Print side | Luk vindue

Hobbitten i HFR

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Generelle emner
Forumnavn: Film og udsendelser
Forumbeskrivelse: Film på Blu-ray, DVD samt tv-udsendelser mv.
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=118016
Udskrevet den: 05-Maj-2025 kl. 11:47


Emne: Hobbitten i HFR
Skrevet af: dr gonzo
Emne: Hobbitten i HFR
Skrevet den: 13-December-2012 kl. 10:11
Jeg var i går inde at se Hobbitten i 3D HFR på en 4K projector. Da filmen, selv om den er optaget i 4K, er efterbehandlet i 2K, er det desværre ikke muligt at se den i 4K, men kun opskaleret fra 2K.

Min oplevelse af HFR var overordnet set ret god. Da de første filmlogoer kørte over skærmen, virkede det helt overvældende, og en smulle svimlende at se hvor klippefast og massivt billedet stod. Men med det samme der blev klippet til realoptagelser var det anderledes behageligt, og mine øjne slappede faktisk mere af, end de normalt vis gør under 3D film.

I de første par minutter var det lidt som at se en stumfilm, hvor filmen afspilles lidt for hurtigt og skuespillerne derfor bevæger sig fastmotion-agtigt rundt på skærmen. Men efter at mine øjne havde omstillet sig til den ekstra billedeinformation, virkede bevægelser ganske naturlige, ja næsten hyperrealistiske.

Jacksons trademark, lange swoopende kamerarture, spillede ekstremt godt i HFR, ind i mellem fik man nærmest fornemmelse af at køre i rutchebane. Helt anderledes er det dog i filmens lange dialogscener, hvor de ekstra billeder nærmest fjerner et lag af 'coolnes' fra skuespillernes præstationer, og det kommer til at virke lidt som om at de overspiller og fjoller for meget rundt på settet. Lidt som at se teater.

Den høje billedeinformationen gør også, at man ved enkelte af kulisserne tydeligt fornemmede, at der ikke er tale om ægte klipper, dette er ikke nødvendigvis et problem, men det får dog filmen til at virke lidt gammeldags-50'er-eventyrsfilm-agtigt, hvor man også tydeligt kunne skelne kulisser fra ægte locations. I min optik er dette dog meget cool. Men jeg drømmer også stadig om en tid, før alle film var fyldt til randen med computergrafik.

For mig virker HFR ganske fedt til denne type film og jeg skal helt sikkert se de næste to i samme format. Jeg kunne dog ikke forestille mig at se en almindelig 2D i HFR, til det, er der simpelthen lidt for meget tivolitur over formattet.

Jeg kunne godt tænke mig at høre om andres oplevelse af HFR.



Svar:
Skrevet af: trikztar
Skrevet den: 13-December-2012 kl. 15:05
Jeg har selv lige været inde at se Hobbitten i HFR (Biocity Odense), og jeg er egentlig ret vild med den højere framerate - det er dejligt livagtigt at se på. Dog havde mine øjne gevaldige problemer med at fokusere, når der var "knald" på 3D-effekterne. Jeg havde selv medbragt et par gamle 3D-briller fra en tidligere bio-tur, og købte derfor ikke nogle nye. Jeg går ud fra, at der ikke er nogen forskel, uanset hvilke briller, jeg havde brugt, er det korrekt? Underteksterne havde svage blå skygger, og virkede ikke helt i fokus - det samme oplevede jeg med at par scener i filmen, men ikke i så udtalt grad. Jeg ville gerne se den i 2D HFR, da jeg umiddelbart er lidt skuffet over 3D-oplevelsen, som egentlig ikke bidrager så meget til filmen. Med mindre jeg er gået glip af noget pga. forkerte briller?

-------------
Mit ydmyge setup: Pioneer Krp-500a, Cayin 252b, Oppo BDP-95, hjemmebyggede højttalere og et par computere til streaming. Stille og roligt.


Skrevet af: KlausDM
Skrevet den: 15-December-2012 kl. 14:58
Køber man 3D briller i Odense?

Jeg var lige i http://www.fotorama-hammel.dk/ - vores lille hyggelige biograf her i Hammel for at se den i går (jeps 3D og HFR). Der får man udleveret briller og afleverer dem pænt igen.

Vi har set en del film i 3D i biografen, men enten er den her ikke så "overskruet" i 3D effekterne, ellers gør HFR bare det at det bliver meget bedre. De første scener hjemme ved Bilbo Baggins er meget dybe og "3D-agtige" - næsten for meget, hvorimod længere henne i filmen er det som om der ikke er så meget "3D gejl", alternativt er det fordi ens øjne har vænnet sig til det.

Som "dr gonzo" også skriver, så er de lange kamerature omkring personer der løber på en bjergkam helt fantastiske. I Ringenes herre bevæger bjergene i baggrunden sig i tydelige hak ved 24fps, men i HFR er det helt flydende.

Min kone mente at der var gjort mere ud af naturen i denne kontra Ringenes herre og den var heller ikke så dyster i farverne.

For øvrigt en ganske humoristisk film som jeg klart kan anbefale. Havde lidt spekulationer om vi bare skulle se den i 2D, fordi en del 3D film har givet mig "forvirret hoved", men denne er klart den 3D film jeg har set, der har givet den bedste 3D oplevelse. Ingen træthed i øjnene, eller ondt i hovedet.

Klaus


-------------
Min modelbane, http://modelbaneeuropa.dk" rel="nofollow - http://modelbaneeuropa.dk
Min hjemmeside, http://moppe.dk" rel="nofollow - http://moppe.dk


Skrevet af: trikztar
Skrevet den: 16-December-2012 kl. 14:02
Oprindeligt skrevet af KlausDM KlausDM skrev:

Køber man 3D briller i Odense?

Da jeg sagde til ekspedienten, at jeg havde briller med selv, trak han 15 kr. (eller 10, jeg kan ikke huske det præcist) fra billettens pris. Så ja, man betaler som standard for brillerne. Når filmen så er slut, står personalet klar med en stor spand, som biografgængerne så kan smide deres brugte briller i. God forretning.


-------------
Mit ydmyge setup: Pioneer Krp-500a, Cayin 252b, Oppo BDP-95, hjemmebyggede højttalere og et par computere til streaming. Stille og roligt.


Skrevet af: fisterolfert
Skrevet den: 16-December-2012 kl. 22:24
Var i dag inde og se Hobbitten i Bio Næstveds nye Dolby Atmos biograf.
Billede mæssigt skulle jeg lige vende mig til det nye look, som filmen får. Men må sige at især i action scener og scener hvor der sker meget, er det meget nemmere at overskue/fokusere og få alt med hvad der sker. Så selvom det kun var 2K så virkede den langt skarpere end andre 3D film jeg har set.

På lydsiden vil jeg lige nævne at det nye Dolby Atmos format er virkelig fedt. Lydbilledet er markant større end ved 7.1 har en ævne til at placere lyde meget tæt på dig. F. Eks en scene hvor dværgene ligger og sover bliver der snorket. Det lød virkelig som om det var min side mand i biffen der sad og snorkeded
Der var jo så også lige den her Dolby Atmos trailer før filmen. WOW tror jeg har set/hørt alle THX/Dolby og DTS trailers, men den der var alt overlegen. Så høj en detaljegrad, samtidig med så vanvittig lydstyrke og dynamik. Den trailer var nærmest hele billetprisen vær Glæder mig allerede til næste film i Dolby Atmos


Skrevet af: Kenzo85
Skrevet den: 16-December-2012 kl. 22:34
Oprindeligt skrevet af fisterolfert fisterolfert skrev:

Var i dag inde og se Hobbitten i Bio Næstveds nye Dolby Atmos biograf.
Billede mæssigt skulle jeg lige vende mig til det nye look, som filmen får. Men må sige at især i action scener og scener hvor der sker meget, er det meget nemmere at overskue/fokusere og få alt med hvad der sker. Så selvom det kun var 2K så virkede den langt skarpere end andre 3D film jeg har set.

På lydsiden vil jeg lige nævne at det nye Dolby Atmos format er virkelig fedt. Lydbilledet er markant større end ved 7.1 har en ævne til at placere lyde meget tæt på dig. F. Eks en scene hvor dværgene ligger og sover bliver der snorket. Det lød virkelig som om det var min side mand i biffen der sad og snorkeded
Der var jo så også lige den her Dolby Atmos trailer før filmen. WOW tror jeg har set/hørt alle THX/Dolby og DTS trailers, men den der var alt overlegen. Så høj en detaljegrad, samtidig med så vanvittig lydstyrke og dynamik. Den trailer var nærmest hele billetprisen vær Glæder mig allerede til næste film i Dolby Atmos
Har Næstved ikke en bio med 4k også?


-------------
Se mit udstyr her:
http://tinyurl.com/3lz9szc" rel="nofollow - Min Bio-tråd!


Skrevet af: fisterolfert
Skrevet den: 16-December-2012 kl. 22:38
Jo biocity har 4K men 3D film kan stadig kun vises i 2K.


Skrevet af: Kenzo85
Skrevet den: 17-December-2012 kl. 08:19
Oprindeligt skrevet af fisterolfert fisterolfert skrev:

Jo biocity har 4K men 3D film kan stadig kun vises i 2K.
Ahh ærgerligt, håbede lige på de havde hele pakken, men jeg kunne nu godt nøjes med 2k for at høre Dolby Atmos !


-------------
Se mit udstyr her:
http://tinyurl.com/3lz9szc" rel="nofollow - Min Bio-tråd!


Skrevet af: fisterolfert
Skrevet den: 17-December-2012 kl. 11:29
De har sådan set hele pakken når det kommer til 3D film. Da de ingen steder vises i 4K. Det kan ikke lade sig gøre endnu. Kun ved 2D film kan man sige at de ikke er helt opdateret. Men hvor jeg glæder mig til næste film i den sal:)


Skrevet af: Jwin
Skrevet den: 17-December-2012 kl. 15:42
Er der nogen der ved om brillerne til Real3D HFR er de samme som til "gammeldags" Real3D?

Jeg har lige modificeret 2 par briller, så der er ens polarisering i begge glas. Jeg har testet det på et LG tv og der vises et nydeligt 2D billede når man tager disse moddede briller på. Jeg kunne nemlig godt tænke mig at se fimen i HFR 2D.

J


Skrevet af: mkirkelund
Skrevet den: 17-December-2012 kl. 15:47
Jeg var inde og se Hobitten i Næstved bio i 3D HFR med Dolby Atmos vist via Dolby 3D. Det er en af de første gange jeg synes 3D ikke har været forstyrrende, men for mig var HFR meget ødelæggende. Synes det fjerner "magi'en" i filmen og får det hele til at virke kunstigt / eller over realistisk. Særligt i dialog scenerne virkede det som dårligt skuespil grundet den meget flydende bevægelser. Jeg håber personligt ikke at HFR vinder indtog medmindre man kan få det til at se mere "rigtigt" ud.


Skrevet af: T-Duck
Skrevet den: 17-December-2012 kl. 19:22
@kenzo85
min kone hørte osse snorken ved siden af hende i nykøbing f. Men der sov djævene ikke. Hehe


Skrevet af: Kenzo85
Skrevet den: 17-December-2012 kl. 20:57
Oprindeligt skrevet af T-Duck T-Duck skrev:

@kenzo85
min kone hørte osse snorken ved siden af hende i nykøbing f. Men der sov djævene ikke. Hehe
hmm

-------------
Se mit udstyr her:
http://tinyurl.com/3lz9szc" rel="nofollow - Min Bio-tråd!


Skrevet af: Sploink
Skrevet den: 26-December-2012 kl. 21:39
Var inde og se Hobitten igår med min kæreste. Jeg byder HFR velkommen og ser gerne flere film i det format.
3D i filmen er noget af det bedste jeg har set. Stod utroligt skarpt og det gav masser af dybde i billedet. Ikke at jeg syntes det bidrog med noget til filmen, men det fungerede uden at være ting som kommer flyvene ud i ansigtet.



Print side | Luk vindue