Birdynamnam skrev:
2009 ? |
Ja. Al den hys om HDTV er lidt overdrevet, taget i betragtning af at HDTV næppe kommer sådan rigtigt før år 2010.
Jo, du kan bruge en 5000 kr på den dekoder, og tilsvarende om året i abonnement - og se C More HD fra satellit med et par HD-film om aftenen der genudsendes hyppigt.
Ja, du kan snart modtage tyske kanaler fra satellit i HD.
Ja, der er et pilot projekt med at udsende VM i HD. Der er dog stadig tvivl om det kan modtages nogen steder. Altså om det er muligt at skaffe distributionskanaler og udstyr til at modtage det.
Ja, TDC kabel TV starter nok med noget HDTV om 1-2 år. Udenlandsk indhold, forstås.
Men selvom HDTV er flot, så bliver man træt af at sidde og se tyske serier og demo-billeder med bybilleder og blomster. Ok, måske der kommer en enkelt film engang imellem som skal trække nye kunder til ... meeen ...
Der er ingen politisk beslutning herhjemme om HDTV endnu. Altså om DR og TV2 skal sende HDTV, og hvordan det evt. skal finansieres. Men hvis politikerne finder pengene, så åbnes der en mulighed for distribution via DTT nettet (det digitale sendenet) i år 2010. Så kan alle modtage HDTV via almindelig antenne - og en dekoder boks.
DR vil sansynligvis lave eksperimenter med HDTV inden 2010, men det vil være via satellit så det vil være midlertidigt. Der er næppe nogen politikere som vil tillade licens betalt HDTV til flere hundrede millioner, som ikke kan ses af alle.
Birdynamnam skrev:
allerede til sommer ville der ellers være mulighed for at optage wm i hdtv, men det varer vel ikke længe før der kommer blue-ray optagere ? |
Det bliver Blu-ray optagere du skal sætte din lid til i første omgang, men de kommer næppe inden VM.
Harddisk-optagere til HDTV vil også komme.
Men du skal dog regne med at ganske mange HDTV udsendelser vil være beskyttet mod optagelse. Dette fordi kvaliteten er så god, at det kan misbruges til DVD-kopier o.lign.
Se selvom du kan se f.eks. VM i fodbold, er det ikke sikkert at du får lov at optage det i HD kvalitet. Og så er det jo ligemeget at din recorder ikke understøtter HDTV.
/Lars