Lige nu ser jeg pris på 717 på 3500 kr. og 818 med en pris på ca. 6200 kr.

Er det så meget værd at give mere, for audessey xt32?

Udover de andre små features der nu måtte være.

Som Spolink, det korte svar - jep

Jeg får f.eks. i mine ører en langt bedre surround lyd med Auddysey, hvor selve lyden er meget fint fordelt, også i forhold til hvad der sker f.eks. i en film.

Når vi der i mod taler stereo, så mener jeg at Audyssey gør nogle ting ved lyden som jeg ikke bryder mig om, så ved stereo så benytter jeg pure direct

I stereo kommer det vel an på ens smag men pure direct er nogen gange at fortrække frem for Audyssey.

Link til oversigt fra Audyssey's hjemmeside:  http://www.audyssey.com/products?installable=All&pid=56&ptype=All - http://www.audyssey.com/products?installable=All&pid=56&ptype=All

 

Hørt! Helst det første, bas er andet end hvad der foregår under 80 Hz, og problematikken med kun at korrigere i bassen er ikke løst ved at nøjes med at korrigere subwooferen.

Jeg ved godt det er en personlig holdning, jeg ønsker blot at se, om f.eks. Audessey XT32 er overlegen i forhold til konkurrenterne.

Det var da noget af en generaliseret udtalelse omkring stereo og god lyd.

Jeg kan snildt opleve en velplaceret, dynamisk og detajleret surround, hvor effekterne til fulde kommer til sin ret i det lydbillede som lydoptagelserne er tiltænkt. Bevares jeg har ikke det perfekte rum rent lydmæssigt, men jeg hier heller ikke efter det.

Omvendt, så foretrækker jeg Pure Direct til stereo, hvor meget lidt af lyden er "Manipoleret", og hvor højtalerne og deres egenskaber kommer til deres ret. Men okay - det kræver så alligevel et rum som kan bære det.

Vi kan vel blive enige om, at din udlægning alene er din helt personlige, og ikke nødvendigvis noget som er sandheden.  

 

Det er min helt personlige holdning til hvad sandheden er.

Godt så.

Jo for mig giver det mening. I tænker i teknik, kurver og Schrøder-frekvenser og hvad ved jeg.

Jeg nøjes med at lytte. For mig er stereo det ædle format, hvor f.eks. musik bare kommer ud i 2 kanaler - godt nok ofte mikset. Men stereo  - sammen med et par fornuftige og rimeligt placeret højtalere, kræver ikke så meget - man lytter.

Surround er for mig et mange kanals system, langt mere indbyrdes afpasset, ofte med subwoofer ( LFE kanal). Og her kan f.eks. et rums mærværdigheder langt mere komme frem, og korrektion være en fordel.

Jeg er sq godt klar over at rummet er det samme, højtalerne er de samme, i det mindste fronterne (issues), men her kræver det så meget mindre af helheden at nyde stereo.

Med andre ord, for skal der en større indenbyrdes koordination  (rumkorrektion oa). mellem flerkanalssystemet for at få det til at lyde rigtigt godt. Og (Otto) jo jeg benytter Audyssey når jeg spiller BD koncerter, og det lyder skam fint - bare ikke så "Ædelt", urørt - råt som stereo. Og her er det bare højtalerne.

Jeg regner ikke med at I forstår mine "Udgydelser", det giver sq nok ingen mening. 

Og giver det ikke mening, så fint nok - det kan diskutteres i dagevis.

Jo da, det giver rigeligt mening. Jeg oplever helt det samme, Audyssey bruges ikke ved stereolytning, men kun til flerkanalslyd. Det er jo her Audyssey har sin berettigelse, når korrekte afstande til højttalere beregnes, så lyden gengives med de rigtige "delays". En ordentlig surroundoplevelse, kæver et godt samspil i mellem 6 - 10 højttalere.

Jo Jonas jeg tror bestemt at du lytter, måske bare på en anden måde - hvad ved jeg. Men for mig er det egentlig ligegyldigt i stereo hvad der sker rent teknisk - bare det sker, og bare at jeg kan nyde i fulde drag.

 

Eneste måde jeg her og nu kunne forklare det på

 

Edit: Tror på en eller led, at det bare er 2 forskellige måder at lytte på. Og den ene måde er ikke mere rigtig end den anden, for den der afgør om lyden er rigtig - er den enkelte lytter

 

Hvor er det bare skønt, det er da lige før at du har reddet min dag

Den har du da vist misforstået. Jeg har eksperimenteret rigtigt meget med/uden Audyssey - og i indstillinger omkring Audyssey. For den sags skyld også med MCCAC, Og nåede derfor bl.a. frem til, at for mig er stereo bedre uden Audyssey.

 

Men jeg erkender, at jeg ikke selv har adgang til at udføre en Pro-kalibrering, og at jeg da også erkender mine supertekniske (interessere mig sikkert ikke nok) begrænsninger her, og vil da bestemt hellere benytte en prof. 

Nej, jeg spiller ikke særligt højt, ikke mere end at højtalerne åbner sig, og at jeg får frekvensområdet dækket ind

Nu plukkede jeg blot lidt eksempler fra Audyssey, der gør at surround fremstår troværdigt. Ved 2 højttalere / stereolytning, er der i de fleste tilfælde ikke samme krav til tilpasning. Ved udbygning til surround med sub og måske 6 -7 andre højttalere placeret rundt omkring i rummet, er der sikkert behov for korrekte db, frekvens, afstandsmålinger osv. ( medmindre lytterum bygges til et " lyddødt studie " ).

Ved ren stereolytning duer Audyssey ( i mine ører ) bare ikke.

Det glæder mig jo utroligt at Jetex har samme opfattelse som jeg

Øh nemlig. Det er muligt at det ikke "giver mening for nogen" den måde Jetex og jeg benytter/ikke benytter Audessey på, "But it works for us"

Hvis jeg sætter en cd på, så er der rigtigt stor forskel på hvilken lyd der kommer ud med Audyssey XT32. For det meste mangler der bund, og nogle tilfælde mangler der bund. Så det er for mig nærmest udelukket at bruge det til musik i Stereo. Har ikke prøvet i multikanal

Men ved BLu-ray film med Audyssey XT32 sat til, tag feks Transformers kampscener eller stormguderne i Hobitten der slås, så kommer der rigtig meget lyd ud, stemmerne er super sprøde og det kan mærkes i brystkassen når optimus prime eller hvad hulen den hedder robotten snakker. Er der en der affyre et skud og der samtidig sker en eksplosion, så kan man høre patron hylsteret falde til jorden og ramme asfalten nogle gange samtidig med at bygningen vælter.

Jeg er bestemt ikke ligeglad med hvad andre køber, og jeg mener, som jeg gjorde opmærksom på i mit første indlæg at 818 er at foretrække grundet sin version af Audyssey.

Min indlæg var bestemt ikke småflabet ment, men som en fortælling om hvorledes det kan benyttes også. At det så ikke passer ind i din verden kan jeg ikke gøre for.

Kunne du og jeg ikke bare blive enige om ikke at svare på hinandens indlæg (sådan vil jeg i det mindste forholde mig).

Vist giver det da mening, det omhandlede valget mellem stort set ligeværdige produkter.

Beklager jeg svarede, men dine manipulationer, det vil jeg ikke finde mig i.

Synd du falder for manipulation. Jeg synes bestemt det er væsentlig - som skrevet tidligere, at trådstarter vælger en Onkyo TX-NR818, af flere årsager. Men om folk vælger Onkyo eller Integra med ensartede specifikationer, det er jeg ligeglad med.
 

Jeg tror bare at du skal læse anmeldelsen af Athem, hvis det er den du har i tankerne, for det hele fremgår stort set af denne.

Og nu gider jeg altså ikke brug mere tid på disse "anklager". Jeg har fortalt om de to tråde som det foregik, og jeg har på fornemmelsen, at det er fuldstændigt ligegyldigt hvad jeg skriver.

EDIT: Han bor dog i Ballerup og jeg i Jylland, så handlen kan nok desværre ikke lade sig gøre. Jeg tror dog jeg vil gøre en bedre handel på længere sigt, hvis jeg køber en ny, nu hvor de er nede i 6000.

Nu kan det godt være, at jeg kommer lidt ud på et sidespor i forhold til, men argumentationen her bygger lidt på at lyder det godt i stereo, så bør det også gøre det i surround.

Her tænker jeg så: Hvorfor udvikles der højtalere decideret til biografbrug (M&K, Jamo D500/D600 og lign.), jeg har LÆST (ja, har ikke lyttet og derfor spørger jeg blot af uvidenhed), at disse ikke er velegnet til musik, så omvendt kan man sige, hvis de ikke egner sig til musik, hvorfor egner de sig så til film? 

Findes der er en fornuftig forklaring på det? Blot en undren fra min side og kunne være interessant at finde ud af, om der er en logisk forklaring 

I mange tilfælde (men naturligvis ikke alle), er det et ønske om at have helt ens højttalere hele vejen rundt. Når folk skriver at noget ikke er velegnet, kan du mange gange finde grunden i at de har købt noget andet, måske dyrere, som skal retfærdiggøres.

Det giver ihvertfald meget god mening begge dele og det er jo også fair nok at behovene ændrer sig med tiden :)

Det synes jeg er et rigtigt godt spørgsmål, som bestemt også har en relevans til den egentlige diskussion i tråden. Det er rigtigt at disse "bio-systemer" generelt ikke anses som værende særligt gode til musik (som så meget andet, uden at der er enighed om den ting). Det skal så siges at det samme gør sig i bred udstræækning gældende "den anden vej", hardcore bio entusiaster har som regel heller ikke meget til overs for de fleste såkaldte hifi-højttalere. Vi kan altså konstatere at der er en forskellig opfattelse af hvordan en højttaler skal være konstrueret, for at være god til det ene eller det andet. Det er ret interessant at dykke ned i hvorfor denne opfattelse eksisterer.

For det første, så er der en interessant tendens til at det ofte ikke er de samme mennesker, der mener at en højttaler er god til det ene men dårlig til det andet. Igen er der altid undtagelser, men jeg oplever det sådan at de bio-entusiaster der mener bio-højttalere er det eneste rigtige til bio, og at hifi-højttalere ikke duer til det - de synes faktisk heller ikke at "hifi højttalere" er særligt gode til musik. De fleste af dem foretrækker rent faktisk at høre musik på deres bio-højttalere. Og igen sker det samme den anden vej, måske med lidt flere undtagelser - de fleste af dem der foretrækker at høre musik på "hifi-højttalere", er faktisk ikke særligt imponerede over film-lyd på bio-højttalere. Det handler altså delvist ikke bare om at musik og film "kræver" forskellig lyd, men også om forskellige præferencer hos lytteren.

Med det sagt, så mener jeg helt afgjort der er nogle egenskaber der er vigtigere for film end for musik, og omvendt. Filmlyd er ret krævende mht. dynamik. Hurtige energi-udladninger er noget de fleste værdsætter i et godt bio-system. Derudover er systemets bas-formåen også generelt vigtigere, da filmlyd generelt ganske enkelt indeholder mere og kraftigere dybbas end musik generelt gør - især hvis man foretrækker mainstream hollywood action-film, som alt andet lige er dem der trækker de fleste surround-entusiaster til sig. Da der er en masse fordele ved at levere bas-gengivelsen fra dedikerede subwoofere, og undlade at lade de øvrige spille bas, er det oftest sådan et dedikeret bio-system er skruet sammen. Kravet/ønsket om at have tre ens fronter, betyder som regel også at der er et praktisk krav til at det er tre små højttalere - de færreste kan implementere tre store højttalere i fronten.

Til musik er det generelt mere væsentligt at have et homogent, sammenhængende lydbillede, fordi du ikke har billedet til at "hjælpe" hjernen til at forstå hvad der foregår. Det vil være forkert at sige at dynamik ikke er interessant ved musik-gengivelse, men homogenitet er bare vigtigere. Den homogenitet er svær at opnå med et sub/sat system, især hvis højttalerne er placeret tæt på væggen - hvilket er en fordel i bio-opsætningen af forskellige årsager, bl.a. for at udnytte væggets gain for at opnå mere dynamik. Da du samtidig ikke har helt de samme praktiske problemer ved at benytte større højttalere (to store højttalere er nemmere at integrere end tre), er det nemmere at lave et system der fungerer godt uden separate subwoofere. En anden generel betragtning er at jo mere headroom du har brug for, jo mere er du nødt til at designe højttalere efter et ønske om max lydtryk frem for ting som detaljering og homogenitet. Da den typiske bruger ganske enkelt ikke spiller musik ved et lydtryk der matcher films reference-niveau, giver det også nogle muligheder for at tage nogle andre valg i konstruktionen.

Disse ting, og sikkert også andre, betyder at det typiske højkvalitets bio-system er et sub/sat system, mens det typiske højkvalitets musik-system er to gulvhøjttalere, og at deres klang-signatur er forskellig.

I forhold til vores debat om EQ eller ej, synes jeg så det bliver interessant at se på de argumenter der benyttes for IKKE at benytte EQ i stereo. Hvad er det EQ'en gør ved lyden, som er uønsket i stereo-gengivelsen? Det er sjældent at folk kritiserer dét EQ gør ved homogenitet og sammenhæng i lyden - tværtimod er det som regel netop dét folk fremhæver som fordele, når de bruger EQ i surround. Dét jeg oftest ser kritiseret ved EQ i stereo, er at det dræber dynamik, og at det gør lyden mindre "rå". Men det er dér kæden hopper af for mit vedkommende, med hensyn til at anbefale EQ i surround men ikke i stereo - for dynamik og "rå" lyd er jo NETOP dét der kendetegner det typiske bio højttaler-system, som dem du nævner. Hvis vi skulle EQ'e forskelligt afhængigt af om vi hører stereo eller surround, så skulle vi jo NETOP gå efter mere dynamik og "rå" lyd i surround - ikke omvendt.

Dét jeg kan se at man kan argumentere for, er at hvis man ønsker at spillle surround på et setup der er "designet" til stereo (to stereo-højttalere med "matchende" center), så har man notorisk et problem med center-lyden: Uanset hvor godt den fra fabrikken er matchet med fronterne, så er den meget sjældent placeret på samme måde som front-højttalerne, og derfor er lyden fra den derfor ofte voldsomt forskellig (modsat den typiske bio-opstilling, hvor tre ens fronter f.eks. er hængt på væggen i samme højde, eller sidder bag lærredet). Alene placeringen vil derfor gøre center-lyden væsentligt anderledes. En EQ vil i én eller anden udstrækning kunne udglattte det problem. Men essensen er at selv hvis vi så vælger kun at EQ'e centeren for at tage højde for dét specifikke problem, så får vi jo samme ulemper med i handlen som når vi vil EQ'e to højttalere i stereo - den ærlige, dynamiske, rå lyd giver man køb på, i forsøget på at skabe en ordentlig sammenhæng mellem højttalerne.

Min personlige konklusion er, at der ikke findes en løsning på at nogle højttaler-systemer egner sig bedre til film end musik, og omvendt. Sådan er det bare, man kan ikke blæse og have mel i munden. That's life - lad nu være med at jagte det umulige. Hvis du laver en ordentlig bio-orienteret opsætning (hvilket per definition inkluderer tre ens fronter placeret ens), så bør du holde snitterne fra EQ over bas-området. Hvis du har en ordentlig stereo-opsætning, med højttalerne placeret sådan i rummet at lyden er sammenhængende, så bør du stadig holde snitterne fra EQ over bas-området, og muligvis heller ikke bruge det i bassen, hvis rum og placering er god nok. Dér hvor jeg KAN se et behov for EQ lidt højere op i frekvens, er når man vil spille surround på sin stereo-opstilling, hvor en "handicappet" (= dårligt placeret) center-højttaler skal forsøge at matche de to godt opstillede stereo-højttalere. Men i så fald bør EQ'en kun foretages på dén højttaler der har problemet, og kun i dét frekvensområde hvor problemet reelt eksisterer - hvilket kræver at man kan se den målte respons før korrigering. Hvis du bare blindt korrigerer hele dynen, sådan som dét Audyssey system tråden handler om gør, så sovser du surround-lyden ind i nøjagtigt den samme "EQ-dyne" som din stereo-lyd.

For at "para-phrase" (aner ikke hvad det hedder på dansk) et berømt Einstein-citat, så skal du kort sagt bruge så lidt EQ som overhovedet muligt - men ikke mindre!

 

Men selvom du bruger pro-sættet fra Audyssey ændrer det ikke ved, at Audyssey laver automatiske EQ justeringer, som du ikke kan ændre ved ej heller se, hvad det er præcist den gør. (Jeg er ikke helt sikker på jeg forstår din  Betyder det, at du godt ved, at Audyssey også retter på dette med pro-sættet?).