Print side | Luk vindue

Hvilken af disse to er bedst?

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Projektorer
Forumbeskrivelse: Projektor og lærred
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=121478
Udskrevet den: 25-December-2024 kl. 17:02


Emne: Hvilken af disse to er bedst?
Skrevet af: Nico86dk
Emne: Hvilken af disse to er bedst?
Skrevet den: 19-Marts-2013 kl. 21:38
Hej.

Jeg skal finde mig en god Full HD projektor, som kan bruges til hjemmebio og spillerum. Jeg har forsøgt at læse mig til det man bør vide om projektorer og har egentligt udpeget testvinderen BenQ W1200, som den der passer bedst til mit budget og behov. Jeg er dog i tvivl om, hvad BenQ´en kan, som konkurrenten Crea X15-V2 ikke kan. Ud fra specs. ser det umiddelbart ud som om Crea X15-V2 er den bedste og den koster næsten det halve:

Crea X15-V2 - 4.995,- --> http://www.cinema-shop.dk/crea-x15v2-p-1574.html?osCsid=9e5uia150er79rivsv3ag905h5

BenQ W1200 - 8.861,- --> http://www.cinemagic.dk/shop/benq-w1200-dlp-projektor-153237p.html

Kan I hjælpe mig med en forklaring? Tongue

Nicolai





Svar:
Skrevet af: kaizer
Skrevet den: 19-Marts-2013 kl. 22:50
Helt sikkert W1200.

Crea'en er så vidt jeg ved en no-name kinesisk projektor der ikke er pengene værd. Den er heller ikke Full HD, men har en opløsning på 1280 x 768. At den kan modtage Full HD er ikke det samme som dens opløsning. Desuden skal du ikke lade dig narre af snak om LED projektorer til så lav en pris. Man skal langt, langt højere op i pris for at få LED projektor det fungerer.


Skrevet af: Precious
Skrevet den: 20-Marts-2013 kl. 07:37
100% enig med Kaizer.


Skrevet af: hunterSEG
Skrevet den: 20-Marts-2013 kl. 09:16
Undskyld jeg blander mig.

Jeg ville helt klar kigge på BenQ W1070 er en noget nyere model end W1200, dermed dog ikke sagt W1070 er bedre. Har selv lige købt en, og er meget glad for den. 

Ulempe: Den larmer nok mere.
Har ikke picture in picture

Fordele: vertikal lens shift
3d
Længere lampe liv.
Koster mindre ca. 6.500

Fordel/ulempe: laver et meget stort billede på kort afstand.


Skrevet af: Naiera
Skrevet den: 20-Marts-2013 kl. 14:01
Generelt er Cinema-Shop.dk en fup-butik. Du får sikkert dine varer, men det er noget opreklameret, billigt lort de sælger.


Skrevet af: Nico86dk
Skrevet den: 20-Marts-2013 kl. 20:54
Okay tak for jeres svar Big smile Det bekræfter jo så fint det, at det var "for godt til at være sandt" med sådan en discount projektor.
HunterSEG: Det foreslag du kommer med er måske ikke helt dumt... Jeg vil hellere betale lidt mere og få en ordentlig projektor, men det ville ikke gøre noget hvis man kunne få en der var lige så god som W1200, men lidt billigere. 

Så hvad mener folkens så om det - kan jeg lige så godt købe W1070 ?
Hvad er picture in picture?


Skrevet af: palle2612
Skrevet den: 20-Marts-2013 kl. 21:28
http://www.hifiklubben.dk/produkter/tilbudstorvet/?stockID=427
8000 for W1200 i aabenraa


-------------
65” LG G1
Marantz Cinema 60 AV-Reciever
Dune HD Pro 4K
Monitor Audio surround
Phase Linear Aliante 12" LTD Sub. Earthquake ME320 sub plate amp


Skrevet af: hunterSEG
Skrevet den: 20-Marts-2013 kl. 22:31
Det var så lidt.

Her review af begge BenQ, synes siden er super, er meget grundig. Der er også review af mange andre projektorer derinde.

http://www.projectorreviews.com/benq/w1070/index.php - http://www.projectorreviews.com/benq/w1070/index.php

http://www.projectorreviews.com/benq/w1200/index.php - http://www.projectorreviews.com/benq/w1200/index.php

Ellers vil jeg ikke rådgive så meget, da BenQ W1070 er min første projektor, og jeg er helt ny inden for feltet, og eftersom jeg har købt en 1070, så synes jeg selvfølgelig den er verdens bedste til prisen :)

God læsning og er næsten sikker på, at du vil undre dig over, hvorfor du ikke har fået en projektor før nu, når den engang er købt.

Ps.
Husk nu ikke for lille lærred. 


Skrevet af: Nico86dk
Skrevet den: 20-Marts-2013 kl. 23:40
Hehe tak for links. Det må jeg lige få kigget lidt på i morgen. Men bare det er Full HD, god lumen, god kontrast og et anerkendt mærke så kan jeg godt leve med at den larmer lidt mere for de penge jeg spare :)

Hehe det lyder godt...jeg har også ville have en hjemmebio i flere år, men skulle først lige have huset til det :) - det er så omsider ved at være bygget nu, så nu er det endelig ved at være tid! Glæder mig helt vildt. Men derfor er det sgu også vigtigt man ikke fortryder sit køb.

Jeg har bare forestillet mig et 100" lærred. Hvilken størrelse kører du med?


Skrevet af: hunterSEG
Skrevet den: 21-Marts-2013 kl. 10:38
Glad for at kunne hjælpe lidt.

Har et 110" lærred. Sidde afstand er lidt over 3,5 meter. Det er fint, men så skal det heller ikke være større synes jeg. 
Det er her fordel/ulempen kommer ind med 1070. Med et 110" tommer lærred kan projektoren max komme 3,7 meter væk. 
Så vis du som mig gerne vil have at projektoren hænger tæt på væggen, så skal man lige tænke over afstandene, lærred størrelse, om lærredet også skal hænge tæt på en væg, lys mm.

Bruger denne side til afstandsberegning

http://www.projectorcentral.com/BenQ-W1070-projection-calculator-pro.htm - http://www.projectorcentral.com/BenQ-W1070-projection-calculator-pro.htm


Skrevet af: Precious
Skrevet den: 21-Marts-2013 kl. 11:19
Du bør lige kort kigge på Epson TW5910 nu du er i gang med den store analyse.


Skrevet af: Nico86dk
Skrevet den: 21-Marts-2013 kl. 11:30
Okay super med beregneren. Jeg frygter jo at rummet er for lille. Men er det rigtigt forstået at hvis rummet er 339 cm langt, så sætter jeg afstanden mellem projektor og lærred til 300 cm og så passer det faktisk med 100" lærred iflg. beregneren ? 
 
 
Og er det skidt at den skriver "Recommended image brightness for rooms with ambient light" ved de mål ?


Skrevet af: Nico86dk
Skrevet den: 21-Marts-2013 kl. 11:36
Precious: Den ser også god ud jf. specs. Prisen er jo så også omkring det samme som W1200. Men det er ikke en DLP, men LCD projektor. Nu blev der nævnt i starten at LED i denne prisklasse skulle man holde sig fra, hvordan er det med LCD ? Har det ikke også noget med rummet at gøre - om det fx. er et lille mørkt rum eller stort lyst rum ?


Skrevet af: Mr. Claude
Skrevet den: 21-Marts-2013 kl. 12:09
http://www.hifiklubben.dk/produkter/tilbudstorvet/projektorer/?stockID=440
6500kr Helt ny. Det er forgængeren og 95% lige så god. Gratis lærred medflg.


Skrevet af: Supergris
Skrevet den: 21-Marts-2013 kl. 12:17
LCD kan du roligt købe. Mht. støj er de som regel meget bedre, hvilket jeg synes ikke er en faktor, man skal glemme...
Jeg har ikke sammenlignet billedet på de nævnte modeller, men jeg kører selv med en Epson TW 3200. Den har nu kørt 4200 timer på samme pære, og jeg har været mere end tilfreds med den.
Hvad du vælger er smag og behag...
Husk at tage afstand og størrelse på lærred med i betragtning.
Mange DLP har problemer med, at vise et stort nok billede, hvis du ikke kan placere projektoren bag siddepositionen. 
1070´eren er en undtagelse, da den kører med short throw ratio...
Hvis man sidder ca. 1,5 gange bredden på lærredet fra billedet ved et 16 : 9 lærred, er det ikke helt tosset, men prøv et par dage på din væg, inden du køber et lærred...


Skrevet af: Naiera
Skrevet den: 21-Marts-2013 kl. 13:25
Oprindeligt skrevet af Mr. Claude Mr. Claude skrev:

http://www.hifiklubben.dk/produkter/tilbudstorvet/projektorer/?stockID=440
6500kr Helt ny. Det er forgængeren og 95% lige så god. Gratis lærred medflg.


Et rullelærred til 1500,- kan sgu ikke være meget værd.


Skrevet af: Precious
Skrevet den: 22-Marts-2013 kl. 07:57
Mit problem med DLP er regnebue farver ... 

Hvis man kan se dem, så bliver man lynhurtig træt af DLP. Det skal lige tilføjes at jeg ikke har set de "nyere" generationer af DLP projektorne, men de ældre modeller var et mareridt.

Det problem får du ikke med LCD, men her bliver du så ramt af andre svagheder :)


Skrevet af: Nico86dk
Skrevet den: 22-April-2013 kl. 20:38
Oprindeligt skrevet af Naiera Naiera skrev:

Oprindeligt skrevet af Mr. Claude Mr. Claude skrev:

http://www.hifiklubben.dk/produkter/tilbudstorvet/projektorer/?stockID=4406500kr Helt ny. Det er forgængeren og 95% lige så god. Gratis lærred medflg.


Et rullelærred til 1500,- kan sgu ikke være meget værd.


Mr. Claude: Nu har jeg endelig bestilt min projektor og det endte selvf. med at blive en der kostede lidt mere end jeg havde budgetteret med. Så har jeg fundet et loftophæng og et lærred, som jeg nu vil til at bestille. Det lærred jeg har tænkt mig at købe er et 108", 16:9 manuel rullelærred fra Elgiganten ( http://www.elgiganten.dk/product/tv-radio/projektor-og-projektorlarred/MOUNTCS108M/medie-mount-cinema-escreen-108-mountcs108m - http://www.elgiganten.dk/product/tv-radio/projektor-og-projektorlarred/MOUNTCS108M/medie-mount-cinema-escreen-108-mountcs108m ). Hvorfor kan lærredet ikke være et sted at spare penge...? Du skriver at det ikke kan være meget værd med et lærred til 1500 kr., men hvis den har størrelsen og formatet man skal bruge er det så ikke godt nok??


Skrevet af: Bruger udmeldt 35
Skrevet den: 23-April-2013 kl. 11:36
problemet med de billige lærreder er ofte hotspotting ( glimmer i billedet ), og værst af alt er at de bølger og buer som èn i helvede..
det er ikke til at holde ud at se en film hvis der er buler på lærred så billedet bliver "strukket" visse steder..
 
jeg har et fastramme lærred efter utallige forsøg med diverse billige rullelærreder, alle med samme dårlige oplevelse..
hvis du ska ha rullelærred skal det i min verden være med Tabtension..



Print side | Luk vindue