Men smag og behag

Hilsen michael 

Filmen omhandler Hvidstensgruppen og dens "liv" og dens virkelighed. Jeg ved ikke om man havde forestillet sig en actionfilm. 

Jeg synes den er god.

Og det som nogle de andre skriver , følelser osv osv , prøv at sætte jer ind i det de gennemgår.

Og nu er det jo ikke en US produceret film , men en virkelig historie.

Jeg har bogen : Mustard Point , IKKE Hvidstengruppen , for det er ikke den rigtige , jeg kunne ikke ligge bogen til side , så 3 timer og den var læst , rigtig spændende , vil nok anbefale at læse den først og så se filmen.

Så JA , se den .

 

 

Stein

 

 

NEMLIG

 

 

Stein

Af nyere film omkring besættelsestiden og dermed involverede modstandsgrupper, kan nævnes to forskellige genrer og to forskellige "arbejdsområder". Vi har Flammen og Citronen ( Holger Danske gruppen ), vel nærmest som agenter i felten, og som beretning langt mere actionpræget. Denne gruppe / personer stod for sabotage, likvideringer osv.

Hvidsten gruppen havde et helt andet formål/arbejdsområde, end de før omtalte. Deres primære opgave var modtagelse af sprængstof, våben og ammunition nedkastet af engelske fly. Disse modtaget "varer" blev herefter fordelt til sabotagegrupperne ( i Jylland ).

Som et historisk "dokument" giver det god mening, at se begge film, men Hvidstengruppen er ikke action ( som Flammen og Citronen ), vel nærmere en fortælling om "logistikken" bag sabotagegrupperne. Men konsekvenserne var de samme for alle grupper, ved afsløring stod den sidste tur til Ryvangen på billetten. 

Beklager, du har stadig intet fattet omkring Hvidstens Gruppen. Filmen har haft til formål at gengive gruppens eksistens, dens mission, dens tragedier og for nogen deres endeligt. Den er så fremragende fortalt, at selv nulevende som efterkommere efter medlemmer af Hvidstens Gruppen har sagt ok for filmen. At kalde det følelsesporno er direkte en hån mod de mennesker og deres familier der gennemgik historien - og som filmen netop skildre så fremragende.

Og filmen beskæftiger sig netop ikke som en at de sorteste perioder af Danmarks historie, men en af de stolteste, i det mindste for modstandsbevægelsen.

Jeg tror bare at du skal holde dig til amerikanske film

Enig.

Synes det er en fantastisk god film med den helt rette stemning der gør sig gældende netop når det kommer til emnet frihedskæmpere og anden verdenskrig. Den har en tilpas melankolsk måde at skildre det som de personer gik igennem og er eminent god til at vise det mod som jeg mener filmen handler om.

Det er da ikke en hån mod de mennesker der gennemlevede dét filmen handler om, det er en hån mod dem der har lavet filmen. Det må da være muligt at kritisere filmen som film, uden at det er en kritik af de mennesker som filmens historie er skrevet over. Jeg er ikke enig i at give filmen en så hård kritik, selv om jeg sagtens kan få øje på kritikpunkterne, men hvis det er forbudt at kritisere filmen fordi den bygger på en gribende historie, så er det jo ikke en fair stillingtagen til filmen som filmkunst.

Jeg synes bedre om at argumentere for at det er værd at se filmen af historisk interesse uanset hvad man synes om de filmiske kvaliteter. Men et endnu bedre argument er at det er en fuldstændigt tåbelig diskussion overhovedet at diskutere hvorvidt en person skal se en given film eller ej. Se den dog, og diskutér kvaliteten bagefter - det giver da ikke mening at beslutte sig på forhånd til om man kan lide filmen eller ej. Hundrede forum-brugere der elsker eller hader filmen er ikke ensbetydende med at DU gør. Hvad er det værste der kan ske, du spildte et par timer af dit liv? Det gør du ikke engang, hvis du ser en film du ikke kan lide, så er er du dén erfaring rigere, og kan bruge det til at få mere ud af den næste film du ser.

Så svaret er: Selvfølgelig skal du se den, og så skal du fortælle i tråden hér hvad du syntes om den. Jeg kan ikke garantere dig på forhånd at du vil kunne lide den, så kedelig er verden heldigvis ikke.

Det er iøvrigt to sider af samme sag, hvilket filmen også forsøger at skildre. Man kan så diskutere hvor godt den gør det. Besættelsestiden var den stolteste periode i historien for en lille gruppe af mennesker, men samtidig den sorteste periode for en noget større gruppe (som hjalp tyskerne og/eller hyttede sit eget skind). Det er primært dén del af historien jeg synes filmen gør dårligt, med overfladisk og over-karrikeret skuespil.

 

Og nej - det var generelt ikke en mørk periode for danskerne i almindelighed, for sammenholdet på flere forskellige plan blev skabt. At der så var nogle værnemager osv. - gør ikke perioden for Danmark sort i almindelighed.

Og hvis éns mening ER at det er følelsesporno?

-------------
Mvh Otto

 

Ved ikke hvor i alverden du får det fra, men lyder søgt og mine tre bedsteforældre ville vende sig i graven hvis de hørte det. Det var en pisse træls og deprimerende tid for mange under besættelsen. At lidt sammenhold og venskab hist og pist skulle gøre det til en stolt tid kan jeg og min sidste nulevende  bedstefar kun grine af.

Nu skal jeg ikke så langt tilbage som mine bedsteforældre for at høre om sagen, min familie i almindelighed, hvoraf flere var meget aktive i modstandsbevægelsen. I min barndom var det faktisk sådan, at jeg ikke måtte komme på lofterne flere steder (våben m.v.).

 

Langt flertallet af mennesker som havde oplevet krigen synes da også at det var en forfærdelig tid, men man var i den grad stolt over, at man havde fået vendt Danmark fra være en "Medløberstat", til at være en af de allierede stater. Derfor var det ikke kun en mørk tid

Ja, så længe det er den samme som din

Men et råd : læs bogen først og se så filmen.

Og giv os et feedback.

 

 

Stein

Sikke noget ævl. Jeg ikke diskutteret filmens opbygning, skuespiller præstationer osv. - alene begrebet "Følelsesporno", som jeg slet ikke mener høre hjemme i filmen om Hvidstensgruppen.

Jeg skal lige forstå dig ret: Er du bare uenig, eller mener du grundlæggende ikke man må fremføre den holdning at det er følelsesporno?

Det mørke ligger jo netop i at historien forherliger modstandskæmperne, og skjuler dem der stod for de mørke sider: Værnemagerne og de frivillige på østfronten. Jeg har haft en opvækst i det yderste vestjylland, hvor stoltheden over modstandskæmperne og i det hele taget modstanden mod tyskerne var tydelig helt op i 80'erne. Besættelsen fyldte MEGET i historieundervisningen, men at der var danskere ved østfronten blev ikke nævnt med et ord i hele min skolegang. Først på gymnasieniveau kom vi ind på samarbejdspolitikken, værnemagere osv., og jeg husker intet tidspunkt i min skolegang hvor der blev talt om de danskere der hjalp tyskerne med at sende jøder i KZ-lejre. Det kan godt være du mener det er en hån mod modstandsfolkene at kritisere en film, men jeg synes det er en hån mod 6 millioner jøder at kalde 2. verdenskrig for noget som helst andet end en mørk tid.

Fuldstændig enig med Otto i forherligelsen af modstandsbevægelsen. Jeg er selv opvokset i Sønderjylland, hvor alle og enhver ung som gammel var med i modstandbevægelse fra allerførste time af besættelsen.....og det kunne der ikke stilles spørgsmåltegn ved!!! Når man så lavede lidt selvstudie og fandt ud af, at historien var lidt mere nuanceret, skulle man i den grad holde sin viden for sig selv. Det var i starten af 80'erne i folkeskolen.

 

Mvh.

Steen

Ja, det

Nej, det er ej 

Sæt selv krydset - smag og behag afhænger af hvem du spørger. 

Du kunne formentlig have nået at hente filmen, se den tre-fire gange - eller slukket efter de første 10 minutter - på den samme tid, som du har brugt på at skrive dit spørgsmål og læse alle reaktionerne.

Det kan vi sådan set ikke være uenige om. Men jeg forholder mig nu alene til Filmen Hvidstens Gruppen, og de aktiviteter og de karaktere, og de holdninger/skæbner filmen forsøger at forholde sig til. Og Hvidstens Gruppen stod jo netop ikke for de fæle ting som du nævner. Det gjorde modstandsbevægelsen generelt jo slet ikke.

http://www.imdb.com/name/nm0335981/ - http://www.imdb.com/name/nm0335981/

Familiefilm skal helst skæres lidt ud i pap, så ungerne ikke spørger alt for meget....:-)

Nej. Den er langt fra god, hvis du spørger mig - faktisk en af de ringeste danske historiebaserede film, jeg nogensinde har set. Den tynde handling, det dårlige skuespil og de intetsigende personskildringer skriger langt væk af, at denne film er lavet af en børnefilmsproducer og en dilettantinstruktør. At så mange danskere kan blive "fanget" af denne film, hvilket det kæmpe billetsalg vidner om, er mig ubegribeligt. Alene filmens titel "Hvidsten gruppen" med forkert orddeling, og den totalt klichéagtige undertitel "Nogle må dø for at andre kan leve" siger vist alt om denne film. Men danske film om 2. verdenskrig har åbentbart stadig en evne til at få alle, såvel unge som gamle, til at valfarte til biograferne, på trods af så tamt et filmværk som dette. Forvent det værste, hvis du ser filmen - så kan du ikke blive skuffet. Og dog...

Det er jo lige præcist dét der gør det til en forherligelse, som ikke er historisk retvisende.

Selv tyskerne er kommet så langt at de har lavet en spillefilm om Hitlers sidste dage. Så var det måske rimeligt at forvente at vi ikke længere lider af berøringsangst overfor hvordan tingene reelt foregik under besættelsen. Jeg tror eksempelvis at befolkningen i ret stor grad har været delt mellem hvem man holdt med, og hvem der er helte og skurke efter krigen, er deraf i meget høj grad styret af hvem der vandt, mere end af hvor heltemodigt de mennesker opførte sig. Hvis tyskerne havde vundet krigen, så havde de 2000 danskere der døde ved østfronten været heltene, og modstandskæmperne havde været forbrydere. Sådan gik det heldigvis ikke, men vi kan ikke komme uden om at den enkelte person der deltog på tyskernes side, kan have været lige så heltemodige og selvopofrende som modstandskæmperne. Det tør vi bare ikke sige, for de var jo skurkene, ikke?

Kampus skrev: En film er jo altid farvet af instruktøren, som i dette tilfælde er en engageret og dygtig kvinde, Anne-Grethe Bjarup Riis. Den ville helt sikkert ha' set meget anderledes ud med Lasse Spang Olsen som instruktør.

Jeg synes for det første vi skal lade det actionfilm vs ikke actionfilm ligge, der er såvidt jeg kan se ingen der har kritiseret den for at have for lidt action. For det andet, så er det netop dét at kunne kritisere filmen som den spillefilm det er, som nogle plæderer for. Det er da netop jer der flæber i sentimentalitet over baggrunden for filmen, som ikke forholder sig til de rent film-mæssige kvaliteter. I vurderingen af kvaliteten af filmen er det da fuldstændigt lige meget om de mennesker filmen handler om var helte, eller bare heldige. At man eventuelt skulle syntes dårligt om filmen, er da meget langt fra det samme som ikke at ære modstandskæmperne.

Og den kan jeg helt og aldeles tilslutte mig - der gælder nøjagtigt de samme kreterier for mig.

 

Og derud over har jeg ikke flere kommentarer til denne tråd

Jeg argumenterer ikke for at du skal være enig, debatten opstår fordi Hother gav udtryk for at det er uacceptabelt at have dén mening - samtidig med at fremføre at alle meninger er velkomne...

Kampus skrev: Og så kritiseres det at man siger "du" til hinanden i filmen, at det ikke skulle være tidsmæssigt korrekt. Vor herre bevares, filmen foregår altså ude på landet i det jyske, og her sagde man ikke de til hinanden, men "då".

Det er jeg i princippet enig i, men derfor mener jeg nu stadig at skuespillet over en bred kam er overfladisk og påtaget - uden at jeg har den i frisk nok erindring til at komme med specifikke eksempler. Nu har jeg holdt lidt igen med min egen holdning til filmen - jeg synes det er en middelmådig film med en meget gribende historie (korrekt eller ej). Jo mere film-nørd man er, jo mere vil de filmiske detaljer stjæle opmærksomheden fra historien, og omvendt, jo mere følelsesmæssigt berørt man er af baggrunden, jo mere vil man være tilbøjelig til at se igennem fingre med det filmtekniske.

Jeg mener godt man kan forsvare at bruge ordet følelsesporno, uden at jeg dog normalt selv ville trække det ord frem. Det begrunder jeg med at filmen er skabt til at få så mange som muligt til at svælge i nostalgien, og blive berørt af de enkelte skæbner, uden at filmen bringer noget nyt på banen. Historisk set er filmen overflødig, den fortæller ikke seeren noget om besættelsestiden som de ikke vidste i forvejen. At svælge i det kendte er jo dét der sælger flest billetter, en provokerende vinkel der for eksempel tog kritisk stilling til den behandling kvinder som "lå i med tyskerne" blev udsat for efter besættelsen, ville jo nok ikke sælge så mange billetter som heltedyrkelsen.

(Igen, ovenstående er ud fra et filmhistorisk synspunkt, jeg mener absolut at modstandsbevægelsen var vigtig for Danmarks eftermæle og selvbevidsthed).

Jeg kan også svare mere direkte på dit spørgsmål, der er ikke noget GALT i at lave en film der ærer modstandsbevægelsen. Men så skal du heller ikke komme og proklamere at der er noget galt i at folk med en mere nuanceret holdning kalder det en sødsuppefilm. Der er heller ikke noget GALT i at lave en Far til Fire nummer 14 eller hvor langt de nu er nået, men jeg vil have lov til at kalde det ligegyldigt hvis det er dét jeg mener.

For det første, så synes jeg nu godt det kan diskuteres om et åbent internet-forum eller Ekstra Bladets filmanmelder side er dér man skal forvente den mest seriøse film-kritik - jeg synes helt ærligt at folk har lidt travlt med at rakke ned på Ekstra Bladets lødighed, i betragtning af seriøsiteten af kommentar-felterne i nyheder her på siden... Det er vist noget med sten og glashus. Men bortset fra det, så blev det jo fremført at man må have de meninger man vil her på siden, og jeg kan ikke se noget kritisabelt i ordvalget, medmindre man lægger noget andet i det end jeg forstår ved det.

Otto J skrev: Jeg skal lige forstå dig ret: Er du bare uenig, eller mener du grundlæggende ikke man må fremføre den holdning at det er følelsesporno?

Nu skal du bare høre Otte, jeg kender ingen som dig der kan fordreje en diskussion, hvilket også ofte er årsagen til, at jeg ikke gider at spille min tid. Jeg har ikke kaldet det uacceptabelt at skrive ordet "Følelsesporno", som du skriver længere oppe, jeg har kaldet det en hån - man kan også kalde det uanstændigt, altså mod de mennesker der gennemlevede det skildrerede i virkeligheden, hvoraf en del har bidraget til filmen. Det er meget muligt at du har andre normer for anstændighed end jeg. Og det skal du naturligvis have lov til.

Og så har jeg sådan set ikke så meget andet at tilføje.

 

Tja, du (og Kampus) har ellers fordrejet det til nu at være en diskussion om acceptabelt sprogbrug... Men jeg mener stadig at det er helt forfejlet at betragte en kritik af filmen som en hån mod modstandsbevægelsen. Det er dér min kæde hopper af. Og så synes jeg det er ordkløveri at diskutere forskellen på uacceptabelt og uanstændigt i denne forbindelse. Det er med andre ord dig der fordrejer ord her. Du proklamerer at folk må mene hvad de vil, men alligevel er nogle meninger "uanstændige", "en hån". Det kalder jeg ikke ligefrem accept af andres meninger.

Jeg kan svare jer begge to, jeg kan ikke se at "følelsesporno" er et nedgraderende ord, og hvad ordet "fissehul" har med dét at gøre, forstår jeg ikke en meter af. Jeg kan ikke komme med et forsvar af ordet ud fra et sprogligt synspunkt, da jeg simpelthen ikke forstår hvorfor ordet er odiøst. Vores sprog har tydeligvist udviklet sig i forskellige retninger, hvis "følelsesporno" skal sidestilles med nedsættende rap-slang.

Men det er så bare MIN mening...

Draw you swords.

Again.

Suk

Din opfattelse af ordet "følelsesporno" som et nedsættende begreb på linie med de ord du trækker ind i debatten her, er ganske enkelt helt ude i skoven. Derfor har din forargrelse over pågældende udtryk heller ikke nogen relevans overhovedet. Og I har jo også begge uddybet at det er fordi I opfatter det som nedsættende overfor modstandskæmperne, at I er forargede, så hvorfor det pludselig skal drejes ind på en debat om nedsættende sprogbrug, det forstår jeg ikke. Det var noget nemmere at erkende at man fejltolkede budskabet, og korrigere.

Jeg har godt nok skrevet, at jeg ikke har mere at kommentere, men nu trækker du jo helt bevidst mig med ind i dit indlæg Otto.

Jeg tager den gerne en gang til for Prins Knud, jeg tror at du er gammel nok til at forstå det udtryk. Du vil absolut have ret, du vil absolut have folk til at korrigere hvad de i bund og grund mener er rigtigt - når det altså ikke passer ind i din holdning. Andre mener at de har ret i deres argumentation, og fint nok med det - jeg kan bare ikke følge det.

Jeg ved udmærket hvad udtrykket "Følelsesporno" betyder, og jeg er helt sikker på at både Kampus og jeg mener det samme.

Jeg har set filmen 2 gange. Første gang sad jeg og græd. Og det gjorde jeg fordi jeg genoplevede de fortællinger og de udtryk af angst og ulykke som jeg oplevedede som barn. Filmen fortæller nøjagtigt som det foregik, og nøjagtigt som folk følte den tid - og når det gik galt - altså er det IKKE følelsesporno, det er en helt reel beretning. Opfatter folk det som følelsesporno, så kender de ikke den rigtige beretning, og de aner ikke hvad sorg, smerte og ulidelig angst er.

Hvis du ikke kan forstå hvad jeg skriver, hvis du fordrejer hvad jeg har skrevet, så kan jeg kan bede kun dig om at finde en anden at lege med. Du er simpelthen ikke værd at have med at gøre - jeg håber virkelig at den fes ind. 

Vil gerne starte med at sige tak for en interessant og til dels kvalmende debat. Stor respekt til Otto for at holde fast.

"Jo jeg accepterer fuldt ud andres holdning. Deres holdning beskriver blot at de er ignorante og ikke har god smag."

Hvis du absolut ønsker at kritisere folks holdning, så synes jeg du skal være direkte. ALTING kommer ned til smag. Skal jeg så også kritisere dig for ikke at forstå kompleksiteten i elektronisk musik, som for mig, kan få flere følelser frem, end meget andet musik?

Hvis jeg kalder Rasmus Seebachs "Den jeg er" for følelsesporno, er jeg så også gået over stregen. Jeg kan jo umuligt forstå det nærvær og indlevelse han formår at levere i sangen...

Jeg synes virkelig at Hother og du burde acceptere at folk her i tråden kritiserer filmen og altså ikke historien bag, jeg må ærligt indrømme at jeres manglende forståelse for dette er forbløffende.

Ja, det er jo træls at pludselig stå på den anden side med dét.

Alder betyder i denne sammenhæng en hel del, for de af os der er opvokset som efterkrigsbørn, har nok en hel anden indstilling til de ting som f.eks. filmen omhandler. Så du "taler" formentlig af uerfarenhed. 

Alder betyder i denne sammenhæng en hel del, for de af os der er opvokset som efterkrigsbørn, har nok en hel anden indstilling til de ting som f.eks. filmen omhandler. Så du "taler" formentlig af uerfarenhed. 

Så ville du formentlig ikke komme med den type af indlæg.