Lidt plasma forklaring?

Du kan roligt spille på din Xbox i flere timer af gangen uden at der sker noget.

Jeg har en 46 Pz85 som ofte bliver brugt med PS3 i timevis til det samme spil, uden nogen problemer overhovedet.

Måske en smule rentention bagefter hvis jeg skifter over til sort skærm, men det er væk efter 2 sekunder, så snart der kommer billede på skærmen.

Min gamle LCD LG skærm led faktisk mere af rentention, en Plama'en gør. På den kunne rentention være tydeligt bare efter få minuters spil.

Jeg vil for en god ordens skyld lige følge op på mit eget indlæg tidligere i tråden vedr. ældning (der er noget for både Panasonic- og Pioneer-ejere):

bantam skrev: Jeg venter pt. på de første måledata for 200-timers ældning på et Pioneer 5090, og har tidligere konstateret, at Panasonics plasma-paneler ældes en del i det første ca. 500 timer (specielt den blå fosfor ældes hurtigt).

Jeg har nu haft mulighed for at præ-kalibrere et PDP LX-5090H ved ca. 0 timers drift og efterfølgende på det samme TV efter ca. 200 timers drift. Til præ-kalibreringen blev anvendt MOVIE-indstillingen med kontrast=32, da denne indstilling gav den ønskede lysstyrke og samtidigt ikke "overbelastede" panelet i indkøringsperioden.

Jeg har tidligere målt på et PDP LX-5090 over en periode – men har ikke på nogen systematisk måde ledt efter tegn på ældning. Inspektion af måledata indikerede dog, at Pioneer’s 9G TV ikke ældes særligt i den første tid.

I anden sammenhæng har jeg målt ældning på et Panasonic TH-46PZ85E, og her oplevede jeg en ret synlig ældning af specielt den blå fosfor. Jeg har på et tidligere tidspunkt dokumenteret og kommenteret målingerne på PZ85’eren i denne tråd (indlæg pr. 03-Februar-2009 kl. 20:03): http://www.recordere.dk/forum/forum_posts.asp?TID=54889& get=last

Om 2009-modellerne fra Panasonic opfører sig tilsvarende, må tiden vise.

Hvis vi vender tilbage til 5090H’eren, har jeg som nævnt målt gråtoneskalaen (dvs. hvidbalancen og gamma-kurven) ved 0 timers hhv. 200 timers drift. Resultatet ses herunder:

De stiplede kurver er måledata for ca. 0 timers drift, mens de fuldt optrukne kurver er måledata for ca. 200 timers drift. Bemærk, at man ikke nødvendigvis kan regne med måledata for stimuli under 20% - 30%: Der kommer måleudstyret ofte til kort. Det øverste sæt kurver viser hvidbalancen, mens det nederste sæt kurver viser afvigelsen i forhold til D65-hvidpunktet udtrykt som delta-E (dE). Målet er, at få dE<=3 over hele skalaen fra sort til 100% hvid. Jeg har kørt hvidbalancen ind i dette område uden større nøjagtighed, da formålet kun var at gøre TV’et brugbart i den periode, hvor det formodedes at være udsat for den største ældning.

Den sandfarvede kurve viser forskellen mellem dE for 0 timer hhv. 200 timer. Delta-E for den sandfarvede kurve ligger omkring dE~=1, hvilket i lyset af sensorens måleusikkerhed kan anses for at være indikator for, at der ikke er nogen synlig forskel på målingerne. Sensoren jeg anvender, er en EyeOne Pro (et spektrumradiometer).

Bemærk, at det kan se ud som om den røde komponent ældes ”omvendt” – men det er reelt set ikke tilfældet, da det er en matematisk egenskab ved den måde kurven præsenteres på, der er skyld i fænomenet: Hvis man zoom’er ind på kurverne kan man se, at der faktisk er sket en ældning af den blå fosfor – og ved inspektion af måledata kan man se, at den er ældet 2% - 3%, mens den røde fosfor er ældet ca. 1%.

Konklusionen på denne serie målinger må være, at der kun forekommer ældning i mindre omfang for panelet i de første 200 driftstimer – men den er dog sket.

Hvis vi vender øjnene mod gamma-kurven, får vi følgende resultat:

Jeg undrede mig over, at det ser ud som om der er sket en uensartet ældning over gamma-forløbet – specielt i den lave ende, hvor gamma’en ser ud til at være vokset (hvilket er et udtryk for, at dele af luminans-forløbet er blevet lavere -> mindre lys i den lave ende af gråtoneskalaen). Ved nærmere inspektion kan jeg dog se, at det formodentligt skyldes, at jeg har skruet lidt ned for brightness ved 200 timers drift (fra +2 til 0). Jeg kan evt. følge op på denne måling senere – men min foreløbige konklusion er, at der ikke for gamma-forløbet er sket en væsentlig ældning af panelet, selvom den naturligvis er til stede.

Den sidste parameter, som kan vurderes ud fra gråtoneskalaen, er farvetemperaturen: Farvetemperaturen er en opsummering af hvidbalancen og præsenterer summen af rød og blå i forhold til den grønne farvekomponent. Se på kurven herunder:

Vi kan se, at farvetemperaturen generelt over gråtoneskalaen er faldet lidt, hvilket kan skyldes, at den blå fosfor er ældet mere end den røde, hvilket det også ser ud til ud fra de numeriske måledata.

Farvegengivelsen er afhængig af, om der er sket en ændring i gråtoneskalaen og dermed om hvidpunktet har flyttet sig – men der er ikke sket den store ændring i CIE-xy-diagrammet efter 200 timer, da der ikke er ændret meget i gråtoneskalaen.

Konklusionen indtil videre må stadig være, at man bør vente med kalibrering af sit Pioneer plasma-TV, til der er gået mindst 200 timer – men jeg ville vente længere for et Panasonic.

EDIT: Der er ikke noget, der forhindrer en kalibrering før break-in-perioden er afviklet - det kan blive et udmærket resultat - men grunden til at det anbefales at afvikle break-in-perioden før kalibrering er, at panelet jo ældes i denne fase, og dermed ændrer farvegengivelsen sig også. Det er med andre ord god fornuft i at vente med kalibrering, til panelet er rimeligt stabilt mht. ældning.

DEFINTION: Kalibrering dækker her over justering af TV'ets avancerede indstillinger vha. måleinstrumenter. Justering af gråtoneskala (hvidbalance + gamma) samt farvegengivelse er hjørnestenene i kalibreringen. Målet for kalibreringen er, at komme så tæt på fastlagte standarder for billedgengivelse som muligt. Kalibrering omfatter alle de apparater, der indgår i signalkæden for opstillingen.