Lars skrev:
Spørgsmål:
Skal jeg betale licens, når jeg kun hører radio eller ser tv via nettet på min pc’er?
Svar:
DR har besluttet aktuelt ikke at opkræve licens for pc’er, mobiltelefoner m.m., som kan modtage radio- og tv-signaler. |
Hvis man holder sig til det spørgsmål der er stillet, så handler det om at se TV og radio fra nettet. Det er ikke tilfældet i dette tilfælde.
At svaret så kan tolkes til at det også dækker PC'ere med TV-tunere, tror jeg ikke man skal lægge så meget i.
Vi så en lignende problemstilling, da folk i tidernes morgen begyndte at sætte en monitor på deres videomaskiner, så det ikke skulle betale TV licens. Her blev reglerne lavet om så de dækkede videomaskinerne.
Det interessante er så om formuleringen i loven er blevet til at de omfatter apparater med TV tuner eller om det er videomaskiner. Her er følgende svar fra DR som nok er mere dækkende:
Spørgsmål: Skal jeg betale licens for min videobåndoptager?
Svar: En videobåndoptager har ligesom tv'et en tuner (kanalvælger), der kan modtage og gengive radio- og tv-udsendelser. Derfor skal du betale licens, når du har en videobåndoptager, der sammen med en skærm eller højttaler kan gengive radio- og tv-udsendelser.