LED TV er de coool ?

AV Precision skrev: Nej. For dét at se film er for mig netop et spørgsmål om at se filmen sådan som instruktøren gerne vil vise mig den. Bemærk forskellen på at se en film sådan som instruktøren ser den, og at se en film sådan som instruktøren gerne vil VISE dig den. Det er to forskellige ting. Jeg vil ikke bare have en så flot hvid hest som muligt, mod en så blå himmel som muligt, for det kan være at der er en idé med at hesten netop ikke er helt hvid, eller himlen netop ikke er helt blå. Hvis jeg køber et Monet maleri, og jeg synes åkanderne ikke er grønne nok, skal jeg så bare male dem grønnere? Jeg mener stadig din beskrivelse af billedoplevelsen er tegn på at du fokuserer på billedoplevelsen, og ikke på filmens indhold. Jeg ser film for at se film, ikke for at se billeder. Dét at se film, indebærer at se dét værk der er produceret, ikke at se de farver mit tv finder på. Det er hverken mig eller tv-producenten der skal bestemme hvordan farverne på mit billede skal se ud, det er film-producenten.

Ja præcis, som du så fint skriver det, så er det at se film for DIG et
spørgsmål om at kunne se filmen på den bedst tænkelig måde. Du vil
gerne se åkanderne i Monet-maleriet som Monet han tænkte det (selv om
det er lidt en lam analogi)

Men alt det ændrer ikke på at hvis Hr. Danmark nu synes hans tv er
fedest/flottest med farver skruet helt op, så har vedkommende dermed
ikke fået den bedste billedoplevelse. Det giver ikke meget mening i at
snakke billedkvalitet hvis billedoplevelsen ikke er fuldt tilstede. Hr.
Danmark kan altså godt indstille sit tv til en fantastisk billedkvalitet, men
hvis han dermed synes billedet bliver kedeligt og dermed oplevelsen
formindsket, ja så har han måske fået et naturtro billede men hans
oplevelse er blevet forringet.

Det samme gælder når vi snakker design - selv om jeg godt ved du kun
vil snakke billedkvalitet. Hvis Hr. Danmark kommer ind i stuen hver
morgen med tv'et slukket og ser på en Panasonic med et design som
mest af alt minder om noget fra 2007 og dermed synes det er noget
klodset, vil det også påvirke hans opfattelse af tv'et -> dermed også
billedoplevelsen.

Hvis han omvendt kommer ind hver morgen og ser sit flotte Loewe
Compose (eller what ever) og nyder dens flotte design og tænder for
skærmen med et smil på læben, ja så på virker det også hans opfattede
billedoplevelse.

At skille de to ting ad er fint, men at skille dem ad for at generalisere det
perfekte fjernsyn til en hel nation er forkvaklet og forkert. Ikke alle vil
nødvendigvis synes at Pioneer giver den bedste billedoplevelse, hvis altså
de generes af tykkelsen, design, manglende dvb-c tuner eller hvad man
nu kan sige om det tv, i forhold til konkurrenternes tv.

Det er fint at rådgive om det bedste billede. Jeg har da selv anbefalet
Panasonics nye modeller mange gange da jeg synes de har det bedste
billede MEN det ændrer ikke på at jeg synes de (op til V10 i hvert fald) er
noget klodset og dermed ikke ville eje en selv.

Min prioritering er altså ikke 100% billedekvalitet + 0% design men måske
90% billedkvalitet + 10% design(kvalitet) = 100% billedoplevelse - for
mig!




Redigeret af Kief - 16-Maj-2009 kl. 15:24

Jeg syntes AV-Precision har ret i at det at se en film, handler om filmen. Og at man skal have et TV der korrekt indstillet for at tilnærme sig den oplevelse der først var tiltænkt. Det handler om filmen.

En dårlig film kan ikke reddes af et godt TV, mens en god film godt kan være en oplevelse på et ringere TV.

Mener nu nok at en ting som lydsiden spiller en meget stor rolle, selvom ingen syntes at nævne det foreløbigt. Uden den gode lyd bliver oplevelsen aldrig det samme ved en film. At se en film med et TVs indbyggede højtalere er sjældent godt, det er synd for en god film.

Farverne skal være korrekte i forhold til det man ser i virkeligheden syntes jeg. Stiller man sine farver efter ens egen personlige opfattelse, som måske hedder overdreven rød eller blå, så mister man noget i forhold til filmgenivelsen. Man kan fx miste detaljer, der ville være der med et korrekt indstillet TV. Tænk på et TV med for meget kontrast, hvor man ikke kan gengive en gråskala korrekt. 2 gråtoner ser ens ud. Mister mam så ikke detaljer? Og så er der jo også hensynet til andre hvis der er nogle andre i et hus fx. Hvorfor skulle netop ens helt eget specielle opfattelse af farver dominere dem?

Gå en tur i naturen, der er farver afstemt af en programmering (DNA) der findes i de ting der kan iagttages der. Det er ikke for grønt, ikke for rødt osv, men rigtig afstemt efter øjet, fra en mesters hånd. (hvil i fred, Darwin) Det er det naturlige og det rigtige. Det er det der passer til øjet og som efterlader den rigtige oplevelse. Skulle man have en anden farveoplevelse af det man ser, er man for sig selv, men er måske faldet uheldig ud

Som naturen ser ud, skal et TV se ud hvis det muligt. Ikke for grønt, for rødt eller blåt.

Jeg tror nu ikke en filmskaber har tænkt på TV da han lavede sin film, men nok mere har haft biografer i tankerne. Men man kan faktisk komme langt med et TV sammen med et godt lydanlæg.

Har man det sidste (TV og LYD) korrekt sat op, kan der normalt ikke opnås et bedre resultat, dog måske for en enkelt person der sidder i sin stue for sig selv. med sine egne ideer ("naturen, det billige skidt" - W C fields).  Den gode film på et sådant anlæg er en oplevelse, men den dårlige reddes ikke.