Tak for de fine bud, sjovt som tråden kunne være komplet ignoreret i et par måneder og nu vælter det så ind.. 
itema.dk synes jeg ikke lige jeg kan se skulle løse mine behov, det ligner mere sådan en pro løsning hvor jeg udliciterer driften af min edb, det er ikke lige den vej jeg er interesseret i.
Synology løsningen ser interessant ud, men kræver den ikke at jeg anskaffer mig en Synology NAS før det virker? Jeg har allerede en server der kører helt fint, så jeg savner ikke ny hardware.
Bittorrent Sync ser rigtigt spændende ud, men jeg synes den kører ret langsomt. Jeg prøvede at udveksle filer mellem to maskiner på mit lan og den brugte en hulens tid på at indeksere filerne inden den overhovedet gik igang. Jeg stak den sådan en mappe med 15 GB fotos og der brugte den en lille time på at indeksere inden der overhovedet var klar til at overføre til den anden maskine. Jeg har dog kun lige testet kortvarrigt, så det kan sagtens være noget opsætning der er kikset/jeg har misforstået.
Wuala ser rigtigt interessant ud, jeg kan dog ikke lige lure hvordan jeg kan få adgang til mine data fra en webclient når de siger at data krypteres allerede inden de ryger op til wuala?
Lige pt. bruger jeg en kombination af TeamDrive og CrashPlan til sync og backup. Teamdrive laver sync af filer mellem min desktop og laptop og gemmer en krypteret kopi på serveren. Planen er at CrashPlan efterfølgende skal skovle de krypterede data afsted til min kammerats server og at han bruger CrashPlan til at have en fjernbackup på min server.
Det lidt kringlede er, at hverken TeamDrive eller CrashPlan kan tage backup af sine egne krypterede data.
Opsætningsmæssigt er det nemt at nøjes med CrashPlan. Jeg kan sætte mine maskiner til både at lave backup til min server og til min kammerats server, men jeg gider ikke rigtigt skulle vente på at mine maskiner skovler backups ud af min internetforbindelse mens jeg bruger maskinerne. Jeg synes det er meningsløst at bruge båndbredde på det i "prime time" mens jeg har brug for min internetforbindelse til så meget andet.
Planen er derfor, at mine maskiner skal lave bakup kun til min egen server og min server skal så sættes op til at fyre en kopi af de backuppede data videre til min kammerats server i løbet af natten. Det optimale ville være at crashplan på min desktop og laptop sender en backup til crashplan på min server og crashplan på min server sender en backup af backuppen videre til crashplan på min kammerats server efter kl 3 om natten når hverken jeg selv eller min kammerat bruger vores internetforbindelser til andet. MEN som sagt kan crashplan ikke sende en backup af crashplan data videre, øv.
Teamdrive har samme problem, den gider heller ikke sende en backup af backuppen videre.
Heldigvis kan crashplan godt sende en backup videre af teamdrives backup, så lige pt. bruger jeg som sagt teamdrive til at lave backup fra min desktop og laptop over på min server og crashplan til at sende teamdrives backupdata videre til min kammerat, det fungerer.
Nu er hurdlen så hos min kammerat, idet han har mere data end teamdrive tillader man tager backup af, med mindre man registrerer både klient og serverdelen, hvilket vil sige en tussebasse om året.
Nu er jeg derfor igang med at lede efter noget software der kan tage backup af nogle data på min kammerats win7 maskine over på hans whs 2011 server, således at crashplan på hans server kan sende dem videre til min server i nattens mulm og mørke. Altså noget software der kan foretage en automatisk og rent lokal backup. Kryptering er ikke væsentligt da crashplan krypterer inden der ryger data videre ud af huset.
Jeg overvejer lidt at installere serverdelen af owncloud på hans server og bruge en registreret teamdrive klient (ca. 250 kroner) til at lave den lokale backup. Crashplan kan så efterfølgende kryptere ownclouds datamappe og lægge en kopi på min server.
Nogen der har en god og gerne simpel ide til "sync indholdet af de her mapper over på min server" når nu det ikke må være crashplan der gør det og teamdrives serverdel er for dyr når der er tale om over 10 GB data?
|