Hej!
Jeg vil lige dele min erfaring med et design-møblet fra Frislev, som jeg har investeret mange penge i for at gøre min hjemmebio flot og stilren, da dette ikke er uden omkostninger og adskillige hovedbrud.
Det er meget vigtigt, at pointere at møbler med stoflåger er tætte kasser, som holder godt på varmen, hvilket gør det problematisk til brug sammen med seriøst Hifi mm.
Da jeg købte mit møbel var det med forventning om at anlægget kunne gemmes væk under brug, men dette var langt fra tilfældet, da min PS3 klagede sig voldsomt samt min Onkyo blev meget varm selv ved alm. tv-kiggeri. Derfor blev jeg nødt til at åbne lågerne under brug, hvilket jo lidt fjernede ideen i at købe dyre stoflåger!
Derfor kan jeg på det varmeste anbefale, at tænke sig om, inden man investerer tusindvis af kroner på et ellers lækkert møbel - ekstra ventilation er en nødvendighed.
Min løsning af problemet kan ses i min hjemmebio og det virker perfekt, men jeg har også brugt ca. 700 kr. for at få løst problemet.