Print side | Luk vindue

Opgradering af mit streaming setup.

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Hi-Fi
Forumbeskrivelse: Hi-Fi stereo, grej og tilbehør
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=108555
Udskrevet den: 25-December-2024 kl. 21:19


Emne: Opgradering af mit streaming setup.
Skrevet af: M.Gjøl
Emne: Opgradering af mit streaming setup.
Skrevet den: 27-Februar-2012 kl. 20:51
Jeg har tidligere fået rigtig god hjælp herinde, så vil prøve lykken igen

Jeg er endnu ikke den store Hifi ekspert, men har fået blod på tanden.

Jeg er begyndt at tænke på om jeg kan få lidt mere lyd af mit stereo setup.
Jeg bruger en Vincent sv-121 forstærker og et sæt XLZ 99.36 højtalere, hertil her jeg en Firestone spitfire dac der får signal fra min airport express (bruger alac format) af kabler bruger jeg dynavox "High-end" serie.
Til dagligt bruger jeg bare spotify som signal kilde, men er begyndt at få øjne op alac filer, men savner lidt mere "fylde" i musikken, da jeg hørte mit setup første gang blev det drevet af en pæn dyr cd afspiller, og her oplevede jeg at musikken havde flere lag. Det er mit savn, så her kommer mit reelle spørgsmål.

Jeg tror at flaskehalsen pt ligger i min dac, eller skal jeg lede andre steder for at upgradere?

Hvis dac'en er det svageste led, ville en bereford caimen være en god løsning eller vil jeg kunne finde en bedre dac for omkring 3000 kr?

På forhånd tak

Martin



Svar:
Skrevet af: Irenicus
Skrevet den: 27-Februar-2012 kl. 21:16
Umiddelbart vil dit udstyrs svageste led være DAC'en som du er inde på.
En Caiman oplever jeg som en fin DAC, i mit system har den trumfet DacMagic med en smule samtidig med at den var lidt billigere. Jeg overvejer dog en opgradering af denne, da den nu er mit svageste led ;)

Hvis du har mulighed for det bør du se om du kan komme til at afspille over USB, og se om du kan finde en DAC med asynkron USB input i din prisklasse, dette giver nærmest jitter frit signal.

Edit:
Jeg kender selvfølgelig ikke dit lytte rum og opstilling, men du bør også overveje at kigge på akustikken, da dette kan give rigtig meget for relativt få penge.


Skrevet af: M.Gjøl
Skrevet den: 28-Februar-2012 kl. 21:13
Mange tak for et hurtigt svar, pt står valget mellem bereford caiman eller En Music fidelity M1 DAC.
Må man spørge indtil hvilken dac du har i kikkerten?


Skrevet af: Irenicus
Skrevet den: 28-Februar-2012 kl. 23:17
Jeg leder stadig efter den der på papiret er den "perfekte", men har et par stykker i baghovedet.
Mine krav er at den skal kunne tage 24/192 på asynkron USB da jeg ønsker at kunne afspille hi-res musik,  og gerne have balancerede xlr udgange da min forstærker har xlr indgang, samt optisk indgang således at jeg kan benytte mit nuværende setup, hvilket er sværere at finde end som så.

Pt. har jeg kig på
- Bladelius DAC. 
Denne tager 24/192 over asynkron USB, den tager ikke strøm fra USB porten men har en separat forsyning der også er galvanisk adskilt fra resten af DAC'en, samt at den er kompakt. På minussiden har den kun USB, samt at udgangene er helt almindelige single-ended RCA.

- Hegel HD11
Denne har balancerede xlr udgange, 2 coax, 1 optisk og 1 (asynkron?) usb indgange, samt at den har fjernbetjening, som endda kan styre din kilde over USB. Desværre tager den kun 24/96 på USB.

- Linnenberg UDC-1
En meget lille mærke, men umiddelbart nogle kvalitetsting. Det er, ligesom Bladelius DAC'en, en USB only DAC, og har de samme (overfladiske) styrker og svagheder som Bladelius'en, dog med xlr!

- Emotiva XDA-1
Denne er på oprydnings tilbud hos Emotiva, desværre kan man derfor ikke benytte deres 30-dages returmulighed hvis den ikke lyder godt. Dertil tager den kun 24/48 på USB. Den er dog billig, har fjerbetjening, en masse indgange samt xlr udgange.

- Benchmark DAC1 USB
Renomeret DAC i USB udgave, med xlr udgange samt hovedtelefonsforstærker, som jeg har været meget glad for i min Caiman+, på trods af at jeg ikke har nogle bøffer længere. Desværre tager den kun 24/96 på USB.

Dertil er der en masse mere eller mindre eksotiske DACs på nettet jeg har kigget på som reelle muligheder.
Jeg har også lyttet på Rega DAC'en, som viste rigtig gode takter i butikken, desværre spillede den ikke så godt sammen med resten af udstyret herhjemme. Har også kigget på MF M1-a DAC, men desværre tager denne kun 16/48 på USB.

For at svare på dit første spørgsmål, vil jeg mene at det kan være svært at afgøre, da det i stor grad kommer an på system dynamik, altså om det passer sammen med resten af systemet, som jeg erfarede med Rega DAC'en. Hvis det er M1-a udgaven (2. udgave) som har asynkron USB indgang, ville jeg nok vælge denne hvis man ikke har mulighed for at lytte først. Jeg baserer dette helt basalt på at den så vil have asynkron USB som er så godt som jitter frit, samtidig med at den kan tage . Man skal dog også kigge på antallet af indgange man skal benytte, ekstra features, evt. design, evt. opgraderingsmuligheder til enheden skulle man ønske at rode med det og selvfølgelig pris.

Skulle du være fra KBH området, kunne vi evt. finde ud af at du kan lytte til Caiman hos mig, dog med det forbehold at du formentlig ikke kender egenlyden på mit setup.


Skrevet af: M.Gjøl
Skrevet den: 29-Februar-2012 kl. 11:15
Mange tak Irenicus for et super detaljeret svar. virkelig god læsning!
 
Jeg kan / tror ikke jeg har mulighed for at benytte USB i mit nuværende setup, da jeg ikke ønsker at skulle streame fra en computer, men derimod fra min Ipad - Airport ekspress. Men jeg kan helt sikker godt se fordelen ved et USB setup. måske skulle jeg overveje at anskaffe mig en logitech squeezebox touch at lege med når jeg har sparet lidt sammenSmile
 
Jeg må sige at  Emotiva XDA-1 godt nok ser spænde ud i forhold til mit behov / budget. Havde ikke hørt om den tidligere så måtte jo lige bruge natten på at google lidt. det ser udtil at de tidlige modeller havde lidt problemer/ udfordringer ved at bassen blev meget fremhævet så en del af mellem tonen blev "dækket" til. har du eller andre hørt noget omkring dette problem? Syntes jeg fandt en tråd hvor de sagde at det var blevet løst, men kunne ikke finde nogen der bekræftede dette.
 
eller ville de være en god konkurent til en Caiman.
 
Mange tak for tilbudet omkring en lille lytter, men har for nyligt fået en lille pige, så min HIFI research er lidt begrænset til når familien er gået i seng fortiden.


Skrevet af: Irenicus
Skrevet den: 29-Februar-2012 kl. 22:17
Jamen tillykke med den lille ny!

Jeg har noget der grænser til OCD når jeg skal købe nyt, om det så er computer, cykel, tæpper eller HiFi. Men det glæder mig da at andre kan få glæde af min lidelse ;)

Jeg kører selv med Airport Express med min MBP, og det spiller da helt sikkert. Kommer pengene til det, bliver det dog noget Mac Mini som mediecenter i stedet. Squeezebox skulle være fedt, men giver dig fortsat ikke USB da indgangen på Touch'en kun er til lagerenheder.

Jeg har kun fundet positive tråde med Emotiva'en, som det jo altid er da folk AFAIK sjældent er negativt stemte over nye produkter, det kan nogle gange være svært at gennemskue om produkterne faktisk ER gode eller om det er hype. Emotiva's effektblokke skulle dog være rigtig fine og har fået rosende ord, udover den normale hype periode, så DAC'en kunne være rigtig fin. Dertil bliver Emotiva's grej bygget samme sted som Advance Acoustic's, så mon ikke de deler en del indmad?

Et par nøgleord udover hvad jeg skrev i sidste post kunne være:
Audio GD. Kinesisk producent som tilsyneladende laver noget ret avanceret udstyr.
Audiolab MDAC. Ny engelsk DAC der er lidt forsinket, som ser rigtig spændende ud.
NAD M51. Dyr, men med en masse input bl.a. HDMI, og virker som kræs, ligesom resten af NAD's Master serie.
Audiotrak Prodigy Cube. Den billige anerkendte.
Advance Acoustics. Forhandles af Sunaudio, og som nævnt tidligere produceres det samme sted som Emotiva.
Cambridge Audio DacMagic (Plus). Velkendt std. model der leverer en solid performance.
Wyred 4 Sound. Skal man tro hvad man læser om mærket i udlandet på fora og i anmeldelser, laver de noget af det absolut bedste i prisklassen.


Skrevet af: M.Gjøl
Skrevet den: 01-Marts-2012 kl. 10:16
Vi har vel alle en smule OCD, især HIFI folk:)

Da jeg stadigvæk er lidt grøn, tænker jeg på om den digitale preamp i Emotiva DAC'en måske foringer/ forstyrre lyd signalet inden det skal over i min Vincent forstærker?

Kan godt lide prisen og features på den:)


Skrevet af: Irenicus
Skrevet den: 01-Marts-2012 kl. 14:58
Volumekontrol vil altid give en degradering af signalet. Dog syntes jeg at have læst at man kan køre uden om den, men kan pt ikke finde det.


Skrevet af: jan203
Skrevet den: 03-Marts-2012 kl. 10:55
Vil lige komme med en anbefaling af music hall 25.2 dac den gør det rigtig godt .


Skrevet af: M.Gjøl
Skrevet den: 03-Marts-2012 kl. 20:05
Jan hvilken slags " lydbillede" har Music hall'en?



Print side | Luk vindue