Hej.
Jeg er ved at være moden til en DVD-optager, og har efterhånden set mig lidt lun på en Panasonic. Der er jo ulemper ved alle de forskellige dvd-optagere har jeg lært (der findes i hvert fald ikke en hvor jeg ikke siger ååhh nej mindst et par gange, når mulighederne løbes igennem)
Men hvor god er lyd og billedkvalitet ved afspilning? Ved lydCD afspilning, lyder den så som en god cd-afspiller, eller får man lyden af en 399,- krs cd afspiller fra Bilka?
Lyd-kvalitet ved digital ud af f.eks en DTS DVD-film til en Denon surroundforstærker med 5.1 højttalersæt, hvor god er lyden? En "Denver-lyd" til 545,- kr fra Harald Nyborg eller kvalitetslyd som en Denon eller Nad?
Billedkvalitet, kan det bruges til god projekter (92"), eller kan det bare bruges til at se hvad man har optaget? (i det sidste tilfælde er der ikke meget ved formatet hvor der kan være en time på en DVD, da man jo så ikke vil kunne afspille det i god kvalitet fra harddisken).
Sagt på en anden måde, kan jeg sætte min nuværende DVD-afspiller på pension og lade optageren klare det hele? Eller er det bare en optager med "bundskraber" afspilningsmuligheder?
De anmeldelser jeg har læst går mest på hvor kompliceret det er at optage, både direkte og med timer, om den larmer, om den bliver varm osv osv, men der nævnes så godt som aldrig noget om afspilningskvaliteten. Er det fordi den generelt er som de billigste afspillere på markedet ???