Print side | Luk vindue

PS3 vs Apple TV

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Modtagelse og distribution
Forumnavn: Smart TV
Forumbeskrivelse: Smart TV, Google TV, Apple TV, Microsoft TV og andre indholdstjenester til TV
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=117828
Udskrevet den: 12-Februar-2025 kl. 11:25


Emne: PS3 vs Apple TV
Skrevet af: socsci
Emne: PS3 vs Apple TV
Skrevet den: 07-December-2012 kl. 20:56
Hej alle

Jeg har luret lidt på en  Apple TV, men er ret ny hvad angår smart-tv verdenen. Jeg har dog en PS3, men har aldrig rigtig brugt den til andet end spil og dvd/blu-ray. Jeg ved den har smart-tv funktioner, men har ikke brugt dem.

Mit spørgsmål er så, om jeg vil få mere gang i smart-tv funktioner, hvis jeg købte et apple tv. Hvad kan den, som min ps3 ikke kan? Jeg har i forvejen en iphone 5 og tænker at den sikkert vil spille bedre sammen med apple tv, end ps3'eren..

Vil folk, der har en ps3 købe et apple tv, eller er det spild af penge?

Derudover er jeg uheldig med at bo i en tidligere parkeringskælder med solide betonvægge, hvilket gør, at wifi-forbindelsen ikke er ret god i stuen. Kan det blive et problem med hensyn til airplay mellem iphone og apple tv? Jeg ved, at min ps3 ikke har ret god forbindelse til wifi-netværket.

Håber på nogle gode svar.





Svar:
Skrevet af: aerik
Skrevet den: 07-December-2012 kl. 21:30
Jeg har ps3 og køber et ATV ved lejlighed, helt simpelt for at slippe for blæserstøj


Skrevet af: cvmoto
Skrevet den: 30-December-2012 kl. 10:31
Jeg har selv en PS3 fra 2007, og i dag har jeg den ene og alene fordi den er suveræn til at vise billeder på. Ulempen er at den larmer for meget når den afspiller film og så er den en strømsluger. De nyere er noget bedre, men så vidt jeg har hørt, kan udgiften på de 750-850 som ATV3 koster hentes hjem på et par år, da ATV3 bruger for 15-20 kroner strøm årligt ved normal brug.
 
Jeg bruger primært min ATV3 til Netflix, hvor det kører forrygende. Men der er også interessante ting som Vimeo, med masser af gode videoklip, og der findes endvidere utallige ind- og udenlandske podcasts - og så vidt jeg ved også masser af godt fra DR, som jeg kører ind over ATV3 via min Ipad Mini - i ok kvalitet.
 
Når du samtidig har en Iphone er der slet intet at betænke sig på, da du kan bruge den som fjernbetjening ved at hente appen Remote, så du enkelt og nemt kan søge på Youtube.
 
Jeg synes helt neutralt at boksen er alle pengene værd. Og så slipper jeg ikke mindst for at være i kløerne på ultragrådige YouSee, kan se film og udsendelser når det passer mig bedst - og uden reklamer.
 
Mvh CV-Moto


Skrevet af: Brixen
Skrevet den: 30-December-2012 kl. 11:23
Lige en tilføjelse: Med ATV kan du også leje film i iTunes store.




-------------
Venlig hilsen
KB


Skrevet af: rhsin
Skrevet den: 30-December-2012 kl. 12:05

mht netværk, kan du sætte trådet lan i appletv det bruger jeg ihvertfald, men fra telefonen kører det trådløst ved direkte airplay fra enheden til atv, og her er det vigtigt med et godt wifi til telefonen, hvor det er indirekte airplay ved feks stream af podcast o lign bruges wifi kun til at sætte streamen igang herefter hente atv selv dataen fra sin egen netforbindelse, og er den trådet gør det ikke noget at wifi ikke er så god.


ellers var det måske værd at ofre en wifi extender eller sætte et extra wifi op i den stue/alrum man mest kommer til at benytte airplay fra 


-------------
Mvh

René


Skrevet af: socsci
Skrevet den: 09-Januar-2013 kl. 19:58
Mange tak for svar.

Har nu fået Apple TV, og når jeg bruger Netflix er det til tider som om, at signalet ikke er godt nok. Nogle gange stopper udsendelserne og andre gange er kvaliteten meget dårlig.

Er løsningen at købe en wifi-forstærker og sætte den op nær mit Apple tv? Jeg har ikke mulighed for at sætte LAN-kabel i Apple TV, da modem står inde i soveværelset, som er det eneste sted der er "internetstik".

Ved I om man kan ringe til Stofa, som er min internet/tv-udbyder og bede dem om at forstærke signalet på wifi?


Skrevet af: pdj1974
Skrevet den: 09-Januar-2013 kl. 21:16
Netflix forudsætter selvfølgelig en rimelig internetforbindelse, og at den ikke belastes af alt mulig andet samtidigt. Men hvis ikke du mener det kan være problemet, er der også andre muligheder.

Hvis du bor i et tæt bebygget område, er der risiko for at dit wifi udsendes på samme eller næsten samme kanal som dine naboer. Det nedsætter hastigheden. Du kan enten eksperimentere med forskellige kanaler ved at logge ind på MineSider på Stofa.dk, eller du kan installere et pgm der kan vise hvad signalstyrken er på de forskellige kanaler. Til Windows findes bl.a. NetStumbler og inSSIDer (som jeg selv bruger). Der findes også tilsvarende programmer til Mac og Android enheder. Det findes ikke til iPhone medmindre den er jailbroken.

-------------
/Peter

LG OLED55E6V, Onkyo TX-NR807, Altibox, PS4, Apple TV 4, ChromeCast m. GoogleTV, Harmony 600, Libratone Live


Skrevet af: socsci
Skrevet den: 09-Januar-2013 kl. 21:24
Jeg bor i lejlighed i et tidligere p-hus, hvilket vil sige, at der er solide beton mure flere steder. Det er det jeg mistænker for at mindske signalet.


Skrevet af: pdj1974
Skrevet den: 09-Januar-2013 kl. 21:27
Hvis du har en laptop eller Android med wifi, kan du også bruge disse programmer til at se hvordan signalet ændres rundt i lejligheden, og om det evt. kan være en ide at flytte din wifi router. Du kan jo starte med at lave en Speedtest.net forskellige steder. Så behøver du ikke installere noget.

-------------
/Peter

LG OLED55E6V, Onkyo TX-NR807, Altibox, PS4, Apple TV 4, ChromeCast m. GoogleTV, Harmony 600, Libratone Live


Skrevet af: socsci
Skrevet den: 09-Januar-2013 kl. 22:10
Har lige haft downloaded inSSIder, og har skiftet kanal på stofa.dk/minesider. Det ser ud til at signalet nu er blevet stærkere. Før lå det på ca. -70 RSSI og nu er den på ca. -60 RSSI.

Jeg ved ikke ret meget om det, men inSSIDers instruktionsvideo siger, at hvis den ligger på -70, så anbefales det at købe en forstærker. Jeg ved ikke om -60 er godt? Men det er i hvert fald blandt de bedste i forhold til de netværk, jeg får på skærmen på inSSIDer.


Skrevet af: socsci
Skrevet den: 09-Januar-2013 kl. 22:19
Har lige kørt en speedtest. På min computer, som er fra 6½ år gammel er der en Ping på 25ms, download speed på 7,01 mbps og en upload speed på 0,99 mbps. På min kærestes computer, som er noget nyere er der en ping på 21ms, download speed 9,77 og upload speed 0,98.

Hvordan vil I vurdere dette i forhold til at køre f.eks. Netflix på Apple TV? Er det simppelthen vores internet, der ikke er godt nok fremfor at det er wifi-signalet der er dårligt?


Skrevet af: pdj1974
Skrevet den: 10-Januar-2013 kl. 00:10
Ifølge http://support.netflix.com/da/node/2738 - http://support.netflix.com/da/node/2738 bør det være nok, så der må være noget andet galt. Prøv evt. med et midlertidig kabel, bare for at se om det gør en forskel. Prøv evt. om kærestens pc kan afspille Netflix uden problemer. Sidste mulighed kunne være at skrue ned for kvaliteten på Netflix - det gøres inde under indstillinger et eller andet sted. Det var lige de ting jeg kunne komme på.

-------------
/Peter

LG OLED55E6V, Onkyo TX-NR807, Altibox, PS4, Apple TV 4, ChromeCast m. GoogleTV, Harmony 600, Libratone Live


Skrevet af: bobby68
Skrevet den: 20-Januar-2013 kl. 15:32
Oprindeligt skrevet af socsci socsci skrev:


Er løsningen at købe en wifi-forstærker og sætte den op nær mit Apple tv? Jeg har ikke mulighed for at sætte LAN-kabel i Apple TV, da modem står inde i soveværelset, som er det eneste sted der er "internetstik".

Jeg har gode erfaringer et sæt Powerline Adapters. Så går internetforbindelsen gennem lysnettet. Det virker fint her, både til Apple TV og til en Waoo tvboks.

Den ene sættes til din router i soveværelset, og den anden til Apple TV.

F.eks. sådan en her:
http://www.zyxel.com/dk/da/products_services/pla4201.shtml?t=p

Et sæt med to stk. fåes til under kr. 300,-


Skrevet af: Potter
Skrevet den: 20-Januar-2013 kl. 19:58
Hvilken router benytter du? Hvilken wifi standard benytter du: IEEE 802.11 a/ b/ g eller n?

Jeg selv køre på 802.11n på 5Ghz. Spiller til ug. 3 stk. ATV3 opkoblet med 65mbp/s. IPads og iPhones med 150 mbp/s. Mac'erne køre med hele 450mbp/s dog køre den ene iPhone kun 54mbp/s da det er en 4S. Jeg streamer i HD fra iTunes hvor en film typisk fylder 6-8GB, nogen dog lidt mere.

-------------
4 stk.JLAudio Fathom F113v2 SUBWOOFERE| LG OLED 83 | OPPO UDP-203 | Yamaha RX-A3060 Dolby ATMOS/ DTS-X 7.2.4 - 4 stk. SA Exact | 2x SA 720 | 4x SA Talenter |2 stk. Primare A60 Effektrin


Skrevet af: mortena1980
Skrevet den: 21-Februar-2013 kl. 09:46
Jeg har en PS3 fra 2007, som larmer og bruger meget strøm, og det er meget irriterende, når man ser en film. 

Til gengæld kan den PS3 afspille MKV-filer via PS3 media server, hvilke den nyeste u-jailbreakede Apple TV ikke kan. Ved ikke, om der er kommet på en løsning på det endnu. 



Print side | Luk vindue