Spørgsmålet er så, hvad gør man så? Kan det virkelig være rigtigt, at Android mobiltelefoner ikke henvender sig til børn og unge under 18 (eller som ikke er myndige), medmindre man kan leve med dem uden en gmail konto?

Eller findes der muligheder for at bruge Android mobiltelefonen uden brug af gmail?

 

Som jeg startede, så er der noget der er gået min næse forbi her. Og jeg håber det bare er mig der ikke helt har fattet det endnu, for ellers er der da noget rivende galt. Der er jo ikke bare tale om et  tele-abonnement, men også en store del af brugen og meningen med mobiltelefonen, som i det her tilfælde er en Sony Xperia X8, som disse unge er afskåret fra, hvis altså tingene skal foregå efter reglerne.

Kan det virkelig passe?

 

Kommer google politiet da? Lav dog en e-mail adresse til drengen

opret en gmail konto på en webside, og derfra brug den til at logge ind på mobilen, hvis du ikke kan erkende "yes, im 18" i regelsæt for oprettelse af en gmail konto på mobilen. så har du gjort det rigtig.

 

konto kan jo kun misbruges med kredit kort, hvis din søns navn står på kreditkortet som flettes sammen med konto som jeg husker det.

 

Jeg kan heller ikke forestille mig, at Google ligefrem synes det er en speciel god ide, at forældre opretter fiktive personer (eller at de unge selv gør det). Der må ligger et eller andet, andet til grund for det her, eller der må være en mere "legal" måde at omgåes det på, og samtidig kunne bruge telefonen.

 

 

Øhh, jeg når ikke engang så langt som til at oprette en gmail konto til ham. Det er jo der han afvises pga. alderen.

Men jeg må erkende, jeg har ikke forsøgt at oprette den via telefonen, kun på googles egen gmail side. Måske det er der den mulige "omgåelse" ligger, at det bare skal ske via telefonen.

 

 

 

Men underligt synes jeg sgu det er, når man samtidig låser en stor del af telefonens brug.

nej! det skal man ikke når der vælges taletidskort hos den lokale købmand?

og dermed åbnes der så for unge mennesker som vil bruge en android mobil.

 

 

Hvis vi snakker decideret mobil-abonnement, så er det korrekt, at det ikke lige er til at indgå for unge under 18. Men det ændre ikke ved, at jeg som forældre kan oprette et abonnement til min knægt med et decideret "børne budget", eller han kan selv, som Pendec skriver, vælge taletidskort.

 

Men det som jeg hentyder til, det er den nærmest fundenmentale brug af Android telefonen, som eksempelvis er afskåret fra Android market oa. uden en gmail konto. Og gmail kontoen er altså "bare" en simpel email konto. Der er ikke det store fiduser i det, eller aftaler som sådan.

 

F.eks. adgang til Marked.

lige præcis "Market" kan du spille udenom..

 

Amazon appstore er jo et alternativ

og deres findes en del andre alternativer, som går uden om Google id.

 

du mister dog Market,email,contacts,kalender,google+ og Gmaps integration osv..

selvklart at den er fikset så hun har adgang til market,

den er stop fyldt med spil og sager efter et par dage :-)

og hvad så, hun er lykkelig og leger meget med den,

samt ringer 10 gange på få minutter for at sige hej selv om hun er hjemme...

det er bare dejligt at mobiler også er legetøj nu om dage, og alle har dem.

De tager sku ikke skade af at lege rundt med IT sager i en tidlig alder.

 

Og nogle forældre lader sig styre af deres 6-årige børn!

Men sådan er vi så forskellige..

 

M.v.h.

Nu har jeg GMail på eget domæne så jeg har i forvejen oprettet en e mail til børnene. Det som "irritere" mig mest er hvor meget man kan pille rundt omkring (en rigtig nørd telefon). Det er fint nok eftersom det er konen der skal bruge den. Men børnene får jo også fingrene i den - og de piller. Og det undre mig også at man ikke kan logge ud af Andriod Marked. Man sætter kun sin profil op 1 sted, og så er der fuld afgang til mail, kalender, Marked m.m.

(og hvor bruger den da meget strøm - hvorfor kan ikke ikke sætte en schedule op til synkronisering i stedet for at GMail står og pusher opdateringer ud).

 

Som også tidligere skrevet, så er det her mest af alt en principsag, fordi jeg ganske enkelt ikke forstår det. Og jeg synes ikke helt jeg bliver meget klogere af jeres svar, andet end at man må bare omgå det. Det forklarer jo ikke ligefrem, hvorfor det er som det er, og ikke mindst med de konsekvenser det giver, hvis man skulle følge reglerne.

Ydermere er der kommet argumenter som taletidskort, der ligesom eliminerer argumentet for tele-abonnementet, men det forklarer stadigvæk ikke, hvorfor unge under 18/ikke myndige (eller under 13) så skal være forhindret i, uanset abonnements form, at bruge en væsentlig del af telefonen.

 

Du siger jeg ikke vil oprette en gmail i mit navn til min knægt. Det er en fortolkning af det jeg skriver, som jeg ikke synes jeg har givet udtryk for. Jeg forsøger at forklare, at jeg ikke kan se meningen med Googles krav (myndig) for at indgå en aftale med dem, når det samtidig går ud over et væsentligt brug af en Android mobiltelefon. Det virker på mig som om, at Google har fået "låst sig selv" og ikke gennemtænkt konsekvenserne. Men alle er åbenbart glade, for man opretter da bare fiktive fødselsdatoer. Jeg tvivler oprigtigt på, at det var Googles hensigt med det.

Det ved jeg godt - og det har jeg gjort. Det betyder bare at jeg selv manuelt skal gøre det, eller finde en eller anden App som giver mulighed for at Schedulere da Andriod som standard ikke giver denne mulighed.

Jeg er ligeglad med mail og kontaker - det er ikke dem der skal bruges. Men Kalenderen skal bare kunne synkoniseres automatisk 1 gang i døgnet. På konens Nokia E51 er det sat op så den gør det 1 gang i døgnet, og kun når den er på vores wifi.

 

Om det så betyder, at jeg lader mig styre af dem, det ved jeg nu ikke. Måske lader jeg mig i virkeligheden styre af mine egne holdninger hvad angår dette. Det er min filosofi, at det er sundt for børn at få lov at prøve ting, og på den måde forberede dem til en fremtid, hvor de er langt mere tryg ved tingene. Mobiltelefon er kommet for at blive, den forsvinder ikke, og man bliver heller ikke træt af den, da den for de fleste er et nøvendigt redskab i en efterhånden travl og stresset hverdag.

 

Ja, ungerne kan lege med den, næsten præcis som de vil. De bliver også instrueret i hvordan man bruger den, hvorfor og hvornår man bruger den. Det er min forpligtigelse som forældre. De kommer også til at stå til ansvar, i tilfælde af bevidst misbrug, præcis som de vil gøre i fremtiden, når de står på egne ben. Er der tale om ubevidst misbrug, så har jeg fejlet som forældre, og dette skal ikke belaste børnene.

 

Men jeg må også erkende, at den har en meget stor praktisk betydning for mig som forældre. Det gør unægtelig tingene noget lettere og mere tryg for mig, at jeg altid kan få fat i dem, at jeg ved hvor de er, at de er instrueret i at informere, hvis deres/vores planer ændre sig, eksempelvis, hvis de ikke kører direkte hjem efter skole, som ellers aftalt osv. Børnene bliver mere trygge i og med de altid kan kommunikere den anden vej, når de har behov for det, eller hvis der sker noget uforudset.

 

Så ja, selvom jeg nok ikke ville havet givet mit barn på 6 år en mobiltelefon, så er jeg grundlæggende enig med Tommy. Min datter på 8, snart 9, fik sin første mobil i foråret i år, og den har jeg også skiftet til en Android i samme omfang knægten fik det i går.

 

øhh, dette "eller" ændre da ikke på noget som helst. Lad os lige citerer hele afsnittet korrekt her:

 

Der er 2 muligheder/forudsætninger der skal kunne opfyldes, for at du kan indgå aftalen, og mindst een af disse skal opfyldes:

A. Du skal være myndig.

eller

B. Du må ikke være forhindret jf. den lov i det pågældende land du befinder dig i/har bopæl i osv.

 

Pkt. A er et problem for alle under 18 jf. dansk lovgivning.

Pkt. B er mig bekendt ikke et problem jf. dansk lovgivning. Det er muligt dansk lovgivning er ændret, (det er ikke alt jeg når at følge med i).

 

Altså, der er sådan set intet til hindre for, at min søn på 11 opfylder pkt. B. Men Google forhindre ham i at indgå aftalen, pga. hans alder.

 

Hvor kommer disse 13 år så fra, siden det åbenbart virker?

 

JordanDK skrev: Så du har fået svaret, at i DK skal man være mindst 13år hvis man vil bruge googles tjenester derunder Android. Lovligt selvfølgelig. Er sikker på hvis man har en halv jura eksamen, vidste man det på forhånd eller også har den kære sælger selvfølgelig oplyst om det? Hvis du har fortalt det var en mobil til din søn på 12. Så det der gør til en principsag er den danske lovgivning på området og ikke googles.

 

Så du mener altså, at alle der sælger mobiltelefoner oplyser, at brugeren skal være mindst 13 år gammel, for at kunne bruge væsentlig dele af Android styresystemet? Eller er det her du mener det er helt indlysende for alle, at sådan er det bare? I såfald er jeg ihvertfald ikke blandt de alle.

 

 

Så beklager jeg, at jeg ikke forstår den formulering.
Men det ændre sådan set ikke ved det jeg spørger om, og min undren omkring det.

 

Otto J skrev: At Google rent teknisk tillader at oprette profilen når du er 13, ændrer ikke på at du stadig skal opfylde kravet om at være myndig. Ergo: Ligesom med abonnementet, så er du, hvis du vil se principielt på det (sådan som jeg læser at du gerne vil?), nødt til at oprette google kontoen i dit navn, og så tillade barnet at bruge det (og dermed påtage dig ansvaret for alt hvad barnet foretager sig med det).

 

Ja den del er efterhånden gået op for mig. Ikke er jeg er enig i at det er specielt smart. Heller ikke, at det som sådan er et problem. Men jeg har i den grad svært ved at se meningen med det. Og jeg stiller mig mindst lige så uforstående over for, hvorfor det ikke bliver oplyst. Jeg mindes ikke tilsvarende krac fra hverken windows mobile eller Nokia Symbian. Det er dog muligt begge nærmest er sket af sig selv, hvis jeg har været registreret i forvejen. 
(Jeg skal lige skynde mig at erkende, jeg har endnu ikke læst betingelserne for brug af Android).

 

Sony (PS3) styrer de det jo langt mere specifikt, hvis vi snakker PSN.

 

Nu ved jeg du er stor fortaler for Apple.. Hvordan er deres politik på det her område?

Otto J skrev: At der er regler for børns oprettelse af diverse ting og sager synes jeg er meget fint, at grænsen så er netop 13 i Coppa tingen må jo være politisk motiveret - i Danmark ville det være logisk at sætte grænsen lig med den kriminelle lavalder (men det er bare min mening).

 

Jeg er bestemt ikke uenig med dig i, at der skal være regler for børn og unge, specielt når det drejer sig om ansvar. Men her er der tale om brugen (og en væsentlig del af den), som efter min mening slet ikke oplyses reglerne for. Det er som om, at det nærmest er taget for givet, at selvfølgelig har alle en gmail konto, inden de køber en Android mobiltelefon. Og hvis ikke, ja så er det bare bad luck bagefter, eller man skal ud i at oprette mail konti til sine børn, hvis de vil bruge en stor del af mobiltelefonen.. Det virker ærlig talt ikke specielt genialt eller gennemtænkt.

Jeg gad at vide, hvor mange under 18 som ville vælge en Android mobiltelefon, (eller tablet, for det må jo være det samme), hvis de blev afskåret fra at kunne få oprettet en gmail konto. Det kunne faktisk være uhyre interessant at undersøge nærmere, ikke mindst for at se, hvad producenterne/Google har tænkt.

 

 

Og hvis du skal omsætte det til ren praksis, hvordan synes du så det klinger når vi snakker mobiltelefoni?

 

 

Interessant at vide. Endnu mere interessant er det så, at du eller hun da bare går ind og opretter en ny. Hvorfor man så kan spørge sig selv igen, hvad meningen er med det.

 

 

Afhægig af hvor bogstavligt du selv synes begrebet "opsyn" skal være, så kan vi vel være enige om, at jo mere bogstavligt det tages, desto sværere bliver det rent praksis.

Så hvis du mener at opsyn slet ikke skal opfattes som opsyn, og forøvrigt ikke har en bedre eller bredere formulering, ja så fortæller din sætning jo sådan set selv, hvori problematikken ligger. Og jeg formoder derfor ikke, at der er yderliger behov for at jeg uddyber det.

 

Altså, nu er jeg sådan set slet ikke nået til at beklage mig. Jeg forsøger, for gud ved hvilken gang, at fatte meningen med det. Og dernæst forsøger jeg at fatte, hvorfor det tilsyneladende ikke oplyses før man sidder med produktet og skal registrerer det.

Men jeg begynder at fornemme, at spørgsmålet åbenbart er for svært, hvilket også meget godt hænger sammen med, at der nok heller ikke er en forklaring.

 

At du ikke kan se det praktisk, og dermed meningen, i at have røde lys der indikerer, at det nok ikkke er det smarteste tidspunkt at vade ud på en vej, da der kan være risiko for at blive kørt ned. Det kan man da kun beklage. Men hvis vi skal holde sammenligningen, så er det sådan set en tilsvarende forklaring jeg mangler på gmail registreringen og dets krav til, at man kan bruge store dele af en Android system, uanset om det er en mobiltelefon eller andet systemet bruges i.

 

Jeg gider ikke spilde mere tid på ordkløveri, du ved jo godt hvad jeg mener.

Måske er det dig der ikke vil forstå forklaringen, fordi du gerne vil have at der ikke er nogen.

Du bliver heller ikke oplyst om samtlige detaljer i dit mobil-abonnement ved oprettelsen (det er ikke praktisk muligt), men du får udleveret abonnementsbetingelserne, og du har fortrydelsesret på abonnementet. Hvis du oplyser til sælger at du skal bruge telefonen til din 9-årige datter, og sælger så rådgiver dig til et abonnement eller en telefon som ikke kan/må bruges af en 9-årig, så er det dårlig rådgivning.

Hvis du ikke kan forstå helt grundlæggende hvorfor der findes regler der beskytter (eller i hvert fald forsøger at beskytte) mindreårige mod at udlevere personlige oplysninger til gud og hvermand, og ikke kan forstå min rødt-lys sammenligning i dén sammenhæng, så giver jeg op.

 

Helt seriøst, så nej. Eller jo, jeg ved hvad du mener, men det giver ikke meget mening i forhold til det jeg snakker om. Og jeg tror problematikken ligger i, at det som jeg giver udtryk for, det er for svært at omsætte til decideret handling for andre. Ydermere må du på een eller anden led da være enig med mig i, at hvis man laver regler/betingelser, som alligevel bare bliver brudt i hverdagen, så kan det sådan set være ret ligegyldigt.

 

Hvis jeg skal forsøge at omsætte MIN opfattelse og det jeg dermed giver udtryk for i et eksempel, så kunne det være følgende:

 

En ung knægt på 17 år bruger sine sandsynligvis surt opsparede penge på en ny mobiltelefon. Han har set andre i sin omgangskreds med div. typer og er faldet for en telefon med Android, der samtidig fører sig frem med adskillige hundrede tusiende apps til download.

Fint nok, knægten køber denne mobiltelefon.

Mht. selve mobiltelefon abonnementet, der lader vi det foreløbig stå hen. I og med der er alternativer i et taletidskort, så er det i denne henseende ikke relevant.

 

Knægten går nu igang med at installer sin mobiltelefon, og når til punktet Marked, hvor han bliver præsenteret med, at det kræver en gmail konto, (dette er første gang han bliver oplyst om betingelserne for at bruge Marked).

 

Intet problem. Han suser da bare ind på gmail og opretter en gmail konto. Men tro med regler som han er, så vælger han lige at læse betingelserne inden. Heri står der, at han skal være myndig. Altså er han nødt til at stoppe op her og enten:

1. Være ligeglad med betingelserne, og laver selv en fiktiv person
2. Finde en der er myndig der kan oprette det for ham.

3. Droppe Marked. Og evt. droppe telefonen.

 

Pkt. 1 er det som jeg fik af svar herinde fra. Altså det virker umiddelbart som om, at det nærmest er kotume. (nu er situationen lidt anderlede i mit tilfælde, da jeg som forældre sad og skulle sætte min søns mobil op. Men pointen er den samme).

Pkt. 2 er hammerende ligegyldigt. Der er tale om en email postkasse, og der er intet judrisk bindende i den i og med det kun er fødselsdatoen og ikke personnummer der bedes om. Altså har det intet med selve personen at gøre udover alderen. Det er en simpel alderes/myndigheds kontrol.

Google siger gmail kræver man er myndig. I og med Android Marked er afhægig af gmail, så kræver Android Marked også, at man er myndig.
Pkt. 3 er nok en mulighed, men jeg formoder det er meget langt fra hensigterne med systemet.

 

Uanset hvordan jeg vender og drejer det, om det handler om en person på 17 eller en på 3 år, så kan jeg ganske enkelt ikke se meningen med det overhovedet. Som tidligere sagt, så virker det meget meget langt fra gennemtænkt. Jeg har ikke engang fantasi til at finde en vanvittig forklaring på det.
Du nævner opsyn. Men hvor meget opsyn tror du/mener du reelt det skal skabes i eksemplet med en 17 årig. Det er klart, at normalt opsyn hænger sammen med alderen. Så jo yngre en person er, desto mere generel opsyn er der nok også med dem. Det er det almindelige opsyn.
Hvor mange "myndige" tror du reelt er klar over disse betingelser.

 

Jeg er måske naiv. Men jeg formoder, at når der nedsættes betingelser på denne måde, så må der også være en ide med det et eller andet sted. Jeg fejler totalt med at finde denne ide eller mening med det. Og min manglende tilfredshed blev da i den grad ikke ligefrem til noget positivt, ved at lægge spørgsmålet ud her. Du har som den eneste et muligt svar, omend det ingen mening giver, så har du da ret i det var et svar i dit opsyn. Men seriøst så tror jeg altså heller ikke på, at du selv tror på den. Det er ihvertfald ikke et realistisk bud.

 

Hvis ovenstående eksempel var min knægt, og han kom til mig og sagde, at man skulle være myndig, så må jeg erkende, at så ville jeg reagere på præcis samme måde med at finde ud af, hvorfor sådan noget dels kræver man skal være myndig, og dernæst hvorfor pokker det først kommer frem så sent i processen.

 

I´ll rest my case. Det er formålsløst at debattere sådan noget her, når/hvis den generelle holdning er, at det ingen betydning har, (og det så skulle være forklaringen). Og dem som evt. har formår ikke at omsætte deres bud på forklaring til en, for mig at se, virksom handling. Det er muligt intensionerne bag svaret som opsyn har været der fra start. Den del vil jeg slet ikke afvise. Men så må tiden jo på een eller anden måde have gjort, at disse intentioner ligesom bør ændres.

 

Der er måske nogen derude der nu sidder og undre sig over, hvorfor jeg bliver ved med at snakke myndig, når Google giver mulighed for unge ned til 13 år kan oprette en gmail.
Det gør jeg fordi, der ingen steder står 13 år. At det virker for en 13 årige, det forholder jeg mig ikke til her. Det er udelukkende deres/Googles betingelser jeg forholder mig til. Hvis jeg skal forholde mig til ting der ikke står, så kan det være hvad som helst.

 

Desuden synes jeg også, at det er logik for burhøns, at små børn ikke har de samme muligheder, som voksne - bl.a. ren juridisk ifm. oprettelse af konti til det ene eller det andet. 
Derfor bør de ansvarlige (voksne) forældre imo tænkesig grundigt om, inden de la' deres små herlige guldklumper, forvilde sig ud i en ret så uoverskuelig "jungle", som f.eks. smartphone verdenen jo er.

Hvis de virkelig ikke, som børn kan "leve" uden en tlf. og/eller hvis argumentet er, at de absolut skal kunne ringe til eller ringes op af deres forældre.

Så køb dog en alm. mobil tlf. til dem i jeres eget navn og ta' ansvaret for, jeres små poders gøren og laden ! Så'n cirka ligesom det er IRL.  

Sværere er det altså ikke !

 

Udviklingen er jo at vi får mere og mere elektronik til at forsøde vores hverdag, og det smitter af på børnene. Der hvor "kæden hopper af", er når forældre ukritisk forsyner deres poder med dyrt elektronik uden at oplære dem i brugen af det på en ansvarlig og fornuftig måde.

Jae, min søn på 2 år har en (uden modil abo.).

Super legetøj sammen med hans tablet.

At andre forældre ikke vil lege og lærer teknik og brug sammen med deres børn, er deres problem.

Min søn skal lærer at begå sig i verden.

Uanset hvor (u)enig man kan være i din holdning, (jeg deler den selv delvist), så var der ligesom en anden pointe i det jeg skrev.

 

Roland skrev: Desuden synes jeg også, at det er logik for burhøns, at små børn ikke har de samme muligheder, som voksne - bl.a. ren juridisk ifm. oprettelse af konti til det ene eller det andet.  Derfor bør de ansvarlige (voksne) forældre imo tænkesig grundigt om, inden de la' deres små herlige guldklumper, forvilde sig ud i en ret så uoverskuelig "jungle", som f.eks. smartphone verdenen jo er. Hvis de virkelig ikke, som børn kan "leve" uden en tlf. og/eller hvis argumentet er, at de absolut skal kunne ringe til eller ringes op af deres forældre. Så køb dog en alm. mobil tlf. til dem i jeres eget navn og ta' ansvaret for, jeres små poders gøren og laden ! Så'n cirka ligesom det er IRL.   Sværere er det altså ikke !

-------------
Mvh

Kim Andersen.
https://soundcloud.com/kim-andersen-12" rel="nofollow - https://soundcloud.com/kim-andersen-12

Ja, på nogen, men ikke på hans.

De funktioner er taget ud af rom'en.

Jeg er meget på bølgelængde med dig her. Det er et emne jeg diskuterer tit, da jeg er stærkt uenig med nogle i min familie om dette punkt. Nogle mener at TV, computere, smartphones og andet elektronik gør børnene asociale, fordi de sidder og glor på en skærm i stedet for at lege med kammeraterne. Jeg er af den klare overbevisning at graden af social adfærd kommer indefra (og eventuelt som du siger fra forældrene). Jeg selv havde som barn perioder hvor jeg var udadvendt, og perioder hvor jeg var indadvendt. Før mine forældre fik en VHS, var der perioder hvor jeg ikke gad lege med de andre børn. Så sad jeg og læste Anders And blade. Når jeg havde lyst til at lege med de andre drenge, så legede vi som regel krig - byggede legetøjsvåben af træ og grene, eller brugte vandpistoler (indskydelse: Lad være med at bilde jer selv ind at det er computerspil der lærer teenagere i USA at skyde på skolerne). Da vi og flere af klassekammeraterne fik VHS, lejede vi utallige film hos den lokale købmand, og så dem sammen. Når jeg ikke gad lege med de andre, så jeg fjernsyn selv. Da vi begyndte at få computere, kunne jeg sidde i 12 timer for mig selv og spille Civilization. Men jeg kunne også sidde sammen med tre venner og spille mod og med hinanden i en hel weekend. Jeg husker tydeligt et spil som jeg ikke husker navnet på, hvor man styrede en robot med tastaturet, og styrede robottens kanontårn med musen. Vi udviklede en teknik hvor én styrede tastaturet og en anden styrede musen. Hvis ikke dét var socialt udviklende og lærerigt ifht. samarbejde, så ved jeg ikke hvad det var. 

Min pointe er, at det samme gælder når børnene i dag får en smartphone eller en tablet. De af dem der har et socialt væsen, de vil finde sociale måder at bruge dem på. Spille med og mod de andre, kommunikere med de andre igennem smartphonen. De af dem der er indadvendte, de vil sidde for sig selv og lege med den. Hvis du giver 20 børn en fodbold hver, så vil nogle børn lave nogle hold og spille mod hinanden, mens andre hellere vil stå og sparke mod en væg for sig selv. Andre igen gider slet ikke sparke til den men synes det er sjovere at kaste med den i stedet for. Det er med andre ord ikke legetøjet du giver børnene, der afgør om børnene er sociale og/eller kreative væsener eller ej.

Helt enig i det du skriver Otto. Dog er det min opfattelse, at forældrene som udgangspunkt, er dem der styrer, i hvilken retning et barn udvikler sig i. Det kan så gøre direkte ved at præge børnene ved det man giver dem eller inddirekte i form af forældrenes egen måde at vise sig social på.

 
Hvis man giver et barn et stykke legetøj, der primært er beregnet til asocial og indadvendt "samvær", så skal man ikke forvente, at barnet (såfremt det får interesse for legetøjet) udvikler sig socialt og udadvendt. Det kunne f.eks være computerspil, som kun er beregnet til een person, og som ikke kan deles/spilles sammen med andre.

Det afgørende for barnet er derimod, om det finder interesse for legetøjet. Et udadvendt og socialt søgende barn der får et indadvendt og asocialt stykke legetøj, vil sandsynligvis kaste det over højre skuldre ganske kort tid efter, eller forsøge at finde måder at gøre legetøjet socialt på.