Jeg har været lidt off-line m.h.t. kabel-tv specs., men nu vil svigerfar ind i den digitale verden og har bestilt et Panasonic Plasma-TV (TX-P42S10) og tilhørende recorder (DMR-EH49) som virker til at være oversolgt.
Kan nogen hjælpe mig med at afklare om han har været i klørerne på en for hurtig sælger?
- Svigerfar har YouSee kabel, men ifølge specs. på TV'et understøtter det ikke H.264/MPEG-4 for DVB-C. Betyder det ikke at han ikke kan modtage HD uden en separat box?
- Går YouSee også over til kun at sende deres digitale signaler via MPEG-4 i 2012? (ud over evt. analog).
- Samtidig ser det ud til at recorderen ikke understøtter DVB. Kan det være rigtigt at Panasonic stadig sælger recordere uden DVB?
(Det giver da ingen mening at have et digitalt TV men recorder som kun kan optage analoge signaler, så alt hvad man optager er skod-kvalitet, mens det man ser live er digitalt).
Håber at nogen har lidt viden og holdninger til dette.
Mvh
Mickey