Print side | Luk vindue

OL på dansk tv

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Generelle emner
Forumnavn: TV-stationer og kanaler
Forumbeskrivelse: Debat om TV stationerne og deres kanaler
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=113702
Udskrevet den: 22-November-2024 kl. 06:39


Emne: OL på dansk tv
Skrevet af: azrael
Emne: OL på dansk tv
Skrevet den: 31-Juli-2012 kl. 20:36
Her kl. 20 ville jeg læne mig tilbage og nyde et nyt afsnit af "Castle" på TV2 Zulu, men så vises der "Vild med comedy - Cecilie Hother" i stedet. En udsendelse, der skulle vises kl. 21:15. Kigger så alle mulige steder på nettet (DR, TV2, ONTV) for at se om programmet skulle være lavet om. Der står "Castle". Kigger på Zulu tekst tv. Der står "Castle". Ringer så ind til TV2. Får fat i en ellers flink, men tydeligt irriteret, dame, der heller ikke aner hvad der sker. Hun kunne til gengæld fortælle mig, at jeg var langt fra den første, der har ringet.

Nu her kl. 20:25 ser jeg, at Zulu begynder at vise live svømning fra OL i London. Programoversigten er skam ikke blevet ændret.

Hvad fanden er det vore danske tv stationer har gang i? Som om det ikke er nok, at vi får tudet ørerne fulde med OL på både DR og TV2, nej, så har DR sør'me også beslaglagt DR2 til OL udsendelser om eftermiddagen. Og nu Zulu også? Som om samtlige danskere vil se OL. Og se det hele tiden. Tysk og svensk tv formår at begrænse sig til én station med OL dækning ad gangen, men det kan vi åbenbart ikke herhjemme.

Synes, at det er noget svineri som vore licenspenge *og* vore abonnementspenge spildes! Angry






-------------
"This calls for a delicate blend of psychology and extreme violence" - Homer Simpson



Svar:
Skrevet af: CARS10
Skrevet den: 31-Juli-2012 kl. 21:20

azrael.

Jeg kan kun give dig ret. Det er fuldstændig ude i skoven. Her i kolonihaven har vi kun de frie kanaler+TV2. Der er ikke meget tilbage at se på. Ermm 
      carsten


Skrevet af: Bruger udmeldt 43
Skrevet den: 31-Juli-2012 kl. 22:48
Vanskeligt at nå at vise alle de danske deltageres kampe på én enkelt kanal. Men ellers er jeg enig i at der er alt for meget OL dækning.



Print side | Luk vindue