CD afspiller vs komprimeret musik, og støj
Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Hi-Fi
Forumbeskrivelse: Hi-Fi stereo, grej og tilbehør
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=104219
Udskrevet den: 24-December-2024 kl. 14:24
Emne: CD afspiller vs komprimeret musik, og støj
Skrevet af: rawi
Emne: CD afspiller vs komprimeret musik, og støj
Skrevet den: 15-November-2011 kl. 08:55
Jeg håber i kan hjælpe mig til at blive klogere på CD afspiller området, da jeg havde en diskussion med en ven omkring musik. Han snakkede om at han hellere ville høre musik fra sin harddisk, da der var mindre støj på MP3'er afspillet fra harddisk end en CD i en CD afspiller, og det var her jeg stejlede, for hvor jeg ingenting ved om CD afspillere ved jeg lidt om kompression af data, og herunder MP3. Som en der har alle mine CDer i FLAC og en del MP3 kunne jeg nemt skyde det argument ned, men han satte trumf på og fortalte at ALLE CD afspillere støjer pga. teknologien der bliver brugt til at læse og afspille med, og det vil kunne høres på en anlæg.
Jeg var mundlam, men jeg kunne da godt tænke mig at få be- eller afkræftet det påståede (hels afkræftet da jeg ikke tror på det)
|
Svar:
Skrevet af: strandvasker
Skrevet den: 15-November-2011 kl. 09:30
Sæt din cd afspiller op mod hans harddisk løsning, det er bare at tilslutte dem til to indgange på hans forstærker, samme musik på begge afspillere og så skal han gætte om det er cd afspilleren eller harddiskdimsen han hører musikken fra. Hvis en cd afspiller støjer som han hævder, så må det jo være ret nemt for ham at identificere hvornår det er cd'en han lytter til. Hvis han er ligsom hifinørder er flest vil han finde på alle mulige mere eller mindre lamme undskyldninger for hvorfor støjen er umulig at høre lige netop i sådan en test. Det kan selvfølgelig også tænkes at han er undtagelsen der har nosser nok til at gøre forsøget og hvis han gang på gang vælger rigtigt må der være en forskel han kan høre og så må der være noget om snakken.
|
Skrevet af: Otto J
Skrevet den: 15-November-2011 kl. 10:15
rawi skrev:
Jeg håber i kan hjælpe mig til at blive klogere på CD afspiller området, da jeg havde en diskussion med en ven omkring musik. Han snakkede om at han hellere ville høre musik fra sin harddisk, da der var mindre støj på MP3'er afspillet fra harddisk end en CD i en CD afspiller, og det var her jeg stejlede, for hvor jeg ingenting ved om CD afspillere ved jeg lidt om kompression af data, og herunder MP3. Som en der har alle mine CDer i FLAC og en del MP3 kunne jeg nemt skyde det argument ned, men han satte trumf på og fortalte at ALLE CD afspillere støjer pga. teknologien der bliver brugt til at læse og afspille med, og det vil kunne høres på en anlæg.
Jeg var mundlam, men jeg kunne da godt tænke mig at få be- eller afkræftet det påståede (hels afkræftet da jeg ikke tror på det) |
Det er meget simpelt: Han har ret i at en CD-afspiller "støjer" (eller rettere, der er forskellige former for kvalitetstab) - men kvalitetstabet ved MP3 er alt andet lige større. FLAC fra harddisk, afspillet rigtigt, er bedre end en CD-afspiller, MP3 er ringere. Så din ven har hørt en halv sandhed, og klamrer sig til dén.
Når FLAC er bedre end en traditionel CD-afspiller, skyldes det groft forklaret at når en CD-afspiller afspiller en CD, så aflæser den data i real-time. Det indebærer at hvis drevet læser forkert, og alt efter skivens tilstand så sker det jævnligt, så kan den ikke forsøge igen, men må arbejde med de data der nu engang er læst. Det lægger man så noget fejlkorrektion på. Når man ripper en CD, så kan softwaren læse så mange gange der skal til for at få en perfekt indlæsning (såfremt det er muligt med den pågældende CD's tilstand). Opgaven dérfra er så at få filen ud af computeren igen, uden at påføre nye problemer, men det er den teoretisk bedste måde at aflæse en skive på.
------------- Mvh Otto
|
Skrevet af: rawi
Skrevet den: 15-November-2011 kl. 10:15
han er ikke hifinørd, var det bare det. han er sælger i elgigantens radio/tv afdeling, og det er åbenbarn noget han har hørt på et forhandler seminar. jeg vil jo også mene HVIS det var tilfældet at enhver CD afspiller støjer, ville den støj også komme på et evt digitalt rip om det så er MP3, OGG eller FLAC
Edit: Nåå ja selvfølgelige makanisk støj vil ikke fremkomme på et rip. Dejligt at blive klogere.
|
Skrevet af: Otto J
Skrevet den: 15-November-2011 kl. 10:42
rawi skrev:
han er ikke hifinørd, var det bare det. han er sælger i elgigantens radio/tv afdeling, og det er åbenbarn noget han har hørt på et forhandler seminar. |
Ja det forklarer jo en del
rawi skrev:
jeg vil jo også mene HVIS det var tilfældet at enhver CD afspiller støjer, ville den støj også komme på et evt digitalt rip om det så er MP3, OGG eller FLAC
Edit: Nåå ja selvfølgelige makanisk støj vil ikke fremkomme på et rip. Dejligt at blive klogere. |
Det er jo svært at gisne om hvad der har været ment, men under alle omstændigheder er det blevet taget ud af kontekst og brugt som argument et sted hvor det ikke giver mening. Der kan være ment to former for støj - mekanisk støj/højfrekvent støj fra drevet kan godt have indflydelse på en CD-afspillers analoge output. Men så kan man jo spekulere lidt i hvor meget mekanisk og højfrekvent støj der er i en PC... Så sammenligner vi analogt output, så vinder stand-alone afspilleren med bred margin. Sammenligner vi analogt fra en CD-afspiller med digitalt fra en PC, så er der for mange variabler og det er iøvrigt en irrelevant sammenligning.
Hvis de med "støj" mener jitter (tidsforskydninger i de digitale bits), så er det fuldstændigt rigtigt at et CD-drev har et ekstremt højt jitter-niveau. Dette skal så minimeres ved at indlæse datastrømmen i en FIFO-buffer, der ved hjælp af en clock-generator skal skabe en stabil datastrøm. Der er forskellige meninger om hvorvidt dette indebærer at drevets oprindelige jitter-niveau bliver fjernet, eller om det stadig har indflydelse, men faktum er at forskellige CD-afspillere har meget forskelligt jitter-niveau på digital-udgangen, og mig bekendt har ingen CD-afspiller et niveau på SPDIF udgangen der er lige så lavt som f.eks. Musical Fidelity V-Link (en USB>SPDIF konverter). Derfor er det muligt at opnå et lavere jitter-niveau med en PC-baseret løsning (når den er lavet rigtigt!!), end med en CD-afspiller. FORUDSAT naturligvis at man ikke bruger MP3!
------------- Mvh Otto
|
Skrevet af: Naiera
Skrevet den: 15-November-2011 kl. 13:22
rawi skrev:
han er ikke hifinørd, var det bare det. han er sælger i elgigantens radio/tv afdeling, og det er åbenbarn noget han har hørt på et forhandler seminar. |
Der fyres så meget lort af sådan nogle steder.
Jeg snakkede med en ekspedient fra Blockbuster, der af sin Sony-rep havde fået at vide, at man OPSKALERER gamle film, når de skal udgives på Blu-ray. Det var altså en repræsentant fra SONY der rendte rundt og spredte uvidenhed om hvordan man laver gamle film klar til Blu-ray.
------------- Billede: Sony VPL-XW5000ES | Lumagen Radiance Pro 4242 | Oppo BDP-103 | Panasonic UB824 | Zidoo Z1000 Pro | Apple TV 4K Lyd: DLS M66 | Simaudio Moon 600i | T+A DAC 8 | Mac Mini w/ Roon
|
|