Plasma og magnetisme

Hej.

Ikke m.h.t. magnetisme, kun lyd (stereoperspektiv, passende afstande).

I et stort gammelt TV skal elektronstrålerne bøjes og det på afstande, der er store nok til, at uvedkommende magnetisme kan forstyrre.

I en plasma er princippet lidt anderledes og afstanden nede i millimeter. Så elektronerne vil ramme rigtigt uanset dine fronthøjttalere.

Hej Carser.

Tak for dit svar. Så kan jeg jo godt begynde at se mig om efter et par kasser. Min stue er ikke så stor, så de kommer ikke særligt langt væk fra plasmaen.

m.v.h.

 

Carser skrev: I et stort gammelt TV skal elektronstrålerne bøjes og det på afstande, der er store nok til, at uvedkommende magnetisme kan forstyrre.

Det er nu ikke det største problem ve at få en magnet for tæt på billedrørs-TV. Kommer der en magnet for tæt på, så bliver billedet misfarvet og er man tæt nok på så går det ikke væk igen når man fjerner magneten. Sker dette kan en radiomekaniker dog som regel fjerne misfarvningen igen med en såkaldt "heksering".

Carser skrev: Du har ret i, at den kan blive så kraftig og permanent, at TV'et ikke længere kan afmagnetisere sig selv - det gør det nemlig ved start v.h.a. en spole om røret.

Ja, det hedder en degauss (afmagnetiserings) spole. Hvis man har haft en magnet for tæt på billedrøret kan man prøve at slukke og tænde for at aktivere deguss spolen. Men det er bedst at TV'et først står slukket et stykke tid inden man tænder igen, fordi degauss spolen bliver styret af en PTC modstand, der bliver der hurtigt afbryder degauss spolen når man tænder på grund af opvarmningen af PTC modstanden. For at aktivere degauss igen kræver det derfor at PTC modstanden er afkølet.
Kan man ikke fjerne misfarvningen ved at tænde og slukke nogle gange, så må man henvende sig til et TV-værksted som så kan komme ud med en "heksering" som er en kraitg elektromagnet, eller man kan selv bringe TV'et ind.

En heksering er så kraftig at hvis man stikker et almindeligt armbåndsur ind i ringen, så begynder uret at løbe meget hurtigere. Minutvisereren begynder at løbe rundt som var det sekundviser eller 1/100 sekunder og det ser ret sjovt ud, jeg har selv prøvet det, men man kan dog let ødelægge uret ved det. Det sikreste er at tage uret af armen inden man bruger en heksering og undgå at have videobånd og adnre ting der kan tage skade af magnetisme stående i nærheden.


Jordfeltets magnetisme er faktisk også så kraftig at et billedrørs-TV kan blive misfarvet hvis man drejer TV'et en del imens det er tændt. Så kan man blive nødt til at slukke og tænde igen for at aktivere degauss.

I de største TV fra f.eks. B&O sidder der faktisk en jordfelts kompensator for at kompensere for den påvirkning som jordens magnetfelt giver.
 
Her er forøvrigt et foto af en heksering, som mere officielt også kaldes en degauss spole, i daglig tale kalder man den dog blot en heksering: http://www.emc-world.dk/news/news3/side7.pdf
Det skaæl og ikke forveklses med den degauss spole som sidder inde i TV'et på bagsiden af billedrøret.


Redigeret af HTPC

Carser skrev: Ja - det er faktisk et stort emne, det her. Fladskærme skal ikke slås med disse problemer og alle lige linier i et billede gengives helt lige - det er svært at opnå på store billedrør uden en masse elektroniske kompenseringer og nøjagtig kalibrering.

Ja geometrifejl som det kaldes er man heldigvis fuldstændgig fri for på "fixed pixel" TV som alle flaskærme er.
Alle billedrørs-TV har derimod geometrifejl i større eller mindre grad og det kan ikke justeres 100% væk. Geometrijusteringer tager også tid under produktionen selvom det forgår fuldautomatisk med sensorer og en computer. Geometrifejlene bliver størrre jo længere man kommer ud imod hjørnrne af billedrøret.
I virkeligheden prøver man at vise et billede der burde vises på en kugleform, på et tilnærmelsesvis flad skærm. Elektronstålen har ikke lige langt ud til alle dele af skærmen når man ikke bruger et kugleformet billedrør og derved opstår der geometrifejl. Det er også grunden til at billedrør ikke er 100% flade. Man er dog over årene begyndt at lave fladere og fladere billedrør fordi man er blevet bedre til at kompensere for geometrifejl.

Alle disse geometriproblemer er man helt fri for med fladskærme og man kan lave skærmene 100% flade.
Til gengæld har fladskærme andre ulemper i forhold til bileedrørs-TV.
Det er det Toshiba og Canon påstår at de er ude over med deres nye SED teknologi der kombinerer fordelene fra billedrør og fladskræme.
Jeg er spændt på at se hvor gode SED TV er når de dukker op.

SED TV er består i princippet af en masse små billedrør, hvor hver enkelt brilledrør kun tegner en delpixel (R, G, eller B). Defor er der heller ingen problemer med geometrifejl og TV'et kan være meget fladt.


Gammeldags billedrørs TV kunne heller ikke laves ret meget mere end 32" af flere grunde. Der findes dog få 36# billedrørs TV.
Men jo større de bliver des større problemer får man med geometrien og jo dybere og tungere bliver de.
Desuden krævere det højere og højere højspænding til billerørert jo større det er og det giver problemer med røntgenstråling som er sundhedsskaldeligt.
32" billedrørs-TV har f.eks. en højspænding på omkring 30.000 Volt.
Når man over 30.000 Volt, så kræver TV'et f.eks. en speciel godkendelse i Tyskland fordi der opstår for meget røntgenstråling.


Redigeret af HTPC

HTPC skrev: Jeg er spændt på at se hvor gode SED TV er når de dukker op.

Det er jeg også!