Hvorfor er LCD skarpere end CTR

Jeg har lige undervist i PhotoShop idag og bl.a. forklaret om opløsning og skarphed/ billeder til print og til web.
Så vidt så godt, men netop med den viden har jeg prøvet at forstå hvorfor LCD ser så meget skarpere ud end CRT (forudsat digitalt signal)
Begge skærme har jo samme opløsning (SD-signal)  og forudsat billedet vises på samme størrelse skærm er der  dermed samme informationsmængde pr. arealenhed, men LCD billedet står jo væsentligt skarpere!
Så vidt jeg husker ligger der på CRT-skærmen et gitter med masker, der tillader henhv. rød/grøn/blå at komme igennem og tilsvarende har LCD  røde, grønne og blå pixels.  LCDskærmens pixels er væsentligt mindre end CRTskærmens maskehuller, men der  er jo stadig  samme informationsmængde pr. arealenhed, så hvorfor virker LCD skarpere end CRT?

Redigeret af MortenBby - 17-Oktober-2007 kl. 17:57

En CRT skærm og det med Elektronstrålerne som rammer de der R G B fosforpletter.

Her er det jo ikke således at samme stråler kun rammer enkelte pixel farver. Der er ligesom ekstra udenom som også rammes, hvilket giver en smule uskarphed. Bølgefunktionen af Elektronerne hvis hullerne er små nok [Lige hvor små ved jeg slet slet ikke]  Men det bliver billederne ikke skarpere af.

Der er grænser for hvor skarp samme tre elektronstraaler ligesom kan være. Eller samme straaler "Fylder altså noget mere end de enkelte huller".    

Redigeret af moho - 22-Oktober-2007 kl. 11:06

MortenBby skrev: Tak for disse bud, som jeg dog tillader mig at tvivle på. Jeg er sikker på der findes en mere teknisk forklaring, men måske elektronikeksperterne holder efterårsferie...

Uanset Moho's mangler udi skriftlig formulering, så er forklaringen sådan set rigtig nok - på en LCD er hver enkelt pixel skarpt defineret i forhold til dén ved siden af. På en CRT vil elektronstrålen altid i én eller anden udstrækning oplyse det omkringliggende fosfor, også det uden for dét punkt på gittermasken elektronstrålen "sigter" efter. Fænomenet kaldes "blooming", og når man justerer kontrast på et CRT er dét at undgå/minimere blooming ét af kriterierne. Jo større kontrast, jo større risiko for blooming.

Det er faktisk denne effekt der har defineret grænsen for dét farvespekter vi bruger i TV-signalerne i dag. I det oprindelige NTSC-format havde man en meget dybere grøn. Det viste sig dog hurtigt at fordi grøn står for langt størstedelen af lysstyrken, flød de kraftige grønne farver i ekstrem grad ud i rød og blå, og gav meget mystiske farver på billedet. Derfor indskrænkede man senere farvespektret til dét spekter NTSC består af i dag. Da man udarbejdede PAL formatet, havde man lært af NTSC lejrens fejl, og lagde spektret så det fungerede på de tilgængelige billedrør. Med andre ord, så er det billedrørets begrænsninger der afgør hvor stort farvespekter man kan gengive på et fladskærms-tv...

Igen tak for forklaring. Nu begynder det at give mening.

Jeg tyggede faktisk lidt på Moho´s forklaring men kunne ikke rigtig indse hvorfor den enkelte maske ikke kunne frasortere lys (f.eks rød), beregnet til andre masker (grøn og blå). Min forvirring skyldes måske denne forklaring, men jeg køber jeres præcicering.

Man kunne lidt drilsk spørge, om CRT ikke vil kunne blive bedre hvis man havde fortsat udviklingen på dem eller om det er naturlove der spænder ben.

En skønne dag kunne det også være interessant at vide om/hvorfor farver på plasma betragets som bedre end på LCD og hvorfor LCD i visse tilfælde har svært ved at gengive sort  - og hvorfor det forældede CRT ikke i samme omfang har samme problemer. Er det hovedsagligt den enkeltes subjektive opfattelse eller er der noget om snakken.
Men - det er en anden historie så jeg stopper her.

Jeg vil prøve at snakke med flatpanels om detaljerne, tak for tip.

Redigeret af MortenBby - 18-Oktober-2007 kl. 15:52

Hvis du vil vide mere om hvordan de forskellige LCD krystaller fungerer (og hvordan de hver især blokkerer for lyset) så kan du læse mere her:

http://www.flatpanels.dk/paneltek.php

TV er som regel baseret på enten VA, S-IPS eller ASV, hvilket heldigvis også hører til de bedre paneler, men alle typerne har fordele og ulemper som man så må forsøge at bekæmpe bagefter. Netop problemet med at blokkere fuldstændigt for baggrundsbelysningen er ophavet til "dynamisk kontrast" hvilket er en sølle genvej til at skabe dybere sort - nemlig ved at skrue ned for selve lyset i skærmen.

Pr. definition vil en teknologi der er baseret på en emitterende teknologi (lyset udsendes fra hver enkelt pixel), såsom plasma eller OLED, have en fordel overfor LCD som er baseret på en transmiterende teknologi (lyset transmitteres igennem hver enkelt pixel bagfra) idet man i det første tilfælde kan opnå sort* ved blot at slukke for en pixel. Hvis vi antager at en pixel er 100% slukket og der ikke slipper lys ind fra de omkringliggende pixels så har du reelt set så sort* en pixel som det er muligt at frembringe. Med LCD derimod skal du altid forsøge at blokkere for noget lys der altid er der - og da du ikke har et uendeligt antal totalblokkerende krystaller i panelet, så bliver det aldrig helt sort* med mindre du også slukker for lyset bagved.

Mht. formen på elektronstrålen der rammer din fosfer på en CRT skærm, så introducerer gittermasken eller hulmasken også nogle triste effekter ved selve strålen der gør at den ikke længere er en veldefineret plet, men derimod får nogle bløde kanter (bølgen Fouriertransformeres med formen på hullet den passerer). Matematikken bag transformationen af lys igennem diverse spalter og huller er lidt langhåret og jeg skal ikke forsøge at gengive den efter erindringen

* Sort er i denne sammenhæng lidt arbitrært, da farven jo ikke bliver mørkere end farven på fronten af panelet. Men lysstyrken er i det mindste lav.

I vores fokusartikler på flatpanels.dk finder du også en mere detaljeret beskrivelse af hvordan emitterende teknologier såsom OLED fungerer (ud over de par linier der står i det link jeg allerede gav dig) - hvis det har interesse.