TBC1 skrev:
Jeg har ikke som du antyder udtalt mig om at der IKKE skulle være forskel imellem analog og digital overførsel (tværtimod angiver jeg jo netop at dét er der). Men jeg har også givet udtryk for at der er STOR forskel på SD og HD lydsporerne. Og da jeg finder at denne sidstnævnte forskel er MEGET stor gik min forbløffelse på at du har haft oplevelser hvor du har fundet at forskellen på digital og analog overførsel var større end den ellers meget store forskel jeg oplever der er på SD og HD lydencodinger. |
Hej igen
Jeg tror slet ikke, at vi misforstår hinanden, det var kun for at "clarify" det som du skrev. Og hele tråden handler jo om, at jeg faktisk er lige så overrasket som dig. Jeg havde tydeligvis forventet, at en god afspiller med HD lyd ville "tæve" min surround-processor med SD lyd.
Debatten handler dog ikke om digital vs. analog overførsel, men om god signalbehandling mod dårlig signalbehandlingen, men det har du fanget.
I det udstyr som jeg ejer nu, er forskellen selvfølgelig lidt ekstrem. Her skal en Samsung BD-P1400 Blu-ray afspiller til et par tusinde spille op mod en ren forforstærker til togotyve. Jeg er enig i, at der er stor forskel på SD og HD lyd, ja selv på DVD skiver kan der jo være en verden til forskel på Dolby Digital og DTS. Fx i Planet og the Apes og Open Range er Dolby Digital og DTS dag og nat. Den faktor bliver jo endnu STØRRE med Dolby Digital vs. TrueHD.
Men nogle tror desværre at sålænge en receiver (eller afspiller i dette tilfælde) til måske 4.000kr. kører Loss-less, så bliver lyden langt bedre end fx en 40.000 kroners forforstærker som kun kan DD/DTS. Forskellen ligger jo bland andet i en god strømforsyning som skal føde alle de følsomme digital og analog kredsløb. Her skal der kunne leveres rigeligt med rent og jævn effekt, og man opbygge det, så man adskille lyd og video del. KÆMPE KÆMPE forskel i den digitale behandling af Dolby Digital. Her arbejder mange produkter ud fra worst-case scenerio. Det betyder at den reele signal behandling måske er nede på 12-14 bit mod et oplyst på 24. Signalbehandlingen er simpelthen fastlåst på 12-14 bit og kommer aldrig højere. Dette fungerer fulstændigt som "dynamic compression" og man mister for det først opløsning og detaljer og samtidigt går en stor del af dynamikken tabt*. Kæmpe forskel på DSP behandlingen. Både i hastighed, beregningskapacitet, støj og forvrængning. Kæmpe forskel på kvaliteten af D/A konverterne som i sidste ende skal udjævne de digitale kanaler til et analogt lydspor. Herudover er der også forskel på brugen af støjfiltre osv. Snakker vi en receiver som kører HD-lyd mod en surround-processor som kører SD-lyd, så vil der yderligere også være forskel i opbygningen forforstærker delen, specielt volume kontrol. Her er stor forskel på, hvor lav forvræning man kan opnå.
*det lyder faktisk fuldstændig som om, at det er dette problem jeg oplever i afspillerne.
Og som sagt tidligere, du er også velkommen til demo

Redigeret af Iron Man - 23-Januar-2010 kl. 11:18