Nu er jeg igen -- tilfældigt -- faldet over en side, denne gang et sted, hvor bl.a nogle folk fra film-industrien i Californien fortæller hvordan de ved at putte hardisken i en "plasticpose med lynlås" (for at undgå kondens) og lægge den i fryseren natten over, har kunne få harddisken igang igen. Ingen af disse tech-folk kan forklare hvorfor det virker (men et godt bud er at det påvirker den smørelse som findes mellem de mekaniske dele. Mit eget umiddelbare bud er at læse-armen trækker sig sammen i kulden, sådan at der bliver større tolerans mellem arm og skive) - men det vigtigste er jo også AT det virker. Iøvrigt har flere været ude for at hardisken herefter virkede upåklageligt- og altså ikke kun i de få timer den var kold, når dataene skulle trækkes ud. Man kan her forestille sig, at bare det at armen kom igang igen -- og kom ud af dødvandet så at sige -- var alt der skulle til, for at harddisken var født på ny.
http://www.emergingtechs.com/posts/put-your-hard-drive-in-the-freezer-to-recover-data/
______________
Iøvrigt har jeg selv lige ravet en ekstern hardisk på gulvet, og den er nu i fryseren i en pose hvor der var 1 kg ris i - og som har lynlås. + et par ekstra fryseposer.
Redigeret af Niels Ebbesen - 16-Marts-2010 kl. 16:50