recordere.dk forum     Det danske community for hjemmets elektronik og indhold     Siden 2003
<b>Forside</b> Forside > Modtagelse og distribution > Distribution og udstyr generelt
  Nye indlæg Nye indlæg  Seneste forum emner Seneste   Seneste forum emner (vindue) Vindue   De emner du deltager i Mine emner RSS Feed - Popcorn Hour NMT A-100 - -> C-200
  FAQ FAQ  Søg i forum   Opret ny bruger Opret ny bruger  Log ind Log ind

Emne lukketPopcorn Hour NMT A-100 - -> C-200

 Besvar Besvar Side  123 153>
Forfatter
Besked
spawn Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 30-November-2005
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 6822
Direkte link til dette indlæg Emne: Popcorn Hour NMT A-100 - -> C-200
    Sendt: 15-November-2007 kl. 15:39

Som lovet følger hermed mine første indtryk af mit nyeste legetøj - en Popcorn Hour A100 mediaafspiller m.m.

Popcorn Hour NMT A-100 er den første offentligt tilgængelige implementation af referencedesignet Networked Media Tank fra Syabas baseret på  Sigma Designs EM8634/8635 chipset og med firmware/middleware udviklet af Syabas. Foreløbig er den kun fremstillet i små 100 eksemplarer og som den eneste dansker var jeg så usandsynlig heldig at være blandt de der fik leveret en af disse første 100 produktionsenheder.

Mandag var den store dag hvor enheden kom hjem efter at jeg først måtte en tur hos toldvæsenet for at betale told+moms før de ville tillade udlevering fra DHL der stod for forsendelsen som kom direkte fra producenten Syabas's fabrik i HongKong

Intro:

Kort fortalt er en NMT (Networked Media Tank) en mediaafspiller designet til at afspille mange forskellige mediaformater, i modsætning til normale afspillere som DVD/BD/HDDVD afspillere der (somregel) er designet til at afspille et begrænset antal standardformater.

Den kan ikke helt detsamme som en komplet mediacenter PC, men er nærmere en mellemting mellem en standard dvd-afspiller og en mediacenter PC. En lille enkel løsning for de der gerne vil kunne afspille mange af de mediafiler de normalt kun kan afspille på en PC, men som ikke ønsker en fuld mediacenter løsning.

Den kan fungere selvstændigt og afspille mediafiler man har gemt på dens indbyggede harddisk (harddisk køber man selv og installerer), eller fra en tilsluttet USB disk, USB dvd-rom, eller flash ram stick, eller den kan fungere som bro mellem en PC eller en NAS hvorpå der kører en mediaserver og skærmen hvorpå man vil afspille de filer som mediaserveren deler.

Der har været andre løsninger og tidligere generationer baseret på tidligere chipsets, bl.a. min Blutinum afspiller baseret på EM8620 chipset, ligesom en anden kendt løsning på noget tilsvarende eksempelvis er XBMC som mange har haft glæde af på deres Xbox1.

Det særlige ved lige denne NMT, som har gjort den ventet med spænding blandt mange, er nok det nye chipsets evne til at afspille ikke bare videofiler i standardopløsning, men også videofiler i HD opløsning i flere forskellige formater. Dette har været en begrænsning ved tidligere løsninger.

Hovedformålet for mig for at købe denne, har været netop denne evne til at afspille filer i HD opløsninger, så jeg vil fokusere mest på dette emne, men vil også kort fortælle om nogle af de andre funktioner.

Nok om det

Herunder et billede af afspilleren som den leveres fra fabrikken, tilbehør der medleveres er strømforsyning, en udmærket fjernbetjening, batterier, en kort manual, samt et HDMI kabel i forbavsende god kvalitet.

Herunder et billede af afspilleren med toppen skruet af, dette gøres med 4 fingerskruer i toppen, og en tilfældig lille 40gb harddisk jeg lige havde liggende er monteret i boksen. Den bliver selvfølgelig skiftet til en større i nær fremtid, foreløbig er det tænkt der skal sidde en 500gb harddisk i den.

 

Som det måske kan ses af billederne er enheden lidt "rå" og industriagtig i designet - kabinettet er lavet af kraftigt børstet metal og det er simpelt og nemt at skille ad. Det er ikke et typisk lækkert A/V design der lige passer ind med resten af B&O anlægget så hvis design er en vigtig faktor er det nok ikke lige denne man skal købe. Det generer dog ikke mig personligt, jeg er mest interesseret i funktionalitet.

Lad det også være sagt med detsamme - dette er en enhed under udvikling for "early adopters", langhårede tekniknørder der ikke har noget imod at skulle rode lidt med tingene - man kan næsten kalde det en beta enhed, men der er en meget aktiv dialog med Syabas omkring fejlrettelser og implementering af nye ønskede features, så enheden udvikles konstant og bliver bare bedre og bedre.

Men søger man et fuldt og færdigt gennemtestet 100% stabilt produkt, hvor hvert et lille punktum bare virker perfekt - skal man nok nøjes med den sædvanlige standard dvd-afspiller fra en eller anden mærkevareproducent, og ikke begive sig ud på denne rejse  

Funktionerne og formaterne der er understøttede er for lang en liste til at liste dem alle her - så istedet vil jeg henvise til specifikationerne på Popcorn Hours hjemmeside - http://www.popcornhour.com

Førstehåndsindtryk:

Førstehåndsindtryk er rigtigt godt.

Man starter med at hente den seneste firmware og applikations opdatering fra deres hjemmeside og ligger det på en USB disk eller USB nøgle - derefter skruer man låget af enheden og monterer sin harddisk. Tænder enheden hvorefter den indledende setup går igang. Under denne process bliver harddisken formateret med linux EXT3 partitioner, og der installeres et linux OS samt diverse applikationer til harddisken, såsom UPNP mediaserver så selve enheden kan fungere som NAS og mediaserver for en anden enhed, der installeres en bittorrentklient så man ikke behøver bruge sin pc til dette længere, der installeres en lite HTML server så man kan tilgå enheden fra en webbrowser på sin pc over netværk og styre bittorrents og medier, der installeres en FTP server så man kan tilgå harddisken via FTP og flytte mediafiler frem og tilbage.

For at få den sidste firmware og de sidste applikationer på skal man lige køre setup igen med USB nøglen/disken tilsluttet og henvise til at den skal hente firmware/applikationer fra denne. Med tiden kommer en onlineservice hvorfra dette kan hentes af enheden men pt. er det manuelt download og installering fra USB.

Man henter ligeledes en HTML mediaserver fra deres hjemmeside kaldet MyIhome server - den installeres på ens PC så man kan streame mediafiler til enheden herfra.

Der kan selvfølgelig benyttes andre mediaservere af forskellig slags efter behov og ønske, men MyIhome fungerer glimrende og giver det samme grafiske userinterface som når man benytter den interne harddisk eller en tilsluttet USB disk. Dette interface er glimrende, pænt og overskueligt så foreløbigt benytter jeg kun dette.

Førstehåndsindtryk i brug:

Opstart fra helt slukket tager lidt tid, men når den først er kommet igang føles den meget kvik i responsen, betydelig hurtigere end min gamle Blutinum. Den reagerer godt på fjernbetjeningens tastetryk. I det hele taget ros til fjernbetjeningen når man påtænker enhedens billige pris. Ligeledes ros for det medfølgende gode HDMI kabel der i løssalg herhjemme sikkert nemt kunne sælges for nogle hundrede kr. hvis man kigger på hvad lignende kabler koster.

Der er ikke nogen power off knap på enheden så vil man slukke den helt eller lave en fuld reboot er man nødt til at pille kablet ud. Ellers kan enheden sættes i standby via fjernbetjeningen, her bliver harddisken slukket men selve video/audio kredsløb er stadig tændt - så når man aktiverer den fra standby igen, tager det kun få sekunder for harddisken at spinne op så er man klar igen.

Overførsel af media filer til og fra enheden via FTP eller SMB share er ikke så optimal - der opnås kun omkring 4mb/s overførselshastighed så skal man fylde en stor disk op med medier tager det lang tid. Det skyldes bl.a. begrænsninger i chipsettet så det er begrænset hvor meget Syabas kan forbedre dette, men de arbejder samtidig på at implementere USB slave, så man istedet kan overføre filer fra en USB harddisk til den interne harddisk (og tilbage igen) med fuld USB2 hastighed. Seneste nyt er at Syabas lover dette allerede fra næste firmwareopdatering der kommer om en uges tid.

Ved streaming fra en HTML server som MyIhome er netværkshastigheden dog fin og man kan sagtens streame filer med bitrates op til 40mbit

Udover afspilning fra den indbyggede harddisk eller streaming fra mediaserver - kan medier også afspilles fra en tilsluttet USB harddisk, eller et USB DVD-drev (hd-dvd og bluray drev kan også tilsluttes)

Dette kan dog ikke bruges til at afspille normale krypterede købedvd da chipsettet ikke indeholder dekodning af CSS krypteringen, men en ikke krypteret dvd kan afspilles, ligesom enheden også understøtter afspilning af en DVD-iso eller en dvd-folder, også fra mediaserveren.  

Efter den indledende klargøring og indstilling af diverse video og lyd parametre - værd at bemærke her er det meget store udvalg af mulige videooutputs, heriblandt også 1080p24 - mødes man af en menu der viser de kilder man nu har valgt den skal kigge efter - dels den indbyggedde harddisk, dels en evt. tilsluttet usb disk, dels diverse former for mediaservers man måtte have kørende.

Samt under menuen Web Services disse:

Efter man har valgt en kilde mødes man af dette billede hvor ens mediefiler er opdelt efter type, video, audio, billeder, tekst

Afspilning af video filer:

Jeg har forsøgt at afspille en masse forskellige videofiler både fra den interne harddisk, fra USB disk og fra MyIhome serveren der kører på min PC - og foreløbig fungerer det rigtigt godt. Næsten alt har den afspillet uden problemer - visse X264.mkv i 1080p giver dog pt. lidt problemer med blocknoise men det afhænger af om de er kodet korrekt - læs mere om dette emne herunder.

Problemfri afspilning er testet med følgende video:

.AVI container: Xvid/Dix med mp3 eller ac3 audio i opløsninger op til 1080p

.AVI container: wmv9 og DD5.1/DTS5.1 (kun testet i 720p)

.WMV container:  wmv9 og wma 9 i opløsninger op til 1080p

.WMV container:  VC1 og wma 10pro 5.1 i opløsninger op til 1080p

.TS og .m2ts container: H264 og AC3/DTS/MPA i opløsninger op til 1080p

.Mpg container:  Mpeg2 og AC3/mpa i opløsninger op til 1080p

.MOV container: AVC og AAC i opløsninger op til 1080p

.m2ts container: AVCHD og DD 1440x1080 - eksempelvis de HD filer et Sony AVCHD kamera optager i - afspilles uden problemer.

.MP4 conatiner: Nero Digital - både med mp4 og med AVC video, og både med HE AAC og LC AAC audio - dog kun testet i SD opløsning og Stereo audio (har ikke nået længere endnu)

.ISO - en dekrypteret dvd gemt som en ISO fil kan afspilles fuldstændig som en almindelig DVD med fuld menu, kapitelskip, ff/rw, undertekster der kan skiftes live osv.

.MKV container:  H264 og DD5.1 eller DTS5.1 i opløsninger op til 1080p

(1080p lidt problematisk endnu, muligvis fordi MKV containeren kun er understøttet gennem software - men H264 og DD5.1/DTS5.1 kan afspilles i 1080p hvis det ligger i en .TS container da denne er understøttet af hardware) 

Billedkvalitet:

Billedkvaliteten er glimrende både ved afspilning af HD video og ved opskalering af SD video - Sigma Designs 8634/5 single chip løsningen håndterer al videobearbejdning fra dekodning til output og gør det godt - det er iøvrigt nøjagtig samme løsning og metode der benyttes i eks. BluRay afspiller Pioneer BDP-LX70 og andre BluRay afspillere fra Panasonic og Sony så billedkvaliteten er fuldt sammenlignelig med disse afspillere.

Update: Flere tests har vist at der kun er problemer hvis H264 strømmen i 1080p .mkv filer ikke overholder gældende L@4.1 standard men eksempelvis er kodet efter L@5.1 eller fejlagtigt indeholder kodningsindstillinger herfra eller der er benyttet andre former for kodnings eller muxnings indstillinger der ikke efterlever standarderne.

Update2: I seneste firmware understøttes nu også L@5.1 profilen - men stadig med det mente at nogle filer kan være kodet dårligt og dermed give afspilningsproblemer.

Jeg har kun ganske kort testet afspilning af mp3 audio filer - det gik fint, og afspilleren viser under afspilning et slideshow af billeder der ligger på den interne harddisk.

Webservice giver adgang til nogle webservices stillet til rådighed af Syabas, der er lidt tv-kanaler og adgang til eks. google video samt lidt andet småinteressant. Det har ikke umiddelbart min store interesse, men nogen vil sikkert syntes det er meget hyggeligt med eks. google video (min søn syntes ihvertfald det er herligt) - en fin lille detalje er at man kan tilslutte et helt almindeligt USB keyboard hvis man ikke vil bruge fjernbetjeningen til at taste webadresser eller søgeord ind i diverse dialogbokse - også når man står i en af mediafolderne og vil søge efter en bestemt mediafil.

På harddisken installeres som nævnt også lidt forskellige applikationer der kan bruges på forskellig måde. Eks. kører der en UPNP mediaserver så enheden kan bruges som NAS og mediaserver mod andre afspillere. Man kunne forestille sig man havde en PH A100 i hvert rum, med hver sin 500gb interne harddisk og hver enhed kan se alle de andre og streame media til/fra hinanden. Har man ikke brug for at køre de applikationer der er installeret på harddisken kan enheden også køres helt uden harddisk og blot afspille media der er streamet fra en HTTP server på en NAS eller en PC - så har man en 100% lydløs mediaafspiller der næsten ikke udvikler varme eller bruger strøm (strømforbrug målt til 10w ved afspilning af 720p video og 6W i standby).

 



Redigeret af spawn - 22-Juni-2009 kl. 00:30
Philips 65OLED705/12 - ATV4K
Til top
Brown Ghost Se dropdown menu
Bruger
Bruger
Avatar

Oprettet: 07-Januar-2004
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 214
Direkte link til dette indlæg Sendt: 15-November-2007 kl. 16:27
Nice takker for dit arbejde..
Skal lige høre, kan den bruges uden at putte en hard disk i den?
kan den FW opdates via USB nøgle uden at putte en HD i den??
da jeg ikke skal have HD i min, alt skal stremmes fra en Server jeg har stående der har alle mine diske..

Hvad med de video formater de siger den kan klare, kan den det?
spiller den alt det du smider i hovet på den eller ??
Thanks
BrownGhost
("Min helt personlige mening WMC er noget lort")

www.PitBull.dk - www.QCode.dk
Til top
spawn Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 30-November-2005
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 6822
Direkte link til dette indlæg Sendt: 15-November-2007 kl. 18:06

Oprindeligt skrevet af Brown Ghost Brown Ghost skrev:

Nice takker for dit arbejde..
Skal lige høre, kan den bruges uden at putte en hard disk i den?
kan den FW opdates via USB nøgle uden at putte en HD i den??
da jeg ikke skal have HD i min, alt skal stremmes fra en Server jeg har stående der har alle mine diske..

Nej - den kan ikke bruges uden HD i pt. men Syabas har modtaget request på dette og arbejder på at ændre firmwaren så den kan.

Oprindeligt skrevet af Brown Ghost Brown Ghost skrev:



Hvad med de video formater de siger den kan klare, kan den det?

Stort set ja - men et par småbugs er der stadig - igen Syabas er meget aktive og lydhøre og arbejder hele tiden aktivt på at rette og forbedre.

Oprindeligt skrevet af Brown Ghost Brown Ghost skrev:


spiller den alt det du smider i hovet på den eller ??

Nej absolut ikke - det gør ingen hardware afspiller. Det kan man kun gøre på en pc hvor der næsten udelukkende benyttes software dekodning der kan tilrettes på alle tænkelige måder og dermed afspille alle mulige ikke standardiserede mediafiler. Hardware afspillere har en chip der er designet udfra nogle helt konkrete gældende standarder - der er derfor langt større krav til mediefilernes kvalitet og til at disse også overholder gældende standarder for de forskellige formater, containere osv. - nogle ikke gældende standarder kan muliggøres via firmware, men det er indenfor visse begræsninger, og man kan heller ikke udvikle firmware hele tiden der tillader alle de mærkelig ting folk finder på at ville afspille nu om stunder, ligesom der kan være spørgsmål om licensregler o.lign. som gør at man måske ikke kan implementere visse ting.

Det er ikke en PC og det er ikke Xbmc, men overholdes disse standarder og der benyttes de formater, containere osv. som boksen er designet til at afspille, så afspilles næsten alting uden større problemer med det forbehold at der stadig er lidt småbugs der arbejdes på.

Som jeg skrev i den anden tråd, tror jeg ikke denne boks er noget for dig, det tror jeg ikke nogen boks er overhovedet, den eneste løsning jeg tror vil kunne tilfredsstille dine forventninger er en mediacenter pc.



Redigeret af spawn - 15-November-2007 kl. 19:02
Philips 65OLED705/12 - ATV4K
Til top
Breddam Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem


Oprettet: 30-December-2006
Sted: 4140 Borup
Status: Offline
Point: 2171
Direkte link til dette indlæg Sendt: 15-November-2007 kl. 19:08
Supergod anmeldelse, spawn  Du får nok en opfordring af redaktionen til at gøre den 'sticky' 

Ved streaming fra en HTML server som MyIhome er netværkshastigheden dog fin og man kan sagtens streame filer med bitrates op til 40mbit

Gælder det også streaming fra UPnP-server i netværket?

Venligst
Søren
Til top
spawn Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 30-November-2005
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 6822
Direkte link til dette indlæg Sendt: 15-November-2007 kl. 19:58

Tak Breddam

Jeg har ikke testet UPNP server endnu, men skal nok gøre det snarest (og evt. spørge Syabas om deres erfaringer med forskellige bitrates fra en UPNP server) - umiddelbart forestiller jeg mig dog ikke nogen større problemer.

 

Philips 65OLED705/12 - ATV4K
Til top
bcravn Se dropdown menu
Bruger
Bruger


Oprettet: 28-December-2006
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 216
Direkte link til dette indlæg Sendt: 15-November-2007 kl. 20:21
Rart med et dansk review, har efterhånden læst en del af  Hi-Jack's tekst omkring den, men mit generelle indtryk fra mpcclub.com, er at den stadig mangler en del i performance.
Jeg ville nok primært bruge den til 720p og 1080p mkv filer som skulle streames fra et windows share i første omgang, og senere fra et nas via
UPNP. Så på den måde vil en løsning med stor intern hdd eller usb hdd ikke være den bedste løsning.
Jeg har stadigvæk en (måske gammeldags) idé om, at nas skal være for sig og player skal være for sig :)
/Bjarke
Til top
Brown Ghost Se dropdown menu
Bruger
Bruger
Avatar

Oprettet: 07-Januar-2004
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 214
Direkte link til dette indlæg Sendt: 15-November-2007 kl. 20:36
Takker Spawn.. Ahh så sippet er jeg sku da heller ikke når jeg har en EVA8000... lyder til den boks er ganske fin..
altså at den virker fra starten er jo 99% af vejen i forehold til det lort jeg ellers har rodet med (eva8000)
min eva køre ellers sådan okay efterhånden hehe med den sidste 900 FW opdates har de i nemmelig fået løst en 2-3 ting LOL

Nå men jeg nupper så lige mine 2 popcorn players. og betaler dem nu :)
og så kan jeg Brænde min EVA og ligge videoen på Youtube ;)
Eller sælge den til en jeg ikke kan lide..
Thanks
BrownGhost
("Min helt personlige mening WMC er noget lort")

www.PitBull.dk - www.QCode.dk
Til top
spawn Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 30-November-2005
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 6822
Direkte link til dette indlæg Sendt: 15-November-2007 kl. 20:44

performance mæssigt er der sådan set kun 2 issues - det ene er 1080p mkv som sagt grundet mkv kun er understøttet gennem software, det andet er overførsels hastigheden gennem netværket som dog kun er et problem hvis der er behov for at overføre store filer til en stor intern harddisk - vil man istedet satse på player for sig og NAS for sig og ikke bruge en stor intern harddisk er der ikke nogen netværksmæssige performance problemer.

De ca. 4mb/s som netværket kan køre er rigeligt til streaming af videofiler selv i høj bitrate. Det er ihvertfald nok til de bitrates som selve playeren er istand til at håndtere.

Philips 65OLED705/12 - ATV4K
Til top
spawn Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 30-November-2005
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 6822
Direkte link til dette indlæg Sendt: 15-November-2007 kl. 20:47

Oprindeligt skrevet af Brown Ghost Brown Ghost skrev:

Takker Spawn.. Ahh så sippet er jeg sku da heller ikke når jeg har en EVA8000... lyder til den boks er ganske fin..
altså at den virker fra starten er jo 99% af vejen i forehold til det lort jeg ellers har rodet med (eva8000)
min eva køre ellers sådan okay efterhånden hehe med den sidste 900 FW opdates har de i nemmelig fået løst en 2-3 ting LOL

Nå men jeg nupper så lige mine 2 popcorn players. og betaler dem nu :)
og så kan jeg Brænde min EVA og ligge videoen på Youtube ;)
Eller sælge den til en jeg ikke kan lide..

hehehe ok - det var nu også mere fordi jeg mener at kunne huske du også havde nogle lidt mere avancerede ønsker til håndtering af audiosamlinger - her har PH'en ikke noget særligt at byde på - men det kan man jo så måske istedet løse med egnede mediaservere der tilbyder mere funktionalitet i den retning.

 



Redigeret af spawn - 15-November-2007 kl. 20:48
Philips 65OLED705/12 - ATV4K
Til top
Brown Ghost Se dropdown menu
Bruger
Bruger
Avatar

Oprettet: 07-Januar-2004
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 214
Direkte link til dette indlæg Sendt: 15-November-2007 kl. 21:07
er lidt lige glad med audio, det er me st video jeg er til.. den EVA skulle bare prøves af. og blev bare så sur da det heller ikke virkede du ved..

Ja men det lyder til den her er den rigtige.
Den kan spille de fleste ting. 5,1  DTS DVD'er og avi, mkv, så er jeg sådan set okay med den. pt i 720 da mit tv ikke kan klare mere end det :)
Så det lyder som den rigtige..

og så køre Wizd eller MyIhome eller TVersity UPNP på den så skulle den være i vinkel..

Underligt det med den skal have en disk i sig.. selv når man ikke vil bruge den.
Nå man har jo en hel bunke maxtor diske og IBM'er der som alle ved ikke er 5 potter pis vær hvis man gerne vil beholde sine data. så en af den kan sidde i svinet og kigge efter filer jeg aldrig ligger på den..

Så det er jo nice nok :)
Hvor mange dage tog det fra bestilling til du havde den?
Thanks
BrownGhost
("Min helt personlige mening WMC er noget lort")

www.PitBull.dk - www.QCode.dk
Til top
spawn Se dropdown menu
Guld medlem
Guld medlem
Avatar

Oprettet: 30-November-2005
Sted: Denmark
Status: Offline
Point: 6822
Direkte link til dette indlæg Sendt: 15-November-2007 kl. 21:29

Den var 3 dage undervejs - fik trace nummer onsdag morgen men DHL afhentede den først torsdag, den landede i Kbh. lørdag og ramte så ind i weekenden så jeg kunne først hente den mandag - efter min tur til toldvæsenet.

 

Philips 65OLED705/12 - ATV4K
Til top
biggo Se dropdown menu
Bruger
Bruger


Oprettet: 04-Januar-2006
Sted: Horsens
Status: Offline
Point: 163
Direkte link til dette indlæg Sendt: 15-November-2007 kl. 21:35

Oprindeligt skrevet af spawn spawn skrev:

Den var 3 dage undervejs - fik trace nummer onsdag morgen men DHL afhentede den først torsdag, den landede i Kbh. lørdag og ramte så ind i weekenden så jeg kunne først hente den mandag - efter min tur til toldvæsenet.

Spændende læsning!

Hvad har den så kostet dig alt i alt?

Til top
 
 Besvar Besvar Side  123 153>
 
Skift forum Forum-tilladelser Se dropdown menu