Print side | Luk vindue

Windows crasher når man tænder højtalere

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Generelle emner
Forumnavn: Teknik & Teori
Forumbeskrivelse: Generel teknik og teori.
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=111846
Udskrevet den: 25-Februar-2025 kl. 03:09


Emne: Windows crasher når man tænder højtalere
Skrevet af: pianomartin
Emne: Windows crasher når man tænder højtalere
Skrevet den: 31-Maj-2012 kl. 10:16
Hej.

Jeg har et sæt "FOCAL Professional CMS 40" monitors som er forbundet til et "M-audio fast-track pro"-Usb-lydkort.

Når jeg tænder for højtalerne sker der ofte det, at musikken "cutter" - som om windows mister forbindelsen til lydkortet. Det løses som regel ved at lukke det program, der skal afspille lyd, og så starte det igen.

Men en enkelt gang er det sket, at jeg fik en blå dos-skærm og en lang besked, noget i retning af "Windows has been shut down to prevent damage to your computer". (men så blev det da lige bevist, at windows KAN lukke hurtigt, hvis det virkelig gælder!!!)

Jeg er ret sikker på, at det skyldes en form for overspænding lige i det øjeblik man tænder højtalerne. (og det må jo være noget, der sker mellem lydkortet og computeren - dvs at det er en overspænding, der føres i audio-ledningerne fra højtalere til lydkort og videre til PC)

Er der en måde at løse det på / og er det skadeligt for computer/lydkort

Jeg vil helst have muligheden for at slukke højtalerne, når de ikke bliver brugt.




Svar:
Skrevet af: Otto J
Skrevet den: 31-Maj-2012 kl. 11:04

Du skal have fat i sådan en her:

http://www.jenving.se/?p=humbust - http://www.jenving.se/?p=humbust
 
EDIT: Under forudsætning af at du bruger RCA - men mon ikke der findes tilsvarende til XLR?


-------------
Mvh Otto


Skrevet af: pianomartin
Skrevet den: 31-Maj-2012 kl. 11:35
Ja, det er lige præcis det jeg skal!! Tak for tippet, OTTO. Jeg var jo godt klar over, at det havde noget med jordforbindelse at gøre, men tænkte ikke lige på den løsning.
Jeg bruger RCA herhjemme, og af og til JACK-udgange når jeg er "i marken". Lydkortet har ikke balanceret ud. Ved XLR burde problemet vel ikke kunne opstå, eftersom det netop er et balanceret signal?!

Jeg havde faktisk en ground loop-isolator liggende i skuffen med det mundrette navn: Mighty Micro X Terminator GLI-100M ground loop isolator (american international). Jeg tror den er købt i Hifiklubben. Jeg købte den på et tidspunkt hvor jeg havde brum-problemer mellem pladespiller og forstærker.

Den løser problemet, men tilføjer en uuholdelig brummen, så den er lige pillet af igen. Forstår ikke lige, hvor brummen kommer fra - sidst virkede den fint! og det er max 12 år siden :-)

Spørgsmålet er om den, du linker til er bedre. Men hvis jeg køber den overnettet har jeg jo lidt returret!






Skrevet af: Otto J
Skrevet den: 31-Maj-2012 kl. 11:42
Oprindeligt skrevet af pianomartin pianomartin skrev:

Ja, det er lige præcis det jeg skal!! Tak for tippet, OTTO. Jeg var jo godt klar over, at det havde noget med jordforbindelse at gøre, men tænkte ikke lige på den løsning.
Jeg bruger RCA herhjemme, og af og til JACK-udgange når jeg er "i marken". Lydkortet har ikke balanceret ud. Ved XLR burde problemet vel ikke kunne opstå, eftersom det netop er et balanceret signal?!
 
Brum i signalet burde ikke kunne opstå, men dét der får softwaren til at gå kold er ikke nødvendigvis i signalet, det kan "bare" være stel-forbindelsen i sig selv der er problemet dér. Og den har du jo stadig med XLR, selv om den ikke er en del af signalet. Men jeg ræsonnerer bare her, jeg har ikke oplevet problemet på egen hånd, så jeg vil ikke stå 110% inde for at jeg har ret.

Oprindeligt skrevet af pianomartin pianomartin skrev:

Jeg havde faktisk en ground loop-isolator liggende i skuffen med det mundrette navn: Mighty Micro X Terminator GLI-100M ground loop isolator (american international). Jeg tror den er købt i Hifiklubben. Jeg købte den på et tidspunkt hvor jeg havde brum-problemer mellem pladespiller og forstærker.

Den løser problemet, men tilføjer en uuholdelig brummen, så den er lige pillet af igen. Forstår ikke lige, hvor brummen kommer fra - sidst virkede den fint! og det er max 12 år siden :-)

 
Spacy... den kan jeg ikke lige gennemskue på rygraden.


-------------
Mvh Otto


Skrevet af: pianomartin
Skrevet den: 31-Maj-2012 kl. 11:46
Så var næste spørgsmål, hvor man kunne købe den, for det kunne man ikke ved det link, du gav.
Og det kan man selvfølgelig i.... Tape Connection.... surprise!

Jeg læste anmeldelsen, I linker til på TC's hjemmeside, og den roses for at være god til at fjerne brum. Men jeg har ikke problemer med brum OVERHOVEDET. Der står i anmeldelsen: "Hvem har ikke lidt problemer med det". Og selvom jeg skruer helt op og lægger øret helt ind til enheden er der intet at høre.

Så umiddelbart synes jeg at 745 er lidt mange penge for at løse dette. (eftersom det i de fleste tilfælde blot er et spørgsmål om at lyden nogen gange forsvinder nogle sekunder når man tænder højtalerne.

Det andet spørgsmål: Risikerer jeg at skade lydkortet/computeren, kunne godt give sagen en anden drejning!

/Martin



Skrevet af: Otto J
Skrevet den: 31-Maj-2012 kl. 12:09
Det var også mest for at give et eksempel på typen af produkt, jeg er sikker på der findes andre på markedet, nu kender jeg bare af gode grunde dén.
 
Oprindeligt skrevet af pianomartin pianomartin skrev:


Det andet spørgsmål: Risikerer jeg at skade lydkortet/computeren, kunne godt give sagen en anden drejning!

 
Jeg kan ikke se hvordan de skulle tage skade af humbusteren, tværtimod kan jeg meget nemt se hvordan de (og ikke mindst højttalerne) kan tage skade af at lade være.


-------------
Mvh Otto


Skrevet af: pianomartin
Skrevet den: 31-Maj-2012 kl. 12:41
Nu er vi jo i "generel teknik" forummet:
hvorfor skulle det være Højtalerne der evt skulle tage skade? Det er jo computeren, der "reagerer" når man tænder for højtalerne. Det er vel computeren/lydkortet der kan være i farezonen? Det kan godt være, du har ret, men forklaring søges!



Print side | Luk vindue