Henrik B. skrev:
Otto - M.h.t. propaganda i.f.b. med brancheuddannelsen, så må det være noget der er kommet til senere. Det eksisterede ikke dengang jeg frekventerede radiohandlerskolen... 
|
Nej ikke på radiohandlerskolen, men for det første så har halvdelen af medarbejderne i den danske radio/tv branche aldrig set radiohandlerskolen, for det andet er dét man lærer der jo primært noget basal baggrundsviden, ikke de mere konkrete ting såsom hvilket tv der har det bedste billede.
Faktum er at når det drejer sig om uddannelse, så er sælgerne dybt afhængige af "learning by doing". Jo mere medarbejderen selv er interesseret i at lære mere, jo dygtigere bliver han. De fleste officielle kurser drejer sig mere om at sælge varer end om at uddanne.
Nu har vi to jo begge arbejdet i Tape Connection, en butik man kan sige meget om, men som altid har haft ry for et meget højt fagligt niveau (lå f.eks. øverst på en markedsundersøgelse om forhandlernes viden om surround-udstyr, inden de overhovedet havde en surround-opstilling i butikken!). Da jeg blev ansat, for omkring 10 år siden, var jeg den eneste faguddannede i butikken - og jeg blev ansat som lagerekspedient. Og mht. produktviden (og for den sags skyld også sælger-evner) blev jeg kørt midt over fra dag ét. Min pointe er bare at sælgerens faglige niveau stammer fra hans egen interesse for faget, og enten forretningens vilje til at lade medarbejderne "lege" i arbejdstiden, eller medarbejderens vilje til at kaste sin fritid ind i jobbet. Derfor er jeg 100% enig i dem der siger at det er meget afdelings-afhængigt og medarbejder-afhængigt. Der er givetvis medarbejdere i Klubben der hader LCD som pesten, ligesåvel som at der givetvis er nogle der hader plasma som pesten. Du kan heller ikke sætte fire HFK medarbejdere i samme lokale i 10 minutter, uden at der har været et skænderi om hvorvidt Dali eller B&W er bedst. Og det ser jeg iøvrigt ikke som en svaghed, tværtimod.
Et eksempel på propaganda-uddannelse, er at en af Merlins sidste krampetrækninger var at samarbejde med Philips om uddannelse af personalet. Det har givetvist været lærerigt, men tror du Philips har uddannet nogen som helst i hvad "korrekt billedgengivelse" er?