Print side | Luk vindue

Digitale lydkilder

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Generelle emner
Forumnavn: Teknik & Teori
Forumbeskrivelse: Generel teknik og teori.
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=123104
Udskrevet den: 07-Juni-2024 kl. 23:48


Emne: Digitale lydkilder
Skrevet af: Otto J
Emne: Digitale lydkilder
Skrevet den: 15-Maj-2013 kl. 21:28
Nu har jeg vist sagt hvad jeg vil sige i blindtest tråden... Jeg vil gerne lige flytte fokus lidt (ikke at det skal afholde andre fra at fortsætte i den anden tråd). Digitale kilder, og ikke mindst den udbredte opfattelse at der ikke er forskel på to digitale kilder der leverer det samme digitale signal.

I marts-nummeret af http://widescreenreview.com - Widescreen Review - beklager, det koster penge at læse artiklen, og jeg har ikke tænkt mig at genfortælle alle detaljer, så hvis man ikke vil støtte Widescreen Review (hvilket jeg vil anbefale - et af de få AV blade tilbage med kvalitet over kvantitet), så bliver det måske en tam debat - er der en længere artikel med selektive målinger af forskellige D/A konvertere og AV processorer. Der udledes nogle forskellige pointer, nogle mere interessante end andre, men der er et par stykker jeg gerne vil trække frem. Hvis man finder det interessant, så vil jeg som sagt anbefale at man køber bladet og læser artiklen.

Test-setup'et er kort sagt en PC der genererer nogle specifikke test-signaler, og på forskellig vis føder et digitalt audio-signal ind i forskellige processorer. Herefter måles det analoge output. Det interessante er ikke en diskussion om hvad der er hørbart og hvad der ikke er. Det interessante er at der måles nogle forskelle, som giver nogle interessante konklusioner. Den primære, i forhold til et af de argumenter der oftest har været fremført her på siden når diskussionen går på forskellige digitale kilder, er at der vises en konkret, målbar og repetérbar forskel på samme signal via hhv. HDMI og SPDIF. Samme kilde, samme test-sekvens, samme sample-rate, samme DAC - fuldstændigt samme setup, eneste forskel er HDMI vs SPDIF (med SPDIF som den bedste, hvis nogen skulle være i tvivl).

Det kan ikke gøres mere klokkeklart: Der KAN være forskel på to digitale kilder der leverer bit-for-bit det samme signal. Der KAN måles forskelle i det analoge signal der kommer ud i den anden ende, selv om signalerne er bit-for-bit ens. Jeg kan gå med til at det kan diskuteres hvor hørbart det er, men det er definitivt ikke korrekt at argumentere for at så længe de digitale signaler er bit-for-bit identiske, så er der ingen forskel på det analoge signal det munder ud i i sidste ende.

Det næste jeg finder interessant, er en test af processorernes PLL, dvs. det kredsløb der skal undertrykke dén jitter (digital forvrængning) der findes i det digitale signal der kommer fra kilden. Kort sagt, så er PLL'en i alle de testede mellemklasse produkter fuldstændigt uden virkning. Disse produkter - gængse mellemklasse surround-receivere, primært - er dermed stærkt følsomme overfor kvaliteten af det digitale signal de fodres med. Skribenten anbefaler direkte på baggrund af dette at benytte en højkvalitets asynkron USB>SPDIF konverter, for at få den bedste ydelse ud af mellemklasse produkterne fra en PC. De testede deciderede high-end produkter har i forskellig grad en ganske effektiv PLL, og er dermed mindre følsomme overfor kildens kvalitet.

Den sidste pointe jeg vil nævne, hænger lidt sammen med ovenstående. De produkter der generelt leverer de bedste måleresultater, er high-end produkter uanset alder, med en Mark Levinson 360S DAC fra vistnok 1996 i spidsen. Det interessante dér er at den teknologiske udvikling, nyudviklede DAC chips osv, ikke opvejer den forskel i den målte ydelse, som high-end produktets bedre konstruktionskvalitet medfører. Den mellemliggende teknologiske udvikling har altså IKKE overhalet basal konstruktionskvalitet - den grundlæggende kvalitet i udførelsen er ganske enkelt vigtigere end om teknologien er ny. De nyeste high-tech komponenter i en billig eller sågar mellemklasse konstruktion giver ikke bedre ydelse end gammel teknologi i high-end udførelse, selv med et produkt som en D/A konverter, som i de flestes optik er dét produkt inden for hifi der har flyttet sig mest de senere år.

Jeg finder det interessant at alt det ovenstående stemmer fint overens med den gængse opfattelse blandt high-end hifi entusiaster, og intet af det vil være særligt overraskende for de fleste af dem vi ynder at kalde "audiofile". Spørgsmålet er så om der er nogen af skeptikerne der vil revidere sin holdning, når der fremvises konkrete mållinger der går imod den gængse "skeptiker"-opfattelse.


-------------
Mvh Otto



Svar:
Skrevet af: p.las
Skrevet den: 15-Maj-2013 kl. 22:18
Hvad er det der gør forskellen ? SPDIF vs hdmi

Eks meridian har altid slået på tromme for SPDIF over hdmi.

-------------
http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=48702 - Full blown JBL bio


Skrevet af: Otto J
Skrevet den: 16-Maj-2013 kl. 07:22
Oprindeligt skrevet af p.las p.las skrev:

Hvad er det der gør forskellen ? SPDIF vs hdmi

Eks meridian har altid slået på tromme for SPDIF over hdmi.

Jeg synes ikke artiklen giver helt konkret svar på hvorfor forskellen opstår, udover at antyde at der er flere ting der gør sig gældende. Nogle af de støj-spikes der opstår i målingerne findes f.eks. også på SPDIF målingerne, så snart HDMI kablet bliver sat i - selv om man stadig måler SPDIF signalet. Det drejer sig altså om stel-støj af forskellig art fra signalkilden, som kommer med via HDMI forbindelsen men ikke via SPDIF forbindelsen (muligvis fordi den benyttede USB>SPDIF konverter har en galvanisk adskilt USB bøsning - det har jeg ikke lige undersøgt). Men der er også noget harmonisk forvrængning som jeg ikke kan se burde være afhængigt af disse støj-spikes (uden at jeg er ingeniør nok til at kunne sige det med sikkerhed).


-------------
Mvh Otto


Skrevet af: Potter
Skrevet den: 16-Maj-2013 kl. 07:32
HDMI er det interface der absolut giver mest jitter. SPDI/F ligger typisk på omkring 500 psec, hvor HDMI typisk er oppe tæt ved 4000 psec, mener også at huske at en reciever var oppe på 8000 psec. Poul Miller har tilbage i 2009 eller også var 2010 for hifi news magazine testet nogle reciever på dette område, kan ikke lige finde testen, beklager.

her et link til lidt nat læsning:  http://www.nanophon.com/audio/jitter92.pdf - http://www.nanophon.com/audio/jitter92.pdf


-------------
4 stk.JLAudio Fathom F113v2 SUBWOOFERE| LG OLED 83 | OPPO UDP-203 | Yamaha RX-A3060 Dolby ATMOS/ DTS-X 7.2.4 - 4 stk. SA Exact | 2x SA 720 | 4x SA Talenter |2 stk. Primare A60 Effektrin


Skrevet af: Otto J
Skrevet den: 16-Maj-2013 kl. 08:06
Oprindeligt skrevet af Potter Potter skrev:

HDMI er det interface der absolut giver mest jitter. SPDI/F ligger typisk på omkring 500 psec, hvor HDMI typisk er oppe tæt ved 4000 psec, mener også at huske at en reciever var oppe på 8000 psec. Poul Miller har tilbage i 2009 eller også var 2010 for hifi news magazine testet nogle reciever på dette område, kan ikke lige finde testen, beklager.

her et link til lidt nat læsning:  http://www.nanophon.com/audio/jitter92.pdf - http://www.nanophon.com/audio/jitter92.pdf

Jeg forklarede mig nok ikke godt nok, dét artiklen i Widescreen Review omhandler er netop jitter, og beskriver blandt andet forskellige former for jitter, og hvorfor det ikke giver mening bare at angive jitter som et tal, da det kan dække over forskellige typer af problemer. Artiklen fremlægger forvrængningsspektrum for en række målinger. Det er alment accepteret (bortset fra blandt visse "internet-eksperter"...) AT HDMI har mere jitter. Dét jeg tror p.las spørger om, er: HVORFOR er der mere jitter på HDMI. Det er jeg ikke sikker på at jeg har et præcist svar på.


-------------
Mvh Otto


Skrevet af: Otto J
Skrevet den: 16-Maj-2013 kl. 08:15
Artiklen i Widescreen Review er iøvrigt skrevet af Amir Majidimehr, der har skrevet flere andre artikler om HDMI og jitter (blandt andet http://www.madronadigital.com/Library/DigitalAudioJitter.html - denne - bemærk, det er IKKE den artikel jeg omtaler i første indlæg). Amir Majidimehr er ganske vist i dag forhandler, men ikke hvem som helst. Han har haft en ret høj stilling hos Microsoft, og er medudvikler af VC-1 og WMA standarderne.

-------------
Mvh Otto


Skrevet af: Potter
Skrevet den: 16-Maj-2013 kl. 09:27
Oprindeligt skrevet af p.las p.las skrev:

Hvad er det der gør forskellen ? SPDIF vs hdmi

Eks meridian har altid slået på tromme for SPDIF over hdmi.
Prøv at læse denne presentation i pdf.
http://www.hdmi.org/devcon/presentations/2007_devcon_agilent_english.pdf - http://www.hdmi.org/devcon/presentations/2007_devcon_agilent_english.pdf
 


-------------
4 stk.JLAudio Fathom F113v2 SUBWOOFERE| LG OLED 83 | OPPO UDP-203 | Yamaha RX-A3060 Dolby ATMOS/ DTS-X 7.2.4 - 4 stk. SA Exact | 2x SA 720 | 4x SA Talenter |2 stk. Primare A60 Effektrin


Skrevet af: Otto J
Skrevet den: 16-Maj-2013 kl. 10:22
Det lader ikke til at nogen af "så længe det er digitalt er der ingen forskel" folket har nogen kommentarer at byde ind med...

-------------
Mvh Otto


Skrevet af: opzouten
Skrevet den: 16-Maj-2013 kl. 11:58
Men det er jo rigtig nok. Så længe det er digitalt ER der jo ingen problemer. Der kan du jo bare resample og så er problemet løst.

Det er først når det skal laves analogt problemerne opstår.  

Jeg er udemærket klar over de forskelle der er beskrevet i artiklerne ovenfor (ellers ville jeg nok heller ikke kunne beholde mit nuværende job). 

Det interessante for mig er i hvor høj grad det kan høres, og det afhænger rigtig meget at hvad man vælger at hælde igennem. Det letteste vil formentlig være at høre fejl med rene toner. På den måde er ørets maskerings threshold minimal, og det er muligt at høre distortionprodukter. Med musik eller bare tale vil der være meget mere vanskeligt. Ikke umuligt afhængig af hvor grelt det er, men vanskeligt. 




Skrevet af: Cyberguyen
Skrevet den: 16-Maj-2013 kl. 13:14
Oprindeligt skrevet af opzouten opzouten skrev:

Men det er jo rigtig nok. Så længe det er digitalt ER der jo ingen problemer. Der kan du jo bare resample og så er problemet løst.

Det er først når det skal laves analogt problemerne opstår.  

En Windows maskiner resampler alt den kan med lydhør forskel til følge. Det er faktisk ret besværligt at få bitperfect lyd ud af Windows, uden at skulle købe en specielt udstyr.

Jeg havde mange problemer med at indstillingerne blev smidt og lyden ikke "virkede" rigtig efter nogle uger og et par genstarter. Alt så ud til at være korrekt, men lyden var forkert.

Så jeg købte en asynkron usb til SPDIF konverter.
Det var langt fra snakeoil og har kørt uden mystiske ændringer i lyden fra dag 1.


Skrevet af: Otto J
Skrevet den: 16-Maj-2013 kl. 13:17
Oprindeligt skrevet af opzouten opzouten skrev:

Men det er jo rigtig nok. Så længe det er digitalt ER der jo ingen problemer. Der kan du jo bare resample og så er problemet løst.

Det er først når det skal laves analogt problemerne opstår.  

Punkt 1: Signalet SKAL jo netop laves analogt på et tidspunkt. Derfor er det jo uinteressant om jitter er et problem eller ej så længe signalet er digitalt, det interessante ER hvad der sker når det skal laves analogt. Punkt 2: Dét artiklen blandt andet påviser, er netop at man IKKE "bare kan resample", målingerne viser at de kredsløb i receiverne der skulle løse problemet, netop IKKE løser problemet.

Jeg er helt enig i at problemerne principielt KAN løses, det siger den nævnte artikel i grove træk også, men essensen her er at de langtfra altid bliver det, og dérfor er kvaliteten af den digitale kilde en ting der godt KAN være relevant, afhængigt af det givne setup. Påstanden i artiklen (som jeg gerne vil understrege ikke er min påstand, men en påstand jeg henviser til) er at vi netop ikke skal antage at det gængse AV udstyr "bare resampler".

Oprindeligt skrevet af opzouten opzouten skrev:

Jeg er udemærket klar over de forskelle der er beskrevet i artiklerne ovenfor (ellers ville jeg nok heller ikke kunne beholde mit nuværende job). 

Det interessante for mig er i hvor høj grad det kan høres, og det afhænger rigtig meget at hvad man vælger at hælde igennem. Det letteste vil formentlig være at høre fejl med rene toner. På den måde er ørets maskerings threshold minimal, og det er muligt at høre distortionprodukter. Med musik eller bare tale vil der være meget mere vanskeligt. Ikke umuligt afhængig af hvor grelt det er, men vanskeligt. 

Jeg synes OGSÅ det er interessant i hvor høj grad det kan høres, men pointen hér er at tilbagevise et argument, nemlig at det skulle være fysisk umuligt at opnå forskellig lyd fra to forskellige kilder der leverer de samme bits. Det er det ikke, og det tror jeg også du er helt enig med mig i. Hvor stort et problem det er i praksis, det er én af de ting der evigt diskuteres, men jeg synes det er væsentligt at tilbagevise at det er utænkeligt at problemet eksisterer. De fleste af dem der argumenterer for at kvaliteten af afsenderen er ligegyldig, kan jo netop ikke argumentere for hvor stort problemet skal være for at være hørbart. Man argumenterer ved at afvise selve konceptet. Det er dét jeg forsøger at tilbagevise. Vi kan jo ikke diskutere hvor meget jitter der skal til før det er hørbart, hvis vi ikke engang er enige om hvorvidt jitter overhovedet kan påvirke signalet.

Bemærk at jeg ikke som sådan modsiger dig. Jeg modsiger en gruppe mennesker som kommer med nogle meget mere forsimplede udtalelser end dig. Jeg har opfattelsen af at du er helt enig i at hvis du tager et jitterfyldt signal og sender det i en DAC der ikke gør noget som helst for at mindske jitter, så får du et forvrænget analogt signal, selv om 0'erne og 1'erne er de samme?


-------------
Mvh Otto


Skrevet af: Otto J
Skrevet den: 16-Maj-2013 kl. 13:18
Oprindeligt skrevet af Cyberguyen Cyberguyen skrev:



En Windows maskiner resampler alt den kan med lydhør forskel til følge. Det er faktisk ret besværligt at få bitperfect lyd ud af Windows, uden at skulle købe en specielt udstyr.

Jeg tror ikke I taler om samme definition af "resampling" her.


-------------
Mvh Otto


Skrevet af: Potter
Skrevet den: 16-Maj-2013 kl. 14:44
Jeg lægger lige et link er fra forumet, hvor jitter er oppe og vende omkring ATV via SPDI/F og hvori jeg og antilles er dialog omkring jitter, b.la. hvor det optræder.
Side 7-9
http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=119152&KW=jitter&PN=7&title=win8-tablets-vs-ipad - http://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=119152&KW=jitter&PN=7&title=win8-tablets-vs-ipad


-------------
4 stk.JLAudio Fathom F113v2 SUBWOOFERE| LG OLED 83 | OPPO UDP-203 | Yamaha RX-A3060 Dolby ATMOS/ DTS-X 7.2.4 - 4 stk. SA Exact | 2x SA 720 | 4x SA Talenter |2 stk. Primare A60 Effektrin


Skrevet af: dpdk
Skrevet den: 16-Maj-2013 kl. 15:06
@ Otto
 
Jeg tror at den manglende respons på dit ellers glimrende indlæg er at det simpelthen ikke er kontroversielt nok. I hvert fald ikke set fra mit synspunkt. Jeg mener der er vel næppe noget revolutionerende i at konstatere at forskellige DA konvertere ikke er måleteknisk lige gode. Mig bekendt er det også længe siden at man har kunnet vise at "dårligt" digital signal fører til målbare effekter på analogsiden. Hvad jeg har set er at disse effekter er der, men at de er meget meget små. Nu skriver du at du gerne vil holde dig til objektive og observerbare egenskaber. Det synes jeg er fint, men jeg synes så også at du selv lukker debatten inden den er kommet i gang, da man skal være rimeligt hardcore benægter for at diskutere om man kan måle det. Om man kan reelt kan høre det, i en mellemklasse receiver med mellemklasse forstærkere og dertilhørende mellemklasse højttalere der forvrænger 1000 gange mere kan vi sikkert godt blive uenige om, men det bliver så i en anden tråd, sammen med hele perspektivet på hvilke "problemer" der er de vigtigste at få løst i forhold til et aktuelt budget.
 
Når talen specifikt går på surround receivere/processorer så vil jeg lige næve en tanke jeg har haft i den forbindelse. Alle recievere har delaykredsløb der kan forsinke lyden fra de forskellige højttalere. Det må nødvendigvis foregå i det digitale domæne. Altså en buffer der holder "datastrømmen" tilbage i et antal millisekunder. Hvis man har sådan en i serie med digitalsignalet har jeg meget svært ved at forestille mig at jitter i HDMI/spdif kablet skulle have nogen som helst betydning, da recieveren nødvendigvis må reclocke signalet inden det konverteres. Forstå mig ret: Alt efter hvordan man indstiller sin processor kan jeg nemt forestille mig at man kan "nulstille" den eventuelle positive effekt af at have en ultra ren ekstern digitalkilde. Dette må jeg formode også gælder hvis man benytter bassmanagement, EQ eller anden manipulation af signalet. Spørgsmålet er så om ikke effekten af nogle af de funktioner en moderne receiver har, ikke langt er at foretrække frem for ulemperne ved jitter i signalet.
 
Edit: Lige en sidste ting. Nu har jeg ikke læst artiklen, og du har allerede skrevet at du ikke vil citere den i detaljer, men det ville det være meget rart hvis du kort ridsede op hvor store effekter der reelt er tale om. Jeg går ud fra at WSR rent faktisk har målt på det og præsenteret resultaterne så det kunne være meget rart hvis du også selv prøvede at perspektivere resultaterne.



Skrevet af: Otto J
Skrevet den: 16-Maj-2013 kl. 15:59
Oprindeligt skrevet af dpdk dpdk skrev:

@ Otto
 
Jeg tror at den manglende respons på dit ellers glimrende indlæg er at det simpelthen ikke er kontroversielt nok. I hvert fald ikke set fra mit synspunkt. Jeg mener der er vel næppe noget revolutionerende i at konstatere at forskellige DA konvertere ikke er måleteknisk lige gode. 

Den manglende respons ligger nok nærmere i at folk skal betale for at læse artiklen så de kan finde ud af hvad jeg snakker om... Essensen er nu ikke at D/A konvertere måler forskelligt, men at de måler forskelligt afhængigt af om man tilfører HDMI eller SPDIF.

Men det passer mig fint hvis indholdet vitterligt er for banalt til at få nogen op af stolen, det kan jeg jo passende henholde mig til næste gang nogen bruger dét argument artiklen forsøger at skyde ned. Så lad os bare lade denne tråd dvale hér, så kan jeg hive den frem næste gang nogen vitterligt påstår der ikke KAN være forskel (hvilket sker tit, synes jeg). 


-------------
Mvh Otto


Skrevet af: Otto J
Skrevet den: 16-Maj-2013 kl. 16:07
Oprindeligt skrevet af dpdk dpdk skrev:


 
Når talen specifikt går på surround receivere/processorer så vil jeg lige næve en tanke jeg har haft i den forbindelse. Alle recievere har delaykredsløb der kan forsinke lyden fra de forskellige højttalere. Det må nødvendigvis foregå i det digitale domæne. Altså en buffer der holder "datastrømmen" tilbage i et antal millisekunder. Hvis man har sådan en i serie med digitalsignalet har jeg meget svært ved at forestille mig at jitter i HDMI/spdif kablet skulle have nogen som helst betydning, da recieveren nødvendigvis må reclocke signalet inden det konverteres. Forstå mig ret: Alt efter hvordan man indstiller sin processor kan jeg nemt forestille mig at man kan "nulstille" den eventuelle positive effekt af at have en ultra ren ekstern digitalkilde. Dette må jeg formode også gælder hvis man benytter bassmanagement, EQ eller anden manipulation af signalet. Spørgsmålet er så om ikke effekten af nogle af de funktioner en moderne receiver har, ikke langt er at foretrække frem for ulemperne ved jitter i signalet.


Glemte lige: Det giver alt sammen mening, men det ændrer ikke på det faktum at skribenten konkret måler en forskel. Så uanset hvor meget vi kan ræssonnere, så er faktum at der i mindst én situation blev målt en forskel.

Det er iøvrigt ikke et argument for forskel på kabler, det er et argument for forskel i forskellige typer af overførsel.

P.S. Jeg er IKKE ekspert på området, men som jeg har fået det beskrevet af andre der beskriver sig selv som ekspert, så kan du sagtens have en buffer hvor output er styret af input - faktisk skulle det ifølge Amir være normen - og derfor er dét at der findes en buffer ikke i sig selv en garanti for at jitter forsvinder. Det må folk med mere forstand på emnet end mig uddybe.

Derudover tror jeg du har ret i at hvis receiveren i sig selv tilfører ballade, så er det mindre væsentligt hvor rent dét der kommer ind, er. Artiklen viser også et eksempel som jeg ikke kan huske om jeg nævnte, hvor den samme receiver "hopper" mellem to forskellige, karakteristiske forvrængningsmønstre. Det isoleres ikke hvad årsagen er, men der teoretiseres om at det kan være støj fra øvrige kredsløb i receiveren der ikke er afskærmet godt nok - det kunne f.eks. være video-kredsløb eller lignende. Mit gæt er dog at det er noget der foregår på analog-siden.


-------------
Mvh Otto


Skrevet af: dpdk
Skrevet den: 16-Maj-2013 kl. 16:35
Hvis du ikke allerede har set det diskuteres artiklen også her, med deltagelse af mr. Amir himself.
 
http://www.whatsbestforum.com/showthread.php?10124-Kudos-to-Amir - www.whatsbestforum.com/showthread.php?10124-Kudos-to-Amir


Skrevet af: Otto J
Skrevet den: 16-Maj-2013 kl. 17:41
Oprindeligt skrevet af dpdk dpdk skrev:

Hvis du ikke allerede har set det diskuteres artiklen også her, med deltagelse af mr. Amir himself.
 
http://www.whatsbestforum.com/showthread.php?10124-Kudos-to-Amir - www.whatsbestforum.com/showthread.php?10124-Kudos-to-Amir

Havde jeg ikke, tak for link.


-------------
Mvh Otto


Skrevet af: opzouten
Skrevet den: 16-Maj-2013 kl. 19:14
Oprindeligt skrevet af Otto J Otto J skrev:

Oprindeligt skrevet af Cyberguyen Cyberguyen skrev:



En Windows maskiner resampler alt den kan med lydhør forskel til følge. Det er faktisk ret besværligt at få bitperfect lyd ud af Windows, uden at skulle købe en specielt udstyr.

Jeg tror ikke I taler om samme definition af "resampling" her.

Jeg taler om at rekonstruere signalet vha en anden (og mere præcis) clock end den der er "indbygget" i signalet. Det kan gøres meget intelligent, og er helt normal praksis i digitale systemer. På den måde er man ikke slave af en upræcis clock fra kilden. Det foregår i øvrigt masser af steder i en normal computer. 




Skrevet af: dpdk
Skrevet den: 16-Maj-2013 kl. 19:49
Oprindeligt skrevet af opzouten opzouten skrev:

Men det er jo rigtig nok. Så længe det er digitalt ER der jo ingen problemer. Der kan du jo bare resample og så er problemet løst.

Det er først når det skal laves analogt problemerne opstår.  

Jeg er udemærket klar over de forskelle der er beskrevet i artiklerne ovenfor (ellers ville jeg nok heller ikke kunne beholde mit nuværende job). 

Det interessante for mig er i hvor høj grad det kan høres, og det afhænger rigtig meget at hvad man vælger at hælde igennem. Det letteste vil formentlig være at høre fejl med rene toner. På den måde er ørets maskerings threshold minimal, og det er muligt at høre distortionprodukter. Med musik eller bare tale vil der være meget mere vanskeligt. Ikke umuligt afhængig af hvor grelt det er, men vanskeligt. 



 
Når man nu taler om at forvrængningsprodukter bliver maskeret af andre lyde i signalet så man ikke kan høre dem. Betyder det så at man slet ikke kan identificere om de er der eller betyder det at man ikke konkret kan identificere dem som en adskilt del af det man hører, men måske godt fornemme at der er "noget"? Jeg har lidt svært ved at formulere spørgsmålet, men hvis man forestiller sig at man sammenlignede to versioner af den samme melodi. En der er så ren som man man teknisk kan lave og en anden med indbygget forvrængning der ligger lige under tærsklen for maskering. Kan man så identificere at de rent faktisk er forskellige, eller vil de lyde 100% ens?


Skrevet af: LarsGeisler
Skrevet den: 22-Maj-2013 kl. 15:28
Jeg er ikke med på hvad det kontroversielle er. Som oftest kan man da måle forskelle på næsten alting, hvis blot man måler præcist nok. F.eks. er det ikke et problem at måle forskelle på kabler eller forstærkere eller what ever.
Spørgsmålet er jo blot om denne forvrængning er bare teoretisk hørbar.
Er det nok med et webzine abonnement, hvis man vil læse artiklen.


Skrevet af: Allan Olesen
Skrevet den: 22-Maj-2013 kl. 19:22
Giver det overhovedet mening at tale om jitter ved overførsel af lyd via HDMI?

Ved SPDIF overføres det digitale signal præcist i den takt, hvormed det skal afspilles, og mange D/A-convertere anvender denne takt fra lydkilden direkte, måske med lidt udjævning. Og derfor har jeg også før omtalt det som delvist analogt, delvist digitalt. De enkelte bits er digitale, men timingen er analog.

Men på HDMI overføres lyden i pakker, asynkront med afspilningen. Billede og lyd overføres i samme strøm, og derfor skal der sendes så meget lyd på forhånd, at der er lydbits at tage af, mens en pakke med billedbits overføres.

Det vil sige, at takten for HDMI-lyd alene må være D/A-konverterens opgave. Og derfor synes jeg ikke, at det giver mening at tale om jitter i overførslen. Hvis der er jitter i afspilningen, er det alene D/A-konverteren, der har fejlet, ikke overførslen.

(Men det kan jo godt være, at denne fejl er fremkaldt af, at D/A-konverteren har manglende resistens overfor et eller andet i det indkommende signal, som den ikke burde være påvirkelig af.)


Skrevet af: FLarsen
Skrevet den: 22-Maj-2013 kl. 21:27
Oprindeligt skrevet af LarsGeisler LarsGeisler skrev:


Er det nok med et webzine abonnement, hvis man vil læse artiklen.



Den jeg fandt var "New Subscription - Start with current issue " så den kan ikke bruges. Jeg bestilte en "lokal" udgave af Marts nummeret til 3$, det udløste en mail om jeg skulle ringe til USA og oplyse mit ccard nummer så der kunne trækkes 5$ til porto. Jeg betalte efter aftale 2*3$ for to Marts udgaver mere og det bliver så konverteret til porto.

IOS har en gratis app hvor du så kan købe et nummer for 39kr.

-------------
Hvad er forskellen på en musikelsker og en audiofil?

En musikelsker har et anlæg for at hører på sin musik.
En audiofil har musik for at hører på sit anlæg.


Skrevet af: Otto J
Skrevet den: 23-Maj-2013 kl. 19:33
Oprindeligt skrevet af LarsGeisler LarsGeisler skrev:

Jeg er ikke med på hvad det kontroversielle er. Som oftest kan man da måle forskelle på næsten alting, hvis blot man måler præcist nok. F.eks. er det ikke et problem at måle forskelle på kabler eller forstærkere eller what ever.
Spørgsmålet er jo blot om denne forvrængning er bare teoretisk hørbar.

Der er rigtigt mange der har argumenteret for noget andet (ikke mht. kabler eller forstærkere, men digitale signaler). Hvis du ikke føler dig truffet, så er der ikke noget kontroversielt for dig.


-------------
Mvh Otto


Skrevet af: Otto J
Skrevet den: 23-Maj-2013 kl. 19:48
Oprindeligt skrevet af Allan Olesen Allan Olesen skrev:

Giver det overhovedet mening at tale om jitter ved overførsel af lyd via HDMI?

Ved SPDIF overføres det digitale signal præcist i den takt, hvormed det skal afspilles, og mange D/A-convertere anvender denne takt fra lydkilden direkte, måske med lidt udjævning. Og derfor har jeg også før omtalt det som delvist analogt, delvist digitalt. De enkelte bits er digitale, men timingen er analog.

Men på HDMI overføres lyden i pakker, asynkront med afspilningen. Billede og lyd overføres i samme strøm, og derfor skal der sendes så meget lyd på forhånd, at der er lydbits at tage af, mens en pakke med billedbits overføres.

Det vil sige, at takten for HDMI-lyd alene må være D/A-konverterens opgave. Og derfor synes jeg ikke, at det giver mening at tale om jitter i overførslen. Hvis der er jitter i afspilningen, er det alene D/A-konverteren, der har fejlet, ikke overførslen.

(Men det kan jo godt være, at denne fejl er fremkaldt af, at D/A-konverteren har manglende resistens overfor et eller andet i det indkommende signal, som den ikke burde være påvirkelig af.)

Det er jeg ikke ekspert nok på området til at kunne be- eller afkræfte. Amir nævner at HDMI protokollen som sådan burde være bedre end SPDIF, men at der opstår så meget støj undervejs pga de mange kredsløb der sættes i sving for at afkode billedsignalet, hvilket er nødvendigt for at hive lydsignalet ud af strømmen, at der opstår problemer. Samt at det er dét der er årsagen til at Mark Levinson processoren er bedre, pga bedre afskærmning af de enkelte processer. Så jeg tror bestemt der er noget rigtigt i det du siger.

Jeg mener dog også at han nævner noget om at dét at signalet sendes i pakker ikke er ensbetydende med at kildens clock ikke har betydning, men jeg skal lige læse det afsnit igen.

EDIT: Amir skriver at normal praksis er at clock'en som DAC'en bruger når den skal skabe lyd-streamen, rent faktisk styres af kilden, og derfor er mængen af jitter i det endelige signal direkte afhængigt af hvor stabilt clock'en i HDMI signalet kan aflæses. Det kan jeg ikke kommentere på rigtigheden af, jeg refererer bare hvad han skriver. Min umiddelbare tanke er, at det er dét fænomen som asynkron USB laver om på ifht normal USB audio, det springende punkt er vel så om HDMI opfører sig som asynkron USB eller ej hvad dette angår. Det ved jeg intet om, men jeg har ikke set nogen levere bedre dokumenteret argumentation end Amir, så jeg er tilbøjelig til at tro på hvad han skriver indtil det modsatte er bevist.

Hvilket abonnement man skal have for at kunne læse det specifikke afsnit ved jeg ikke, jeg har abonnement på den trykte version, og derigennem adgang til hele bagkataloget. Men jeg kan se at tidligere artikler han har skrevet til Widescreen Review er blevet frit tilgængelige på hans egen side efter nogle måneder, så det sker nok også med denne.


-------------
Mvh Otto


Skrevet af: Otto J
Skrevet den: 23-Maj-2013 kl. 19:51
I fald det er uklart, så forsøger artiklen IKKE at argumentere for eller imod at kablet gør en forskel. Det er ikke dét der er emnet.

EDIT: Det er faktisk ikke helt rigtigt, det nævnes kort undervejs, men det er ikke det primære emne.


-------------
Mvh Otto


Skrevet af: Kandersen
Skrevet den: 24-Maj-2013 kl. 10:17
Oprindeligt skrevet af Otto J Otto J skrev:

Det lader ikke til at nogen af "så længe det er digitalt er der ingen forskel" folket har nogen kommentarer at byde ind med...

Jeg føler mig ramt af den kommentar, da jeg helt klart er af den opfattelse. Så derfor provokere du mig til at kommenterer LOL

Jeg skal lige skynde mig at sige, at jeg har IKKE læst artiklen, og jeg har heller ikke læst resten af indlæggene i denne debat, endnu. Så jeg starter ganske enkelt ud i ekstrem uvidenhed og peger skylden på trådstarteren pga. hans (på nuværende tidspunkt) manglende oplysninger. Tag det ikke ilde op endnu, der skal nok bruges skyts på meget andet i den her debat, kan jeg fornemme Wink

Jeg mangler en oplysning, som i min verden er helt og aldeles konkret i dit indlæg, og som måske kan forklare noget af årsag til en evt. forskel.
SP/DIF signalet kan være elektrisk og optisk. Og for mig er der himmelvid forskel. Men indtil nu har jeg ikke set dette præciseret. Men blot at SP/DIF signalet holdes op imod et elektrisk signal, HDMI.
Det er som udgangspunkt ikke fair at holde et optisk digitalt signal op imod et elektrisk digitalt signal. Så derfor mangler jeg at kende nogle detaljer i test opsætningen, som bør fremgå meget tydeligt.



-------------
Mvh

Kim Andersen.
https://soundcloud.com/kim-andersen-12" rel="nofollow - https://soundcloud.com/kim-andersen-12


Skrevet af: Allan Olesen
Skrevet den: 25-Maj-2013 kl. 14:46
Oprindeligt skrevet af Kandersen Kandersen skrev:


Det er som udgangspunkt ikke fair at holde et optisk digitalt signal op imod et elektrisk digitalt signal. Så derfor mangler jeg at kende nogle detaljer i test opsætningen, som bør fremgå meget tydeligt.


Hvis det er ægte digitalt, er "bæremediet" ligegyldigt, så længe informationen stadig er læsbar uden fejl.

Problemerne opstår, når overførslen ikke er ægte digital.


Skrevet af: Kandersen
Skrevet den: 27-Maj-2013 kl. 12:17
Hvad er ægte digitalt? (og dermed uægte).

-------------
Mvh

Kim Andersen.
https://soundcloud.com/kim-andersen-12" rel="nofollow - https://soundcloud.com/kim-andersen-12


Skrevet af: Otto J
Skrevet den: 27-Maj-2013 kl. 13:05
Oprindeligt skrevet af Kandersen Kandersen skrev:

 

Jeg føler mig ramt af den kommentar, da jeg helt klart er af den opfattelse. Så derfor provokere du mig til at kommenterer LOL

Fint.
Oprindeligt skrevet af Kandersen Kandersen skrev:

 
Jeg skal lige skynde mig at sige, at jeg har IKKE læst artiklen, og jeg har heller ikke læst resten af indlæggene i denne debat, endnu. Så jeg starter ganske enkelt ud i ekstrem uvidenhed og peger skylden på trådstarteren pga. hans (på nuværende tidspunkt) manglende oplysninger.

Pointen var at gøre opmærksom på artiklen, ikke at levere udførlige oplysninger.

Oprindeligt skrevet af Kandersen Kandersen skrev:

 
Jeg mangler en oplysning, som i min verden er helt og aldeles konkret i dit indlæg, og som måske kan forklare noget af årsag til en evt. forskel.
SP/DIF signalet kan være elektrisk og optisk. Og for mig er der himmelvid forskel. Men indtil nu har jeg ikke set dette præciseret. Men blot at SP/DIF signalet holdes op imod et elektrisk signal, HDMI.
Det er som udgangspunkt ikke fair at holde et optisk digitalt signal op imod et elektrisk digitalt signal. Så derfor mangler jeg at kende nogle detaljer i test opsætningen, som bør fremgå meget tydeligt.

Der er brugt elektrisk forbindelse. Men hvis du "helt klart er af den opfattelse" at så længe det er digitalt så er der ingen forskel, så forstår jeg ikke helt hvorfor du mener det er væsentligt. Det må du gerne lige uddybe.


-------------
Mvh Otto


Skrevet af: Allan Olesen
Skrevet den: 27-Maj-2013 kl. 20:10
Oprindeligt skrevet af Kandersen Kandersen skrev:

Hvad er ægte digitalt? (og dermed uægte).

Min egen hjemmelavede definition:
Hvis det skal være ægte digitalt, må det analoge output efter D/A-converteren ikke kunne påvirkes af kvaliteten eller timingen af de enkelte bits.

D/A-converteren skal populært sagt være ligeglad med, om den ser et stort eller lille 1-tal, om et 0 er helt rundt, og om de ankommer i den helt rigtige takt. 1-tallerne og 0'erne skal bare være tydeligt genkendelige som 1-taller og 0'er.


Skrevet af: Sschmidt
Skrevet den: 14-Juli-2013 kl. 16:48
Oprindeligt skrevet af opzouten opzouten skrev:

Men det er jo rigtig nok. Så længe det er digitalt ER der jo ingen problemer. Der kan du jo bare resample og så er problemet løst.

Hvad mener du med at resample? Og nu skal du holde tungen lige i munden - jeg arbejder med test og måleudstyr til dagligt, og har gjort det i mange år ;-)

Konkret resampling i det digitale domæne giver altid et kvalitetstab, med mindre du resampler til en højere frekvens som er et eksakt multiplum af alle frekvenser i det originale signal (og det sker jo ikke). Kvalitetstab definerer jeg lidt løst her, men de typiske problemer er frekvensdispersion, lavere S/N, samt artifakter såsom clicks (frekvensspring).

Ovenstående er behandling af den rå datastrøm der beskriver lyden. Herudover er der det protokolmæssige. Dvs. når du pakker rådata ind og ud af de pakker som transporterer data. Her kan der også ske en forværring, men ikke nødvendigvis. Trivielle eksempler på protokolafhængige introducerede fejl i det digitale domæne er når du har med et format at gøre der ikke kan indeholde (eller bibeholde) hele den original digitale datainformation. Eksempelvis tabsgivende kompression eller reduktion i word-størrelser.

Ovenstående er så længe vi taler rent software, eller digital hardware hvor der ikke introduceres digitale fejl pga. analoge begrænsninger.

Oprindeligt skrevet af opzouten opzouten skrev:

Det er først når det skal laves analogt problemerne opstår.

Se, det var faktisk denne bemærkning der gav mig lyst til at pirke lidt til dig ;-)

Ser du, digital information både opbevares og transporteres jo netop analogt. Når et stykke software flytter digital data rundt i en processor eller bearbejder det i RAM, så sker det med analoge signaler der har bestemte levels der betyder 0 og 1. Ligeså når de digitale data transporteres i ledninger til og fra interne eller eksterne enheder. Denne analoge teknologi giver jo også anledning til masser af mulige fejlkilder - og dette langt inden der er konverteret til det du nok opfatter som "analoge" signaler.

Analoge fejl i CPU'er og RAM rettes typisk altid (checksumme og den slags), men man arbejder faktisk hen imod ikke-deterministisk processering hvor vores software kommer til at skulle kunnne håndtere fejl á la 2+2!=4. Men den snak kan vi tage en anden dag. Som det er i dag kan vi regne intern digital beregning for tabsfri.

Men analoge fejl ved transport af digitale signaler er en anden snak. Her er nogle kodninger, signal- og kabeltyper bedre end andre. Et højt elektrisk signalniveau er til en vis grænse bedre end et lavt niveau set ift. indstrålet støj. Dog stiger egensstrømsstøjen oftest ved højere spændinger. Så er der valget af fysisk transportmedie (el vs. lys typisk) ift. indstrålet støj. Her er lys typisk bedre, men så skal der også oftest ske en konvertering fra/til el i begge ender (selvom der findes enkelte processorer der kan operere på lys hele vejen igennem, typisk brugt til highspeed netværksudstyr).

Er signalniveauer og støj holdt i skak, så er der den sidste barriere: den temporale forskydning, altså frekvensspredning og decideret clockfejl (hovedkomponenten i det der omtales som jitter). Dette sidste kan jo medføre at man læser et andet bits værdi i stedet for det der var intentionen. Og det er nok her det kommer ind, da du skrev "resampling"? Men i så fald mener du re-clockning, hvilket er det man typisk bruger et PLL til. Og det er heller ikke 100% deterministisk.

Alt i alt er der en hel del analoge fejlkilder langt inden man overhovedet begynder på den endelige DA-konvertering. Og derfor er der forskelle på digitale signaler, selv om de skulle stamme fra den samme "fil".

I hvert eneste trin i den digitale proces er det muligt at gøre det 100% korrekt (hvilket det stort set ikke er med konkrete analoge signaler, om de så repræsenterer bølger i frekvens- eller tidsdomænet), men det er også muligt at lave fejl. Og det er disse fejl Otto peger på, og som nogen (mange) underkender.

Det er simpelthen bare ekstremt udbredt at gear-producenterne springer over hvor gærdet er for lavt. Enten af økonomiske årsager, men ind imellem da også af ren og skær uvidenhed. Ikke alle ingeniører er lige vidende, og ikke alle virksomhedsledere er lige dygtige til at prioritere. Der arbejder "grønne" folk i alle virksomheder.

Mvh
Steen


Skrevet af: Sschmidt
Skrevet den: 14-Juli-2013 kl. 17:08
Oprindeligt skrevet af Kandersen Kandersen skrev:

Hvad er ægte digitalt? (og dermed uægte).

Du skal ikke tænke så meget på "ægte" og "uægte" digitalt, som du skal tænke på fejlkilderne også i det digitale domæne. Og disse kan være forskellige for to digitale datastrømme, selvom begge stammer fra samme "fil", hvis de to digitale datastrømme lever forskellige liv på vej imod D/A-konverteringen til slut.

"Digitalt" betyder blot diskret, dvs. kvantificeret. Hvert kvant (hvert bit i vores tilfælde) er dog repræsenteret analogt, og det er denne analoge repræsentation der kan lide under fejl. Dén, og så aflæsningen af selve kvantet (at man uvidende detekterer værdien af bit 17 når man vil have værdien af bit 18 eksempelvis).

Mvh
Steen


Skrevet af: Sschmidt
Skrevet den: 14-Juli-2013 kl. 17:13
Oprindeligt skrevet af Kandersen Kandersen skrev:

SP/DIF signalet kan være elektrisk og optisk. Og for mig er der himmelvid forskel.

Jeg fornemmer du hælder imod at optiske signaler er bedre stillede end elektriske signaler? Det er en kunstigt skabt diskrepans, der er ikke nogen naturlov der siger at det ene er bedre end det andet. Det vil afhænge af den konkrete fysiske implementering samt det elektromagnetiske miljø omkring systemet.

Mvh
Steen


Skrevet af: FLarsen
Skrevet den: 14-Juli-2013 kl. 22:33
Oprindeligt skrevet af Allan Olesen Allan Olesen skrev:

Oprindeligt skrevet af Kandersen Kandersen skrev:

Hvad er ægte digitalt? (og dermed uægte).

Min egen hjemmelavede definition:
Hvis det skal være ægte digitalt, må det analoge output efter D/A-converteren ikke kunne påvirkes af kvaliteten eller timingen af de enkelte bits.

D/A-converteren skal populært sagt være ligeglad med, om den ser et stort eller lille 1-tal, om et 0 er helt rundt, og om de ankommer i den helt rigtige takt. 1-tallerne og 0'erne skal bare være tydeligt genkendelige som 1-taller og 0'er.
Hvis 1 er 0,75 og modtageren ser det som 0 og ikke 1 har man en fejl læsning af niveauet men signalet er jo stadigt (ægte) digitalt.
 
Oprindeligt skrevet af Sschmidt Sschmidt skrev:

Oprindeligt skrevet af Kandersen Kandersen skrev:

Hvad er ægte digitalt? (og dermed uægte).

Du skal ikke tænke så meget på "ægte" og "uægte" digitalt, som du skal tænke på fejlkilderne også i det digitale domæne. Og disse kan være forskellige for to digitale datastrømme, selvom begge stammer fra samme "fil", hvis de to digitale datastrømme lever forskellige liv på vej imod D/A-konverteringen til slut.

"Digitalt" betyder blot diskret, dvs. kvantificeret. Hvert kvant (hvert bit i vores tilfælde) er dog repræsenteret analogt, og det er denne analoge repræsentation der kan lide under fejl. Dén, og så aflæsningen af selve kvantet (at man uvidende detekterer værdien af bit 17 når man vil have værdien af bit 18 eksempelvis).

Mvh
Steen
 
Det er så en anden fejl mulighed at der på grund af tidsforskelle/ forskydninger aflæses en forkert værdi (et forkert bit).
 
Jeg vil dog gerne gøre opmærksom på at helt specielt for lyd så er det sådan at selv om det digitale signal kommer bitkorrekt ind i Digital til Analog Konverteren så er det analoge signal ud korrupt hvis der er tidsforskydning i konverteringen.  Hvis analoge signal ud var til styring af lysstyrke af en pære eller hastigheden på en motor vil en tidsforskydning stadig blot være en tidsforskydning, værdien af signalet vil stadig være den samme. Når det er et lydsignal så vil en tidsforskydning være en ændring af afstanden mellem to sample, da deres værdier ikke ændres vil frekvensen af lydsignalet ændre sig. 
 
Alene det at der bruges en PLL (fase låst kredsløb - Phase Lock Loop) fortæller jo at modtageren "låses" til det afsendte signal, og ændringer heri VIL give ændringer i modtageren og dermed dens output.
 
http://da.wikipedia.org/wiki/PLL - Wikipedia :I http://da.wikipedia.org/wiki/Elektronik - elektronik er et faselåst kredsløb eller PLL (eng. phase-locked loop) et http://da.wikipedia.org/wiki/Elektronisk_kredsl%C3%B8b - elektronisk kredsløb som styrer en http://da.wikipedia.org/wiki/Elektronisk_oscillator - oscillator så den bibeholder en fast http://da.wikipedia.org/wiki/Fasevinkel - fasevinkel relativt til et reference http://da.wikipedia.org/wiki/Signal - signal .
http://da.wikipedia.org/wiki/PLL - http://da.wikipedia.org/wiki/PLL  


-------------
Hvad er forskellen på en musikelsker og en audiofil?

En musikelsker har et anlæg for at hører på sin musik.
En audiofil har musik for at hører på sit anlæg.


Skrevet af: fiskerendk
Skrevet den: 15-Juli-2013 kl. 10:56
Sidebemærkning efter at have læst alt det her :) Giver det overhoved mening at snakke om Digitale signaler. Sidst jeg tjekkede var der INTET i denne verden der var digitalt.


Skrevet af: Bruger udmeldt 43
Skrevet den: 15-Juli-2013 kl. 11:04
Oprindeligt skrevet af fiskerendk fiskerendk skrev:



Sidebemærkning efter at have læst alt det her :) Giver det overhoved mening at snakke om Digitale signaler. Sidst jeg tjekkede var der INTET i denne verden der var digitalt.

Uddyb gerne?


Skrevet af: fiskerendk
Skrevet den: 15-Juli-2013 kl. 11:19
Oprindeligt skrevet af Kampus Kampus skrev:

Oprindeligt skrevet af fiskerendk fiskerendk skrev:



Sidebemærkning efter at have læst alt det her :) Giver det overhoved mening at snakke om Digitale signaler. Sidst jeg tjekkede var der INTET i denne verden der var digitalt.

Uddyb gerne?
 
Så gerne. 0 og 1 er jo kun et udtryk for om en bit er sat eller ej. En bit kan kun sættes på en måde og det er analogt via en spænding/lys eller andet analog.
 
En bit kan ej heller overføres digitalt hvordan vil man gøre det? ja man kan gøre det via "Digital"-kabel en spænding. Eller man kan gøre det via Optisk (Lys) som jo også er analog :).
 
Man kan endvidere overfører via Trådløst som jo er Frekvenser eller lyd om i vil :)
 
Så alt i alt, digitalt er kun et analog signal pakket ind i ekstra analoge informationer, sammenlignet med et brev. Du sender brevet (analog-signal) i en kuvert (header) hvorpå der er destination (modtager) og på bagsiden source (afsender) hvis man er heldig :) vægten (number of bytes) afspejler dit frimærke. Også har vi til sidst en checksum som et anbefalet brev :) 
 
Det jeg egentlig ville fortælle for at gøre en lang historie kort det er, hvorfor spille sit tid med at snakke om digitalt når alt i virkeligheden er analog. Det er jo pisse ligegyldigt. for det du ser på din fine projektor eller hører på dit high-end anlæg er analog. Så er der gode og dårlige produkter som konvertere fra bit til spænding/lys/frekvenser eller lign. og omvendt, støj osv som kan have indflydelse om det er digitalt eller anlog. Ja du kan sende din pakke ligeså mange gange men hver gang du gensender den vil den komme for sent. Et analog signal kommer altid til tiden. Om brevet er i god stand eller dårlig stand. Skal brevet sendes igen kommer det for sent hvis det er "live" lyd ja så kan ikke engang de bedste af det bedste redde en skadet forsendelse, om det er et brev, en bit eller analog frekvenser :)


Skrevet af: Bruger udmeldt 43
Skrevet den: 15-Juli-2013 kl. 11:22
Oprindeligt skrevet af fiskerendk fiskerendk skrev:



Oprindeligt skrevet af Kampus Kampus skrev:

Oprindeligt skrevet af fiskerendk fiskerendk skrev:



Sidebemærkning efter at have læst alt det her :) Giver det overhoved mening at snakke om Digitale signaler. Sidst jeg tjekkede var der INTET i denne verden der var digitalt.

Uddyb gerne?

 
Så gerne. 0 og 1 er jo kun et udtryk for om en bit er sat eller ej. En bit kan kun sættes på en måde og det er analogt via en spænding/lys eller andet analog.
 
En bit kan ej heller overføres digitalt hvordan vil man gøre det? ja man kan gøre det via "Digital"-kabel en spænding. Eller man kan gøre det via Optisk (Lys) som jo også er analog :).
 
Man kan endvidere overfører via Trådløst som jo er Frekvenser eller lyd om i vil :)
 
Så alt i alt, digitalt er kun et analog signal pakket ind i ekstra analoge informationer, sammenlignet med et brev. Du sender brevet (analog-signal) i en kuvert (header) hvorpå der er destination (modtager) og på bagsiden source (afsender) hvis man er heldig :) vægten (number of bytes) afspejler dit frimærke. Også har vi til sidst en checksum som et anbefalet brev :) 


Det fatter jeg nada


Skrevet af: fiskerendk
Skrevet den: 15-Juli-2013 kl. 11:28
Oprindeligt skrevet af Kampus Kampus skrev:

[QUOTE=fiskerendk]
Det fatter jeg nada
 
Det kan vel ik være så svært at forstå :) der er intet i din eller min verden der er digital :) hvordan vil du få digitalt til din øjne eller øre :) Alt hvad du ser og hører er jo analog. Og ligegyldig hvad det kommer igennem på dens vej så vil det være et analog signal :) Også selvom du kalder det digitalt og pakket ind i en fin TCP pakke f.eks.
 
Nu var min kommentar også bare ment som en sidebemærkning til alt det digital ævl og bævl som ingen alligevel kan bruge til noget. Det der må være afgørende er om man kan hører eller se forskel. Kan man ikke det må man antage at det er det samme.


Skrevet af: Sschmidt
Skrevet den: 15-Juli-2013 kl. 12:06
Oprindeligt skrevet af fiskerendk fiskerendk skrev:

Det kan vel ik være så svært at forstå :) der er intet i din eller min verden der er digital :)

Jo, det er der skam masser af ting der er. Alt hvad der er kvantiseret er digitalt, dvs. alt du kan tælle (1, 2, 3, 4 osv.). Et antal mennesker i et tog, antal biler på vejene osv.

Oprindeligt skrevet af fiskerendk fiskerendk skrev:

hvordan vil du få digitalt til din øjne eller øre :) Alt hvad du ser og hører er jo analog.

Alt hvad du ser er digitalt. Fotoner er kvantefysisk afgrænsede kvanta energi, som elektroner i vore øjne absorberer. Deres individuelle energi (frekvens) måles af øjet og forstås i hjernen som et lysinput med en given farve (fotonens frekvens korreleres til en farve). Antallet af modtagne fotoner med den givne frekvens forstås som lysintensiteten af denne farve.

Det er målt, og anses for bevist, at der kun er helt bestemte energispring mulige i denne verden. Vores verden er på det kvantefysiske plan digital. Det er det analoge der ikke findes i virkeligheden. Vi mennesker opfatter så vores omverden analogt, og har beskrevet den sådan i årtusinder, fordi det er sådan verden opleves makroskopisk. Vi kan ikke se vores hånd bevæge sig i ryk, vi ser den flytte sig i en glidende bevægelse. Nutildags forstår vi den underliggende kvantefysik bedre, men den analoge model er stadig den vi tildeler vores dagligdag af rent praktiske årsager. Og så propper vi i nogle situationer en ny digital model ind over dele af vores verden som et endnu højere abstraktionslag. Keine hexerei.

Oprindeligt skrevet af fiskerendk fiskerendk skrev:

Nu var min kommentar også bare ment som en sidebemærkning til alt det digital ævl og bævl som ingen alligevel kan bruge til noget. Det der må være afgørende er om man kan hører eller se forskel. Kan man ikke det må man antage at det er det samme.

Det er jo en holdning man kan tillægge sig, men hvorfor så deltage i en debat for folk der har truffet det valg at vi gerne vil fordybe os i det emne? At et fagområde er vanskeligt at forstå (for en given person) betyder ikke at det ikke findes.

"Digitalt" findes skam. At vi beskriver analog lyd digitalt er jo en abstraktion som gør nogle ting mulige som ellers ikke ville være mulige (eller som ville være særdeles vanskelige i hvert fald). Tænk bare på operationer som opbevaring af lyd (så vi kan høre det senere), transport af lyd (over store afstande), behandling af lyd (tillægge effekter, fjerne støj, uddrage specifik information etc.). Alt sammen noget der er meget sværere i det analoge domæne. Og så findes der rigtigt meget kvantiseret matematik (altså i det digitale domæne) som man kan benytte sig af. Det ækvivalente analoge matematik er meget kompliceret, både på papiret og for en computer at skulle regne på.

Der findes jo analoge computere, men de har masser af ulemper. En forstærker er eksempelvis en analog multiplikator/delefunktion - men den er jo ufattelig vanskelig (umulig) at lave lineær over hele frekvensspektret.

At det er vanskeligt at transportere og opbevare digital information betyder ikke at det vil være bedre at gøre det hele analogt. De analoge fejlkilder forsvinder jo ikke - tværtimod gør den digitale repræsentation informationsoverførslen mere robust (deterministisk). Men det kan godt gøres forkert, så modtageren misforstår den digitale datastrøm. Det kan man også med analog data.

Den digitale repræsentation gør den utællelige lydbølge tællelig, hvilket giver mange fordele men også nogle ulemper. Fidusen er at gøre ulemperne så små at vi mennesker ikke kan kende nok forskel på den digitale repræsentation til at kunne skelne den fra den originale analoge repræsentation. Det er ikke alle der mestrer den opgave lige godt.

Og jo, analog data er bestemt også forsinket. Her er det bare vanskeligt at vurdere hvor meget. Med digital data kan du beregne denne forsinkelse lettere.

Nu findes der så denne tråd, som er et indspark i den evigt gående debat om forskellene på digital data når det er forklædt på den ene eller anden facon. Dét er det hele den drejer sig om. Ikke om der bør være noget der hedder digitalt overhovedet. Det bør der naturligvis.

Mvh
Steen


Skrevet af: fiskerendk
Skrevet den: 15-Juli-2013 kl. 13:02
Oprindeligt skrevet af Sschmidt Sschmidt skrev:

Oprindeligt skrevet af fiskerendk fiskerendk skrev:

Det kan vel ik være så svært at forstå :) der er intet i din eller min verden der er digital :)

Jo, det er der skam masser af ting der er. Alt hvad der er kvantiseret er digitalt, dvs. alt du kan tælle (1, 2, 3, 4 osv.). Et antal mennesker i et tog, antal biler på vejene osv.

Ikke helt rigtigt. Lad os blot tage en sinuskurve som er en enkelt lyd den bliver jo aldrig digital.
En sinus lyd er jo uendelig og indeholder uendeligt mange punkter.
 
Det er derfor os mennesker der kvantisere lyden for at kunne genskabe den så godt som muligt og det gør vi ved at inddele kurven i punkter og gemme de værdier. F.eks. 16bit giver os muligheden for at inddele i alt 65536 værdier (2^16). Så ved 16bit kan vi i princippet få 65536 forskellige kurver eller lyde om du vil i sekundet. Dvs her har vi tilføjet tid (sekunder) og tilføjet antal værdier (kvanti).
Som så betyder at vi kan genskabe denne lyd næsten som det oprindelig er.
 
 
Og selvfølgelige har analog også forsinkelse og også sine ulemper. Den har bare ikke så mange forsinkelsesled og eller mulige fejlkilder. Fordi du laver fra Analog til Digital og omvendt så mange gange på musikkens vej :) Buttom line i mit perspektiv er stadig at det starter analog (kunstneren spiller på sin guitar) og slutter analog (lyden afspilles til dit øre)
 
Så det bliver noget i stil med:
Kommer fra en analog kunstner, gennem et analog kabel til en analog-digital-konveter (ADC), brændt ned fysisk (analog) som digital bits på et lag plastik. Endvidere læst som bits med en laser (lys/analog), kommer gennem en DAC og leveres optisk (lys) til en forstærker (ADC) som bearbejder signalet, levere det til en DAC ud på analoge kabler til den analoge højtaler med analoge svingspoler :)
 
Nå men det var også mine 15 minutter. Fortsat god dag. :)


Skrevet af: Sschmidt
Skrevet den: 15-Juli-2013 kl. 16:46
Oprindeligt skrevet af fiskerendk fiskerendk skrev:

Oprindeligt skrevet af Sschmidt Sschmidt skrev:

Jo, det er der skam masser af ting der er. Alt hvad der er kvantiseret er digitalt, dvs. alt du kan tælle (1, 2, 3, 4 osv.). Et antal mennesker i et tog, antal biler på vejene osv.

Ikke helt rigtigt. Lad os blot tage en sinuskurve som er en enkelt lyd den bliver jo aldrig digital.

En sinus lyd er jo uendelig og indeholder uendeligt mange punkter.

Ahh, det her bliver lidt vanskeligt. Det skal du ikke være ked af, det er fordi du ikke er så stærk i kvantefysikken. ;-)

Det følgende er helt off topic, men nu er jeg jo startet lidt på denne vej, så lad os tage et sidste skridt. Hvis ikke du tror på mine udsagn omkring den ikke-analoge verden, så må du selv lige give dig tid til at læse lidt op på kvanteteori, eller også tage mit ord for det. Det rækker alt for vidt at komme med beviser og henvisninger i dette forum;

Alt i denne verden er kvantiseret. En lydbølge er en såkaldt skalarbølge (til forskel fra en elektromagnetisk bølge som er en vektor-bølge). En egenskab ved skalarbølger er at de beskrives ved én enkelt parameter, nemlig bølgeamplituden, som i hvert enkelt punkt beskriver kompressionen af bølgemediet (i dette tilfælde luft). Kompression af et fysisk medie som luft kan kun ske i kvantiserede trin á minimum Planck-længde. Planck-længden (ca. 1,6x10^-35 m) er den mindste længde-enhed i vores verden, og fremkommer kort sagt ved at der er en øvre grænse for udbredelseshastigheden af lys. Hvis du kan godtage dette, kan du også se at lydbølgen ikke kan bølge kontinuert ("analogt") med dets medie, men derimod "stepper" frem og tilbage med mediet i trin á Planck-størrelse - luftens molekyler kan ikke ændre position med trin af kortere længde end dette, altså en kvantisering af bevægelsen. Det er ganske vist meget små steps (Planck-længden er ca. 10^20 gange mindre end diameteren af en proton), men ikke desto mindre har det den konsekvens at vores verden ikke er analog når du bevæger dig allerlængst ned.

Jeg vil ikke skrive mere om kvantefysik her, da vi afsporer debatten totalt ved det, og det var blot en ret underordnet sidebemærkning fra min side at vores verden faktisk ikke er analog. I alle de praktiske applikationer vi her taler om kan vi sagtens antage at vores verden er analog. Det er en tæt nok approksimation i hvert fald.

Oprindeligt skrevet af fiskerendk fiskerendk skrev:

Det er derfor os mennesker der kvantisere lyden for at kunne genskabe den så godt som muligt og det gør vi ved at inddele kurven i punkter og gemme de værdier. F.eks. 16bit giver os muligheden for at inddele i alt 65536 værdier (2^16). Så ved 16bit kan vi i princippet få 65536 forskellige kurver eller lyde om du vil i sekundet. Dvs her har vi tilføjet tid (sekunder) og tilføjet antal værdier (kvanti).
Som så betyder at vi kan genskabe denne lyd næsten som det oprindelig er.

Der er noget galt i dit billede af kvantisering. En 16-bit kvantisering af en analog kurveform giver dig ikke 2^16 punkter af denne kurve, det reducerer udvalget af muligheder for en given amplitude på et vilkårligt punkt af denne kurve til 2^16 forskellige værdier vs. det (næsten) uendelige antal mulige værdier amplituden af en analog kurve kan antage.

Der sker altså en forringelse af den oprindelige kurveform ved kvantisering. Denne forringelse kan udtrykkes bl.a. ved en stigning i den harmoniske forvrængning. Det er hvor præcist hvert af de 2^16 niveauer repræsenteres hver især, samt hvor præcist til hvilken tid man aflæser en given værdi, der afgør hvor stabil den digitale repræsentation forbliver hele vejen igennem kæden.

Der er altså to hovedkategorier af fejl når man laver A->D->A konvertering:

1) Hvilken kvantisering vælger man? Jo flere bit jo mindre potentiel afvigelse fra den analoge kurve.

2) Hvor stabil er den digitale repræsentation igennem den digitale kæde? Det er muligt at holde denne komponent 100% fejlfri, men det gøres ikke altid.

Det er punkt 2) ovenfor der er omgærdet med mest mystik, og det er her mange mennesker fejlagtigt antager at alt er helt i orden.

Oprindeligt skrevet af fiskerendk fiskerendk skrev:

Og selvfølgelige har analog også forsinkelse og også sine ulemper. Den har bare ikke så mange forsinkelsesled og eller mulige fejlkilder.

Hvad bygger du det på? Lad os tage et eksempel hvor vi sammenligner analog vs. digital transport af et analogt lydsignal over en afstand på 1000 km. Jeg beskriver to løsningsmodeller med hver sine restriktioner; A) Signalerne skal holdes i det originale medium (luft) hele vejen, og B) Signalerne må gerne transporteres i en ledning undervejs.

A) Det analoge lydsignal transporteres akustisk fra en lydgiver til et øre 1000 km væk. Dette kræver en meget meget kraftig lyd for at signalet er hørbart 1000 km væk, da der er massiv dæmpning af signalet undervejs. Kan du forestille dig de fejlkilder der vil påvirke denne enorme, dæmpede, lydbølge undervejs igennem 1000 km luft? Dette analoge akustiske signal forsinkes ca. 49 minutter (givet ved transporttiden for lyd i luft under standardforhold).

Den digitale løsning; Alternativt optager man den analoge lyd, ved lydgiveren, med en meget præcis mikrofon. Så konverterer man den til et digitalt signal der transmitteres med laser til en modtager 1000 km væk. Ved modtageren afspilles signalet igennem en High-end DAC i et par high-end høretelefoner. Den digitale transport er 100% tabsfri, kun de to konverteringer fra lyd til lys og tilbage giver et beskedent fejlpotentiale. Forsinkelsen for det digitale signal er i øvrigt ca. 5 millisekunder (givet ved transporttiden for lys i luft under standardforhold + lidt konverteringstid).

B) Det analoge lydsignal optages ved lydgiveren med en meget præcis mikrofon, forstærkes op, og sendes som et analogt elektrisk signal via en tyk 1000 km lang ledning. Jeg vil antage ca. 2000 forstærkere er nødvendigt undervejs (for at minimere frekvensspredning), med hver deres fejlbidrag uden mulighed for at genskabe det originale signal (det er jo en egenskab ved det analoge signal, du ved ikke hvilken værdi det var meningen amplituden skulle være, du kan kun lave en så lineær forstærker som overhovedet muligt). Det analoge signal vil være forsinket ca. 1 sekund (hver af de 2000 analoge forstærkere vil nok bidrage med en forsinkelse på omkring 500 us + den elektriske transmissionstid på et par ms).

Det digitale signal sendes i stedet via en optisk fiber med 5 optiske forstærkere undervejs. Der er ingen nævneværdig forsinkelse i de optiske forstærkere, og det digitale signal genskabes i hver af dem 100% som det originale (her ved vi jo at amplituden altid enten er 0 eller 1-niveau, så det kan genskabes perfekt til forskel fra det analoge signal). Det digitale signal vil være forsinket ca. 5 ms ligesom under A.

I begge tilfælde oplever det digitale signal altså markant mindre forsinkelse og et langt mindre kvalitetstab. Men selv ved meget kortere transmissionsafstande er der ækvivalente problemstillinger - det digitale signal kan bibeholdes eksakt, imens der konstant vil akkumuleres et kvalitetstab i det analoge signal.

Kan der snart koges mere suppe herpå?

Mvh
Steen


Skrevet af: strandvasker
Skrevet den: 16-Juli-2013 kl. 21:06
Med andre ord, jeg kan save et kosteskaft over så det er 14 billiarder og 8 træatomer langt. Du kan save et tilsvarende kosteskaft over så det er 14 billiarder og 9 træatomer langt. Men ingen af os kan save et kosteskaft så det er 14 billiarder og 8,5 træatomer langt. Så på en måde er længden af vores oversavede kosteskafter "digitale" i trin af et træatoms bredde? Eller den der planck konstant der ikke har noget at gøre med at kosteskaftet startede som en planke?!? Wink

Hvad angår det der med 65536 mulige lydstyrker ved et bestemt punkt i musikken, så er analoge opdelinger næppe meget bedre. Hvis man forestiller sig en alm. klassisk volumenknap på en forstærker, så kan den i teorien indstilles på uendeligt mange lydstyrker da den er trinløs. I praksis er potmeteret langt fra så trinløst da det er begrænset hvor god opløsning man kan opnå ved at trække en metalbøjle hen over en kulbane. I praksis vil en 16 bit, 65536 trins digital volumenknap nok være bedre opløst end et trinløst, analogt potmeter, også selvom den er trinbaseret.

Det kan selvfølgelig også tænkes at jeg er helt galt på den, hehe..


Skrevet af: Sschmidt
Skrevet den: 16-Juli-2013 kl. 21:17
Oprindeligt skrevet af strandvasker strandvasker skrev:

Med andre ord, jeg kan save et kosteskaft over så det er 14 billiarder og 8 træatomer langt. Du kan save et tilsvarende kosteskaft over så det er 14 billiarder og 9 træatomer langt. Men ingen af os kan save et kosteskaft så det er 14 billiarder og 8,5 træatomer langt. Så på en måde er længden af vores oversavede kosteskafter "digitale" i trin af et træatoms bredde?

Dét er nemlig også et tilfælde af kvantisering ;-)

Oprindeligt skrevet af strandvasker strandvasker skrev:

Hvad angår det der med 65536 mulige lydstyrker ved et bestemt punkt i musikken, så er analoge opdelinger næppe meget bedre. Hvis man forestiller sig en alm. klassisk volumenknap på en forstærker, så kan den i teorien indstilles på uendeligt mange lydstyrker da den er trinløs. I praksis er potmeteret langt fra så trinløst da det er begrænset hvor god opløsning man kan opnå ved at trække en metalbøjle hen over en kulbane. I praksis vil en 16 bit, 65536 trins digital volumenknap nok være bedre opløst end et trinløst, analogt potmeter, også selvom den er trinbaseret.

Det "dårlige" kulbane-potmeter har nok nærmere den egenskab at det er noget nær umuligt at ramme den samme værdi igen, når først man er drejet væk fra den.

Men hvis vi lader volumen-potmeteret stå på én fast stilling, så vil den analoge musik kunne spille op og ned i langt flere forskellige niveauer end de 65536 som et 16-bit digitalt signal kan tilbyde. Dér er der en forskel.

Hvor lille en forskel det menneskelige øre så er i stand til at opfange er jo spørgsmålet (og dermed hvor få eller hvor mange bit kan vi klare os med i det digitale domæne), men her kommer der rigtigt mange fagområder i spil - bl.a. psykologi. Det er ikke ligemeget hvad bittene bliver brugt til.

Men denne tråd gik oprindeligt ikke på sammenligningen imellem analog og digital, men derimod på om digital X altid forbliver samme digital X :-) Og det gør det ikke nødvendigvis...

Mvh
Steen


Skrevet af: Allan Olesen
Skrevet den: 17-Juli-2013 kl. 18:16
Oprindeligt skrevet af fiskerendk fiskerendk skrev:

Det jeg egentlig ville fortælle for at gøre en lang historie kort det er, hvorfor spille sit tid med at snakke om digitalt når alt i virkeligheden er analog. Det er jo pisse ligegyldigt. for det du ser på din fine projektor eller hører på dit high-end anlæg er analog.

Den grundlæggende forskel er den digitale genkendelighed.

Hvis en af dine enheder ser et analogt signal på 0,987 volt, kan den ikke vide, om det i virkeligheden skulle have været 0,985 volt. Og når den sender signalet videre til næste enhed i rækken, bliver det måske til 0,989 volt. Hver gang du transmitterer eller optager et signal, føjer du unøjagtighed på unøjagtighed og kommer længere og længere væk fra udgangspunktet.

Hvis en af dine enheder ser en digital bitværdi på 1, repræsenteret ved et analogt signal inden for en eller anden tilladt margen for værdien 1, kan den være sikker på, at værdien skulle være et digitalt 1, og den kan sende et digitalt 1 videre til næste enhed i rækken. Antallet af transmissioner eller kopieringer undervejs ændrer ikke det endelige resultat, medmindre der sker deciderede fejllæsninger undervejs.

Tænk på en fotokopi af en bogside. Bogstaverne er egentlig også en form for digital information på et analogt medie. Tager du en fotokopi af en fotokopi af en fotokopi, bliver resultatet dårligere, men så længe du stadig kan læse hvert enkelt bogstav, kan du altid sætte dig ned ved en computer, afskrive teksten og printe den ud på et nyt stykke papir. Så længe du ikke har lavet læse- eller skrivefejl, er den oprindelige tekstinformation uændret.


Skrevet af: Allan Olesen
Skrevet den: 17-Juli-2013 kl. 18:38
Oprindeligt skrevet af FLarsen FLarsen skrev:

Oprindeligt skrevet af Allan Olesen Allan Olesen skrev:

Oprindeligt skrevet af Kandersen Kandersen skrev:

Hvad er ægte digitalt? (og dermed uægte).

Min egen hjemmelavede definition:
Hvis det skal være ægte digitalt, må det analoge output efter D/A-converteren ikke kunne påvirkes af kvaliteten eller timingen af de enkelte bits.

D/A-converteren skal populært sagt være ligeglad med, om den ser et stort eller lille 1-tal, om et 0 er helt rundt, og om de ankommer i den helt rigtige takt. 1-tallerne og 0'erne skal bare være tydeligt genkendelige som 1-taller og 0'er.
Hvis 1 er 0,75 og modtageren ser det som 0 og ikke 1 har man en fejl læsning af niveauet men signalet er jo stadigt (ægte) digitalt.

Du svarer på noget andet, end jeg skrev. Jeg skriver ikke om fejllæsning. Faktisk skrev jeg helt specifikt "1-tallerne og 0'erne skal bare være tydeligt genkendelige som 1-taller og 0'er.". Hvis de fejllæses, er de ikke tydeligt genkendelige.

Jeg prøver igen:

1'erne og 0'erne i et digitalt signal gemmes og overføres som en eller anden analog værdi. Det kan f.eks. være et spændingsniveau eller længden af en fordybning på en CD. Denne analoge værdi har en eller anden tilladelig margen.

Lad os for eksempel antage, at et 0 er repræsenteret ved en spænding mellem 0,4 og 0,6 volt, og et 1-tal er repræsenteret ved en spænding mellem 0,9 og 1,1 volt. Et apparat, som ser en spænding indenfor disse grænser, skal kunne tolke spændingen korrekt som et 0 eller 1-tal. Det kan man i princippet gøre gennem uendeligt mange led. Men på et eller andet tidspunkt skal det omdannes til analog igen i en D/A-konverter.

En D/A-konverter skal kunne omdanne en talværdi bestående af en række 0'er og 1'ere til en analog spænding på udgangen. I princippet skal den give præcist samme spænding ud, uanset om alle 0'erne og 1'erne ligger i den høje eller den lave ende af deres tilladte interval. Men hvad nu, hvis noget af den indkommende spænding "flyder igennem" og påvirker udgangsspændingen?

For mange år siden så jeg f.eks. en hjemmebygget D/A-konverter, som sendte de enkelte bits ud parallelt på 16 ben som et digitalt spændingsniveau. Hvert af benene var koblet til modstande, som var arrangeret som spændingsdelere, så den lavest betydende bit gav et eller andet bidrag til den samlede udgangsspænding, den næstlaveste betydende bit gav et dobbelt så højt bidrag til den samlede udgangsspænding osv.

Denne implementation var rasende afhængig af, at de 16 ben havde et stabilt spændingsniveau, og at forholdet mellem spændingsniveauerne for 0 og 1 var som forventet. Da der i sidste ende sidder analog elektronik i den kreds, der paralleliserede de 16 bit, er det nærliggende at antage, at variationer i indkommende digitale spændingsværdier også påvirkede spændingerne på de 16 ben. Så er vi i hvert fald langt fra "ægte digitalt".

Derudover har vi timingsproblemet, som jeg omtalte, men det har du også selv nævnt i dit svar til Sschmidt, så der er vi vist på bølgelængde.


Skrevet af: FLarsen
Skrevet den: 17-Juli-2013 kl. 19:44
Oprindeligt skrevet af Allan Olesen Allan Olesen skrev:

Oprindeligt skrevet af FLarsen FLarsen skrev:

Oprindeligt skrevet af Allan Olesen Allan Olesen skrev:

Oprindeligt skrevet af Kandersen Kandersen skrev:

Hvad er ægte digitalt? (og dermed uægte).

Min egen hjemmelavede definition:
Hvis det skal være ægte digitalt, må det analoge output efter D/A-converteren ikke kunne påvirkes af kvaliteten eller timingen af de enkelte bits.

D/A-converteren skal populært sagt være ligeglad med, om den ser et stort eller lille 1-tal, om et 0 er helt rundt, og om de ankommer i den helt rigtige takt. 1-tallerne og 0'erne skal bare være tydeligt genkendelige som 1-taller og 0'er.
Hvis 1 er 0,75 og modtageren ser det som 0 og ikke 1 har man en fejl læsning af niveauet men signalet er jo stadigt (ægte) digitalt.

Du svarer på noget andet, end jeg skrev. Jeg skriver ikke om fejllæsning. Faktisk skrev jeg helt specifikt "1-tallerne og 0'erne skal bare være tydeligt genkendelige som 1-taller og 0'er.". Hvis de fejllæses, er de ikke tydeligt genkendelige.
Jeg er ikke helt med på hvad forskellen er på at fejllæse eller ikke fejllæse og tydeligt genkendeligt eller ikke. Men din historie om din DAC giver mig en ide om at du mener at hvis spændings niveauet ind ikke må være så dårligt påvirke spændings niveauet ud og det gælder naturligvis for både 0 og 1. Det er jeg ikke nervøs for vil ske, signal spændingen bliver jo kun brugt til at finde ud af om udgangen skal være 0 eller 1 (trækker en switch). I denne tråd er det signalet ud af en digital signal kilde der jo ikke på nogen måde direkte trækker strøm i udgangstrinet på nogen kredse i modtageren.
 
 


-------------
Hvad er forskellen på en musikelsker og en audiofil?

En musikelsker har et anlæg for at hører på sin musik.
En audiofil har musik for at hører på sit anlæg.


Skrevet af: Sschmidt
Skrevet den: 17-Juli-2013 kl. 20:19
Oprindeligt skrevet af FLarsen FLarsen skrev:

Jeg er ikke helt med på hvad forskellen er på at fejllæse eller ikke fejllæse og tydeligt genkendeligt eller ikke.

Ok, "tydeligt genkendeligt" for et digitalt input vil sige at signalniveauet inden aflæsningen sker ender uomtvisteligt indenfor det område der angiver et digitalt 0 eller 1, samt der er strøm nok bag dette signalniveau til at drive indgangstrinnet i den digitale modtager i tide til dette niveau.

Forestil dig et digitalt indgangstrin som en vippe på en legeplads. På den ene side af vippen står der en murerspand halvt fyldt med vand. Er denne murerspand nede forstås vippens position som et digitalt 0, er murerspanden oppe forstås vippens position som et digitalt 1.

I den anden ende af vippen er der en tom murerspand, hvilket vil sige at vippen, uden ydre påvirkninger, vil stå i positionen "digitalt 0". Den halvfyldte murerspand i "den tunge ende" sørger altså for at den digitale indgang altid har et veldefineret niveau når der ikke pilles ved vippen - vippen står ikke og "svæver" lidt op og ned.

Hvis vi nu vil skifte vippens position til et digitalt 1, så kommer vi travende med en murerspand helt fyldt med vand. Dette vand hælder vi lynhurtigt over i den tomme murerspand, hvilket jo er rigeligt til at vippen skifter position. 2 sekunder efter kigger vi på vippen og kan helt tydeligt afgøre at den nu står i positionen "digitalt 1".

Vores aflæsningstid (2 sekunder) er vores bitrate. Vippen skal være skiftet til den korrekte position indenfor 2 sekunder, ellers risikerer vi at læse forkert.

Nu står vippen i sin udgangsposition igen, med en halvt fyldt murerspand nederst, og en tom murerspand øverst. Vi kommer hen til den med en helt fyldt murerspand, og giver os til at fylde vand i den tomme spand lige så langsomt. Efter 2 sekunder har vi slet ikke fået fyldt vand nok i den øverste spand til at vippen har ændret position, og vippens aflæses til "digitalt 0". Efter et minut har vi fået hældt alt vandet over i den øverste spand, og nu har vippen skiftet position, men det er for sent. Alt for sent.

Oprindeligt skrevet af FLarsen FLarsen skrev:

Men din historie om din DAC giver mig en ide om at du mener at hvis spændings niveauet ind ikke må være så dårligt påvirke spændings niveauet ud og det gælder naturligvis for både 0 og 1. Det er jeg ikke nervøs for vil ske, signal spændingen bliver jo kun brugt til at finde ud af om udgangen skal være 0 eller 1 (trækker en switch). I denne tråd er det signalet ud af en digital signal kilde der jo ikke på nogen måde direkte trækker strøm i udgangstrinet på nogen kredse i modtageren.

Hastigheden hvormed vi hælder vand i den øverste spand på vippen ovenfor kan ækvivaleres med den elektriske strøm der er til rådighed til at skifte et digitalt indgangstrins værdi fra 0 til 1 (eller den anden vej, det afhænger af elektronikken). Jo mindre strøm der er til rådighed, jo langsommere skifter indgangen (hvis den overhovedet kan skifte tilstrækkeligt).

Bl.a. giver lange kabler svære forhold for sådanne skift, men det gør dårligt designede indgangs- eller udgangstrin også. Du kan ikke antage at digitalt elektronik "bare aflæser" korrekt - det er altså stadig analog elektronik der står for aflæsningen. Vi skal dog blot finde ud af om spændingsniveauet svarer til "0" eller "1" (hvilket er simplere end at finde ud af om det skulle være 0,0223 eller 0,0224 volt), men alle de fejlkilder der kan spille ind på traditionelt analogt elektronik spiller også ind på digitalt elektronik, idet der bliver aflæst.

Du skriver jo selv "trækker en switch". Har du spekuleret over hvordan denne kunst foregår? Det er sgu bitten selv der gør det, og hvis det er en forkølet bit, så trækker den ikke rent ;-)

/Steen


Skrevet af: FLarsen
Skrevet den: 22-Juli-2013 kl. 09:42
Oprindeligt skrevet af Sschmidt Sschmidt skrev:



Du skriver jo selv "trækker en switch". Har du spekuleret over hvordan denne kunst foregår? Det er sgu bitten selv der gør det, og hvis det er en forkølet bit, så trækker den ikke rent ;-)

/Steen
Kan vi blive enig om at når informationen om den enkelte bit skal bruges er dens originale niveau  uden betydning da det jo ligger på spdif/ toslink og først skal bruges i ADC ?

-------------
Hvad er forskellen på en musikelsker og en audiofil?

En musikelsker har et anlæg for at hører på sin musik.
En audiofil har musik for at hører på sit anlæg.


Skrevet af: Allan Olesen
Skrevet den: 22-Juli-2013 kl. 13:36
Oprindeligt skrevet af FLarsen FLarsen skrev:

Oprindeligt skrevet af Sschmidt Sschmidt skrev:



Du skriver jo selv "trækker en switch". Har du spekuleret over hvordan denne kunst foregår? Det er sgu bitten selv der gør det, og hvis det er en forkølet bit, så trækker den ikke rent ;-)

/Steen
Kan vi blive enig om at når informationen om den enkelte bit skal bruges er dens originale niveau  uden betydning da det jo ligger på spdif/ toslink og først skal bruges i ADC ?

Det afhænger af, om det originale niveau har påvirket de efterfølgende niveauer i signalkæden frem til og med A/D-converteren. Og dermed afhænger det af implementationen, hvilket egentlig var starten på denne diskussion.


Skrevet af: Allan Olesen
Skrevet den: 22-Juli-2013 kl. 13:37
Dobbeltpost slettet.


Skrevet af: Sschmidt
Skrevet den: 22-Juli-2013 kl. 15:02
Oprindeligt skrevet af FLarsen FLarsen skrev:

Oprindeligt skrevet af Sschmidt Sschmidt skrev:

Du skriver jo selv "trækker en switch". Har du spekuleret over hvordan denne kunst foregår? Det er sgu bitten selv der gør det, og hvis det er en forkølet bit, så trækker den ikke rent ;-)

Kan vi blive enig om at når informationen om den enkelte bit skal bruges er dens originale niveau  uden betydning da det jo ligger på spdif/ toslink og først skal bruges i ADC ?

Nej, det er ikke uden betydning.

Problemet er at du ser ideelt på elektriciteten der definerer det digitale signal, men du bliver nødt til at se realistisk på det.

Alt det jeg beskrev med hvor meget strøm (eksempelvis), der er til rådighed til at drive et givent signalniveau, har betydning for om den givne swicth (= det næste led i den digitale kæde) bliver trukket eller ej. Lad mig give et konkret eksempel:

For nemheds skyld kan vi tage et (simplificeret) single-ended signal såsom 5V TTL. Her er 0-0,8 V defineret som et digitalt 0, og 2,2-5,0V er defineret som et digitalt 1. Intervallet 0,8-2,2V er udefineret, og vil afhænge af den konkrete hardwareimplementering hvordan det vil opfattes. TTL sinker strøm fra indgang til udgang, hvilket betyder at man normalt har en pull-up til Vcc (5V), og så trækker output-trinnet en indgang lav ved at lægge en lav modstand til GND (0V). Inputtet skal dermed drive sit eget indgangssignal med en strøm ind i outputtet.

Lad os så antage vi har et TTL-output (forbundet til et TTL-input, altså din "switch") hvorpå der lige nu står 5,0V (et perfekt digitalt 1-tal). Dette indebærer at TTL-inputtet sourcer eller sinker en ganske lille smule strøm igennem pull-up modstanden.

Nu skifter output-signalet til et digitalt 0, ved at lægge en 300 ohm modstand fra input til stel. Et TTL-input leverer normalt max 1,6 mA, hvilket i vores situation ville betyde en inputspænding på 0,48V - altså et digitalt 0. Men nu har vi måske en lidt dårlig switch (vores TTL-input), som faktisk sourcer 10 mA. Det betyder at inputspændingen lander på 3V, hvilket opfattes som et digitalt 1. Outputtet siger altså 0, men inputtet ser det som et 1-tal - forskellen består i de analoge elektriske parametre i kredsen.

Hvad er der galt ovenfor? Outputtet kunne have været meget mere lavimpedant (5 ohm i stedet for 300 ohm), og inputtet kunne have haft en langt større stivhed i sin strømkilde, så det ikke svinger helt op på 10 mA. Begge dele egenskaber ved dårligt designede elektriske kredsløb. Der er fordele og ulemper ved at have høje og lave input- og output-impedanser, og der kan være dynamiske årsager til at tingene fungerer for ét bit men ikke for det næste.

Digitale signalers værdier er noget der fortolkes på baggrund af analoge elektriske egenskaber. Som jeg har nævnt før, så er det kun i software du kan anse digital logik for deterministisk*, ude i den elektriske verden er det hele dynamisk. Normalt arbejder man med store tolerancer - man holder sig langt fra grænserne - for at hver og én bit sættes og opfattes korrekt. Men jo mere livrem og seler, jo dyrere hardware og generelt også jo langsommere hardware. Skal det både være sikkert og hurtigt, så bliver det blot endnu dyrere. Og så kan du nok se hvor det bærer henad?

* og selv i software er det jo elektriske komponenter der bærer signalet, og disse kan også have fejl, selvom de måske er sjældnere. Har du eksempelvis hørt om paritets-bit i RAM?

Mvh
Steen



Print side | Luk vindue