Print side | Luk vindue

Samsung R7x indstilling

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: TV
Forumbeskrivelse: Fladskærme, billedrør og projections-tv
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=11745
Udskrevet den: 20-Februar-2025 kl. 22:12

Emne: Samsung R7x indstilling
Skrevet af: Tape Connection
Emne: Samsung R7x indstilling
Skrevet den: 02-Maj-2006 kl. 22:39

Jeg lovede at komme med mine anbefalinger omkring indstillingen af billedet på R7x. Jeg har brugt et par timer her til aften på at kigge på LE 32 R 72, for at finde hvad jeg mener er de bedste indstillinger. Jeg må dog skuffe en smule, hvis man forventer en fix og færdig facit-liste over hvordan de forskellige indstillinger skal sættes. Dette skyldes at der faktisk ikke er så forfærdeligt meget at pille ved. Det positive er så at der ikke er så forfærdeligt stort _behov_ for at pille ved noget, der er stort set ingen underlige "billed-forbedrings-kredsløb" der kan lave "ballade", og derfor er det faktisk meget enkelt at få et fornuftigt resultat. Billedet er generelt mindre "poppet" sat op end mange andre LCD-tv, det virker som om målet fra starten har været at give mulighed for at levere et korrekt billede, frem for et kunstigt "imponator-billede". Dette er faktisk én af årsagerne til at antenne-signaler ser fornuftigt ud, jo mere man "piller" i billedet, jo større er risikoen for at et mindre optimalt billede forværres.

De bedste bruger-indstillinger er derfor faktisk yderst enkle at finde frem til. Jeg vil dog starte med at understrege, at de indstillinger jeg har valgt for det tv jeg har indstillet på, kan afvige noget fra de indstillinger andre skal bruge. Dette skyldes forskelklige ting: Der kan være relativt store udsving mellem det enkelte apparat i samme serie, generelt op til 10%. Desuden er de "almindelige" indstillinger, som stort set er det eneste der er, ret afhængige af det tilsluttede udstyr og det rum det skal bruges i. Derfor skal indstillingerne her ikke tages bogstaveligt, vær ikke bange for at justere 5-10 stykker eller mere til hver side, og se om det giver en forbedring. Men et godt udgangspunkt for at få et godt billede ud af tv'et er:

Vælg "film" mode, denne indstilling slår bl.a. den famøse Dynamic Dimming og Dynamic Contrast fra, og allerede her er billedet generelt sat op til en rimeligt korrekt gengivelse. Det sætter kontrasten på 80, hvilket er ganske fornuftigt. Lysstyrke skal i mit setup ned omkring 35, skarphed 30, farve 45. Farvetone bør stå på "varm1". Den vælges standard til "varm2" i movie, men denne indstilling giver billedet en grønlig tone.

Ret meget mere er der faktisk ikke at pille ved... Prøv at slå DNR fra, hvis der ikke er problemer med støj, så lad det være slået fra, ellers slå det til igen. Udover dét er der ikke flere ting at pille ved - hvilket er en GOD ting i min bog, når ellers gengivelsen er så rigtig som den er.

I næste indlæg vil jeg vise lidt grafik fra målinger på skærmen, men målingerne kræver en vis forklaring for ikke at blive misforstået, så de får lige et indlæg for sig selv...

-------------
Mvh, Otto
www.tapeconnection.dk

Svar:
Skrevet af: Tape Connection
Skrevet den: 02-Maj-2006 kl. 23:17

Der findes en række forskellige målinger der siger noget om et tv's billedkvalitet. Jeg vil holde mig til en enkelt af dem, som er rimeligt nem at forstå (synes jeg...), og som er en af de mest væsentlige, nemlig en måling der viser forholdet mellem de tre grundfarver, Rød, Grøn og Blå, ved forskellige lysstyrker fra sort til hvid (dvs. fra 0% lys til 100% lys).

Der er en ting der er ret væsentlig at forstå inden man konkluderer noget ud fra denne måling: angivelsen af værdier ligger i procenter i forhold til hinanden, men øjet arbejder ikke i procenter. Det betyder to ting: Afvigelser i den blå farve er mindre kritisk end afvigelser i den grønne. Hvad der på papiret kan virke som en lille afvigelse i grøn, kan være værre end en større afvigelse i blå. Udover dét, så skal der generelt mindre og mindre forskelle til for at være synlig, jo tættere man kommer på det korrekte. Og sidst, men ikke mindst: En korrekt farvetemperatur er målet for ethvert display, men siger i sig selv ikke noget om billedkvaliteten - kontrast og synsvinkel f.eks. kan ikke aflæses i sådan en måling.

Lad os starte med at tage et kig på farvegengivelsen i tv'ets standard-indstilling, "dynamisk". I denne indstilling er "dynamic dimming" slået til, hvilket forbedrer sort-niveauet og dermed kontrasten (forskellen mellem lyst og mørkt). Som det efterhånden er sædvane, er standard-indstillingen meget overgearet, med fuld knald på kontrast og skarphed, og en meget blålig tone der får billedet til at virke mere kontrastfyldt ved første øjekast:

Hver linje angiver 10% afvigelse, hvilket vil sige at den blå er 50% over gennemsnittet. Dette er faktisk ikke så slemt i forhold til andre tv som man skulle tro - jeg har mødt flere tv hvor den blå som standard er over 100% over gennemsnittet. Måler vi i stedet på farvegengivelsen ud fra ovennævnte anbefalede indstillinger, kommer vi i mit eksemplar (husk - op til 10% afvigelse fra apparat til apparat) frem til følgende:

Grundfarverne ligger nu langt tættere på hinanden, hvilket i praksis betyder at farverne gengives mere korrekt i forhold til udgangspunktet. Den ovenstående gengivelse er faktisk rigtigt god, i betragtning af at den er opnået udelukkende ud fra bruger-menuen, og i forhold til hvor nemt det er at opnå denne forbedring. Dynamic Dimming er nu slået fra, hvilket mindsker on/off kontrasten (men ikke den såkaldte ANSI kontrast, der er en mere reel kontrast-angivelse). Panelets tendens til at være blålig i det mørke (hvilket er meget normalt for LCD-tv) ses derfor tydeligere i denne indstilling. Samlet set er resultatet dog meget fornuftigt, mellem det bedste jeg har set fra et LCD-tv der udelukkende er justeret ud fra bruger-menuen, men over 10% afvigelse over det meste af skalaen er stadig en absolut synlig afvigelse. Generelt betragtes afvigelser på under ca. 2% som ret godt. Husk igen, at dette er en måling af ét tv, der kan være udsving i praksis fra apparat til apparat.

Takket være det måleudstyr der gør disse målinger mulige, og brug af tv'ets service menu, kan farvegengivelsen kalibreres til at være endnu tættere på det perfekte, og nok så væsentligt så bliver der så taget højde for det enkelte apparats udsving, og usikkerheden er derfor væk. Den kalibrerede version ser således ud:

Den blålige fornemmelse i det mørke er mindsket en del. Hvor den blå farve f.eks. ved 20% lysstyrke inden kalibrering lå ca. 30% over, er den nu på niveau med de øvrige farver, og fra 30% og op ligger farverne inden for plus/minus 1%, hvilket er i absolut top. Den blålige tone i det mørke kunne i princippet godt mindskes endnu mere, men så ville man ende med underskud af blå i mellem-området, og afvigelser hér er meget mere synlige, og det er derfor mere væsentligt at området over 30% er korrekt.

Som sagt, så garanterer en perfekt farvetemperatur ikke at tv'et er det bedste på jorden - målingen siger kun noget om farvetemperaturen set direkte forfra, ved skæve vinkler vil farvegengivelsen blive påvirket, når det er et LCD-tv der er tale om. Men den generelt gode farvegengivelse er med til at give tv'et den generelt meget naturlige gengivelse.

-------------
Mvh, Otto
www.tapeconnection.dk

Skrevet af: povlhp
Skrevet den: 02-Maj-2006 kl. 23:29
Hej Otto,

Jeg synes også selv at billedet er meget godt, når man lige har pillet lidt ved standardindstillingerne.

Men inde i service menuen er der mulighed for at justere RGB offset og gain, både generelt, og specifikt for Movie Mode. Så man kan løse farvestiksproblemet.

Jeg ved godt du ikke vil opfordre til at pille i servicemenuen, muligvis har du endog forpligtet dig til ikke at videregive info herom (Ved ikke om ISF har moralkodeks, eller TapeConnection stopper det). Men det ville være rart for os der ikke er bange for lidt simpel kalibrering.

Jeg har overvejet at lave en DVD med den rød/grøn/blå/grå-skala min Spyder2
anvender, og se om jeg kan justere TV'et lidt, så en PC kalibrering giver mig en sammenfaldende RG og B kurve i ICC profilen. Men det ville være rart med et bud fra en med det rigtige måleudstyr.

PS: Dynamic kontrast, er det kun slået til i Dynamic mode ? Og er det altid slået til her ? Jeg synes at denne mode har mere knald på end standard selv med samme settings.

Skrevet af: Tape Connection
Skrevet den: 03-Maj-2006 kl. 08:54

Oprindeligt skrevet af povlhp povlhp skrev:

Jeg ved godt du ikke vil opfordre til at pille i servicemenuen, muligvis har du endog forpligtet dig til ikke at videregive info herom (Ved ikke om ISF har moralkodeks, eller TapeConnection stopper det). Men det ville være rart for os der ikke er bange for lidt simpel kalibrering.

Jeg vil af princip ikke yde support på brug af service-menuen, alene af den grund at jeg ikke vil betale for at reparere på andres fejl. At gå ind i service-menuen er at bryde garantien.

Oprindeligt skrevet af povlhp povlhp skrev:

Jeg har overvejet at lave en DVD med den rød/grøn/blå/grå-skala min Spyder2
anvender, og se om jeg kan justere TV'et lidt, så en PC kalibrering giver mig en sammenfaldende RG og B kurve i ICC profilen. Men det ville være rart med et bud fra en med det rigtige måleudstyr.

Du vil ikke kunne bruge de indstillinger til noget, da de netop er forskellige fra apparat til apparat. Hvis du justerede et tv ud fra de indstillinger JEG har brugt for at opnå den nederste kurve, kan du nemt risikere at nå frem til et resultat der er langt værre end den øverste - f.eks. 5-10% for meget grøn. Grov-justeringen i bruger-menuen kan man godt bruge som retningslinie, men at opnå en mere præcis kalibrering end dét kræver netop at kalibrere det enkelte apparat, ikke bare at kopiere andres settings. I det hele taget er jeg allerede gået lidt ud over mine principper ved at poste bruger-settings, fordi de i praksis kan svinge en del, og folk har det med at tage dem meget bogstaveligt. Det er meget populært blandt brugere på AVS-forum at kopiere hinandens settings, men det ender oftest med et resultat der er mindst lige så skævt som det man selv kunne have lavet.

Kort sagt: Hvis man er kræsen nok til at gå efter en perfekt farvebalance, og ikke selv har redskaberne og know-how til at få det, så betal nogen for at få det gjort. Ellers ender man bare med noget man TROR er rigtigt, men som ikke nødvendigvis er mere rigtigt end indstillingen fra bruger-menuen.

Oprindeligt skrevet af povlhp povlhp skrev:

PS: Dynamic kontrast, er det kun slået til i Dynamic mode ? Og er det altid slået til her ? Jeg synes at denne mode har mere knald på end standard selv med samme settings.

Det tror jeg, men jeg er ikke sikker.

-------------
Mvh, Otto
www.tapeconnection.dk

Skrevet af: LarsP
Skrevet den: 04-Maj-2006 kl. 23:17

Hej Otto

Hvordan har du "Strømsparer" indstillet? Der er stor forskel på lysintensiteten afhængig af om den står til Høj, Mellem, Lav eller Fra.

-------------
Livet er 3D

Skrevet af: andefeldt
Skrevet den: 04-Maj-2006 kl. 23:39
Jeg vil gerne lige komme med en kommentar ang. Dynamic Dimming.

Når man går i film-mode, så ser det ud til, at Dynamic Dimming er slået fra, så længe man ser tv! Hvis man ser dvd, vil man faktisk tit opleve at mørke scener vil få skærmen til at "blinke"! Går man i den meget omtalte service menu og slår dynamic dimming fra, så "blinker" skærmen ikke mere! Så jeg tror ikke helt på, at film-mode slår det fra. Muligvis for tv-signalet, men ikke for scart-indgangen.

Prøv evt. at se Bænken (bare indledningen med teksterne er nok). Så jeg har sat mit tv i film-mode. Ca. de samme indstillinger som Otto, og så slået dynamic dimming fra i service menuen. Dette giver et super godt billede

-------------
Anders

Skrevet af: LarsP
Skrevet den: 05-Maj-2006 kl. 23:08

Oprindeligt skrevet af andefeldt andefeldt skrev:

Så jeg tror ikke helt på, at film-mode slår det fra. Muligvis for tv-signalet, men ikke for scart-indgangen.

Du kan indstille tilstanden: film og kontrast, lysstyrke, skarphed osv. separat for hhv TV og SCART indgangene. Så det skal bare indstilles 2 gange, så virker det.

Indstil først for TV ved at stå på en TV kanal. Skift derefter til en ekstern kanal og gør det igen.

-------------
Livet er 3D

Skrevet af: Tape Connection
Skrevet den: 06-Maj-2006 kl. 11:55

Oprindeligt skrevet af andefeldt andefeldt skrev:

Jeg vil gerne lige komme med en kommentar ang. Dynamic Dimming.

Når man går i film-mode, så ser det ud til, at Dynamic Dimming er slået fra, så længe man ser tv! Hvis man ser dvd, vil man faktisk tit opleve at mørke scener vil få skærmen til at "blinke"! Går man i den meget omtalte service menu og slår dynamic dimming fra, så "blinker" skærmen ikke mere! Så jeg tror ikke helt på, at film-mode slår det fra. Muligvis for tv-signalet, men ikke for scart-indgangen.

Jeg kigger nærmere på det, men det var ikke umiddelbart dét mine erfaringer sagde mig.

-------------
Mvh, Otto
www.tapeconnection.dk

Skrevet af: Tape Connection
Skrevet den: 06-Maj-2006 kl. 11:56

Oprindeligt skrevet af LarsP LarsP skrev:

Hvordan har du "Strømsparer" indstillet? Der er stor forskel på lysintensiteten afhængig af om den står til Høj, Mellem, Lav eller Fra.

Den har jeg faktisk slet ikke kigget på, det undersøger jeg og kommer med en update.

-------------
Mvh, Otto
www.tapeconnection.dk

Skrevet af: Gizkor
Skrevet den: 06-Maj-2006 kl. 22:06

Så det er ok at sætte kontrasten til 80?

Jeg må indrømme, at jeg blev lidt "skræmt" af alle de LÆS MIG FØRST sedler i pakken, som skrev man skulle skrue ned for kontrasten

Skrevet af: Mette Clausen
Skrevet den: 06-Maj-2006 kl. 23:27
Oprindeligt skrevet af Gizkor Gizkor skrev:

Så det er ok at sætte kontrasten til 80?

Jeg må indrømme, at jeg blev lidt "skræmt" af alle de LÆS MIG FØRST sedler i pakken, som skrev man skulle skrue ned for kontrasten

Undskyld men hvad er det for nogle læs mig først sedler i pakken ?

Skrevet af: kallek
Skrevet den: 07-Maj-2006 kl. 10:22

Kunne godt bruge et svar om det kan være rigtigt at skærmen skal stå forover bøjet ville Otto komme med et bud om det er rigtigt ? alle der har set min skærm spørger mig, hvorfor står det skævt set fra siden?har set mange andre spørger om det samme?

kallek

Skrevet af: Gromit
Skrevet den: 07-Maj-2006 kl. 10:54
Flere i England har osgå nævnt, at deres skærm står forover bøjet.  Lader til at være en design beslutning.

Skrevet af: Tape Connection
Skrevet den: 07-Maj-2006 kl. 15:22
Oprindeligt skrevet af Gizkor Gizkor skrev:

Så det er ok at sætte kontrasten til 80?

Jeg må indrømme, at jeg blev lidt "skræmt" af alle de LÆS MIG FØRST sedler i pakken, som skrev man skulle skrue ned for kontrasten

I forhold til standard-indstillingen, ER det at skrue ned for kontrasten at sætte den til 80...

-------------
Mvh, Otto
www.tapeconnection.dk

Skrevet af: Stouenberg
Skrevet den: 07-Maj-2006 kl. 16:34

Oprindeligt skrevet af kallek kallek skrev:

Kunne godt bruge et svar om det kan være rigtigt at skærmen skal stå forover bøjet ville Otto komme med et bud om det er rigtigt ? alle der har set min skærm spørger mig, hvorfor står det skævt set fra siden?har set mange andre spørger om det samme?
¨

Hej Kallek - jeg tror du har et problem med dit hus/lejlighed! mit R71 står "110%" lodret - målt med laser...

Go' søndag...

-------------
8-) Steen

BUSH DABradio + det løse...

Skrevet af: mwliverbird
Skrevet den: 07-Maj-2006 kl. 19:22
nej mit 72 b står også forover bøjet. men hvis man går ind på samsung.dk og kigger på le r 72 b og klikker på image wiew står det ikke  forover bøjet på deres side, så det virker lidt mærkeligt  mvh michael

Skrevet af: kallek
Skrevet den: 07-Maj-2006 kl. 21:37

Nu er jeg jo ikke alene med R72 der står forover bøjet jeg har læst om de første 6 der skriver det samme,samt flere i england har det samme problem,så har vi alle et problem med vores huse/ lejlighed.Alt andet jeg har står da ikke og hælder fremover.

Hej Kallek - jeg tror du har et problem med dit hus/lejlighed! mit R71 står "110%" lodret - målt med laser...

Go' søndag... se også her

http://www.recordere.dk/forum/forum_posts.asp?TID=11817&PN=1&TPN=100 - http://www.recordere.dk/forum/forum_posts.asp?TID=11817& PN=1&TPN=100

Skrevet af: bambi
Skrevet den: 07-Maj-2006 kl. 22:24
Oprindeligt skrevet af Otto, TC Otto, TC skrev:

Vælg "film" mode, denne indstilling slår bl.a. den famøse Dynamic Dimming og Dynamic Contrast fra, og allerede her er billedet generelt sat op til en rimeligt korrekt gengivelse. Det sætter kontrasten på 80, hvilket er ganske fornuftigt. Lysstyrke skal i mit setup ned omkring 35, skarphed 30, farve 45. Farvetone bør stå på "varm1". Den vælges standard til "varm2" i movie, men denne indstilling giver billedet en grønlig tone.

Jeg har ikke nogen særlig viden om eller erfaring med at indstille billedet på tv, og jeg har heller ikke noget teknisk måleudstyr. Kun mine øjne og en Digital Video Essentials dvd anskaffet specielt til lejligheden.

Jeg startede med at vælge den indstillig der hedder Brugerdefineret, hvor kontrasten er sat til 80. Farvetonen satte jeg til neutral, mens skarphed blev sat til 0 efter dvd’ens anbefaling. Efter at have fulgt de grundlæggende retningslinjer står lysstyrken på omkring 60 og det samme for farven hvis kasserne på testbilledet skal have nogenlunde samme farve når man kigger igennem de farvede ”briller”.

Bortset fra kontrasten er det et pænt stykke fra de indstillinger du har målt dig frem til. Lige siden jeg fik tv’et for en måneds tid siden har jeg kaldt indstillingen Film for østtysk tv fordi jeg synes farverne bliver meget gullige/brunlige og falmede. Det er naturligvis ikke det samme som at det ikke kan være en mere korrekt gengivelse af farverne, men jeg synes nu ikke det ser specielt naturligt eller pænt ud...

PS: Jeg har tidligere udtalt min tvivl om der var forskel på de fire indstillinger (Dynamisk, Standard, Film og Brugerdefineret), men efter at have eksperimenteret lidt mere med det kan jeg konstatere at det er der. De ser ikke ens ud selv om man giver dem de samme indstillinger for kontrast, lysstyrke, skarphed, farve og farvetone.

Skrevet af: DarkHelmet
Skrevet den: 12-Maj-2006 kl. 21:55

Nu har jeg haft mit tv i et par dage, og er sådan set tilfreds. Men her til aften har jeg set tv mens det har været forholdvis mørkt udenfor, og dermed også i min stue, og her har jeg lagt mærke til at den sorte farve ikke er sort, men mere blålig. Jeg ved at det har været oppe og vende et eller andet sted, men kan man ikke gøre noget ved det?

Jeg har set i butikkerne at selv de ældre M serie er sort meget mere sort end det er på mit helt nye R tv.

Er der en løsning på dette, eller er det lev med det, eller leverere tv'et tilbage og køb et M tv istedet?

Skrevet af: kallek
Skrevet den: 12-Maj-2006 kl. 23:20

Jeg mener at have læst at Otto har skrevet noget om at det er mere blålig i det sorte,men personlig synes jeg ikke det er noget jeg sådan tænker over eller ser.

kallek

http://www.recordere.dk/forum/forum_posts.asp?TID=11745&PN=1 - http://www.recordere.dk/forum/forum_posts.asp?TID=11745& PN=1

Skrevet af: andefeldt
Skrevet den: 19-Maj-2006 kl. 20:24
Kan det virkelig passe, at man ikke kan "disable" scart-indgange i "Source" listen? Det er ret irriterende, når man har tilkoblet sin dvd via Component. For at se dvd skal man trykke 3 gange på "Source" knappen. Det virker ret dumt! Hvis man kun har noget tilkoblet via scart, så kan man kun vælge scart-indgangene i Source listen. Men har man kun tilkoblet noget via Component, så kan man stadig vælge scart-indgangene. Og da de står øverst i source listen, så skal man ALTID forbi dem lige meget, hvilken type forbindelse man har til sit tv (component, pc, hdmi...). 

Nogen med en løsning?

-------------
Anders

Skrevet af: kallek
Skrevet den: 19-Maj-2006 kl. 23:04

Jep det irritere også mig.

kallek

Skrevet af: Bruger udmeldt 31
Skrevet den: 20-Maj-2006 kl. 09:39
Oprindeligt skrevet af andefeldt andefeldt skrev:

Kan det virkelig passe, at man ikke kan "disable" scart-indgange i "Source" listen? Det er ret irriterende, når man har tilkoblet sin dvd via Component. For at se dvd skal man trykke 3 gange på "Source" knappen. Det virker ret dumt! Hvis man kun har noget tilkoblet via scart, så kan man kun vælge scart-indgangene i Source listen. Men har man kun tilkoblet noget via Component, så kan man stadig vælge scart-indgangene. Og da de står øverst i source listen, så skal man ALTID forbi dem lige meget, hvilken type forbindelse man har til sit tv (component, pc, hdmi...). 

Nogen med en løsning?

Måske dette er løsningen?

http://www.recordere.dk/forum/forum_posts.asp?TID=11853&KW=harmony - http://www.recordere.dk/forum/forum_posts.asp?TID=11853& KW=harmony

Skrevet af: andefeldt
Skrevet den: 20-Maj-2006 kl. 09:42
Jeg har kigget (og postet) på den side, men jeg bare ikke helt så interesseret i at skifte fjernbetjeningen ud. Det må da kunne lade sig gøre på en eller anden måde. Det virker i hvert fald total tåbeligt, hvis Samsung ikke har lavet en mulighed for at slå det fra. 

-------------
Anders

Skrevet af: DarkHelmet
Skrevet den: 20-Maj-2006 kl. 14:39

Hej.

Er jeg den eneste der har købt Samsung tv'et som mere eller mindre har fortrudt det? Jeg synes at det er næsten umuligt at få et ordenligt billed ud af dette LCD. Enten er det for blåligt, eller for gult. I forhold til mit Philips CRT (sidste års topmodel) er de sorte farver ikke eksitererne. De er blågrå. Det er særligt slemt om aften.

Skarpheden mv er der dog ikke noget at udsætte på, men farverne synes jeg næsten er umulig at indstille ordenligt. Synes ligemeget hvad jeg gør, så virker farverne meget kunstige. Også på DVD film.

Nogen der ved om der er mulighed for at leverer tv'et tilbage, eller har en løsning på mit problem? Sådan som det er nu bliver jeg ikke mere og mere glad for hver dag der går.. Det er lige modsat!

Mvh Dan

Skrevet af: kallek
Skrevet den: 20-Maj-2006 kl. 15:27

Jeg kan ikke genkende det du skriver.Her i huset er vi alle enige om at dette tv kommer tæt på det bedste vi har set,og PRØVET HJEMME.Kun en philips som koster næsten det dobbelte har bedre billed.Men rigtigt glem alt om dit gl CRT for det stå bedre i skarphed,mens farver på denne R72 synes jeg er bedre og dvd står super godt ,næsten helt perfekt.Har du prøvet  evt med nogle bedre kabler?men det kan da også være LCD der er noget galt med?Du har jo 14 dage retur og 1 mdr ombytningsret.

kallek

Skrevet af: Bruger udmeldt 31
Skrevet den: 20-Maj-2006 kl. 15:32
Oprindeligt skrevet af DarkHelmet DarkHelmet skrev:

Er jeg den eneste der har købt Samsung tv'et som mere eller mindre har fortrudt det? Jeg synes at det er næsten umuligt at få et ordenligt billed ud af dette LCD. Enten er det for blåligt, eller for gult. I forhold til mit Philips CRT (sidste års topmodel) er de sorte farver ikke eksitererne. De er blågrå. Det er særligt slemt om aften.

Hvis du forventede at et LCD TV til 10-15.000,- ville være i nærheden af et kvalitets CRT, så kan du kun blive skuffet

Skrevet af: DarkHelmet
Skrevet den: 20-Maj-2006 kl. 15:34
Oprindeligt skrevet af kallek kallek skrev:

Jeg kan ikke genkende det du skriver.Her i huset er vi alle enige om at dette tv kommer tæt på det bedste vi har set,og PRØVET HJEMME.Kun en philips som koster næsten det dobbelte har bedre billed.Men rigtigt glem alt om dit gl CRT for det stå bedre i skarphed,mens farver på denne R72 synes jeg er bedre og dvd står super godt ,næsten helt perfekt.Har du prøvet  evt med nogle bedre kabler?men det kan da også være LCD der er noget galt med?

kallek

Ja, jeg har prøvet med lidt forskellige kabler. Jeg kører RGB på dvd'en. Måske vil et komponent kabel give lidt bedre billed.

Måske er problemet også at min skærm bare viser billedet som det skal være. Ligesom på et stort anlæg kan man også blive ernormt skuffet over lyden hvis det er produceret dårligt.. Men jeg ved det ikke.

Lige pt savner jeg min gamle CRT skærm. Går faktisk og overvejer at spørge min ex om hun vil bytte..

Skrevet af: kallek
Skrevet den: 20-Maj-2006 kl. 15:45
He He det vil hun nok gerne, de fleste kvinder elsker jo de flade, selv højtaler må ikke fyld noget mere.sådan nogle bamser på 100 kg pr stk har jeg måtte skippe gav nu noget mere lyd.

Skrevet af: Soma
Skrevet den: 20-Maj-2006 kl. 16:33

Jeg fortrød også en smule i starten hvor jeg også sammenlignede med mit crt, men efterhånden som indstillingerne er kommet ordentligt på plads så synes jeg faktisk det er blevet rigtig godt. Så jeg kan godt sætte mig i dit sted, darkhelmet

Skrevet af: DarkHelmet
Skrevet den: 20-Maj-2006 kl. 17:13
Oprindeligt skrevet af Soma Soma skrev:

Jeg fortrød også en smule i starten hvor jeg også sammenlignede med mit crt, men efterhånden som indstillingerne er kommet ordentligt på plads så synes jeg faktisk det er blevet rigtig godt. Så jeg kan godt sætte mig i dit sted, darkhelmet

Kan du så ikke give mig dine indstillinger? Jeg har fået slået Dynamic Dimmering fra, og bruger Dynamisk med 85 i kont, 55 i lys, 35 i skarp, 45 i farve, og lidt mellem normal og varm1

Mvh Dan

Skrevet af: kallek
Skrevet den: 20-Maj-2006 kl. 17:39

Min indstillinger på Samsung R72B er tilstand film  80 40 50 50 farve tone normal og strømspare lav-ændre meget på billed. er godt fra sat samt DVB-t fra dvd Sony 710 har jeg komponent. Giver lidt mere lyst billed end scart.

kallek

Skrevet af: Soma
Skrevet den: 20-Maj-2006 kl. 18:07
Jeg synes det er indstillingerne varm der giver den lidt gullige farve så jeg skifter mellem normal og kold1. Ellers har jeg 70, 65, 30, 40 og bruger som kallek også strømspare lav. Jeg bruger også selector som i nogle henseender nok også hjælper på billedkvaliteten.

Skrevet af: dreamstream
Skrevet den: 20-Maj-2006 kl. 21:25

Oprindeligt skrevet af andefeldt andefeldt skrev:

Kan det virkelig passe, at man ikke kan "disable" scart-indgange i "Source" listen? Det er ret irriterende, når man har tilkoblet sin dvd via Component. For at se dvd skal man trykke 3 gange på "Source" knappen. Det virker ret dumt! Hvis man kun har noget tilkoblet via scart, så kan man kun vælge scart-indgangene i Source listen. Men har man kun tilkoblet noget via Component, så kan man stadig vælge scart-indgangene. Og da de står øverst i source listen, så skal man ALTID forbi dem lige meget, hvilken type forbindelse man har til sit tv (component, pc, hdmi...). 

Nogen med en løsning?

Hmm. Jeg har ikke løsningen, men efter at have læst dette link http://www.recordere.dk/forum/forum_posts.asp?TID=11853&KW=harmony - http://www.recordere.dk/forum/forum_posts.asp?TID=11853& KW=harmony

Er jeg nød til at kommentere. Jeg har en hdx1010 koblet mod mit LE32R75 med HDMI, altså næsten samme opsætning som Peter V i linket. Når jeg tænder mit TV starter det altid op på HDMI, men jeg har heller ikke andet tilsluttet. Det er klart at hvis der er flere tilslutninger bliver skærmen jo nød til at vælge en tilslutning. Har man ligesom jeg kun en tilslutning, vil jeg tro der er noget der får skærmen til at tro at der er noget på den/de andre indgange. Jeg kan dog ikke forklare hvorfor det virker med HDMI og ikke med Component, blot konstatere at det forholder sig sådan.

mvh dreamstream

Skrevet af: Brus25
Skrevet den: 20-Maj-2006 kl. 22:52

Hej

Er der en kvik sjæl som kan svare på hvorfor mit 32" R71, som er sat til autoformat, står og skifter format  på billedet ca. hver 5-10 sekund kun på DR1(TDC kabel igennem lokal antenneforening). Det skifter mellem hhv. ingen sorte bjælker og så én sort bjælke foroven ulig alle de andre kanaler som virker efter hensigten og som hvis de har sorte bjælker altid er foroven OG forneden.

(Var der mon nogen der forstod det ubehjælpsomt formulerede spm.?)

Håber nogen kan forklare/komme med en løsning?

På forhånd tak!

Skrevet af: DarkHelmet
Skrevet den: 21-Maj-2006 kl. 15:29

Oprindeligt skrevet af Soma Soma skrev:

Jeg synes det er indstillingerne varm der giver den lidt gullige farve så jeg skifter mellem normal og kold1. Ellers har jeg 70, 65, 30, 40 og bruger som kallek også strømspare lav. Jeg bruger også selector som i nogle henseender nok også hjælper på billedkvaliteten.

Jeg fandt ud af at Strømpspare funktionen gav en mere sort farve. Det gør billedet især bedre om aften, da der hellere ikke er så meget smæk på den hvide farve, som næsten kan skære i øjene om aften.

Skrevet af: andefeldt
Skrevet den: 22-Maj-2006 kl. 08:30
Jeg skal til at koble mit 32" til min computer, så jeg kan spiller computer og se HD-clip også. Men for ikke at risikere at ødelægge skærmen, så skal jeg angive HorizontalFrequency og VerticalRefresh (eller hvad det hedder). Hvor pokker kan jeg finde dem til 32R72 modellen? Jeg har prøvet at forbinde min bærbare til tv'et. Men her blev tv'et ikke fundet automatisk, så jeg skal have det hele indstillet manuelt.

Nogen der ved, hvor jeg kan finde disse oplysninger?

-------------
Anders

Skrevet af: munken1448
Skrevet den: 24-Maj-2006 kl. 22:12
Oprindeligt skrevet af andefeldt andefeldt skrev:

Jeg skal til at koble mit 32" til min computer, så jeg kan spiller computer og se HD-clip også. Men for ikke at risikere at ødelægge skærmen, så skal jeg angive HorizontalFrequency og VerticalRefresh (eller hvad det hedder). Hvor pokker kan jeg finde dem til 32R72 modellen? Jeg har prøvet at forbinde min bærbare til tv'et. Men her blev tv'et ikke fundet automatisk, så jeg skal have det hele indstillet manuelt.

Nogen der ved, hvor jeg kan finde disse oplysninger?

Er det ikke det der står på side 23 (english) i manualen?

/Munken

Skrevet af: Tape Connection
Skrevet den: 25-Maj-2006 kl. 00:39

Oprindeligt skrevet af Soma Soma skrev:

Jeg synes det er indstillingerne varm der giver den lidt gullige farve så jeg skifter mellem normal og kold1. 

Så har vi en meget forskellig holdning til hvordan det bedste billede skal se ud. Og min holdning er den rigtige...

-------------
Mvh, Otto
www.tapeconnection.dk

Skrevet af: andefeldt
Skrevet den: 25-Maj-2006 kl. 08:54
Oprindeligt skrevet af munken1448 munken1448 skrev:

Er det ikke det der står på side 23 (english) i manualen?

Jo! Det er bare mig, der er blevet blind. Tak

-------------
Anders

Skrevet af: DarkHelmet
Skrevet den: 25-Maj-2006 kl. 09:02
Oprindeligt skrevet af Otto, TC Otto, TC skrev:

Oprindeligt skrevet af Soma Soma skrev:

Jeg synes det er indstillingerne varm der giver den lidt gullige farve så jeg skifter mellem normal og kold1. 

Så har vi en meget forskellig holdning til hvordan det bedste billede skal se ud. Og min holdning er den rigtige...

Jamen.. Så er vi to der en fejl opfattelse af det bedste billed, for jeg synes også at billedet bliver for gult :-)

Men omvendt har jeg også fortrudt at jeg har købt LCD. Savner VIRKELIGT mit gamle Philips 9520 CRT  Jeg kan slet ikke forstå at så mange er så begejstret for LCD. Med DVD står det ok, men farver og de sorte farver er håbløs endnu efter min mening. Så jeg håber at TC tager mit TV retur

Skrevet af: kokkeole
Skrevet den: 25-Maj-2006 kl. 09:58

Vi er simpelthen bare så begejstrede for vores Samsung LCD LE40R72B.

Jeg har et par gange i begyndelsen da vi fik det, indstillet det en smule. Men ellers ikke rørt ved indstillingerne.

Bliver man da ikke bims af at hele justere og pille ved de indstillinger?

Ser TV gennem Selector.

Vi her synes at billedet er meget roligere end det gamle(men gode) Sony billedrørstv.

-------------
Kokkeole
If it's not broken, don't fix it.
Marants NR1604
Panasonic DMP-BDT310
B&W DS 2 Dipole
B&W CM 1
Subwoofer BW PV1
Samsung UE-46D8005/SMT-H3126

Skrevet af: jhax
Skrevet den: 25-Maj-2006 kl. 12:20
Kan det passe at man ikke kan gemme billedindstillingerne. hvis man kan hvordan så?

Skrevet af: DarkHelmet
Skrevet den: 25-Maj-2006 kl. 12:40
Oprindeligt skrevet af kokkeole kokkeole skrev:

Oprindeligt skrevet af DarkHelmet DarkHelmet skrev:

Oprindeligt skrevet af Otto, TC Otto, TC skrev:

Oprindeligt skrevet af Soma Soma skrev:

Jeg synes det er indstillingerne varm der giver den lidt gullige farve så jeg skifter mellem normal og kold1. 

Så har vi en meget forskellig holdning til hvordan det bedste billede skal se ud. Og min holdning er den rigtige...

Jamen.. Så er vi to der en fejl opfattelse af det bedste billed, for jeg synes også at billedet bliver for gult :-)

Men omvendt har jeg også fortrudt at jeg har købt LCD. Savner VIRKELIGT mit gamle Philips 9520 CRT  Jeg kan slet ikke forstå at så mange er så begejstret for LCD. Med DVD står det ok, men farver og de sorte farver er håbløs endnu efter min mening. Så jeg håber at TC tager mit TV retur

Vi er simpelthen bare så begejstrede for vores Samsung LCD LE40R72B.

Jeg har et par gange i begyndelsen da vi fik det, indstillet det en smule. Men ellers ikke rørt ved indstillingerne.

Bliver man da ikke bims af at hele justere og pille ved de indstillinger?

Ser TV gennem Selector.

Vi her synes at billedet er meget roligere end det gamle(men gode) Sony billedrørstv.

Billedet står mere roligt. Især hvis du har haft et tv uden 100 hz. Mit "problem" er dog at jeg har haft sidste års topmodel fra Philips. I dette tv har Philips smidt alt i hvad de har opfundet. Dvs Pixel Plus 2 mv, som giver et meget roligt og helt flydende billed. Især ved tv signaler. Så jo jeg burde nok have fulgt min først indskyldelse at købe et CRT tv igen.

TC har dog skrevet til mig at jeg kan returnerer mit tv, og de kan leverer det nye Philips tv af 9520 - bare i en nyere version - men mit problem er at jeg skrev til dem for mange dage siden uden at de svarede tilbage. Først igår fik jeg svar fra dem, og der var det 14 dage siden jeg fik mit LCD. Så det er jeg lidt ked, for jeg var kørt ind med det hvis de havde svaret tilbage igen hurtigere. Nu må vi se hvad de siger. Men jeg tror ikke at jeg kan leve med LCD i længden

Når verden er klar til HD dvd/Blue Ray, og HD TV engang om 2-10 år, er fladskærmene forhåbenlig blevet modent til den tid. Indtil da kan jeg godt leve med at CRT fylder en del mere :-)

Mvh Dan

Skrevet af: Gromit
Skrevet den: 25-Maj-2006 kl. 16:50

Oprindeligt skrevet af DarkHelmet DarkHelmet skrev:

Når verden er klar til HD dvd/Blue Ray, og HD TV engang om 2-10 år, er fladskærmene forhåbenlig blevet modent til den tid. Indtil da kan jeg godt leve med at CRT fylder en del mere :-)

Jeg gi´r dig ret.  Købte et Samsung M61 i januar som jeg lige har solgt i denne uge.  DVD´er ser rigtig godt ud.  Desværre er fordelingen mest 80-90% almindelig tv-kiggeri.  Dog er det mest det analoge tv-signal den er gal med end selve skærmen.  Og jeg gider ikke smide 3000.- efter en Selector 

Venter også til, at tiden er blevet mere moden.  Desværre er jeg bange for, at der kommer til at gå en del år, inden EU er blevet enige om en fælles standard for Digital-tv.

Skrevet af: JesperLund
Skrevet den: 25-Maj-2006 kl. 16:53

Oprindeligt skrevet af Gromit Gromit skrev:

Venter også til, at tiden er blevet mere moden.  Dog er det mest det analoge tv-signal den er gal med end selve skærmen.  Og jeg gider ikke smide 3000.- efter en Selector 

Køb en Sagem 60 brugt for ca. 500 kr, eller vent til den atter kommer på tilbud hos TDC (som i sidste uge) for 595 kr. Du får selvfølgelig ikke HDMI tilslutning, og mulighed for HDTV (dvs. VM i bold indtil videre...), men det bør slå analog modtagelse på et LCD TV med flere længder.

-------------
Linux FTW, afspiller nu Blu-ray film på Ubuntu 12.04 med VLC direkte fra optisk disc.

Skrevet af: lunddal
Skrevet den: 25-Maj-2006 kl. 18:26
Oprindeligt skrevet af Gromit Gromit skrev:

Desværre er jeg bange for, at der kommer til at gå en
del år, inden EU er blevet enige om en fælles standard for Digital-tv.

DVB er standarden.

Skrevet af: DarkHelmet
Skrevet den: 25-Maj-2006 kl. 18:51
Oprindeligt skrevet af JesperLund JesperLund skrev:

Oprindeligt skrevet af Gromit Gromit skrev:

Venter også til, at tiden er blevet mere moden.  Dog er det mest det analoge tv-signal den er gal med end selve skærmen.  Og jeg gider ikke smide 3000.- efter en Selector 

Køb en Sagem 60 brugt for ca. 500 kr, eller vent til den atter kommer på tilbud hos TDC (som i sidste uge) for 595 kr. Du får selvfølgelig ikke HDMI tilslutning, og mulighed for HDTV (dvs. VM i bold indtil videre...), men det bør slå analog modtagelse på et LCD TV med flere længder.

Det kræver vel også at man bruger penge på et abb hos TDC?

Skrevet af: JesperLund
Skrevet den: 25-Maj-2006 kl. 18:53

Oprindeligt skrevet af DarkHelmet DarkHelmet skrev:

Det kræver vel også at man bruger penge på et abb hos TDC?

Ja, et Selector abonnement til 199,- kr per år. Dertil kommer ca. 200 kr. til strøm til Sagem 60 dimsen.

-------------
Linux FTW, afspiller nu Blu-ray film på Ubuntu 12.04 med VLC direkte fra optisk disc.

Skrevet af: Coredump
Skrevet den: 25-Maj-2006 kl. 23:08
Oprindeligt skrevet af DarkHelmet DarkHelmet skrev:

Jeg fandt ud af at Strømpspare funktionen gav en mere sort farve. Det gør billedet især bedre om aften, da der hellere ikke er så meget smæk på den hvide farve, som næsten kan skære i øjene om aften.
 
Det har jeg lige prøvet. Jo højere niveau jeg satte strømspare funktionen til jo mere "brummede" strømforsyningen i skærmen :-(

Andre der har oplevet det?

Skrevet af: kallek
Skrevet den: 26-Maj-2006 kl. 00:07

Det gør min R72 ikke ingen lyd kommer fra den.

kallek

Skrevet af: DarkHelmet
Skrevet den: 26-Maj-2006 kl. 16:59

Jeg har talt med Tape Connection idag. Fin service. Selvom det igår var 14 dage siden jeg modtog mit tv, tager de det retur og ombytter det til et Philips 32" CRT.. Den nye 9520 (ved ikke hvad den kommer til at hedde).

Jeg kommer aldrig til at vende mig til LCD som det er nu. Har man først haft en CRT i topklasse, tror jeg ikke at man kan få et LCD der kan leve op til samme kvalitet sålænge vi ikke har HD matriale.

Det gør hellere ikke noget at CRT skærmen er billigere end LCD

Skrevet af: casper knudsen
Skrevet den: 03-Juni-2006 kl. 22:03

Hejsa !

Ja, så fik jeg også hængt mit 40" Samsung op og holdfast hvor ser det godt ud  - men det gør billedet tilgengæld ikke.

Farverne er flotte og billedet til tider, super dejligt detaljeret. Men ved f.eks. skarpe kanter og andre lidt større kontraster - har det med at komme grums af en slags.

Jeg har blevet foreslået et SUPRA Av3-komponentkabel som jeg har tilsluttet og min DVD-Afspiller er en NAD T524.

Er jeg for kræsen eller skal jeg bare have fat i en "bedre" DVD afspiller.

-------------
// Casper Maul Knudsen \\

Skrevet af: kokkeole
Skrevet den: 03-Juni-2006 kl. 23:27
Oprindeligt skrevet af kallek kallek skrev:

Det gør min R72 ikke ingen lyd kommer fra den.

kallek

Heller ikke her.

-------------
Kokkeole
If it's not broken, don't fix it.
Marants NR1604
Panasonic DMP-BDT310
B&W DS 2 Dipole
B&W CM 1
Subwoofer BW PV1
Samsung UE-46D8005/SMT-H3126

Skrevet af: jugglerq
Skrevet den: 05-Juni-2006 kl. 12:12
hej Casper jeg har været inde i service indstillingerne og ændre noget der hedder wb movie fra of til on, efter jeg har gjort det er jeg yderst tilfreds med mit 37r72b billedkvalitet, før syntes jeg at billedet var lidt grynet i dvd det er væk nu.jeg har selv en NAD T524 via component når jeg afspiller IROBOT el The day after tomorrow kan jeg stå helt tæt på ½ m fra skærmen og se et rigtigt godt billed. hvoffor de 2 film det er fordi de er komprimeret rigtigt godt hvorimod starwars 3 er lidt ringere komprimeret (ringere =lavere bitrate) i mine øjne. jeg har osse en Panasonic s52eg med hdmi som gør det ringere end NAD T524 jeg håber at det hjælper dig. PS jeg ved ikke om man må gå ind i service menuen så der er på eget ansvar. 

Skrevet af: DarkHelmet
Skrevet den: 05-Juni-2006 kl. 16:30

Oprindeligt skrevet af jugglerq jugglerq skrev:

Det laver vel ikke om på at de sorte farver ikke kan blive mere sorte end de er? Jeg synes generelt at skærmen er alt for rød. Det kan især ses på ansigter mv.

Skrevet af: casper knudsen
Skrevet den: 05-Juni-2006 kl. 18:24

Jugglerq - mange tak for svar!

Det forekommer mig mærkeligt at sådanne en funktion lægger inde i selve servicemenuen - en funktion som i dette tilfælde forbedre billedekvaliteten burde jo være tilgengælig for den alm-bruger.

Jeg må se hvad jeg finder ud af!

-------------
// Casper Maul Knudsen \\

Skrevet af: Tape Connection
Skrevet den: 06-Juni-2006 kl. 00:03

Oprindeligt skrevet af casper knudsen casper knudsen skrev:

Det forekommer mig mærkeligt at sådanne en funktion lægger inde i selve servicemenuen - en funktion som i dette tilfælde forbedre billedekvaliteten burde jo være tilgengælig for den alm-bruger.

Jeg fastholder min tidligere udtalelse om at jeg ikke vil yde support på brug af service-menuen, MEN - at ændre den pågældende indstilling ændrer ikke i sig selv på billedkvaliteten, og der er ikke behov for at have den i bruger-menuen.

-------------
Mvh, Otto
www.tapeconnection.dk

Skrevet af: jugglerq
Skrevet den: 06-Juni-2006 kl. 09:21
hej  Otto nej jeg har ikke gjort andet end at sætte wb movie fra of til on, jeg kan sige dig at (støj skygger støvet billed el hvad jeg skal kalde det er væk) det må have noget med billed at gøre for når du køre dnie demo kan du ikke se forskel fra venstre til højre af billedet. 

Skrevet af: casper knudsen
Skrevet den: 06-Juni-2006 kl. 11:02

Okay - Men holder mig fra servicemenuen indtil videre

Skal idag ud og hente en Samsung HD-860 DVD med HDMI upscale og se om det har indvirkning på selve billedkvaliteten fra DVD.

Så må jeg se om det kan tilfredsstille mig

-------------
// Casper Maul Knudsen \\

Skrevet af: Tape Connection
Skrevet den: 06-Juni-2006 kl. 13:25

Oprindeligt skrevet af jugglerq jugglerq skrev:

hej  Otto nej jeg har ikke gjort andet end at sætte wb movie fra of til on, jeg kan sige dig at (støj skygger støvet billed el hvad jeg skal kalde det er væk) det må have noget med billed at gøre for når du køre dnie demo kan du ikke se forskel fra venstre til højre af billedet. 

Kørte du i "Movie" indstillingen både før og efter du ændrede denne indstilling?

Jeg vil ikke 100% blankt afvise at dit tv har ændret sig efter at du har ændret dén indstilling, men indstillingen _i sig selv_ ændrer ikke på billedet - i bedste fald indlæser den nogle andre settings af nogle andre indstillinger. Den forskel du har oplevet skyldes andre indstillinger, som har ændret sig efter at du har slået W/B movie til.

Og hvis du synes at forskellen er markant, så er du potentiel kunde til en ISF-kalibrering, da du så vil kunne få en optimering af netop de ting du uforvarende har ændret på, men ud fra en kontrolleret vurdering af hvad der rent faktisk er bedst, i stedet for at forlade sig på tilfældigheder.

-------------
Mvh, Otto
www.tapeconnection.dk

Skrevet af: jugglerq
Skrevet den: 06-Juni-2006 kl. 14:20

ja jeg kørte i "movie" indstillingen både før og efter og min indstilling der er

kontrast 80

lys 54

skarphed 35

farve 50 / varm 2

og ja du har nok ret så kritisk med billed som jeg er, burde jeg overveje en IFS-kalibrering.

 jeg vil også lige sige at skærmen er fantastisk til computer spil NFS underground, ghost recon advance Wow osv min søn spiller og jeg nyder bare mit billed i 1360*768 60Hz

Skrevet af: Tape Connection
Skrevet den: 06-Juni-2006 kl. 17:37

OK. W/B Movie indstillingen tillader at man piller ved RGB-niveauerne for Movie-indstillingen, samt fastlægger udgangspunktet for "Movie", dvs. hvad den hopper tilbage på når du resetter indstillingerne i bruger-menuen. Ekstremt praktisk i forbindelse med en ISF-kalibrering. Det er muligt at den indlæser nogle andre indstillinger end standard-indstillingerne, når du slår det til, men i bund og grund gør indstillingen ikke andet end at give dig adgang til nogle andre indstillinger.

-------------
Mvh, Otto
www.tapeconnection.dk

Skrevet af: casper knudsen
Skrevet den: 06-Juni-2006 kl. 19:20

Er ved at indstille mit LCD til HDMI-stilslutning.

Men efter at have tilsluttet HDMI-kablet til en HDMI-enhed, kan jeg ikke få lov at vælge HDMI i selve LCD'en. (skal det være DVI til HDMI eller hvad er det for noget som de snakker om i manualen?)

Håber lige der er en frisk person der kan hjælpe?

-------------
// Casper Maul Knudsen \\

Skrevet af: dreamstream
Skrevet den: 14-Juni-2006 kl. 20:48

Hej alle

Efter at have tilsluttet mit panel til HDMI opleves billedet anderledes. Jeg har indstillet mit panel, næsten, som Otto har foreskrevet, men efter at jeg havde skiftet til HDMI-tilslutning følte jeg at yderligere indstilling var nødvendigt for at få et pænt billede. Nu et stykke tid efter siger min fornuft mig så at den "teknisk korrekte" indstilling må gælde uanset hvilken tilslutning man bruger og at jeg derfor "teknisk set" bør stille mit billede tilbage for at få den rette indstilling.

Kan nogen begkræfte/afkræfte dette?

Skrevet af: Vezcom
Skrevet den: 06-Juli-2006 kl. 11:13

Oprindeligt skrevet af jhax jhax skrev:

Kan det passe at man ikke kan gemme billedindstillingerne. hvis man kan hvordan så?

Jeg har samme problem, ændre man f.eks. i film mode gemmes disse indstillinger ikke hvis tv'et bliver slukket, kan det virklig passe?
Det samme gælder for strømsparre funktionen.

Er der ikke andre der har problemer med dette? Eller er det meningen at man skal indstille dette hver gang tv'et tændes, det lyder lidt tåbeligt i mine øjne.

Skrevet af: jhax
Skrevet den: 09-Juli-2006 kl. 09:14
Oprindeligt skrevet af Vezcom Vezcom skrev:

Oprindeligt skrevet af jhax jhax skrev:

Kan det passe at man ikke kan gemme billedindstillingerne. hvis man kan hvordan så?

Jeg har samme problem, ændre man f.eks. i film mode gemmes disse indstillinger ikke hvis tv'et bliver slukket, kan det virklig passe?
Det samme gælder for strømsparre funktionen.

Er der ikke andre der har problemer med dette? Eller er det meningen at man skal indstille dette hver gang tv'et tændes, det lyder lidt tåbeligt i mine øjne.

Skrevet af: jhax
Skrevet den: 09-Juli-2006 kl. 09:16
Samsung har fortalt mig, at grunden til dette er at TV'et er "låst". EVT. i forbindelse med udstillingsbrug. Gør således : på højre side af  TV'et sidder der en MENU-knap. Denne trykkes ind og holdes inde i 5 - 10 sekunder, og så skulle det lille problem være løst.

Skrevet af: Vezcom
Skrevet den: 09-Juli-2006 kl. 15:14

Oprindeligt skrevet af jhax jhax skrev:

Samsung har fortalt mig, at grunden til dette er at TV'et er "låst". EVT. i forbindelse med udstillingsbrug. Gør således : på højre side af  TV'et sidder der en MENU-knap. Denne trykkes ind og holdes inde i 5 - 10 sekunder, og så skulle det lille problem være løst.

Kanon det virker.

Print side | Luk vindue