Print side | Luk vindue

Snydt af justcloud.com - har brug for hjælp!

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Generelle emner
Forumnavn: PC hardware & software
Forumbeskrivelse: Hardware & software, men ikke HTPC
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=122280
Udskrevet den: 24-Februar-2025 kl. 13:58


Emne: Snydt af justcloud.com - har brug for hjælp!
Skrevet af: fjollekongen
Emne: Snydt af justcloud.com - har brug for hjælp!
Skrevet den: 14-April-2013 kl. 20:16
Hej, 

Jeg var nok lige hurtig nok ude, da jeg ville købe et online clouding storage abonnement. Jeg læste anmeldelser af justcloud.com som alle var gode. Jeg meldte mig til den frie trial periode, og blev straks mistænksom da jeg havde installeret software og lavet online bruger. Jeg nåede heldigvis ikke at overføre penge, men jeg kan ikke få lov at slette min bruger/konto. Jeg er ikke en com-ørn, og er bange for, at de har adgang til min pc. Håber meget på hjælp!

fjollekongen



Svar:
Skrevet af: Brixen
Skrevet den: 14-April-2013 kl. 20:25
Første hit på google:
http://www.bit-tech.net/blog/2013/01/23/just-cloud-is-a-terrible-backup-service/

Kan du ikke afinstallere programmet? Så skulle der ikke ske noget, selv om din konto er aktiv.


-------------
Venlig hilsen
KB


Skrevet af: fjollekongen
Skrevet den: 14-April-2013 kl. 20:31
Jeg har afinstalleret softwaren, men jeg kan ikke lukke min bruger. Der er ikke noget sted man kan trykke/klikke!! 

Hvis jeg søger på justclouds q&a så findes de knapper de hentyder til ikke. Det er meget frustrerende. Når jeg er på min bruger (online) kan jeg se min computer med det rigtige computernavn under "my devices". Jeg kan ikke slette det fra kontoen, og det er dette jeg er nervøs for!


Skrevet af: Brixen
Skrevet den: 14-April-2013 kl. 20:37
Oprindeligt skrevet af fjollekongen fjollekongen skrev:

Jeg har afinstalleret softwaren, men jeg kan ikke lukke min bruger. Der er ikke noget sted man kan trykke/klikke!! 

Hvis jeg søger på justclouds q&a så findes de knapper de hentyder til ikke. Det er meget frustrerende. Når jeg er på min bruger (online) kan jeg se min computer med det rigtige computernavn under "my devices". Jeg kan ikke slette det fra kontoen, og det er dette jeg er nervøs for!


Deres software har oprettet din computer online, men jeg tror ikke der er nogen forbindelse når du har fjernet softwaren. Men jeg ved ikke nok til at være sikker.



-------------
Venlig hilsen
KB


Skrevet af: fjollekongen
Skrevet den: 14-April-2013 kl. 20:40
Jeg har sendt en mail til dem, men andres erfaringer er ikke gode. Jeg må se tiden an, eller købe ny computer og skifte identitet...


Skrevet af: Brixen
Skrevet den: 14-April-2013 kl. 20:44
Oprindeligt skrevet af fjollekongen fjollekongen skrev:

Jeg har sendt en mail til dem, men andres erfaringer er ikke gode. Jeg må se tiden an, eller købe ny computer og skifte identitet...


Du kan vel ændre computernavn og adgangskode + ændre IP-adresse.

Men hvorfor googlede du dem ikke først?
Jeg synes alle alarmklokker ringer, når jeg ser deres hjemmeside. INGEN logoer på anmeldelser er klikbare, og de lover UBEGRÆNSET gratis backup.



-------------
Venlig hilsen
KB


Skrevet af: claus_jac
Skrevet den: 14-April-2013 kl. 20:44
men eftersom du ikke har nogen klient på din maskine er der heller ikke nogen forbindelse fra serveren/cloud til din maskine. og ja - den kan "se" navnet på din maskine, men dette er efterladenskaber. hvis du bare lader den være fremover sker der absolut intet - for at de kan få adgang til din maskine SKAL du have klienten installeret og bruge dit login og pass. og når der ikke er nogen klient er der ingen måde at få forbindelse til din maskine på.

Prøv at kigge på crashplan i stedet for. er mere "backup" end bare en folder i skyen.
men har man en nas der kan installeres en lille webserver på, så kan jeg anbefale man lige prøver at kigge på owncloud.org som en mulighed også :-)


Skrevet af: fjollekongen
Skrevet den: 14-April-2013 kl. 20:46
Jeg forstår ingen ting. Det er fagsnak af uhørt høj kaliber :-)

Hvad er det du siger jeg kan gøre?


Skrevet af: fjollekongen
Skrevet den: 14-April-2013 kl. 20:47
Jeg google "justcloud review" og fik en masse fine reviews. Som sagt, så er jeg ikke en it-ørn, og jeg syntes at det så ok ud. jeg ved bedre nu...


Skrevet af: Brixen
Skrevet den: 14-April-2013 kl. 20:55
Oprindeligt skrevet af fjollekongen fjollekongen skrev:

Jeg google "justcloud review" og fik en masse fine reviews. Som sagt, så er jeg ikke en it-ørn, og jeg syntes at det så ok ud. jeg ved bedre nu...


Det ser ud som om de fleste review er falske, men de ser ægte ud ved første øjekast.





-------------
Venlig hilsen
KB


Skrevet af: antilles
Skrevet den: 15-April-2013 kl. 09:57
Oprindeligt skrevet af fjollekongen fjollekongen skrev:

Jeg forstår ingen ting. Det er fagsnak af uhørt høj kaliber :-)

Hvad er det du siger jeg kan gøre?

Du skal afinstallere klienten på din PC. Det er dén som justclouds server taler med og uden den, så har de heller ikke adgang til din PC. 

Hvis du stadig er nervøs, så formatér din PC (gen installer windows) så er du sikker på at en evt. bagdør er fjernet. Men igen det er et ekstremt skridt, som med 99,9% sikkerhed ikke er nødvendig.


Skrevet af: claus_jac
Skrevet den: 15-April-2013 kl. 09:57
du skal ikke være bekymret over at du ikke kan slette din bruger på justcloud.com - for at synkronisere skal du jo enten logge ind via deres hjemmeside ELLER bruge en applikation du har installeret. hvis du ikke har installeret nogen klient eller logger ind via deres hjemmeside, så er det jo ligegyldigt med dem. du er i sikker havn med mindre du har givet dem dine kreditkortoplysninger!

Owncloud er din egen "cloudløsning" ala dropbox som eksempelvis kan installeres på en NAS et eller andet sted i verden. (enten hos dig selv hvis du ønsker at kunne tilgå data fra et hvilket som helst sted, noget familiemedlem/ven/bekendt så du får det udenfor huset som du også kan tilgå fra et hvilket som helst sted.) HVIS det bare er ren backup, så brug en ren backupløsning som crashplan, mozy eller amazon glacier http://aws.amazon.com/glacier/ (glacier er til arkivering, så du skal betale hvis du vil tilgå data igen, så det kan bruges som ekstern backup i forhold til hvis du eksempelvis har en NAS - søg på det hvis du ikke ved hvad det er! - hvor du normalt lægger alle dine billeder/dokumenter)


Skrevet af: fjollekongen
Skrevet den: 15-April-2013 kl. 12:09
Tak for et brugbart svar.

Jeg har en dropbox i forbindelse med mit arbejde, som jeg har alle documenter på. Min pc er derfor temmelig tom, pånær billeder af børnene og familien som jeg gerne vil have gemt i skyen. Hvad fortrækker vi der?


Skrevet af: Hans j
Skrevet den: 15-April-2013 kl. 12:19
Jeg fatter slet ikke man kan finde på at lægge sin backup ud på nettet, så kan de finde på nok så mange smarte ord som cloud, man afleverer sine data til fremmede. Det er rystende man har sådan en autoritetstro.


Skrevet af: strandvasker
Skrevet den: 15-April-2013 kl. 14:49
Oprindeligt skrevet af Hans j Hans j skrev:

Jeg fatter slet ikke man kan finde på at lægge sin backup ud på nettet, så kan de finde på nok så mange smarte ord som cloud, man afleverer sine data til fremmede. Det er rystende man har sådan en autoritetstro.
Du har ret, det er bedre hele lortet dør den dag der er strømspike i dit hjem.. Wink

Der findes en bunke forskellige cloudløsninger, nogle sikrere end andre.

På dropbox lægger du dine filer op ukrypteret. Det kan være praktisk hvis du har brug for at tilgå dine filer fra en computer hvor du ikke har mulighed for at installere dropbox klient, så kan du bare nappe filerne fra en browser. Sikkerheden er lav og folkene bag dropbox har fri adgang til dine data. 

Owncloud minder i brug om dropbox, blot med den forskel at du installerer serverdelen på din egen server. Tingene ligger stadig ukrypterede, men nu på en server du har kontrol over i stedet for en server som et eller andet firma stiller til rådighed. Hvis du vil kan du installere owncloud på din nas uden at åbne op for internettet, så har du din egen, private "dropbox løsning" hjemme hos dig selv. Du kan åbne porte i din router så du kan tilgå nas'en udefra, men så slækker du igen på sikkerheden. Alternativt kan du installere owncload på lejet serverplads ude i byen, men så er du tilbage ved at dem der ejer serveren i princippet kan kigge med da de filer du uploader er ukrypterede.

Crashplan krypterer tingene på din maskine inden de bliver sendt ud af huset. I stil med owncloud kan du vælge at bruge crashplan rent lokalt til at lave backup mellem dine egne computere. Du kan også udveksle backupplads med en kammerat så du lægger en krypteret backup af dine data hos ham og han lægger en krypteret backup af sine data hos dig. Du slipper for at det er en fremmed der holder din backup for dig, du kan vælge en du stoler på og tingene er som sagt krypterede så han ikke kan rode rundt i dine kærestebreve til konen. Endelig kan du vælge at lægge din krypterede backup op på crashplans servere mod passende betaling. 
I modsætning til fx. dropbox og owncloud dur crashplan (som jeg har forstået det) ikke til at synkronisere foldere mellem flere computere, forstået på den måde, at du vist ikke kan få crashplan til at sørge for at c:\mp3 på din computer altid indeholder det samme som c:\mp3 på konens - crashplan lægger en krypteret backup over i stedet, ikke decideret synkronisering.

Teamdrive er et mix af tingene. Du kan installere Teamdrives serversoftware på din egen server/nas hvis du vil holde tingene lokalt. Du kan også vælge at have serveren kørende "ude i byen" eller bruge Teamdrives servere mod betaling. Klientsoftwaren krypterer data inden de ryger til serveren, men i modsætning til crashplan kan du bede klienter på forskellige computere dekryptere samme data fra serveren, dvs. du kan fx. synkronisere din og konens musiksamling samtidigt med at du har en krypteret backup på serveren.

Løsningerne løser forskellige opgaver.

Dropbox er i min verden fin til at dele et par feriebilleder med moster Oda, det er hurtigt og nemt. Ville jeg nogensinde bruge Dropbox som egentlig backup af mere følsomme data? Hell no!

Ownclouds styrke er, at du kan få meget plads online billigt. Svagheden er, at den ligesom dropbox er ukrypteret, dvs. følsomme data er no go efter min mening.

Crashplan giver mulighed for at lave backups lokalt, hos folk du stoler på eller på en server ude i byen. Alle data er krypterede, så i princippet kan der opnås ret god sikkerhed. Dur ikke til at dele feriefotos med, da de i sagens natur er krypterede.

Teamdrive giver også mulighed for at lave backup lokalt, hos en kammerat eller på en server efter eget valg ude i byen. Alle data er krypterede, dvs. sikkerheden er iorden og i modsætning til Crashplan kan du også bruge Teamdrive til at synkronisere foldere på dine computere. Igen dur det ikke at share feriebilleder da alt er krypteret.

Du kan naturligvis også lave en kombination, fx. bruge Teamdrive installeret på din lokale server til at lave lynhurtig backup og synkronisering af din computere, og så lade dropbox lave en kopi i skyen af de krypterede data på Teamdrive serveren så du kan genskabe din Teamdrive server hvis lynet en dag slår ned i dit hjem og rister både server og computere. Eftersom dataene på Teamdrive serveren allerede er krypterede gør det ikke noget at Dropbox ikke krypterer yderligere.


Skrevet af: pinkytk
Skrevet den: 15-April-2013 kl. 16:21
Oprindeligt skrevet af Hans j Hans j skrev:

Jeg fatter slet ikke man kan finde på at lægge sin backup ud på nettet, så kan de finde på nok så mange smarte ord som cloud, man afleverer sine data til fremmede. Det er rystende man har sådan en autoritetstro.





Print side | Luk vindue