Print side | Luk vindue

B&W cm7 eller XTZ 99.36?

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Hi-Fi
Forumbeskrivelse: Hi-Fi stereo, grej og tilbehør
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=110959
Udskrevet den: 27-December-2024 kl. 05:53


Emne: B&W cm7 eller XTZ 99.36?
Skrevet af: Berdel
Emne: B&W cm7 eller XTZ 99.36?
Skrevet den: 03-Maj-2012 kl. 10:25
Hejsa

I starten af året tog jeg beslutningen om at der skulle god lyd i stuen. Jeg havde ikke den store kendskab til de forskellige mærker ud over at jeg havde forelsket mig i et sæt B&W cm7 højttalere som jeg engang havde hørt hos min fætter og dem havde jeg aldrig glemt. God lyd og smukt design.

Nå, jeg købte i januar mit stereo setup bestående af et sæt B&W cm7 højtalere og en XTZ A100 D3 forstærker og dengang stod højttaler valget imellem B&W'erne og xtz 99.36.

Men siden da har jeg ikke kunne få de XTZ højttalere ud af hovedet og jeg bliver ved med at betvivle om jeg har gjort det rigtige valg. Sjovt nok ikke fordi jeg har hørt XTZ'erne med egne øre men fordi jeg dengang sammenlignede dali ikon 8 og b&w cm 8. Der vandt b&w'erne på fylden i lyden (de lød større hvor ikonerne lød lidt smalle og tamme) men jeg kunne bedst lide bånddiskanten fra ikon. Jeg fik at vide at grunden til at b&w'erne lød større var pga deres gode mellemtone og fordi de var 3 vejs højttalere og ikon var 2 vejs.

Jeg gik på nettet for at blive klogere da jeg havde hørt fra mange at man ville gøre klogt i ikke kun at kigge i hifi-klubben men se på hvad der ellers var derude og det gjorde jeg så. Der fandt jeg de ofte roste xtz højttalere og da jeg så specifikationerne kunne jeg se at de var perfekte til mig. 3 vejs højtalere med god mellemtone OG med bånddiskant. Altså alt det jeg indtil videre havde erfaret var det bedste for mig. Jeg skulle LIGE til at lave en bestilling på 2 stk XTZ 99.36 og en XTZ A100 D3 forstærker da der tilfældigvis kom et sæt til salg i nærheden af mig og til en fornuftig pris. Det kunne jeg ikke stå for så jeg købte cm 7'erne og bestilte kun forstærkeren (forstærkeren valgte jeg udelukkende fordi den havde optisk indgang til musik fra mit apple tv)

Jeg er egentlig godt tilfreds med både højttalere og forstærker meeeeeeen jeg kan ikke lade være med at tænke på om xtz'erne ville ha været endnu bedre. Jeg kunne til tider godt ønske mig lidt flere og skarpere detaljer fra diskanten men jeg kan også komme i tvivl om mine b&w cm7 er et niveau over xtz'erne.

Det blev en længere smøre, men jeg kunne godt tænke mig at høre jeres mening. Jeg kan sandsynligvis sælge mine b&w'ere og købe nogle xtz'ere og så have lidt penge til overs. Jeg kan bedre li b&w'ernes design men jeg "tror" at jeg får bedre lyd i XTZ. Er det bare designet man betaler for ved b&w?

Så what to do? Vær glad for det man har eller skal XTZ ha en chance? Er der nogen har der bor nær Esbjerg/Varde/Ribe som har et sæt XTZ 99.36 som jeg kan komme forbi og høre?

På forhånd tak :)



Svar:
Skrevet af: pinkytk
Skrevet den: 03-Maj-2012 kl. 11:50
Du skal høre XTZ før du beslutter dig for dem.

Jeg købte dem selv inden jeg rigtig havde hørt dem og det fortrød jeg meget. Jeg kunne heldigvis levere dem tilbage, så der skete ikke så meget ved det.

Jeg har selv B&W (dm683) nu og er virkelig glad for dem.

Der er virkelig stor forskel på dine højttalere og XTZ'erne, så ud og lyt før du bestemmer dig.


Skrevet af: Berdel
Skrevet den: 03-Maj-2012 kl. 13:14
Interessant! Problemet for mig er at jeg har meget langt til nærmeste danske forhandler af XTZ + plus de skal vel også været tilspillet for at kunne give det mest rigtige lydbillede.

Så jeg overvejer stærkt at købe et sæt brugt og så beholde det sæt jeg synes lyder bedst og sætte det andet til salg.

Hvad var det som gjorde at du fortrød købet? Og hvor bestilte du fra? Jeg kan forstå at de er meget afslørende overfor musik af dårlig mp3 kvalitet og så skulle den heller ikke være så god til rock pga den skarpe diskant.

Nu har jeg ikke speciel god akustik i min stue så jeg ved ikke om den er med til at gøre mine b&w'ere liiiige lovlig afdæmpet. De er ikke så afslørende men kan virkelig få en kvinde vokal til at lyde fantastisk.

Jeg hører en del elektronisk musik og er vild med detaljer. De er også forbundet til mit tv og skal også bruges til film.


Skrevet af: pinkytk
Skrevet den: 08-Maj-2012 kl. 12:02
Det var en blanding af diskanten og mellemtonen som fik mine ører til at gå helt amok. Jeg har en smule tinitus og det blev fremprovokeret kraftigt når jeg spillede med XTZ'erne. + en anden ting som jeg ikke kan forklare, men det føltes meget ubehageligt i ørene efter lidt tid, så kunne slet ikke slappe af.

Jeg spillede for det meste fra cd da jeg prøvede dem, men også enkelte film og der var den også helt gal.

Jeg havde købt dem hos Dans TV på amagerbrogade i kbh.




Skrevet af: tvkartoffel
Skrevet den: 08-Maj-2012 kl. 12:33
Jeg var ude hos danstv for nogen tid siden og høre 99.36 og den mindre 99.26. Begge i MK 1 version. Den lille af dem, i versionen med brunt buet kabinet, brød jeg mig bestemt ikke om. I den konkrete opstilling havde den underlig "dåse-lyd", som om kabinettet spillede med. Lyden var desuden meget tam og livløs. 99.36 i sort firkantet kabinet, spillede markant bedre og havde slet ikke samme "dåsefornemmelse" som den lille. Det er muligt det alene var opstillingen der gjorde forskellen, men hvis jeg skulle have en XTZ 99.36 ville jeg sørge for at lytte til begge versioner. Ellers syntes jeg faktisk at den lød ret godt og ville overveje den hvis jeg selv skulle handle.
 
MVH


Skrevet af: Fisminister
Skrevet den: 06-Juni-2012 kl. 20:03
Her for du lige min mening med om de to højtalere. Jeg er selv den glade ejer af b&w CM7 og min storebror er den glade ejer af XTZ 99.36. Der er selvfølgelig blevet sammenlignet på kryds og tværs af de forskellige højtalere. Jeg må indrømme at XTZ'ernes sprøde bånddiskant er noget jeg sætter pris på, hver gang han sætter et stykke musik med Katie Melua på. Desværre er hverken mellemtone eller bassen i nærheden af at spille så godt som CM7'erne og det får rigtig meget af den musik jeg lytter til at lyde kedeligt og fladt. Desuden er b&W'erne også noget bedre til film end XTZ dette tilegner jeg den meget fine kevlarmellemtone de har - DEN ER KLASSE!.
Det skal lige med her at jeg i forbindelse med bas og mellemtone i CM7'erne har erfaret at de virkelig skal have noget strøm før de folder sig rigtigt ud og spiller rigtig godt. Jeg spiller nu med lyngdorf SDAI 2175 og dette setup spiller rigtig godt, men de kunne sagtens bruge en SDA 2175 og så biamping. Hvis jeg var dig og havde mulighed for det ville jeg investere i et par XTZ'ere og så teste dem mod hinanden, sælg så det par som du synes mindst om. Men jeg tror at det i længden vil blive CM7'erne der løber med sejren.

-------------
Panasonic TXP42st50
Lyngdorf SDAI 2175
B&W CM7
Tannoy Reference Cable
Popcorn hour A-300
Squeezebox Duet



Print side | Luk vindue