Print side | Luk vindue

Gæt en boks

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Modtagelse og distribution
Forumnavn: Satellit TV
Forumbeskrivelse: Canal Digital, Viasat, Astra m.fl. (DVB-S)
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=100256
Udskrevet den: 09-Januar-2025 kl. 19:08


Emne: Gæt en boks
Skrevet af: sw@mp
Emne: Gæt en boks
Skrevet den: 09-August-2011 kl. 14:39
Hej folkens, vi er ved at købe / har købt hus.
De tidligere beboere har haft et eller andet omfattende parabol show igang, ikke noget jeg kender ret meget til. Jeg tog et billede sidste gang vi var derinde (har ikke fået nøgler endnu). 

Der skulle vel ikke være nogen kvikke hoveder der kan fortælle hvad det er noget grej? Evt. "hvad det kan" - jeg var egentlig mest klar på TDC tv her ved flytning, det er med netværk som jeg kender og kan finde ud af. På den anden side - der er "parabol stik" i næsten alle rum, så det kan jo ske der er et eller andet snedigt system der som det ville være synd ikke at bruge?





Svar:
Skrevet af: MCenterFreak
Skrevet den: 09-August-2011 kl. 15:25
Modelnavne/numre?


-------------
DVBViewer klient/Server, LG Ultra HD TV 65", Digital Devices DVB-S2, 4 tunere IHC Net og Control, som magisk tænder og slukker alt
P.S. Hvis jeg har mest grej når jeg dør, så har jeg vundet!-)


Skrevet af: sw@mp
Skrevet den: 09-August-2011 kl. 15:32
Godt spørgsmål, jeg ved desværre ikke mere end hvad billedet afslører. 
Jeg kan dog levere det i en højere opløsning

http://www.jeppesen.cc/DSC02873.JPG - http://www.jeppesen.cc/DSC02873.JPG


Skrevet af: Radiomanden
Skrevet den: 09-August-2011 kl. 15:56
 
 Modtageren er en Maximum/Digiality, og sansynligvis til Canal Digital, svært at sige andet om det. Du kan jo spørge de forrige ejere af huset precist hvad og hvordan, det er da noget jeg helt sikkert ville vide hvis det var mig.


-------------
Marantz NR1403 - Shield TV - Nokia 8000 Streaming boks - Samsung 40UE7005 - ARVANI TA210 SOUNDBAR - Panasonic TX-49FX623E


Skrevet af: MCenterFreak
Skrevet den: 09-August-2011 kl. 16:10
Oprindeligt skrevet af sw@mp sw@mp skrev:

Godt spørgsmål, jeg ved desværre ikke mere end hvad billedet afslører. 
Jeg kan dog levere det i en højere opløsning

http://www.jeppesen.cc/DSC02873.JPG - http://www.jeppesen.cc/DSC02873.JPG
Så vidt jeg kan se, har den forrige ejer haft 4 dual LNBer på sin parabol. De signaler har han så sendt rundt i huset via en Maximum Multiswitch. Ved de enkelte udtag har der så sandsynligvis været en reciver, leveret af udbyderen.
Så for at udnytte det, skal du finde ud af hvor parabolen peger hen. Det viser hvem den mest sandsynlige udbyder er (f.eks. 0.8 W = Canal Digital, 5E = Viasat). Hvis det er en udbyder der tager penge, skal du have et abbonnement hos dem, og de nødvendige boxe. Er det FTA (gratis) skal du have en passende reciver til det
Du kunne evt. kontakte firmaet der har monteret det, kan være at de har det stående i deres systemer. Leverandøren ser ud til at være http://www.dantronik.dk - http://www.dantronik.dk
 


-------------
DVBViewer klient/Server, LG Ultra HD TV 65", Digital Devices DVB-S2, 4 tunere IHC Net og Control, som magisk tænder og slukker alt
P.S. Hvis jeg har mest grej når jeg dør, så har jeg vundet!-)


Skrevet af: csell
Skrevet den: 09-August-2011 kl. 16:17

Hej.

Den store Maximum multi switch har 8 udgange forbundet. De 7 sansynligvis til 7 dåser i 7 forskellige rum. Den sidste via den ene indgang på Spaun SUR 211 F switchen til den SAT modtager der er vist på billedet. Den anden indgang på Spaun SUR 211 F switchen vil jeg gætte på er forbundet til et single LNB.

Terr indgangen på Maximum multi switchen vil jeg gætte på er forbundet til en antenne forstærker. Sansynligvis for både TV og Radio.

SAT indgangene på Maximum multi switchen er forbundet til 2 Quatro LNB, det er specielle LNB specielt beregnet til multiswitche.

 

Som jeg ser det har man mulighed for signal fra 2 forskellige sateliter, Jordbaseret TV samt Radio til dåser i alle 7 rum.

I alle de enkelte rum kan man efter behov bruge en eller flere af disse: SAT modtager, TV med DVB-T eller radio.


Det interesante må være hvilke satelit positioner systemet er justeret ind til?

Tror i mest på at der har været 7 SAT modtagere med hvert deres abbonement kort
eller at alle 7 SAT modtagere har været brugt til at modtage gratis udenlandske FTA kanaler?

Vi vil nok kunne sige mere, hvis du har et billed af parabolen hvor man kan se LNB hovederne.

Hvis det var mig ville jeg beholde det, har I undersøgt, om det på adressen er muligt at få det TDC TV i kender?

Hilsen Carsten.


 



Skrevet af: sw@mp
Skrevet den: 09-August-2011 kl. 22:30
Hej gutter, og tak for svarene.
Vi vil naturligvis forsøge at få tidligere ejer til at komme og fortælle hvad det hele er for noget, men de tidligere ejere er flyttet noget langt væk og har tilsyneladende ikke været de bedste venner da det skete - huset er tomt, men dobbeltsengen står i skuret, det siger lidt om forholdene :)

Jeg er klar over mit halv-dårlige billede ikke er nok til at kunne sige alt om installationen, men det er altid rart at have en ide om hvad det er man kigger på førend man f.eks. står med en installatør.

Så vidt vides har de der bygget huset haft børn, og jeg kunne ikke forestille mig sådan nogen gider se udvalget af FTA kanaler. Omend det må være en lidt pebret fornøjelse med så mange forskellige modtagere og kort?
Der er trukket stik til de fleste rum og de har både TV og Radio udgange.

Der står en godt en ret enorm parabol ude i haven, den må jeg lige prøve at få snuppet et billede af også næste gang vi er deroppe. Enorm ihvertfald, i forhold til de små tingester man ellers ser rundt omkring i haverne.

Hvad angår TDC TV kan vi sagtens få det på stedet, eneste minus jeg kan har ved den løsning (og vist nok alle andre IP TV løsninger) er at viasat ikke er med på ideen, så ingen TV3 og 3+


Skrevet af: csell
Skrevet den: 10-August-2011 kl. 08:39

Hej igen.

Jeg har googlet leverandøren, han bor syd for Grenå. Når du beskriver parabolen som enorm
tænker jeg på om den ene LNB kunne pege på 28,2 grader øst. Her kan I modtage de engelske kanaler fra BBC og ITV gratis / FTA.
BBC har nogle af de bedste programmer for alle alders grupper og hele familien vil lære engelsk.
Det vil være rart at kende parabolens bredde og højde.

Radiomanden oplyser at modtageren er en Maximum/Digiality, og sansynligvis til Canal Digital, Den er tilsyneladende forbundet
til sin egen LNB. Jeg overvejer om den har RF ud som på en UHF kanal sammen med det jordbaserede DVB-T signal sendes ud til alle rum. Så ville den ene kanal den er indstillet til, med et enkelt abbonementskort kunne ses i alle 7 rum. Men det kan jeg ikke se om er tilfældet på billedet.

Du skriver at alle rum har dåser med TV og radio. Har du set om der i samme dåse eller ved siden af også er en f-connector. Den bruges til satellit modtagerne.

Jeg kender ikke Viasat, men jeg har en kamerat der har Canal Digital. De har bestilt modtagere i op til 4 rum og betaler kun et abbonement. Jeg mener at de har betalt et engangs beløb på ca 900 kr pr eksta HD modtager.

Men ellers findes der flere muligheder for at se programmer på flere modtagere selv hvis man kun har et kort. Det kan f.eks være via Dreambox modtagere forbundet sammen via lokal netværket eller nogle trådløse SmartWi Card Splittere, men der er vist noget om at visse udbydere låser ders kort til en bestemt box.

Jeg er ikke sikker på, at jeg syntes det er en god ide, at betale installatøren for at komme ud. Han vil bare kunne bekræfte hvad du snart selv kan se.

Jeg vil forslå at du selv finder ud af hvad det eksisterende system kan og så beslutte om I vil bruge det som det er, eller undersøge om det kan justeres ind til jeres ønsker.

Du skriver, netværk det kender du og kan finde ud af, så er jeg sikker på at du også hurtigt kan lære at tilslutte en satellit modtager og selv lade den søge de kanaler den kan modtage. Hvis du fortæller os fabrikat og typenummer på modtageren vil vi nok hurtigt kunne give dig et link til manualen.

Hilsen Carsten.

 


 



Skrevet af: MCenterFreak
Skrevet den: 10-August-2011 kl. 11:14
Oprindeligt skrevet af sw@mp sw@mp skrev:

Hvad angår TDC TV kan vi sagtens få det på stedet, eneste minus jeg kan har ved den løsning (og vist nok alle andre IP TV løsninger) er at viasat ikke er med på ideen, så ingen TV3 og 3+
Der kom trolden ud af æsken:-)
Hvis Viasat er en forudsætning, så er der jo kun den mulighed at vende parabolen mod 5 grader øst, betale spidsen af en jetjager til Viasat for deres abonnement og alle deres kortafgifter til deres ekstra modtagere. SmartWi kan ikke benyttes med Viasat, idet de parrer deres kort med modtageren (se her: http://shop.smartwi.net/?___store=dk&___from_store=gb - http://shop.smartwi.net/?___store=dk&___from_store=gb )


-------------
DVBViewer klient/Server, LG Ultra HD TV 65", Digital Devices DVB-S2, 4 tunere IHC Net og Control, som magisk tænder og slukker alt
P.S. Hvis jeg har mest grej når jeg dør, så har jeg vundet!-)


Skrevet af: sw@mp
Skrevet den: 10-August-2011 kl. 11:28
Jeg siger tak Carsten og MCenterFreak, som sagt har vi desværre ikke nøglerne endnu men jeg er da glad for nu at have fået en masse ord med i baggagen så jeg har en chance for at regne ud hvad det er  jeg kigger på og hvad det kan. Tv3'erne er såmænd ikke et must, jeg husker dem bare som værende udemærket kanaler, omend smækfyldt med reklamer.

Jeg vender frygteligt tilbage inden for de næste par måneder når vi har fået adgang, fået malet og alt det her praktiske arbejde. Min nuværende mave fornemmelse siger jeg burde gøre en indsats for at få installationen til at virke, det ville næsten være fjollet andet.
og ja, Carsten, du har da ret - der kommer rigtig mange spænende udsendelser fra BBC's kanaler


Skrevet af: Emilos88
Skrevet den: 11-August-2011 kl. 19:42
Den grå boks helt til venstre er en a2b boks som modulere dvb-t mpeg 2 signal ud på analoge frekvenser. Den bliver helt ubrulig til januar. Den ufo ligende ting, er en remote extender, som har gjort det muligt at skifte kanal på maximum boksen, fra stuen af.

-------------
Get HIFI or die trying c",


Skrevet af: bruger udmeldt 23
Skrevet den: 13-August-2011 kl. 08:25
Mener, at Strong har lavet en MPEG4-efterfølger til a2b-boksen - har været på Strong's hjemmeside, men ikke kunnet finde noget. Nogen, som kunne være flink med link?
Hvis det da i det hele tager ER Strong, som producerer multiboksene.....
 
Digiality/Maximum-boksen er vel også kun MPEG2 - på satelit er man vel også for længst gået over til MPEG4, så skal noget skiftes ud, er det vel "kun" boksene, for at få det til at spille....


Skrevet af: Hrymf
Skrevet den: 01-September-2011 kl. 22:51
Ved godt det ikke er helt inden for hvad tråd starter ville bruge denne tråd til, men jeg sidder sjovt nok og overvejer hvordan man kan lave en lignende installation som denne her vist på billedet, sådan at jeg kan se tv i 4 rum med både viasat og canal+ bokse.

Der skulle vel ikke være nogen som kunne forklare mig en enkelt og billig løsning på dette?




-------------
Samsung LE32M87BDX - Xbox 360 - Denon 1306.


Skrevet af: csell
Skrevet den: 02-September-2011 kl. 06:36
Hej Hrymf.
 
Denne tråd venter rent faktisk på at trådstarter får flyttet ind og vender tilbage med nye billeder.
 
Det du spørger om er vist ikke så nemt som man umiddelbart skulle tro. så jeg vil opfordre dig til at starte din egen tråd, så skal vi nok hjælpe dig. Du kan evt. linke til billedet.
 
Carsten.



Print side | Luk vindue