Print side | Luk vindue

Ny eller brugt projektor

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Projektorer
Forumbeskrivelse: Projektor og lærred
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=117929
Udskrevet den: 26-December-2024 kl. 15:20


Emne: Ny eller brugt projektor
Skrevet af: steffmoes
Emne: Ny eller brugt projektor
Skrevet den: 10-December-2012 kl. 23:52
Hej folkens

Er lidt i syv sind med hensyn til køb af brugt projektor ift ny. Hos cinema shop kan man for tiden få en Raasdal LED 100 til 1995 kroner, mens man i samme prisleje brugt kan købe bl.a. BenQ MX511, Sanyo Z3, Epson TW10 og Panasonic PT-AE900E. Hvordan er de brugte i forhold til Raasdal?



Svar:
Skrevet af: Stereolab
Skrevet den: 11-December-2012 kl. 00:18
Jeg kender ikke den nævnte projektor, men hvis den bruger LED skal du holde fingrene fra den. Det er noget der ellers kun ses i meget dyre projektorer (100k+ kr) og selv der er der vist blandede oplevelser. Vil mene at alle de nævnte brugte modeller er bedre end den nævnte Raasdal. Når du køber brugt skal du være meget opmærksom på hvor mange timer der er på pæren, da en ny pære kan koste hele dit budget. Ellers også den generelle stand. Se den gerne i aktion inden køb.


Skrevet af: tvkartoffel
Skrevet den: 11-December-2012 kl. 00:42
Jeg tør ikke give et bud på hvad man kan finde i det prisleje brugt, men den LED projektor fra Cinemashop ville jeg holde mig langt væk fra. IMO ligner det ikke en billig genvej til hjemmebio. Tværtimod ligner det spild af 2000,-. 800 x 600 native opløsning, LED baseret fra et totalt Off brand lyder som opskriften på et selvmål.

Vær opmærksom på at lamperne i normale projektorer ikke holder evigt og at de er hammer dyre. 1500 - 2000,- er ikke helt ualmindeligt, så en billig brugt projektor kan nemt blive et dyrt bekendtskab, så kig dig godt for.

Blot et lille Heads Up inden du trykker køb.
 
EDIT: Som Stereolab allerede har skrevet :-)
 
MVH
 




Skrevet af: steffmoes
Skrevet den: 11-December-2012 kl. 09:06
Tak for hurtige svar. Jeg er også lidt skeptisk overfor den der Raasdal projektor.

I forhold til de brugte projektorer:

1) kan man regne med den pæreforbrug, der kan angives og evt dokumenteres med et screendump af menu eller kan der fifles med det?

2) er det native opløsning der er mest relevant i forhold til om projektoren er brugbar til HD film (blu-ray)?


Skrevet af: tvkartoffel
Skrevet den: 11-December-2012 kl. 10:38
Man kan sagtens "fifle", så der er ikke nogen garanti for at det oplyste timetal på en brugt projektor passer.
 
Hvis du vil -se- Full HD (1920 x 1080) så skal projektorens native opløsning være dét. Man kan godt få en projektor med lavere native opløsning der accepterer et full HD signal fra en blu-ray, men den kan så kun -vise- det signal med en lavere opløsning. Full HD er heller ikke i sig selv en garanti for at du får noget der er ordentligt.
Jeg vil anbefale dig selv at gå ud og ser hvad man kan få inden du beslutter dig. Der er masser af brugt skrammel på markedet, som slet ikke er billigt hvis man regner garanti, lampepriser og prisen på en helt ny projektor med i billedet. Meget af det man kan finde i den blå er tilmed dataprojektorer som ikke er særligt egnede til video. De er designet til max lysstyrke på bekostning af farvegengivelsen.
 
MVH



Skrevet af: steffmoes
Skrevet den: 11-December-2012 kl. 11:31
Tak for det, tvkartoffel.

Er der nogen af jer, der kender til Sanyo Z3 eller Panasonic PT-A900E? Begge får gode reviews på projectorcentral men er det troværdigt? Jeg ved godt, at det er aldrende herrer, begge modeller, og LCD, men mit budget er bare ikke til det store...

Alternativt kan jeg få en Ben Q MS510 men den har så kun 800*600 i native opløsning hvor de to andre kører med 1280*720



Print side | Luk vindue