Når man køber på i en netbutik, så ved man ikke om produktet er parallelimporteret - hvilket kan give problemer - som dette er et eksempel på:
Jeg købte en Samsung HT-C5900 hjemmebio anlæg hos jaman.dk den 23-11-2010. Langsom levering som jeg måtte rykke for flere gange.
Da den endelig ankom havde jeg problemer med at den mange gange af sig selv skiftede indgang og at den ikke rigtigt ville "snakke" med TV'et over linken. Man den spillede ellers OK.
Eter at have prøvet alt muligt (skiftet kabler, opdateret firmware m.v.) forelagde jeg den 24.05.11 problemet for Jaman, men da jeg ikke var 100% sikker på om det var TV'et der havde problemet, turde jeg ikke returnere den, da jeg ville blive pålagt en stor udgift hvis den ikke var defekt.
I oktober fik jeg udskiftet bundkortet i TV'et under Samsungs onsite prestige service, men anlægget fungerede uændret dårligt, hvilket med sikkerhed viser, at anlægget er defekt. Jeg henvendte mig derfor til Jaman den 28. oktober, for at returnere anlægget til reparation.
Jaman nægtede at tage sig af sagen, da der var gået 5 måneder siden jeg første gang gjorde opmærksom på problemet - og jeg have dermed mistet mine forbrugerrettigheder!
Jeg sendte så anlægget ind til Samsungs service center, som konstaterede at bundkortet var defekt, men de ville ikke garantiservicere anlægget, da det viste sig at være et parallel importeret produkt som Jaman havde solgt mig, som ikke strammer fra Samsung Nordic.
Så nu har jeg et defekt anlæg som ingen vil servicere under garantien, men jeg kan få den lavet for kr. 2300 - hvilket ca svarer til prisen på et nyt tilsvarende anlæg!