Det er ikke korrekt, grundfarverne er bestemt stadig rød, grøn og blå. Sort får du ved ikke at tilføre lys, hvid får du ved at tilføre både rød, grøn og blå samtidig. En projektor er stadig additive farver - subtraktive farver får du ved at lyse med alle farver (hvilket vi opfatter som "hvid"), og så trække nogle farver fra, dvs. at overfladen kun reflekterer nogle farver. Lærredet er hvidt, og reflekterer alle farver (gode og dårlige lærreder gør så dette med forskellig præcision). Vi laver billedet ved at tilføre rød, grøn og blå - additive farver.

Med andre ord, det er korrekt at der er forskel på de grundlæggende principper, men forskellen ligger ikke i additive vs subtraktive farver. Video gengivelse er per definition additive farver, hvor vi - principielt - starter med Rød, Grøn og Blå, og lægger dem sammen efter behov (Sharp synes så at gul også skal være en grundfarve af uransagelige årsager, men det er en anden historie...). 

Hvis vi forudsætter at lokalet er 100% mørklagt, så ser et lærred sort ud, indtil vi tilfører lys fra projektoren - sort = ingen lys. Jo mere lys der falder ind fra lokalet, jo ringere vil oplevelsen af sort i billedet være, projektoren kan ikke gøre billedet mørkere end der er på lærredet når projektoren er slukket. Rent principielt er udgangspunktet derfor IKKE hvid, men sort! Det er væsentligt at forstå. Additive farver: Vi starter med ingenting, og så tilfører vi noget. Dette "noget" kommer så bare ikke kun fra projektoren, men også fra rummets belysning.

Et TV - hvadenten det er et LCD, plasma, CRT, bagprojektion eller noget helt tredje, er lidt anderledes. Det er stadig Rød, Grøn og Blå, og udgangspunktet er stadig additive farver, som sagt. Hvis vi tager det samme 100% mørklagte rum, og antager at skærmen har uendelig kontrast (hvilket den aldrig helt har i praksis - endnu - men det er mindre vigtigt for forståelsen). Hvis rummet er mørkt, og skærmen ikke leverer noget lys, så er billedet sort - præcist ligesom lærredet. Hvis vi skal lave hvid, så tilfører vi igen både rød, grøn og blå. Væsentlig detalje: Hvilken farve skærmen har når du ser den i et lyst rum, er under disse forhold FULDSTÆNDIGT LIGE MEGET! Igen en væsentlig detalje at forstå - hvis vi hverken tilfører lys fra rummet eller fra panelet, så vil billedet være SORT - der er jo ingen lys. Uden lys, ingen farver.

Så kommer vi til det sjove: Hvorfor ser nogle skærme mere sorte ud end andre, når der er lys i rummet? Varierende fra helt hvidt på et lærred, til helt sort på nogle TV? Det har faktisk INGENTING - direkte - at gøre med hvor lyset kommer fra. I rigtigt gamle dage fandtes der billedrørs-tv der var så lysegrå at de sikkert var lysere end de mørkeste grå lærreder. Det store clou at forstå dér, er at hvis rummet er 100% sort, så medfører dette i sig selv INGEN begrænsning i hvor sort du kan lave. Du kan lave 100% sort på et helt hvidt lærred, og du kan lave 100% sort på en lysegrå CRT.

Dét der afgør om skærmen - uanset teknologi - ser hvid, grå eller sort (eller grøn eller blå eller gul eller...) ud, er udelukkende hvordan den reflekterer lyset fra rummet. CRT og plasma arbejder ved hjælp af fosfor, som har den egenskab at det lyser op når du fyrer elektroner på det. Det reflekterer imidlertid også noget lys, og derfor ser fosfor i sig selv ikke sort ud. Det er ikke noget problem i et helt mørklagt rum, men er der lys i rummet, skal vi have stoppet denne reflektion. Det gøres på forskellige måder, antirefleksbehandling af overfladen, grafit (som er meget sort) mellem de enkelte pixels, osv.

LCD paneler reflekterer i sig selv ikke nær så meget lys som fosfor'et i CRT og plasma, men er til gengæld generelt ikke helt så gode til at lade være med at lyse selv. Det er helt grundlæggende derfor at CRT og plasma generelt har bedst sort i mørke rum, mens LCD generelt har bedst sort i lyse rum. CRT og plasma har godt nok i sig selv typisk bedre sort, men de reflekterer mere lys fra rummet.

Og så kommer det RIGTIGT sjove : Sorte (eller bare mørke) lærreder. Som en anden skrev ovenfor, så virker SI lærreder (som såvidt jeg ved er DNP produceret på licens) ved kun at reflektere lys fra en bestemt vinkel. Det betyder kort sagt, at lyset fra projektoren reflekteres, mens lyset fra lamper fra skarpere vinkler ikke reflekteres. Derfor ser lærredet sort ud, hvis du har lys i rummet som kommer fra en vinkel langt fra projektoren. En sidebemærkning, hvis projektoren hænger på en hvid væg, og der er meget lys i rummet, vil reflektionerne fra den hvide væg udvaske billedet. Hvis man vil have systemet til at være rigtigt effektiv, kan man derfor med fordel have en mørk væg (eller gardiner osv) bag projektoren. Det væsentlige at forstå er, at selv om lærredet under visse forhold ser sort ud, så er grundprincippet i hvordan lyset og billedet opstår, fuldstændigt det samme som på et hvidt lærred.

Men der findes faktisk en anden måde at lave et sort projektor-lærred på, og uden at have set det, så har jeg indtryk af at det er dét LG gør med det lærred der følger med deres nye laser-projektor. I stedet for at udelukke lys fra en bestemt vinkel, så udelukker man lys med en bestemt bølgelængde (forskellige farver = forskellige bølgelængder). Ved meget præcist kun at reflektere lige præcist dén Røde, Grønne og Blå farve som projektoren udsender, kan vi sørge for at vi næsten kun reflekterer lyset fra projektoren, og ikke lyset fra rummet. Hvis vi kan udelukke f.eks. 90 eller 95% af de bølgelængder øjet kan se, så svarer det faktisk til at skrue 90 eller 95% ned for lyset i rummet, mht. hvor meget lys der er på lærredet. Men fordi resten af rummet stadig er lyst, ser lærredet nu mere eller mindre sort ud. Denne teknik kræver en lyskilde i projektoren som er meget præcis og stabil - og det er nøjagtigt hvad man har med en laser. Derfor kan det lade sig gøre med en laser projektor, at lave et lærred som i praksis ser sort ud, men som rent faktisk kan generere farven hvid - fordi øjet opfatter Rød, Grøn og Blå samtidig som hvid, hvis det blandes i det rette forhold.

Dét jeg ikke kan udtale mig om i denne forbindelse, fordi jeg endnu ikke har set det i praksis, er så om denne overflade medfører nogle andre ulemper, såsom hotspotting, sparklies osv., og derfor venter jeg med at udråbe det til verdens 8. vidunder, indtil jeg har set det i praksis.