Og så sidste afsnit af mine indtryk af mit nye Panasonic TX-65DX900e
Byggekvalitet og design
Jeg har nu aldrig været skuffet over Panasonic´s bygge kvalitet, og jeg er det heller ikke i dette tilfælde. Overalt virker TV´et i sin opbygning og sit udseende særdeles robust. Ingen knagen eller følelsen af usikkerhed når man bakser med TV´et. TV´et er tungt, og som jeg læste et sted, nærmest bygget som en kampvogn. Designet er jo meget afdæmpet, men også meget elegant, og udstråler i mine øjne absolut kvalitet - eller stil om man vil.
På bagsiden findes et dæksel som skal fjernes for at kunne komme til flere af de væsentlige stikforbindelser. Jeg er ikke helt sikker på fidusen i det dæksel, for det er knurre mig svært at fjerne når TV´et hænger på vægen. Måske er det bare mig der ind i mellem roder med mine stik.
De forskellige APPS. Desværre, jeg er ikke den rigtige at spørge, for jeg bruger kun Youtube og browseren, og det fungere flot. Jeg ved, at i udlandet er der problemer HDR via Amazon. Der er også en del, som jeg kan læse mig til i udlandet, der oplever noget banding. Men jeg har ikke oplevet det, ligesom DSE er en manglevare .
Men alt i alt UG til byggekvalitet og design i min verden.
Billede
Billedet bliver jo mere man beskæftiger sig med TV´et, bare bedre og bedre, og man opdager detaljer og kvaliteter som i det mindste jeg, ikke har noteret mig før.
DVD
Hvis kvaliteten af optagelsen fin, og opskaleringen, god så kan en DVD jo nærmest nærme sig BD kvalitet. I min DVD samling er Troels Kløvedals "Mit Danmark" et godt eksempel på en fremragende optagelse.
Blu-Ray film, jamen her kan man jo falde over elendige optagelser, som i realiteten er ringere end en almindelig DVD. Men gode optagelser og efterfølgende billedbehandlinger opnår man jo enestående kvaliteter. Mine favoriter er bl.a. BBC´s naturudsendelser. Her et eksempel fra deres "Earth Flight"
Så er der jo det nye 4K HDR. Jeg kan ikke blive enig med mig selv om, hvad jeg egentlig synes om HDR. Jeg kan godt se, at billedet er enormt flot, detaljeret og med effekter som overrasker - og ind i mellem nærmest bliver "Pisket" i hovedet på én. Det er sikkert et format jeg skal arbejde lidt med. Et lille eksempel fra "Batman v Superman, Dawn og Justice".
Jeg er faktisk ikke i tvivl om, at Panasonic stadig benytter deres hårdt prøvede plasma ingeniører i fastlæggelsen af visse dele af billede fremtoningen. For - for mig er Panasonic stadig en af de producenter der leverer nogle af dit mest bløde LED paneler.
Afsluttende tanker
Panasonic TX-65DX900e er et top TV, og det er det ikke kun fordi jeg har købt det. Jeg har i den seneste måned meget nøje gennemgået de topklasse TV der findes på markedet - og ikke mindst kunne afprøve disse som jeg gerne vil kunne. Desværre er det sådan, at der er godt nok ikke ret mange steder, hvor man af forhandleren kan få lov til bare at kunne se de forskellige billedprofiler, og da slet ikke få lov til at se en velkendt BD. Her skal man altså ud til den "Lille" forhandler for at få de muligheder. Jeg kan slet ikke nok fremhæve værdien af den "lille" forhandler. Denne forhandler har jo - som jeg har oplevet det, en langt større interesse i at vejlede sin kunde, og med det formål at have en tilfreds kunde. Tilgiv mig, jeg er dødtræt af mange af de ret ligegyldige sælgere jeg har oplevet i diverse "AV supermarkeder".
Jeg er særdeles tilfreds med mit køb af mit nye Panasonic, det opfyldte mine forventninger og min håb, og gav lige det ekstra som jeg havde håbet på. Der har ikke vist sig fejl, eller funktioner som jeg ikke kunne hitte rede i. Men okay, jeg kender nok også Panasonic TV både ud og ind.
Man kan diskuttere de forskellige TV teknologier herfra og til nytår - det orker jeg bestemt ikke. Jeg er gået efter et TV som passer mig, og mine ønsker. Og her var ønsket et TV, som i mine øjne er blandt de absolut bedste i TV i billed kvalitet, og et TV hvor jeg roligt kan læne mig tilbage, og ikke kigge mistroisk på TV kanal logoer - og det TV hænger flot på min væg her
Og det var så "Svanesangen" i Hothers Setup"
Redigeret af Hother - 01-September-2016 kl. 18:46