Da jeg sad og kiggede nogle gamle notater igennem, faldt jeg over følgende tekst, som jeg for nogle år siden faldt over i en nyhedsgruppe. Angiveligt oprindelig sendt til uk.media.dvd.
Jeg har tilladt mig at oversætte den.
Her forleden da jeg sad hjemme og så en film, gik det pludselig op for mig, at jeg ikke fik den ægte biografoplevelse. Jo, jeg havde spildt cola på gulvtæppet, for at give den klistrede fornemmelse; og min papfigur af Kaptajn Kirk i naturlig størrelse stod foran tv’et, for at opnå den rigtige ”i biografen” følelse. Men der var stadig noget, der manglede.
Det jeg taler om, er kommentarer! Vi har alle set dvd’er, som har et lydspor med instruktørens kommentarer til filmen, men hvor mange biografer tilbyder det? Nej, for virkelig at få oplevelsen af at sidde i biografen, er det nødvendigt med et kommentar-spor med almindelige mennesker.
Det jeg kunne tænke mig at få, er et kommentar-spor, der tilbyder:
1. Folk som pifter og råber op under filmens start.
2. Nervøse kvinder der skriger op hver eneste gang, der kommer en chok-effekt – uanset hvor oplagt den måtte være.
3. En eller anden, der højlydt hviskende gengiver hver eneste udvikling i handlingen til sidemanden.
4. En mobiltelefon der ringer midt under de stille scener, og en der tager telefonen og siger: ”Jeg kan ikke snakke lige nu, jeg er i biografen”.
5. Baslyden fra en film, der bliver vist i en anden sal i biografen.