Print side | Luk vindue

LCD-køb i Tyskland

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: TV
Forumbeskrivelse: Fladskærme, billedrør og projections-tv
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=10762
Udskrevet den: 15-Februar-2025 kl. 16:44


Emne: LCD-køb i Tyskland
Skrevet af: brandstrup1
Emne: LCD-køb i Tyskland
Skrevet den: 28-Marts-2006 kl. 16:47

Hejsa...

Jeg står overfor, at skulle erhverve mig en af de nymodens LCD paneler, og jeg er i den forbindelse blevet gjort opmærksom på, at der kan være ganske fornuftige besparelser at hente ved at købe i Tyskland.

Derfor har jeg været en tur rundt på de tyske preisvergleich-hjemmesider og fundet rigtig gode priser i "direkte omregning" - altså ved blot at multiplicere €-prisen med valutakursen.

Mine bekymringer går dog på eventuelle ekstra udgifter til forskellen i moms og/eller eventuel told (som EU vist nok ikke skulle have haft held med at klistre på fladskærmene med DVI endnu?). Fragt og pris med tysk told fremgår af hjemmesiderne, men det tyske er ikke min stærke side, så det kan være en smule svært at gennemskue handelsbetingelserne ved handel over grænsen.

Dernæst er jeg selvklart bekymret for sproget på skærmmenuen og remoten, men det er dog et mindre problem.

Såfremt jeg sku være så heldig at nogen her har erfaring eller kendskab til hvordan tingene hænger sammen ved køb af LCD i Tyskland er jeg meget interesseret i at høre derom. Også i tilfælde af at jeg griber det helt tosset an; kan det fx bedre betale sig at køre over grænsen, eller er der andre og bedre måder at gøre det på end at gribe til sin simple internet prissøger? Ydermere har jeg lagt mærke til at fælleskøb er omtalt flere steder; hvad drejer det sig helt præcist om?

På forhånd mange mange tak for hjælpen.

Mvh Jeppe

- For den interesserede er min opmærksomhed indtil videre faldet på et Samsung LE-32M51B, som tilsyneladende kan fåes til en pris, som selv for en fattig studerende er en for rækkevidde.




Svar:
Skrevet af: Lennon
Skrevet den: 28-Marts-2006 kl. 17:17

Som udgangspukt nøjes du m Tysk moms ! Netbutikkerne er billigere end de fysiske butikker .Et minus er,at langt de fleste netbutikker ikke tar mod kreditkort.Har dog kun positive erfaringer m at betale forud (-det samme gælder for alle jeg kender !)Tit er leveringstiderne dog temmelig utroværdige.



Skrevet af: Nicolai123
Skrevet den: 28-Marts-2006 kl. 17:57

Jeg står selv i situationen med køb i tyskland, og kan finde meget endog store besparelser på den måde.

Første minus var at mange af de steder jeg forespurgte om forsendelse til dk ikke kunne gøre det pga. manglende fragtforsikring på varer over 20 kg, og det er så lykkedes mig at få et internetfa til at sende varen til en handelskontakt min bror har i flensborg. Det koster ekstra 500 kr (65 euro) at sende varen fra det ene sted i tyskland til det andet.

Skal betale forud, og har ikke problemer med det når det er tyskere, har gjort det mange gange ved køb på ebay bl.a.

Mit priseksempel er et LG 37LB1 - som her ved fælleskøb kan anskaffes for 15999 kr. for øjeblikket, leveret på adressen. I tyskland er prisen for samme 1589 euro - ca 11.800 kr., hvortil de 500 kr. skal tillægges.

Garantien ligger hos LG, og kan godt blive et problem, hvis tv'et virkelig går i stykker indenfor det første år - mener ikke tysk garanti er mere end 1 år i modsætning til dansk købelov som foreskriver 2 år.

Men hvis det gik i stykker - hvad så fragt mv-?

Lidt et sats, men som en start meget gode besparelser.....

Søgemaskinen http://www.idealo.de - www.idealo.de har hjulpet mig meget i prissammenligningerne.  

 

 



Skrevet af: brandstrup1
Skrevet den: 28-Marts-2006 kl. 21:53

Nicolai123,

uden at være i nærheden af sikker, mener jeg dog, at reklamationsretten på 2 år er gældende i hele EU.

Derimod har vi såvidt forståes noget der hedder pixel garanti i Norden, så TV'et ombyttes i tilfælde af pixel fejl. Længden af denne garanti kender jeg dog ikke, men det skulle være en af ulemperne ved at handle i Tyskland.

Dertil kommer som du også nævner fragten i tilfælde af at panelet går i stykker. Såvidt jeg har forstået, så reparerer de gladeligt, men fragtomkostninger skal du selv bære. Dog er Samsung Danmark forpligtet til at reparere fejl, ligeså vel som deres tyske sidestykke, men hvorledes proceduren i så fald er, ved jeg ikke.

Ang. pris bersparelse, så har jeg også øje på noget der ligner 2.500 i besparelse på ovennævnte Samsung panel. Den dyre fragt fra Tyskland til DK æder en del af besparelsen, men det er stadigvæk en betragtelig sum penge at spare for en studerende, som jeg selv ;-) Idealo.de har i øvrigt også være min hjælp i pris junglen.

Mvh Jeppe



Skrevet af: Tja !!
Skrevet den: 28-Marts-2006 kl. 23:02
Prøv evt. http://www.idealo.de - www.idealo.de . Du skal dog være opmærksom på at der er nogle e-shops som ikke fragter til DK.


Skrevet af: Nicolai123
Skrevet den: 29-Marts-2006 kl. 10:18

Er klar over at de fleste ikke fragter til dk. Har du erfaring med nogen der bestemt gør?

Kan få levering til flensborg, hvor vi har en personlig kontakt,. han kan modtage tv på mine vegne.

 



Skrevet af: cnn3
Skrevet den: 29-Marts-2006 kl. 11:31

http://www.technikdirekt.de - www.technikdirekt.de er der flere der har gode erfaringer med her på sitet. Endvidere er der mulighed for betaling via Visa/mastercard.

Man kan jo også ringe til Fleggaard



-------------
mvh Christian


Skrevet af: Lars
Skrevet den: 29-Marts-2006 kl. 11:55

Oprindeligt skrevet af cnn3 cnn3 skrev:

http://www.technikdirekt.de - www.technikdirekt.de er der flere der har gode erfaringer med her på sitet. Endvidere er der mulighed for betaling via Visa/mastercard.

Technikdirekt.de er desværre blevet alt for dyre med forsendelsen nu.

Tidligere kostede det 22 euro for de fleste pakker (op til en 15-20 kg) men nu koster det 22 euro + 5% af købssummen.

Så køber man for 7.000 kr, bliver fragten 515 kr. Det kan godt æde det meste af fortjenesten ved at handle f.eks. en DVD-recorder i Tyskland.

  /Lars



-------------
Ansvarshavende redaktør.
Webmaster, recordere.dk


Skrevet af: Leo13
Skrevet den: 31-Marts-2006 kl. 12:50
Så vidt jeg kan se på http://www.technikdirekt.de/ - www.technikdirekt.de   koster forsendelse til Danmark hhv 22 og 80 Euro for små og store pakker. Hvor kommer de 5% fra??



Print side | Luk vindue