Print side | Luk vindue

Waoo Packetfront router portforward

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Generelle emner
Forumnavn: Netværk
Forumbeskrivelse: Netværk i hjemmet og på farten
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=103360
Udskrevet den: 20-April-2024 kl. 03:57


Emne: Waoo Packetfront router portforward
Skrevet af: Klyhn
Emne: Waoo Packetfront router portforward
Skrevet den: 25-Oktober-2011 kl. 00:42
Hej
 
Jeg var så heldig omsider at komme på fibernettet i onsdags og min 60/60 fungerer efter hensigten.
 
Dog kommer jeg i problemer da jeg vil til at sætte den medfølgende PacketFront router op. Jeg har min egen NetGear Router hvor alle min regler er sat op. Jeg vil derfor gerne lave portforward af alt incomming traffic til min Netgear, men det tilllader den PacketFront router ikke. Er der nogen der har erfaring med dette? Kan det virkeligt passe man skal forwarde HVER ENKELT PORT!!!
 
Nå - men jeg går så igang med at oprette de mest kritiske regler manuelt, en efter en, så de kommer til at pege videre til min NetGear router. Portforward til xbox, ftp, remote desktop, NAS osv trykker save, men så viser det sig at ingen af disse regler virker i praksis. Når jeg rammer min eksterne ip:21 for ftp så timer forbindelsen bare ud. Hvis jeg tager den interne ip 192.168.1.100:21 så bliver jeg fint linket videre til 10.0.1.101:21 som hoster ftp. Det eneste jeg kan få fat i udefra er PacketFront lorterouterens webinterface (som om det havde nogen interesse når den først er sat op). Ja nu er jeg så ved at blive harm og har brug for lidt hjælp.
 
Så lige nu kan jeg ikke tilgå nogen services på mit hjemmenetværk. Tak for det Waoo.
 
Er der nogen der har haft lignende problemer og ved hvordan man kan omgå dette?
 
Mvh
Klyhn



Svar:
Skrevet af: KlausDM
Skrevet den: 25-Oktober-2011 kl. 06:19
Oprindeligt skrevet af Klyhn Klyhn skrev:

Dog kommer jeg i problemer da jeg vil til at sætte den medfølgende PacketFront router op.


Hvad hedder den i typenummer?


Oprindeligt skrevet af Klyhn Klyhn skrev:

Hvis jeg tager den interne ip 192.168.1.100:21 så bliver jeg fint linket videre til 10.0.1.101:21 som hoster ftp.

Hvilke adresser har du hvor?

LAN på indersiden af din NetGear?
LAN på ydersiden af din NetgGear (mellem den og din PacketFront)?
WAN ip adresse?

Klaus


-------------
Min modelbane, http://modelbaneeuropa.dk" rel="nofollow - http://modelbaneeuropa.dk
Min hjemmeside, http://moppe.dk" rel="nofollow - http://moppe.dk


Skrevet af: Klyhn
Skrevet den: 26-Oktober-2011 kl. 08:21
Hej
 
Det er en PacketFront DRG716:

Platform

DRG700

Product Name

DRG716

Product Number

FJB637TP

Production Date

2011-08-13

 
Netværket er således
87.104.153.XXX på ydersiden af packetfront. Internt har den IP 192.168.1.1
192.168.1.100 på ydersiden af Netgear. Og internt har den 10.0.0.1
ftp kører på 10.0.0.101:21
når jeg kører 192.168.1.100:21 bliver jeg fint linket videre til ftp på 10.0.0.101. Ja og ved TDC og dansk net som jeg har haft tidligere med samme Netgear router og netværksopsætning så har det aldrig været et problem. Så jeg er rimeligt sikker på at det er opsætningen i den Packetfront den er gal med. Som om den slet ikke registrerer de port forwardings.
 
Det sjove er at jeg i går kunne konstatere at nogle portforwardings rent faktisk var trådt i kraft. Så efter en given perioede så virker virker ftp forwarding faktisk?!?. Forwarding af port 5000 virker stadigvæk ikke så jeg kan ikke styre min synology ude fra. Eller dvs - så lavede jeg en regel magen til 5000, men hvor jeg forwarded port 4999 til 5000. Nå jeg tilgår port 4999 så kan jeg godt komme på min Synology. Så lur mig om det er en "låst" port på denne platform.
 
Nå - men jeg venter stadigvæk på at Waoo support melder tilbage. Nu er jeg da nogenlunde kørende, men slet ikke imponeret over den router.
 
En ting er at man bliver nødt til at forwarde hver enkelt port istedet for at kunne forwarde et portrange til den router der allerede er konfigureret. En anden ting er, at når man så har lavet alle de regler - så kan man ikke lave en backup af sin konfiguration. Så hvis man engang får uploaded ny firmware eller bliver nødt til at lave en factory reset, så skal alle regler indtastes manuelt igen.
 
En tredje ting er at man har mulighed for at ændre ip på dens LAN netværk. Jeg ville fx gerne ændre dens ip til 10.0.0.1 så jeg kunne fortsætte med 192.168.1.1 på min Netgear routers LAN da jeg har nogle regler og devices der allerede er sat op til det og bla min popcorn har været sat op med faste ip'er til shares. Man kan fint ændre net og trykke save i Packetfront. Der kommer ingen fejl, men der bliver til gengæld heller ikke ændret noget. Så når man vælger en anden tab og hopper tilbage så er det den gamle ip der står der igen.
 
 
Nææææh.... jeg er ikke imponeret over den router, men nu er jeg da nogenlunde kørende.
 
Tak for input.
 
Mvh
Klyhn
 
 
 
 


Skrevet af: lynge1975
Skrevet den: 01-November-2011 kl. 22:16
Hej
 
Jeg har nøjagtig de samme problemer som dig.. 
 
Jeg fik også Waoo fiber i onsdags og glædede mig som en lille dreng.
Jeg var da også glad da jeg koblede min pc direkte i den nye boks og målte hastigheden.
 
Men men men...  Jeg syntes nu ikke der er noget at sige "WAOO" til længere.
 
Jeg har fået opsat samme Waoo router som dig (DRG700), og er sidder derfor med de samme problemer..  Jeg har en Qnap NAS og kan heller ikke åbne portene i DRG700'en. Dvs. Ingen FTP, remotebackup, Xboxlive m.m.
 
Generalt er det hele tilgangen udefra der er lukket pga. det skidt..
 
Jeg havde også et velfungerende netværk med TDC hometrio inden jeg fik Waoo.
 
Jeg har ringet til supporten for at få deres DRG700 router "bridged" hvor alt trafik så ville ryge igennem til min egen D-link. Men det kan ikke lade sig gøre...
 
Jeg fik at vide at jeg måske kunne konvetere mit abonnement til erhverv. Så ville der ikke være en router imellem, men det kan nok heller ikke lade sig gøre..
 
Hvis du har fundet løsningen så sig endelig til..  ;-)  (gælder selvfølgelig alle)
 
Jeg er faktisk begyndt at overveje helt at droppe Waoo og så nøjes med TDC hastigheden.
 
Mvh
Lynge1975
 
 
 
 
 


Skrevet af: dvdchr
Skrevet den: 01-November-2011 kl. 23:09
Hej

Skal I bruge Waoo's router?
Min står på loftet og samler støv. Nok en del efter 1 år. Tongue
Jeg bruger en Linksys model efter min fiberboks og videre til alle mine enheder. 
Ingen problemer med nas eller andet. 
Har læst på tidligere forums at mange er glade for D-links større modeller. 

Mvh
Christian


-------------
TV: Samsung 55" D7005
Surround: Harman Kardon AVR255
Afspiller: Samsung D8900
Højtaler: 7 stk Paradigm,
Sub: JAMO E3SUB
NAS: Lacia 2 TB
Medieafspiller: Acer REVO 70 PC


 


Skrevet af: lynge1975
Skrevet den: 02-November-2011 kl. 00:08
Hej
 
Vi kan ikke droppe Waoo's DRP700 router da den er indbygget i fiberboksen. Desværre.
 
Det er det jeg ellers meget gerne vil.
 
Mvh
Lynge1975


Skrevet af: dvdchr
Skrevet den: 02-November-2011 kl. 08:25
Hej

Det er da en dårlig løsning for forbrugeren. Sikkert smart for Waoo. 

Mvh
Christian


-------------
TV: Samsung 55" D7005
Surround: Harman Kardon AVR255
Afspiller: Samsung D8900
Højtaler: 7 stk Paradigm,
Sub: JAMO E3SUB
NAS: Lacia 2 TB
Medieafspiller: Acer REVO 70 PC


 


Skrevet af: Michaelds
Skrevet den: 02-November-2011 kl. 08:37
Hvorfor kan i ikke åbne portene i DRG700? Jeg har selv samme fiberboks og jeg har da åbnet for port 21 til min ftp, og et helt portrange - begge virker perfekt.

"Port forward" ligger under "Network" i routerens GUI.


Skrevet af: lynge1975
Skrevet den: 02-November-2011 kl. 09:00
Hej
Det ser også ud som om de er åben.. Men det virker bare ikke..!!
Her er et billede af mine åbne porte. (jeg skal have åbnet flere, men venter til de andre virker)
 
Port Forwarding Rules
Service NamePublic PortsLocal IP AddressLocal PortsProtocolAction
ftp21192.168.1.20both http://192.168.1.1/cgi-bin/webif/nat-pfwd.sh?display_edit_rule=10 - - delete
Qmobile5005192.168.1.20both http://192.168.1.1/cgi-bin/webif/nat-pfwd.sh?display_edit_rule=20 - - delete
 
 
Det ser ud som om at "Local port" mangler, men klikker man på "edit" så står der 21 for ftp.
 
Min Qnap får tildelt en fast Ip, og virker fint i stifinder.
 
Jeg køre pt. kun med Waoo's router, for jeg kan ikke se hvordan man forwarder alle porte til min egen router.
 
Gør vi noget galt..?
 


Skrevet af: HamDenFede
Skrevet den: 02-November-2011 kl. 09:13
At man laver en ændringer, trykker GEM og kan se at det man lige skrev alligevel ikke er gemt, lugter af dårlig firmware. Spørgsmålet er så, om det rent faktisk ER blevet gemt, men at routeren ikke opdaterer sit view. Smile
 
I er sikkert allerede klar over dette, men når I tester jeres portforward på routeren, må i ikke være på jeres interne netværk, så vil det ikke virke. Det vil sige, at skal I teste en port i fiberboksen, skal I bruge en anden forbindelse, eksempelvis via mobilen eller lignende. Hvis man bruger fiberforbindelsen, og dermed routeren, til at gå ud på internettet, for at ramme tilbage til sin egen eksterne ip, så går der kludder i den. Den mere tekniske forklaring kender jeg ikke.


-------------
Mvh. HamDenFede


Skrevet af: lynge1975
Skrevet den: 03-November-2011 kl. 00:42

Jeg var ikke klar over at man ikke kunne teste portforward fra det interne netværk.

Det er jeg nu, for det ser faktisk ud til at virke..Thumbs Up
 
Nu er der hul igennem, så mange tak...
 
Må jeg lige stille et spørgsmål til...
Hvis man kan forwarde alle porte i Waoo's router til sin egen router er det så en god løsning, eller er det bedst kun at have en router på netværket? (jeg er godt klar over at DHCP skal slås fra i den ene)
 
 


Skrevet af: pfugl
Skrevet den: 03-November-2011 kl. 08:57
Med mindre man har en helt specific grund, er det altid det bedste at nøjes med en router. 2 routere giver dobbelt administration med port forwarding , dobbel nat osv, og det vil også påvirke performance.

-------------
/Peter


Skrevet af: pshdo
Skrevet den: 11-December-2011 kl. 15:59
Oprindeligt skrevet af lynge1975 lynge1975 skrev:

Hej
Jeg har ringet til supporten for at få deres DRG700 router "bridged" hvor alt trafik så ville ryge igennem til min egen D-link. Men det kan ikke lade sig gøre...
 
Supporten lyver !Wink

Det hele kommer vist an på hvor i landet man har fibernet ?!?

Jeg har netop fået nøjagtig samme hardware (DRG716) her hos SEAS-NVE og den er som default bridged... Jeg ville ellers gerne have at den fungerede som router i stedet, men det tillader SEAS-NVE ikke... De siger at det pt slet ikke kan virke, bl.a. fordi det trådløse internet i "routeren" kun kan køre i 1/2 time ad gangen... Så af den grund har de valgt at kun køre med boksen i bridge mode...

Spørgsmål:  Hvilken router skal man mon købe for at have et højt nok througput ?? min gamle linksys kan ikke følge med længere...

Forresten... Supporten hos SEAS-NVE er ELENDIG... ÈN time efter min nye DRG-716 router blev sat op, gik forbindelsen ned... De har først tid til at repererer forbindelsen 5 dage senere (på tirsdag) !!! Godt jeg stadig har min fullrate forbindelse...  


Skrevet af: Elo1234
Skrevet den: 12-December-2011 kl. 09:43
Oprindeligt skrevet af Klyhn Klyhn skrev:

Hej
 
Jeg var så heldig omsider at komme på fibernettet i onsdags og min 60/60 fungerer efter hensigten.
 
Dog kommer jeg i problemer da jeg vil til at sætte den medfølgende PacketFront router op. Jeg har min egen NetGear Router hvor alle min regler er sat op. Jeg vil derfor gerne lave portforward af alt incomming traffic til min Netgear, men det tilllader den PacketFront router ikke. Er der nogen der har erfaring med dette? Kan det virkeligt passe man skal forwarde HVER ENKELT PORT!!!
 
Nå - men jeg går så igang med at oprette de mest kritiske regler manuelt, en efter en, så de kommer til at pege videre til min NetGear router. Portforward til xbox, ftp, remote desktop, NAS osv trykker save, men så viser det sig at ingen af disse regler virker i praksis. Når jeg rammer min eksterne ip:21 for ftp så timer forbindelsen bare ud. Hvis jeg tager den interne ip 192.168.1.100:21 så bliver jeg fint linket videre til 10.0.1.101:21 som hoster ftp. Det eneste jeg kan få fat i udefra er PacketFront lorterouterens webinterface (som om det havde nogen interesse når den først er sat op). Ja nu er jeg så ved at blive harm og har brug for lidt hjælp.
 
Så lige nu kan jeg ikke tilgå nogen services på mit hjemmenetværk. Tak for det Waoo.
 
Er der nogen der har haft lignende problemer og ved hvordan man kan omgå dette?
 
Mvh
Klyhn


Skrevet af: Elo1234
Skrevet den: 12-December-2011 kl. 09:52
Hej Klyhn

Du skriver ikke noget om du har bestilt fast IP. eller?
Det lyder i mine øre som om der er noget galt med din regler.
Den nemmeste måde at afprøve det på er at sætte din Xbox direkte til fiber boksen uden om Router

MVH
Elo 1234



Skrevet af: Elo1234
Skrevet den: 12-December-2011 kl. 10:43
Hej lynge1975
Din DRG 716 boks er en switch hele netværket er opbygget som et switchet netværk

Og ja der er indbygget Wireless access point i DRG boksen men den er ikke aktiveret.

Det store spørgsmål er om den om det skal aktiveres, på grund den beskaffen hed den pt. Har

(Firewall, Hastighed, opsætnings vendelig hed exct.)

Elgiganten køre tilbud på en D-Link 655 router den vil jeg anbefale da den er nem at installere



Skrevet af: lynge1975
Skrevet den: 12-December-2011 kl. 15:10
Hej
 
Mit "Waoo" virker faktisk nu..
 
Jeg har valgt kun at bruge deres dgr-716 router.
Jeg har åbnet porte til Xbox og FTP m.m. og det virker.
 
Jeg havde også et problem med at få mit tv til at virke.
Jeg havde ikke mulighed for at koble mit tv direkte på dgr-716 routeren.
Det viste sig at min "gamle Gb switch ikke understøttede IGMP snopping
Det løste jeg ved at købe en Netgear Prosafe GS108Tv2 hos Proshop.
 
 
Mvh
Lynge1975
 
 


Skrevet af: nogames
Skrevet den: 16-December-2011 kl. 12:13
Jeg kan supplere lidt omkring dette. Ifølge Østjysk Energi (varierer sikkert fra selskab til selskab) så er portene 5000, 449 (mener jeg) og 135-139 spærret udefra. Alle andre skulle kunne tilgåes.

Men, men, men. Der er problemer i deres port-forward. Jeg har fejlmeldt det. Jeg har fast-ip, men det er sat op dynamics. Østjysk Energi's DHCP sørger for, at jeg altid får samme IP. Det ser ud til at passe.

Jeg har en webserver kørende. Hvis jeg kommer udefra og tilgår http://mitdomænenavn, så virker portforward fint og jeg kommer på min webserver. Men jeg er kommer indefra og tilgår samme adresse, bliver jeg IKKE forwardet men havner istedet i DRG-700 webportal. Andre, der kan genkende dette?

Umiddelbart ser det ud til at være tilfældet for samtlige portforwards


Skrevet af: nogames
Skrevet den: 16-December-2011 kl. 12:16
Er der nogen, der har prøvet at deaktivere DHCP serveren i den og så sætte din egen router bagved?


Skrevet af: JesperLund
Skrevet den: 16-December-2011 kl. 16:50
Oprindeligt skrevet af nogames nogames skrev:


Jeg har en webserver kørende. Hvis jeg kommer udefra og tilgår http://mitdomænenavn, så virker portforward fint og jeg kommer på min webserver. Men jeg er kommer indefra og tilgår samme adresse, bliver jeg IKKE forwardet men havner istedet i DRG-700 webportal. Andre, der kan genkende dette?

Umiddelbart ser det ud til at være tilfældet for samtlige portforwards


Det har ikke noget med portforward at gøre. Det er fordi routeren ikke understøtter NAT loopback, eller fordi dette ikke er sat korrekt op.

Jeg synes at NAT loopback er verdens grimmeste hack, så selvom min egen router understøtter det, har jeg ikke aktiveret det.

I stedet bruger jeg den pæne metode, som hedder split dns. På dine lokale maskiner laver du en tilføjelse i hosts filen hvor mitdomænenavn angives med den private IP adresse for serveren. Så virker det også bag din NAT router (hvis du har en computer som bruges både bag din router og uden i byen er det lidt mere tricky).


-------------
Linux FTW, afspiller nu Blu-ray film på Ubuntu 12.04 med VLC direkte fra optisk disc.


Skrevet af: JesperLund
Skrevet den: 16-December-2011 kl. 16:58
Oprindeligt skrevet af nogames nogames skrev:

Er der nogen, der har prøvet at deaktivere DHCP serveren i den og så sætte din egen router bagved?


Mener du deaktivere DHCP i din egen router eller i Waoo's router?

Hvis du gør det i din egen router, vil den fungere som switch og access point. Du forbinder en LAN port på Waoo routeren med en LAN port på din egen router, og de øvrige LAN porte virker som switch, og du kan bruge det trådløse net. Hvis din egen router kan køre DD-WRT el.lign. tredjedparts firmware, kan du også inddrage WAN porten som en ekstra LAN port.

Hvis dit ønske er at få Waoo routeren til at fungere som en bridge (ala et rent ADSL modem) som sender en offentlig IP adresse videre til en af LAN portene, er det ikke nok at deaktivere DHCP. Du skal også deaktivere NAT funktionaliteten, hvilket er noget som du næppe selv kan gøre.


-------------
Linux FTW, afspiller nu Blu-ray film på Ubuntu 12.04 med VLC direkte fra optisk disc.


Skrevet af: nogames
Skrevet den: 16-December-2011 kl. 20:18
Oprindeligt skrevet af JesperLund JesperLund skrev:


Det har ikke noget med portforward at gøre. Det er fordi routeren ikke understøtter NAT loopback, eller fordi dette ikke er sat korrekt op.

Jeg synes at NAT loopback er verdens grimmeste hack, så selvom min egen router understøtter det, har jeg ikke aktiveret det.

I stedet bruger jeg den pæne metode, som hedder split dns. På dine lokale maskiner laver du en tilføjelse i hosts filen hvor mitdomænenavn angives med den private IP adresse for serveren. Så virker det også bag din NAT router (hvis du har en computer som bruges både bag din router og uden i byen er det lidt mere tricky).


Tak for opklaring omkring NAT loopback. Jeg bruger også lige nu din sidst nævnte metode, men det volder mig mange problemer. Jeg har flyttet min mail ind på min egen mailserver. Men det betyder nu, at jeg fra min iPhone/iPad ikke længere får mail, når jeg er hjemme og på WLAN. Medmindre jeg slår wifi fra . Jeg må nok bide i det sure æble og flytte min mail ud i byen igen, da nok som (som skrevet i næste indlæg) ikke kan deaktive både DHCP og NAT på WAOO routeren. Kan da lige prøve Østjysk Energi på mandag og høre hvad de siger til at sætte den i bridge mode.


Skrevet af: JesperLund
Skrevet den: 16-December-2011 kl. 20:26
Oprindeligt skrevet af nogames nogames skrev:

Jeg må nok bide i det sure æble og flytte min mail ud i byen igen, da nok som (som skrevet i næste indlæg) ikke kan deaktive både DHCP og NAT på WAOO routeren. Kan da lige prøve Østjysk Energi på mandag og høre hvad de siger til at sætte den i bridge mode.


Bridge mode er det bedste.

En anden mulighed er at forwarde samtlige porte (hedder typisk DMZ mode på hjemmeroutere) til en enkelt LAN IP, og på denne IP kører du din egen router, der har et andet LAN subnet (på din egen router skal relevante porte, og kun dem, forwardes). Hvis din egen router har dnsmasq, kan du lave split-DNS opsætningen i hosts filen på routeren, og så vil din iPhone på den korrekte IP hvad enten den er hjemme eller ude i byen.

Jeg bruger selv dnsmasq til at lave mit split DNS (jeg har en bærbar som både er hjemme og ude). En anden fordel ved at gøre det i dnsmasq er at du kun skal lave opsætningen et sted, ikke på samtlige enheders hosts fil.

I forhold til bridge mode er den primære ulempe at du ikke har deaktiveret NAT i Waoo routeren, og at du kører dobbelt NAT, men hvis du ikke har et stort antal forbindelser (p2p eller gaming), er det næppe et stort problem (medmindre NAT implementeringen i Waoo routeren er meget shitty).


-------------
Linux FTW, afspiller nu Blu-ray film på Ubuntu 12.04 med VLC direkte fra optisk disc.


Skrevet af: Klyhn
Skrevet den: 22-December-2011 kl. 17:20
Hej
Jeg har da helt glemt denne tråd og får åbenbart ikke nogen notificationer når der er nyt så der er gået lidt tid.
Jeg fik det nogenlunde til at virke efter jeg af waoo support fik at vide at følgende porte fra lukkede.
"Alle andre porte end port 135-139 , 445 og port 5000 kan du benytte dig af"
 
Det der drillede mig meget var at jeg testede på min Synologi diskstation som kører på netop port 5000 så jeg håber denne info kan være med til at gøre livet lettere for andre :D
 
Jeg fik så også at vide af supporten i sin tid at man ikke kunne ændre ip på lokalnettet. Man kan godt skrive et nyt ip range ind og trykke gem. Ingen fejl, men når man tabber væk og tilbage igen så står den gamle der igen og intet er ændret.
 
Så ja - jeg er kørende... er skuffet over at man ikke kan forwarde en portrange eller i det mindste lave en backup af sine forwardings når de nu er sat op. Har ikke så meget tiltro til waoo og at alle regler ikke går ryger ved en firmware upgrade på et tidspunkt :-S
 
God jul :D


Skrevet af: Klyhn
Skrevet den: 22-December-2011 kl. 17:25
Hej Jesper
 
Nu er det jo lidt svært at redigere i en hostfil på en ipad og en iPhone og alle mulige andre devices hvor jeg egentligt hellere bare ville bruge mit domainname.dk så det er det samme hvad enten jeg er på mit LAN eller ekstern.
 
Er der andre måder man kan omgå dette på? For så vidt jeg kan se er der ikke nogen loopback funktion på den PacketFront router fra waoo.


Skrevet af: bobby68
Skrevet den: 17-Juli-2012 kl. 19:07
Oprindeligt skrevet af Michaelds Michaelds skrev:

Hvorfor kan i ikke åbne portene i DRG700? Jeg har selv samme fiberboks og jeg har da åbnet for port 21 til min ftp, og et helt portrange - begge virker perfekt.

"Port forward" ligger under "Network" i routerens GUI.

Jeg er lige blevet tilsluttet til fibernet i dag (Waoo, SEAS-NVE), og fik den omtalte Packetfront DRG-700 router monteret.

Hvordan logger jeg ind på denne? Hvilken adresse? Har prøvet de gængse, men uden held.

Der står intet i den tynde brochure, som fulgte med. Der står heller ikke noget på Packetfronts side, og en søgning på Google gav heller ikke noget.
Jeg har også haft den "skildt ad", for at se om der var en mærkat med en adresse, men også uden held. Der står kun SSID, til den trådløse del, som jo ikke virker nu.

Jeg skulle gerne have lavet et portforward til et IP kamera, som jeg skal kunne se udefra via DynDNS.

Jeg har en Apple Airport Extreme som trådløs router. Og så er jeg ikke helt stiv i netværk, men jeg fik det da til at virke med mit gamle ADSL modem fra Dansk Net.


Skrevet af: nogames
Skrevet den: 17-Juli-2012 kl. 20:48
Prøv at se hvilket ip.adresse din maskine har fået. Du skal så logge ind på x.x.x.1, hvor x.x.x er de tre første fra din maskine. Ellers prøv 192.168.0.1 eller 192.168.1.1

Brugernavn admin
Password admin

Så skulle du kunne komme på


Skrevet af: Bschmidt
Skrevet den: 17-Juli-2012 kl. 21:34
Din routers adresse er din "standard gateway"
 
BS


-------------
http://tinyurl.com/2vwl5jc - BS - AV udstyr O.A. | http://tinyurl.com/6xv6rcn - N-Oof | http://tinyurl.com/2wz9raw - "Vis mig dit HTPC setup"


Skrevet af: bobby68
Skrevet den: 17-Juli-2012 kl. 22:38
Hmm.  Når jeg kigger på min Airport Extreme, så får jeg følgende oplysninger:

IP-adresse  89.150.95.108

LAN IP-adresse  10.0.1.1


Og min iMac har fået IP-adressen  10.0.1.3

Jeg har prøvet at skrive 10.0.0.1 og 10.0.1.1 og 192.168.0.1 og 192.168.1.1 i adresselinien i browseren, men lige lidt hjælper det.

Nogen der kan give en ledetråd?


Skrevet af: nogames
Skrevet den: 17-Juli-2012 kl. 22:47
Din offentlige ip-adresse er synlig på din Airport Extreme? Det lyder som om dit packetfront router er i bridge-mode. Så tror jeg ikke, at du kan komme på den


Skrevet af: bobby68
Skrevet den: 17-Juli-2012 kl. 23:01
Er det så godt eller skidt...?

Betyder det at jeg frit kan konfigurere portforwarding osv. på Airport Extremen? 



Skrevet af: KlausDM
Skrevet den: 17-Juli-2012 kl. 23:05
Ja, men prøv det af.....

Klaus

-------------
Min modelbane, http://modelbaneeuropa.dk" rel="nofollow - http://modelbaneeuropa.dk
Min hjemmeside, http://moppe.dk" rel="nofollow - http://moppe.dk


Skrevet af: bobby68
Skrevet den: 17-Juli-2012 kl. 23:28
Det lyder godt, tak for hjælpen til jer.

Jeg skal så lige have sat mig ind i den Apple router, der har jeg ikke brugt de avancerede opsætninger før, eftersom det foregik på det gamle adsl modem.


Skrevet af: KlausDM
Skrevet den: 17-Juli-2012 kl. 23:43
Så var modemmet også router......

Klaus

-------------
Min modelbane, http://modelbaneeuropa.dk" rel="nofollow - http://modelbaneeuropa.dk
Min hjemmeside, http://moppe.dk" rel="nofollow - http://moppe.dk


Skrevet af: bobby68
Skrevet den: 17-Juli-2012 kl. 23:58
Oprindeligt skrevet af KlausDM KlausDM skrev:

Så var modemmet også router......

Klaus

Ja, det er korrekt. Og der gik sgu en rum tid før det gik op for mig. Men jeg er også en nød til netværk Wacko

Men det er det nye fiber modem så åbenbart ikke, så nu indstiller jeg via min Apple router.


Edit:  Og så fik jeg det hele til at spille.  Tak for hjælpen herinde.


Skrevet af: tommix
Skrevet den: 30-Oktober-2012 kl. 19:09
har lige et spørgsmål. hvordan skal jeg sætte min drg-716 op sådan at jeg kan bruge min airport extreme som trådløs router?

-------------
mvh tommi


Skrevet af: Lasse_n
Skrevet den: 19-August-2013 kl. 22:46
Hej - er der nogen der ved hvilke port "Administrative console" kører på, således jeg kan forwarde porten og tilgå dette udefra - det er DRG700 jeg har .

mvh
Lasse



Print side | Luk vindue