Det er jo tydeligvis det, han vil. Og det er naturligvis også i orden.
For mig at se er det forskellen mellem en cinefil og en videofil. For den ene er det filmen selv, fortællingen, der tæller. For den anden er teknikken i højsædet.
Jeg er stødt på mange gennem årene, der deler samme holdning - folk der ikke kan klare, hvis en film ikke har state-of-the-art effekter, eller hader, hvis filmen er overført fra en ridset biografkopi, fordi det nu engang er det eneste, der er tilbage. Så de undgår som regel fuldstændigt ældre film. Dem om det.
Personligt vil jeg da også gerne se den bedst mulige udgave af en given film. Men hvis det ikke er muligt, f.eks. fordi der ikke findes noget negativ mere, så vil jeg hellere se den fra en slidt master alligevel end helt at lade være. For alt i verden så vil jeg dog undgå historisk revisionisme. Film er et udtryk for den tid, de er produceret i, med alle dens tekniske begrænsninger, og derfor kan jeg ikke døje, når man pumper gamle film op med nye lydspor og digitale effekter. Sådan er vi allesammen så forskellige.