Bestilte en iPhone 5 hos Telia inkl. abonnement.
Ved modtagelsen konstaterede jeg, at den havde nogle af de omtalte ridser. Gik ned i den lokale Telia butik, som var enig i fejlen, og sendte den til TeleCare.
TeleCare godkendte den hurtigt som DOA, og den skulle derfor byttes.
Der går uger uden jeg hører mere. Rykker Telia og TeleCare. Telia siger jeg får en ny direkte fra TeleCare. TeleCare siger, jeg skal have en ny fra den lokale Telia Butik.
Efter dage med tovtrækkeri indrømmer Telia, at det er dem, der skal skaffe en ny iPhone 5 til mig. Men de har ingen p.t., da den er i restordre
Der går igen uger uden jeg hører noget. Kan se, at iPhone 5 er på lager i deres Web-shop, så jeg rykker igen - sur denne gang.
Efter et par dage ringer den lokale butik og siger de har en ny iPhone 5 til mig. Da jeg åbner pakken i butikken har denne iPhone også ridser.
Jeg nægter at modtage denne iPhone og siger til butikken, at jeg ikke gider mere, og at orden skal annulleres. Jeg kvitterer således ikke for modtagelse af en ny iPhone.
Nu sender Telia rykkere for 1. afdrag på telefonen med rykkergebyr osv. Når jeg klager over disse, påstår de, at de ikke kan se at ordren er godkendt annulleret, og at jeg derfor skal betale 1. afdrag. Men de kan samtidig godt se, at jeg ikke har modtaget en iPhone, så jeg vil få pengene tilbage på et tidspunkt, hvis jeg betaler.
Skal jeg ikke holdes fuldstændig skadesløs i denne sag og ikke betale noget som helst? Telia har ikke kunnet levere en iPhone til mig, og at de ikke har fået registreret en annullering kan da ikke gøre, at jeg skal betale 1. afdrag når de ikke har opfyldt deres del af aftalen og leveret en telefon. Jeg gider ikke have mine penge ude og svømme hos Telia i flere måneder før jeg kan få dem tilbage.
|