Johnny37 skrev:
Det lyder som om du brænder dine film for hurtigt ;-)
Du skal brænde maks 4 x speed....
|
Det er en myte at kvaliteten altid stiger når man sænker brændehastigheden. Enhver drev/medie kombination vil have en (eller flere) optimal(e) hastigheder for brændning, og moderne 16x brændere er som regel bedst ved 6x hastighed eller højere!
Verbatim DVD+R medierne er generelt af høj kvalitet og vil fungere godt i de fleste brændere. Generelt er det bedst at brænde skiverne på den hastighed de er certificeret til, eller ned til halvdelen af den hastighed. For 16x medier vil kvaliteten dog typisk være bedre hvis man brænder med 12x end med 16 p.g.a. færre vibrationer i drevet. Unlad at brænde med lavere end 4x hastighed på medier der er certificeret til 8x eller 16x - resultatet kan blive utroligt dårligt!
Hvis man f.eks. har Verbatim 8x medier, så vil mange brændere faktisk brænde dårligere med 4x hastighed end hvis man brænder med 6x eller 8x (afhængig af brænder). Dette gælder f.eks. min NEC ND-3500AG brænder. Min Plextor PX-712A brænder disse medier bedst med 6x hastighed.
Hvis DVD skiverne "hakker" i det når de afspilles, kan man f.eks. prøve at opdatere firmware på brænderen til nyeste version og brænde igen (ny firmware kan indeholde både understøtelse af nye medier men også forbedring af kvalitet på allerede understøttede medier). Man kan også forsøge at experimentere med brændningshastigheden, men brænderens laveste og højeste hastighed er sjældent de bedste.
Redigeret af DrageMester