Hejsa.
Jeg har et lille problem som jeg lige skal bruge lidt råd til.
Mit problem er at jeg mangler en HDMI switch som har hhv. 4-5 ind / 2 ud.
Problemet ligger lidt i at jeg har en Onkyo 705, som har 4 ind / 1 ud, og det er ikke altid jeg gider at have forstærkeren tændt når jeg skal bruge en enhed der sender via HDMI.
Hvis jeg skal se noget jeg har optaget på harddisken, så gider jeg jo ikke også at have forstærkeren tændt bare for at se en dokumentar f.eks. Så vil jeg jo bare sende signalet direkte til TV'et
Men hvis jeg derimod gerne vil spille noget PS3 eller se en BD film, så vil jeg gerne sende signalet til forstærkeren
Så jeg er lidt på udkig efter en ordentlig switch, som har minimum 4 indgange, helst 5, og så selvfølgelig 2 udgange.
Jeg har kigget lidt på Av-connection, AvCables, og lidt andre sites, men jeg kender ikke så meget til de forskellige producenter af switches, så jeg håbede lidt på at der var et par venlige sjæle herinde der har noget kendskab til både switches og producenter.
Budget: MAX 2000,-
4-5 Indgange
2 Udgange
HDMI 1.3 Certificering.
På forhånd tak.