Print side | Luk vindue

Opstilling tw3200 - mulig? (lens shift)

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Projektorer
Forumbeskrivelse: Projektor og lærred
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=117033
Udskrevet den: 26-December-2024 kl. 14:51


Emne: Opstilling tw3200 - mulig? (lens shift)
Skrevet af: tbj2803
Emne: Opstilling tw3200 - mulig? (lens shift)
Skrevet den: 12-November-2012 kl. 17:37

Hejsa,


Jeg har tænkt mig at købe en Epson tw3200 samt et 108" lærred (239cm * 134cm). Der vil være 365 cm fra lærred til linsen på projekteren. Dette burde ikke skabe nogle problemer.

Valget af tw3200 er bla. pga. den har lens shift. Projektoren kommer ikke til at hænge lige for. Jeg er derfor i tvivl om, hvor meget man kan rykke den op/ned til højre/venstre ift lærredet og stadig korrigere med lens shift?


Ifølge manualen kan den flyttes 47% H og 96% V, men flytter man den ene helt i bund vil den anden være begrænset. Se side 16  http://www.projectisle.com.au/Images/Products/25759/epson_eh-tw3600_manual.pdf%20 - http://www.projectisle.com.au/Images/Products/25759/epson_eh-tw3600_manual.pdf 


Min opstilling vil blive som følgende:

Afstand fra lærred til linsen er som sagt 365 cm. Projektoren vil komme til at hænge 120 cm til venstre for lærredets midtpunkt, hvilket svarer til, at linsen ca flugter med yderkanten af lærredet. Højden på projektoren vil flugte med overkanten af lærredet, hvilket svarer til, at projektoren bliver placeret ca 67 cm over lærreds midtpunkt. Projektoren vil blive monteret i loftet med bunden i vejret

Kan denne opstilling lade sig gøre?


Ud fra de 47% H og 96% korrektion kan jeg ikke afgøre om min opstilling er mulig eller ej. Det skal siges at højden på projektoren kan ændres plus/minus 20-30 cm, men sidelæns har jeg ingen andre muligheder. Jeg har betalt for projektoren i elgiganten til 7000,- kr, men ikke afhentet den endnu da jeg gerne vil være sikker på at opstillingen kan lade sig gøre inden jeg begynder at montere hele skidtet. Btw er 7k en god pris, eller har den været længere nede?


På for hånd tak :)





Svar:
Skrevet af: tvkartoffel
Skrevet den: 12-November-2012 kl. 19:54
Det kan ikke lade sig gøre at have projektoren 120cm forskudt fra midten. 0,47 x 239 = 112,3 cm. Dvs du kan ikke flytte projektoren længere væk fra center af lærredet, i det horisontale plan, end 112cm. Husk at center af optikken ikke sidder midt på projektoren. - Desværre sidder optikken i venstre side (set fra bagsiden af projektoren, hen mod lærredet), så hvis du ikke allerede har regnet det med, så er problemet endnu værre :-/
TW3200 har heller ikke keystone korrektion så den skal anbringes vinkelret på lærredet. - Altså den kan ikke pege skråt ind mod center af lærredet.
Hvis du er tvunget til minimum 120cm ofset i det horisontale plan tror jeg det bliver meget svært at finde noget der dur hvis lærredet samtidig skal være 108". Hvis du køber et større lærred kan det måske lade sig gøre. Jeg får det til minimum 116", men så tror jeg det kommer til at knibe med lyset og så er det ikke sikkert projektoren er langt nok væk. -  Jeg kan ikke lige huske tallene så det må du selv lige regne på ;-)
 
MVH



Skrevet af: tbj2803
Skrevet den: 12-November-2012 kl. 21:33
Jeg kan se linket ikke virker så copy/paste så virker det:  http://www.projectisle.com.au/Images/Products/25759/epson_eh-tw3600_manual.pdf%20 - http://www.projectisle.com.au/Images/Products/25759/epson_eh-tw3600_manual.pdf 

tvkartoffel:
Er det måden hvordan man beregner max? Jeg har nemlig også været inde på http://www.epson.com/alf_upload/landing/distance-calculator/ derefter valgt PowerLite Home Cinema 8350, vælger meter som måleenhed, lens shift on, throw distance 3.65 m. Ud fra illustrationen kan projekteren godt flugte med yderkanten og tallene siger at man kan placere den 2.55m fra midten og til siden. Kan ikke rigtig finde ud af hvad der er op og ned :P 

Jeps, jeg er klar over at optikken sidder i venstre side, hvilket er til min fordel da projektoren skal monteres i loftet -> den vel skal monteres med bunden i vejret? Så kommer optikken til at side til højre, hvilket er tættere på lærredet.

Min max af lærred er 108" Det kan lige præcis presset ind i stuen så større er ikke en mulighed heller.

Den calculator fra espon ændrer den på noget? Tolker jeg tallene på den side forkert?


Skrevet af: tvkartoffel
Skrevet den: 12-November-2012 kl. 22:12
Jeg vil mene at jeg beregner det korrekt. Jeg har selv en TW3200 og mine egne beregninger passede da jeg satte den op. Jeg skal blankt indrømme at jeg ikke helt fatter hvad den beregner du linker til viser. Du kan se hvad der menes i den dansk manual på side 16, hvis du da kan tyde det. Epson er ikke gode til at forklare det. Jeg er helt 100% sikker på at du ikke kan flytte billedet så meget som beregneren antyder. Enten er det en fejl eller også er det uklart hvad der menes.
 
http://www.epson.dk/dk/da/viewcon/corporatesite/support/index?gatewayto=FileDetails.aspx%3Flng=da-DK%26amp;data=4myqEHkuU002FugkNuXEYhBrddQ73haqjsz1nQlqjQs6U+UU003D%26amp;id=327309
 
MVH
 

 



Skrevet af: tvkartoffel
Skrevet den: 12-November-2012 kl. 22:43
Oprindeligt skrevet af tbj2803 tbj2803 skrev:


Jeps, jeg er klar over at optikken sidder i venstre side, hvilket er til min fordel da projektoren skal monteres i loftet -> den vel skal monteres med bunden i vejret? Så kommer optikken til at side til højre, hvilket er tættere på lærredet.
 

 
Du behøver ikke vende den på hovedet. Den kan godt stå på en hylde og "sende billedet nedad". Du kan selv vælge om den skal vende på hovedet eller ej.
 
Jeg vil næsten foreslå dig at kontakte Epson support og få en ordentlig forklaring. Jeg har selv talt med dem og de var både venlige og kompetente:
 
Telefonsupport:

70 279 273
åben mandag - fredag kl. 9.00 - kl. 18.00

MVH


Skrevet af: tbj2803
Skrevet den: 13-November-2012 kl. 20:54
Tak for hjælpen :) Jeg prøvede at ringe til epson men ham supporten fattede ingen ting og anbefalede mig at sende dem en mail, hvilket er gjort. Så må jeg se hvad de siger. Er klar over den ikke skal hænge på hovedet, men hvis det gør kommer optikken tættere på lærreds midte:) Er du ellers godt tilfreds med den? Håber virkelig den kan passe ind i mit setup..!



Print side | Luk vindue