Er min sub helt død?
Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Hi-Fi
Forumbeskrivelse: Hi-Fi stereo, grej og tilbehør
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=103578
Udskrevet den: 24-December-2024 kl. 14:53
Emne: Er min sub helt død?
Skrevet af: bjrn_dk
Emne: Er min sub helt død?
Skrevet den: 30-Oktober-2011 kl. 19:19
Hej derude!
Jeg plejer normalt ikke at gøre mig så meget i HiFi-delen her på forummet, og det med god grund, eftersom jeg ikke er så velbevandret her. Så hvis der er nogle grundlæggende ting eller termer som jeg roder rundt i beklager jeg på forhånd - og ret mig gerne.
Jeg kommer først lige med lidt baggrundsviden (hold ud), og så præsenterer jeg problemet.
Tilbage til sagens kerne, så har jeg et 2.1-højtaler sæt tilsluttet min computer. Det er et Logitech Z-2300 sæt som jeg har været meget glad for i nu snart to år. Subwofferen består af en "8-inch long-throw ported driver with sixth-order bass reflex enclosur". Se evt her: http://www.logitech.com/en-in/speakers-audio/home-pc-speakers/devices/231 - http://www.logitech.com/en-in/speakers-audio/home-pc-speakers/devices/231 http://www.tomshardware.com/reviews/logitech-z,917.html - http://www.tomshardware.com/reviews/logitech-z,917.html
Sættet sidder tilsluttet min computer via mit eksterne USB-lydkort, Line6 - UX1, et lydkort af ok kvalitet, dedikeret til mikrofon og instrument-indspilning. Jeg benytter dette til afspilning da kvaliteten sandsynligvis er langt bedre end min on-board lydchip. Udgangen fra lydkortet er et jack-stick til hhv. left og right, som via dobbelt-jack til dobbelt-phono til enkelt mini-jack sidder til mit højtalersystem. Højtaler-sættet trækker strøm fra stikkontakten
Hver gang jeg tænder direkte for højtaler ved at tænde på stikkontakten (og hvor standby/off-knappen på sættets controller allerede er sat on) kommer der et dybfrekvent "bump" som der vel plejer at gøre når højtalerne bliver tændt direkte uden forudgående standby-strøm. Det er sket relativt ofte at jeg er kommet til at tænde og slukke på stikkontakten uden sættet først er sat i standby på dets egen controller. Det skyldes at jeg er kommet til at sætte højtaler-sættet i den strømskinne med eksterne enheder jeg slukker manuelt når jeg forlader rummet - det har måske heller ikke været helt smart går jeg ud fra. De små "bump" har dog været relativt milde - ikke noget der lyder alarmerende.
Min computer går i "slumre/sleep" (win7) et par gange i løbet af dagen, og "vækkes" ligeledes også et par gange i løbet af dagen. I tiden mellem min computer går i sleep og bliver vækket får jeg sjældent slukket mit højtaler-sættet, og således kommer der igen et dybfrekvent "bump" når computeren bliver vækket. Det er en anelse mere voldsomt end når jeg tænder højtaler-sættet på stikkontakten, og jeg prøver som oftest også at undgå dette.
Helt værst er det dog når jeg genstarter eller starter min computer helt op fra den har været slukket, og mit højtaler-sæt er tændt før/under når dette sker. Så kommer der gerne et enkelt eller to dybe "bump", som næsten er så kraftige og hurtige, at jeg næsten hellere vil kategorisere dem som smæld. Jeg har virkelig prøvet at undgå dette, for det lyder virkelig ikke sundt. Det er dog sket et par gange når jeg har været uopmærksom.
Ulykken sker så for et par dage siden, en sen nattetime inden jeg skal i seng, hvor jeg genstarter min computer og smutter ud på badeværelset. Jeg glemmer at få slukket højtaler-sættet og pludselig kan jeg fra badeværelset høre 3 meget hurtige dybe smæld som er progressive i styrken. Jeg løber tilbage og kan godt fornemme at den er gal. Jeg prøver at smide noget bas-musik på, og ganske rigtigt bevæger den 8" bas-enhed i fronten sig ikke en millimeter. Det underlige er dog at selve subwoffer-kassen stadig gengiver de meget dybe frekvenser og brummer lidt med hvis jeg virkelig skruer helt op for bas-volumen på højtaler-sættets controller. Det er som om der bare bliver blæst lidt lyd ud af hullet i siden af bassen, og det er kun de meget dybe "stor-tromme"-slag der bliver gengivet meget udefineret. Normalt gengiver den ellers alle de dybe frekvenser ganske defineret. Når jeg finder noget virkelig voldsomt bas-musik frem og holder et A4-ark helt hen til enheden rykker den sig ikke en milimeter, men holder jeg A4-arket hen foran lufthullet i siden er det påvirket af nogle korte lufttryk uden disse dog får papiret til at rykke sig mere end 1cm.
Hvad er der sket? Hvordan kan den delvist virke? Og hvordan kan det evt. undgås i fremtiden?
Jeg har heldigvis 1 måned tilbage af min garanti, så jeg forventer at sende det ind til rep./ombyt snarest.
------------- PC-hardware nørd samt glad ejer af et Panasonic TX-P50VT60Y
|
Svar:
Skrevet af: KlausDM
Skrevet den: 30-Oktober-2011 kl. 19:29
bjrn_dk skrev:
Jeg har heldigvis 1 måned tilbage af min garanti, så jeg forventer at sende det ind til rep./ombyt snarest. |
Se at få det afsted.
Når du har fået det repareret, så skal du finde ud af, hvad dt er der får dit system til at sige "bump" - er det lydkortet du bruger?
Klaus
------------- Min modelbane, http://modelbaneeuropa.dk" rel="nofollow - http://modelbaneeuropa.dk Min hjemmeside, http://moppe.dk" rel="nofollow - http://moppe.dk
|
Skrevet af: bjrn_dk
Skrevet den: 31-Oktober-2011 kl. 12:26
KlausDM skrev:
Se at få det afsted.
Når du har fået det repareret, så skal du finde ud af, hvad dt er der får dit system til at sige "bump" - er det lydkortet du bruger?
Klaus
|
Det vil jeg gøre. Forhandler er desværre gået konkurs, så jeg skal have fat i producenten selv. Er sandsynlighed for at jeg havner i en fælde (=garantifrafald) hvis jeg til Logitech beskriver fejlen som at jeg blot genstartede min computer med højtaler-sættet tændt, og så kommer der de 3 store høje bump/smæld, hvorefter bas-enheden ikke reagerer længere. Omend de helt dybe frekvenser stadig gengives på mystisk vis. Jeg har ikke forbrudt mig mod nogle grundlæggende hifi-regler her? Manualen beskriver i hvert fald ikke nogle don't do's i denne retning.
------------- PC-hardware nørd samt glad ejer af et Panasonic TX-P50VT60Y
|
Skrevet af: Bschmidt
Skrevet den: 31-Oktober-2011 kl. 12:38
Har selv haft fat i logitech-support. 2 mail's og de ombyttede produktet UB. Endda til et nyere og bedre. Så skriv til dem at dit højttalersystem ikke virker mere og tag den derfra.
BS
------------- http://tinyurl.com/2vwl5jc - BS - AV udstyr O.A. | http://tinyurl.com/6xv6rcn - N-Oof | http://tinyurl.com/2wz9raw - "Vis mig dit HTPC setup"
|
Skrevet af: aerik
Skrevet den: 31-Oktober-2011 kl. 13:54
Som BSchmidt skriver, oplys logitech at det ikke virker mere, de beder ikke om uddybelse, fik leveret et z5500 da jeg havde problemer med mit z5450, og ombyttet til et z906 da der kom problemer med z5500. De har en af de bedste supporter jeg har oplevet på det punkt.
|
Skrevet af: bjrn_dk
Skrevet den: 22-November-2011 kl. 01:02
Efter en enkelt opringning til Logitech og 2 korte mails fik jeg et nyt sæt Logitech z623 tilsendt - fantastisk kundeservice må man sige. Jeg skulle ikke engang bøvle med at sende min tunge sub retur til dem. Jeg har ikke sat sættet til endnu, da jeg først skal have løst mit "bump"-problem, så jeg ikke også ødelægger min nye sub. Efter at have læst følgende indlæg http://forums.logitech.com/t5/Speakers/Is-Logitech-Z-623-the-true-successor-of-Logitech-Z-2300/td-p/541244 - http://forums.logitech.com/t5/Speakers/Is-Logitech-Z-623-the-true-successor-of-Logitech-Z-2300/td-p/541244 og have pakket højtalerne ud (dog ikke sat dem til og prøvet dem) føler jeg mig dog allerede taget lidt ved næsen, eftersom sub'en er markant mindre og den umiddelbare kvalitet-følelse ikke virker til at være lige så høj som det gamle sæt. I førnævnte indlæg har jeg dog læst mig til:
1) Bass driver blows: Since Z-2300 uses an industry
standard 8 inch bass driver, you can find a hundred speaker companies
out there to provide a 8 inch bass driver that fits into the Z-2300
subwoofer assembly. Check YouTube & you will find a hundred examples
out there.
Så hvis det er rimeligt at antage at der er selve enheden der bare skal skiftes(?), så vil jeg helt sikkert bare gemme sættet på loftet indtil jeg en dag har tiden og modet til at kaste mig ud i det projekt. Hvis det ikke er rimeligt at antage det, så ryger sættet nok bare ud, eller bliver skilt ad for nørderiets skyld.
Men tilbage til løsningen af "bump"-problemet. Jeg har gravet dybt i diverse manualer, og i manualen til mit eksterne lydkort fandt jeg følgende tekst: "Note: Be sure to always power off or mute your speakers or monitoring setup before connecting and disconnecting the USB cable between your Line 6 device and computer, as well as before booting up or shutting down your computer if the device is already connected. The best practice is to always power on your speakers last, and power them off first when connected to other audio gear to avoid a “pop” which could be damaging to your speakers (or to your ears!)"
SPOT ON må man sige! Enten skal jeg til at være flittig ved power-knappen på højtalersættet, eller så skal jeg finde ud af hvordan jeg undgår at min pc tager strømmen (via usb) til mit eksterne lydkort hver gang pc'en går i sleep, således at lydkortet altid har strøm, og ikke vil kunne give anledning til pop/bump ved opvågning fra sleep - kun ved regulær reboot eller power on/off af min pc. Jeg satser på sidstnævnte løsning. Det første forsøg slog dog fejl - jeg gik ind i enhedshåndtering, fandt den pågældende USB Hub lydkortet var sat til under USB controllers, og checkede fra i chechboxen om at computeren har tilladelse til at slukke for denne enhed for at spare strøm - men lige lidt hjælper det, strømmen ryger stadig ved sleep. Jagten er gået ind, google er min ven, men forslag modtages gerne (win7).
------------- PC-hardware nørd samt glad ejer af et Panasonic TX-P50VT60Y
|
Skrevet af: KlausDM
Skrevet den: 22-November-2011 kl. 06:21
bjrn_dk skrev:
Jagten er gået ind, google er min ven, men forslag modtages gerne (win7).
|
Lillle ekstern USB hub med egen strømforsyning?
Klaus
------------- Min modelbane, http://modelbaneeuropa.dk" rel="nofollow - http://modelbaneeuropa.dk Min hjemmeside, http://moppe.dk" rel="nofollow - http://moppe.dk
|
Skrevet af: bjrn_dk
Skrevet den: 24-November-2011 kl. 16:11
KlausDM skrev:
Lillle ekstern USB hub med egen strømforsyning?
Klaus
|
Det er et meget godt bud på en løsning. Desværre er jeg bange for at en USB-hub vil kunne introducere noget latency på signalet, som jeg virkelig har kæmpet en del med at holde nede tidligere, da det nærmest umuliggør indspilning ovenpå flere spor, når jeg leger "hjemme-studie" og indspiller musik. Men der er ikke andet at gøre end at prøve det af. Specielt eftersom min research pt. konkluderer at om hvorvidt der er strøm i usb-portene eller ej under "sleep" helt og alene bestemmes af om hvorvidt bundkortet er fast defineret til at gøre dette eller ikke. Og giver desværre ikke strøm under sleep. Jeg har tilmed kunne finde tråde fra folk som har kæmpet med det omvendte problem, nemlig at de var trætte over at deres usb-devices blev ved med at have strøm selv når computeren var i sleep (fx i tilfælde med kabinetblæsere forsynet med strøm fra USB).
------------- PC-hardware nørd samt glad ejer af et Panasonic TX-P50VT60Y
|
|