Print side | Luk vindue

Budget lærred

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Projektorer
Forumbeskrivelse: Projektor og lærred
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=108774
Udskrevet den: 29-December-2024 kl. 03:21


Emne: Budget lærred
Skrevet af: beddemiz
Emne: Budget lærred
Skrevet den: 05-Marts-2012 kl. 00:51
Hey

Skattefar vil gerne af med nogen penge til mig så de skal bruges på projektor til stuen. Har valgt at det skal være en benq w700, men er stærkt i tvivl med hensyn til lærredet. Da projektoren er i budget klassen skal lærredet også være det. Jeg har indtil videre fundet lissau basis, grandview fantasy Master Og connectech. Disse er i min prisklasse, men er der forskel på lærreder i den prisklasse? Lissau er selvfølgelig det der trækker mest, da det er dansk og et anerkendt mærke, men det er jo ikke altid en garanti for kvalitet.
Hvad er jeres erfaringer? Det skal lige siges at jeg har valgt et lille budget da det skal bruges 1-2 gange i weekenden når konen og jeg skal se lidt hyggefilm, så selvom tab tension og fuld hd er at foretrække er det simpelthen overkill til vores forbrug. Håber i kan hjælpe :)



Svar:
Skrevet af: Precious
Skrevet den: 05-Marts-2012 kl. 12:39
Dette lærred jeg luret på i noget tid, men men du skriver ikke om størrelsen og om den skal have motor eller ej:

http://www.komplett.dk/k/ki.aspx?sku=583667

Jeg har også kig på et andet lærred med gain 1.0 (jeg tror den overstående er 1.1), og som har 60 cm ekstra på rullen (jeg tror ovenstående har 30 cm), og som har 108" imod 100". Den koster derimod 2800 kr med motor. Jeg kan linke den til dig hjemme fra, hvis interesse.

Jeg har ikke selv købt nogen af dem, men overvejer at ligge en bestilling ind i aften.


Skrevet af: beddemiz
Skrevet den: 05-Marts-2012 kl. 15:15
Jamen størrelsen jeg skal bruge er ca. 92-100" og så skal det være manuelt, da jeg ikke kan trække strøm til et motor lærred. Men det jeg egentligt er mest interreseret i at vide er om der er nogen betydelig forskel på alle de forskellige budget lærreder.
Har faktisk også lige fundet disse som jo er rimelig i pris: http://www.cinema-shop.dk/manuelt-laerred-laerred-c-353_359_361.html - http://www.cinema-shop.dk/manuelt-laerred-laerred-c-353_359_361.html men igen, ikke et mærke jeg har hørt om før.


Skrevet af: Precious
Skrevet den: 05-Marts-2012 kl. 15:39
Det vil jeg også gerne vide. Såvidt jeg kan læse i de andre tråde, så er der en del folk som startede med et 100" billigere lærred, men som skiftede det ud efter et års tid pga overflade glans, krøller i hjørnerne o.s.v.

Jeg har en kammerat som skød billedet op på en voksdug i mere end 1 år inden han tog sig sammen og fik købt et rigtigt lærred. Han så en markant forbedring ved et rigtigt lærred...

En anden kammerat skyder blot mod en hvid væg og hans billede ser totalt godt ud, og han savner slet ikke et lærred. En tredje bekendt skyder mod en malet træ væg og er stadig fint tilfreds.

Mit pointe er: Der kan umulig være en kæmpe forskel på et billigt lærred og et dyrt lærred. Der er nok helt sikkert nuance forskelle, men jeg tror ikke at hoppet er så stort som folk gør det til. Nu bliver jeg nok flame-bait i dette forum :-)

Der ligger nok også en "vane" fornemmelse i valg af lærred. Når du først får købt dit lærred og sat det op er du sikkert i bund og grund rigtig godt tilfreds med det. Du vil kun opdage en forskel i det tilfælde du låner eller køber et dyrere lærred og sætter det op. Du vænner dig simpelthen til en "ringere" standard, og hvordan ringe defineres kan der snakkes længe om.

Tilbage til topic.

Mht til reele forskelle på billgere lærreder er jeg også meget modtagelig for feedback, vil som sagt gerne bestille et lærred snarest muligt.


Skrevet af: HD-Enjoyer
Skrevet den: 05-Marts-2012 kl. 22:23
Mit pointe er: Der kan umulig være en kæmpe forskel på et billigt lærred og et dyrt lærred. Der er nok helt sikkert nuance forskelle, men jeg tror ikke at hoppet er så stort som folk gør det til. Nu bliver jeg nok flame-bait i dette forum :-)

Der ligger nok også en "vane" fornemmelse i valg af lærred. Når du først får købt dit lærred og sat det op er du sikkert i bund og grund rigtig godt tilfreds med det. Du vil kun opdage en forskel i det tilfælde du låner eller køber et dyrere lærred og sætter det op. Du vænner dig simpelthen til en "ringere" standard, og hvordan ringe defineres kan der snakkes længe om.
 

Noget af en påstand! Der er meget stor forskel på dyre og billige lærreder, det vil du også med tiden lære hvis du har interesse og forståelse for hvordan man skaber et så naturtro billede som muligt.

Der findes allerede utallige indlæg her på siden om dette emne, så jeg vil ikke til at begynde at forklare om de forskellige duges kvaliteter/begrænsninger i dette forum.




Skrevet af: Precious
Skrevet den: 06-Marts-2012 kl. 09:17
Oprindeligt skrevet af HD-Enjoyer HD-Enjoyer skrev:

 

Noget af en påstand! Der er meget stor forskel på dyre og billige lærreder, det vil du også med tiden lære hvis du har interesse og forståelse for hvordan man skaber et så naturtro billede som muligt.

Der findes allerede utallige indlæg her på siden om dette emne, så jeg vil ikke til at begynde at forklare om de forskellige duges kvaliteter/begrænsninger i dette forum.

Jep du har helt ret, det er en påstand, som kan diskuteres mere end religion :)

Lad os dreje denne thread tilbage til det oprindelige spørgsmål: Hvor stor forskel er der på de billige lærreder.



Skrevet af: beddemiz
Skrevet den: 08-Marts-2012 kl. 01:55
Nu har jeg bestilt en Benq W700 og valgte et Grandview Fantasy Master 92" lærred fra Dustin (  http://www.dustinhome.dk/grandview-fantasy-master-169-203x114-92/product/5010185864?intcmp=searchProvider_dacsa - http://www.dustinhome.dk/grandview-fantasy-master-169-203x114-92/product/5010185864?intcmp=searchProvider_dacsa ) . Så må jeg selv finde ud af om det er noget, om ikke andet er prisen da så lav at man kan skifte det ud om nogen måneder, selvom jeg ikke regner med det bliver aktuelt.


Skrevet af: beddemiz
Skrevet den: 11-Marts-2012 kl. 04:01
Så fik jeg det hele hjem og har nu set Lord of the rings extended edition (3,5 time, men kanon film). Lærredet er kanon til prisen. Da jeg ikke har set andre lærreder kan jeg ikke rigtig lave en sammenligning men ikke desto mindre er jeg fuldt ud tilfreds med købet. Selve kvaliteten af kassetten og lærredet fejler intet og monteringen var super nem. Jeg har ikke set noget genskin på den sorte afmasking, noget jeg har hørt kan være et problem på nogen lærreder.
Jeg kan absolut anbefale det til dem der søger et billigt lærred. Eneste minus er den grimme lugt fra det, men det forsvinder med tiden.


Skrevet af: Precious
Skrevet den: 11-Marts-2012 kl. 20:33
Jeg bestilte http://www.dustinhome.dk/multibrackets-m-motorized-projection-screen-deluxe-projektionsskarm-%28automatisk%29-108-tomme-%28-274-cm-%29/product/5010092139?intcmp=searchProvider_dacsa og afventer nu at det kommer hjem. Jeg skal nok give en update når jeg får det sat op.




Print side | Luk vindue