Print side | Luk vindue

Valg af lærred/gain

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Projektorer
Forumbeskrivelse: Projektor og lærred
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=118931
Udskrevet den: 26-December-2024 kl. 03:26


Emne: Valg af lærred/gain
Skrevet af: Willads
Emne: Valg af lærred/gain
Skrevet den: 08-Januar-2013 kl. 11:50
Hej!

Jeg har en Epson TW-3200 og er ved at lede efter et 120" lærred, men de kan fås med forskellig gain i henholdsvis grå (0,8 gain) og hvid (gain 1,0 eller 1,1) og jeg er meget i tvivl om hvad jeg skal vælge.

Rummet hvori projektoren kører om aftenen vil være praktisk taget mørklagt fordi anvendelse primært vil være i vinterhalvåret, men billedet skal selvfølgelig ikke være decideret ringe hvis jeg vælger at se en film en dag hvor der ikke er totalt mørkt udenfor.

Er der nogle der kan give mig et godt råd her ?


-------------
Pana:DP-UB424,Yamaha rx-a3070,Monacor STA-1000D, Epson:TW-7400,117" tab-tension,Earthquake højtalere:Fronter 2xTitan Tigris,Center 1xTitan Theia,Surround 4xAWS-602,loft 4xECS-8.0,subs 2xMinime P12v2



Svar:
Skrevet af: Precious
Skrevet den: 08-Januar-2013 kl. 12:40
Er du sikker på at TW3200 giver nok lys til et 120" lærred?

Hvad afstand har du imellem projektor og lærred?

Jeg overvejer selv 120" men tror jeg er nødt til at op i en TW6100 for at få et tilfredsstillende lys niveau. 

Hvis du har et helt mørklagt rum skal du gå efter gain 1.0. Et 1.0 gain gengiver lys kilden ens i hele rummet, hvis du går højere op i gain-level så er folk nødt til at sidde "lige" foran lærredet. Et andet handicap du får ved højere gain er hotspotting.

Går du ned i gain, så gengiver lærredet "mindre" lys.

Der står lidt mere her - dog på engelsk:

http://www.projectorcentral.com/projector_screens_gain.htm
A screen rated at 1.5 gain will reflect 50% more light as that from a white board, whereas a gray screen with an 0.8 rating will reflect 80% of the light from a white board.

Jeg ville gå efter gain 1.0 i et mørk lagt rum, men ville tage til genovervejelse om 120" er for stort til TW3200.


Skrevet af: Willads
Skrevet den: 08-Januar-2013 kl. 13:08
Hej

Jeg har kigget på projectorcentral.com og de anbefaler fL niveau mellem 12-22 men 16 fL som udgangpunkt. Hvis jeg tager Epson TW3200 med 120" og en afstand til lærredet på 3,56 m siger den fL 17 ved gain 0,8 og fL 21 ved gain 1,0 og fL 23 ved gain 1,1.

Jeg har mørkebrune murstensvægge, hvidt loft og relativt mørkt egetræsgulv i rummet.

Det  lærred jeg har kigget på fås med hhv gain 0,8 i gråt og 1,1 i mat hvidt.

Men et er teori og andet praksis og derfor spørger jeg om der er andre med en projektor ala min der har eksempelvis gain 0,8 og 120" som kan dele ud af deres erfaring :-)


-------------
Pana:DP-UB424,Yamaha rx-a3070,Monacor STA-1000D, Epson:TW-7400,117" tab-tension,Earthquake højtalere:Fronter 2xTitan Tigris,Center 1xTitan Theia,Surround 4xAWS-602,loft 4xECS-8.0,subs 2xMinime P12v2


Skrevet af: hunterSEG
Skrevet den: 18-Januar-2013 kl. 14:56
Hej, står selv overfor at skulle investere i projektor og lærred. Har fundet den projektor jeg vil have (BenQ W1070) mangler nu bare at finde lærred.

Hvor finder du lærred på gain 0.8. Synes selv jeg efterhånden har ledt nettet igennem uden at finde et. Skal siges jeg kigger efter rullelærred på 106 eller 120". 



Print side | Luk vindue