Brugervenlighed er afspejlet i softwaren man vælger at bruge.
Det giver sig selv, at jo mere end software kan, desto mere uoverskueligt kan det også risikere at gå hen og blive.
Men mht. brugervenlighed, så er der ingen tvivl (fra min side), at eksemplevis MCE er ekstremt brugervenligt. Der er netop fokuseret på brugervenlighed, hvilket så også har betydet, at der er nogle funktioner som er blevet tilsidesat. Men hvis du ser på hvad MCE kan i forhold til en rigtig god harddiskeoptager, så er der ingen tvivl om, at brugervenligheden og funktionaliteten i MCE er mange gange bedre.
Men igen - det er forskellige funktioner, så kan man ikke direkte sammenligne.
Microsoft mangler bare at fuldende deres produkt til at omfatte fuld understøttelse af DVB. Og så skal vi lige have TDC kabeltv til at fralægge deres monopolligende tendenser ved at overholde DVB-C standarden.
Det er i bund og grund de forskellige softwareudviklere´s manglende færddiggørelse af deres software, der er skyld i at vi alt ofte sidder og nørkler med vanvittige og tidsrøvende indstillinger og optimeringer. (Det er forresten et generelt fænomen i computerverden).
Når man så har softwaren på plads (hvis det nogensinde sker), så nørkler vi med hardwaren. Dels i form af den massive mængde forskellige produkter af bundkort og skærmkort, der alle over en kam skal overgå naboen. Faktum er, at de kan måske det som de lover, og hvis 95% overholdes, så er det perfekt.
Dernæst kommer vi til tvet, der for mig at se er det som har det aller størreste problem.
Det er ikke et ukendt fænomen, at computere aldrig nogensinde har været skruet sammen til at kunne vise tv/film. Selvom man i rigtig mange år har kunnet det i form af tvkort, så har det aldrig været det mest optimale, fordi skærmbilleder og tv billeder bliver generert på vidt forskellige måder. Derfor har vi har to visuelle medier. En computerskærm og et tv.
Med de "nye" fladskærmstv, har man et forkølet forsøg på at kombinere dette, der som udgangspunkt funger rigtig godt som computerskærme til en vis grænse, men i det øjeblik vi skal generer noget tv signal (et interlaced signal i 25 eller 50hz), så begynder tingene at falde fra hinanden, for computerskærmen (hvad enten det er decideret computerskærm eller fladskærmstv), er IKKE bygget til disse frekvenser. Selv når tvét godt kan køre 25 eller 50hz, så bliver det på kompromis af, at computeren (altså dekstoppen/skrivebordet/whatever) ryger totalt af fløjten, og det ligner noget der har været igennem en komprimeringsfaktor 1:10mill.
Der er måske nogle der vil spørge, hvorfor er det så vigtigt at køre disse opdateringsfrekvenser.
Årsagen er forholdsvis simpel, omend der ligger en ekstrem teknisk forklaring bag, (så jeg holder mig til den simple).
At generer et tv billed med eksempelvis 50hz på en skærm der kører 60hz (hvilket er typisk for en computerskærm (flad)), det betyder at billedet vil hakke voldsomt. Og det ses meget tydeligt ved store panoreringer i billedet. Eksemplevis, man ser ud over et landskab, og billedet panorerer (glider) med eller mod uret. Der vil man opleve en voldsom hakken i billedet.
Det skyldes at skærmen modtager 25/50billeder i sekundtet, men skal nu fremvise det med 60billeder i sekundtet. Dvs. det skal omsættes, og der skal ganske enkelt smides nogle billeder ud af signalet for at det kommer til at passe med de 60 billeder i sekundtet (60 hz).
Producenter af fladskærmstv fokusere ikke på dette fænomen. De bygger deres skærme ud fra, at de skal være rigtig gode til tv signaler (via tuneren) og så skal de være rigtig gode som standard computerskærme med en 1:1 pixelmapping på skærmens standard opløsning (eller typisk 1366x768) i 60hz. Dette er nemlig det mest optimale for en computerskærm.
Så er der nogen der tænker, jamen vi bruger da bare HDMI porten.
Ja, det er også en god løsning, hvis man eksemplevis bruger sin fladskærm med et mediacenter og udelukkende skal se tv/film osv. Får så er det oftest intet problem at ramme 25/50hz via HDMI. Men så ryger det fornemme i computerskærmen til gengæld. For som nævnt foroven, så bygges de computermæssigtset med en opløsning på 1366x768 i 60hz. Og ved brug af noget som helst andet end dette, så ryger pixelmapping, og alting (udover afspilning af tv/film) kommer til at se noget mystisk ud. Og så skal man yderligere døje med over eller underscan af billedet. Dvs. selve billedet passer ikke nødvendigvis til rammen mere, trods det at man kører den rigtig opløsning. frekveksen vil også rykke på størrelsen af billedet, hvis det skal passe korrekt.
Tilbage til brugervenlighed og ikke mindst harddiskoptagere.
Problemet i alt ovenstående er uden tvivl årsag til, at rigtig mange ikke vælger et media center. Der er ganske enkelt for mange problemer, og for mange producenter der skal snakke samme, før tingene kan komme til at fungere optimalt. Mit eget bud er, at den bedste metode med et media center, den opnår man, hvis man:
Fokusere på, at man udelukkende skal bruge det som mediacenter, og dermed glemmer alt om computerdelen, for disse to ting er ganske enkelt som hund og kat.
Eller.
Kan leve med, at panoreringer og billeder generelt ikke er flydende.
Der findes ikke pt. en gylden mellemvej før producenterne af fladskærmstv fokusere på dette og eksemplevis laver 1:1pixelmapping via HDMI i en opdateringsfrekvens der er forenelig med typisk billede fra tv/Pal, altså 25/50hz.
Og så kommer det værste...
Påtænker man eksempelvis Blu Ray eller HD DVD, så går det helt galt. Disse kører nemlig optimalt med 24 billeder i sekundet, dvs. 24hz. Dette er helt skævt i forhold til 25/50hz, så uanset hvordan man vender og drejer det, så er det ikke fysisk muligt at opnå 1:1 pixelmapping i en rimelig opdateringsfrekvens ved både tv/Pal og HD afspilning fra Blu Ray/HD DVD.
Et eller andet sted er nogen nød til at ændre noget. Om det skal være Pal signalet (altså de 25/50hz) eller Blu ray/HD DVD det er som sådan ligegyldigt. Der vil være rigtig mange fanatikere derude der mener, at de 24hz er det bedste, da det ofte er det som eksempelvis biograferne også køre med, og dermed den opdateringsfrekvens som filmen er lavet med. Omvendt kan man nok argumentere for (ihvertfald pt), at det vil nok være de færreste der ser Blu Ray/HD DVD via deres media center, så behovet for 25/50hz er pt. væsentlig større.
Sidst men ikke mindst, så er det spørgsmålet hvor meget 24 kontra 25hz har af betydning. Nogle vil påstå, at de stort set ikke kan se forskel, andre (som mig) vil notere mig det lige med det samme. Samtidig med at jeg vil påpege, at hverken 24/25/50hz er optimale computer opdateringsfrekvenser, hvorfor jeg straks vil påpege, at vi kan bare ikke få det hele. Eller kan vi?
Den eneste løsning jeg ser. Det er et system der skifter opdateringsfrekvens (og opløsning) alt efter hvad man viser på sin skærm. Det betyder dog, at alting fremover vil foregår i fuld skærm. Dvs. ikke noget med at lige suse ud på skrivebordet, når man eksemplevis afspiller en film/tv fra MCE.
Nå, det blev lidt langt det her. Det er noget jeg har villet skrive på rigtig længe, ikke mindst i en artikel, omkring de problemer man vil støde ind i med et media center. Det er bestemt ikke noget der er uvæsentligt, hvis man en dag begiver sig ind i denne verden.
Ønsker man ikke disse problemer, ja så er en harddiskoptager et rigtig godt alternativ. Jeg har for ganske nyeligt fået overbevist min gamle fader om, at en harddiskoptager ville bringe hans ellers old gamle VHS maskine til de evige marker, og ham selv ind i det 21. århundrede.. Manden er 65 år gammel og en rigtig glad ejer af en harddiskoptager, der benyttes hver eneste dag i dag 
Redigeret af Kandersen - 13-September-2007 kl. 12:06