Print side | Luk vindue

Ipad til aktie-app?

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Apple udstyr
Forumbeskrivelse: Apple grej baseret på iOS som iPhones, iPads og iPod Touch
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=124335
Udskrevet den: 21-Februar-2025 kl. 16:08


Emne: Ipad til aktie-app?
Skrevet af: Steve Jones
Emne: Ipad til aktie-app?
Skrevet den: 10-Juli-2013 kl. 20:13
Hej

Er der nogen som har kendskab til om en iPad er et godt værktøj til at købeog sælge aktier? - Er de tilgængelige apps gode nok eller bliver man frustreret over den lille skærm og mangelfulde funktion eller andet?

Kan i evt. anbefale en specifik model (behøver ikke være Apple)? - jeg regner med at ville sidde med den i toget på vej til arbejde og have den liggende på skrivebordet på arbejdspladsen. Det er derfor fedt hvis den kan stå op så man kan betjene den med én hånd.



Svar:
Skrevet af: Sylvest
Skrevet den: 10-Juli-2013 kl. 20:34
Det kommer vel an på hvilke børser du plejer at handle på. Jeg selv benytter min Danske Bank app og her kan man da købe og sælge på mange forskellige børser. Der er både mulighed for at handle på markedordre med og uden limit samt gns kurs for næste dag. 

Det kræver selvfølgelig at du er kunde i Danske Bank.....    

Jeg har også et Logitech ultra thin keyboard cover som også kan bruges som holder så den kan betjenes med en hånd.
< ="cosymantecnisbfw" co="cs" id="SILOBFWID" style="width: 0px; height: 0px; display: block;">


-------------
.


Skrevet af: Steve Jones
Skrevet den: 10-Juli-2013 kl. 20:42
Jeg har ikke investeret før.. så jeg begynder helt fra ja.. begyndelsen..

Derfor er alle forslag velkommen. 


Skrevet af: jb3112
Skrevet den: 10-Juli-2013 kl. 20:51
Jeg bruger nordnet på ipad
Bruger ikke deres app men logger bare på normalt på internettet fra ipad'en


Skrevet af: act_dk
Skrevet den: 10-Juli-2013 kl. 22:15
Hvis du aldrig har handlet før er det ikke et mobilt værktøj du skal bekymre dig om først - overhovedet!

Du skal derimod bekymre dig om at finde en tilgang til markedet, der giver dig en edge, så du kan slå det. Det kræver i første omgang en handelsplan der inkluderer risikostyring og money management og et realistisk mål for hvad du vil skabe af afkast. There ain't no such thing as a free lunch! Til en start er det absolut vigtigste at beskytte sin kapital frem for at skabe et afkast (og det bliver det sådan set ved med at være).

Start med at læse nogle bøger. Lars Tvedes Børshandlerens Psykologi giver dig en basal introduktion til det at handle med aktier. Dernæst kan du begynde at papertrade - langsigtet, kortsigtet eller hvad der nu viser sig at passe lige præcis dig bedst. Og først når du har bevist du kan minimum følge men gerne slå markedet giver det mening at begynde at handle med aktier!

Det er nok ca. det råd jeg ville have givet mig selv hvis jeg skulle starte forfra - det kan hurtigt blive en dyr hobby...


Skrevet af: gullip
Skrevet den: 10-Juli-2013 kl. 23:48
Jeg kan tilslutte mig Lars Tvedes bog 'Børshandlens psykologi' meget basisstof og let forståelig og endda krydret med en smule teknisk analyse. En rigtig god start. Enhver onvestor med respekt for sig selv har en investeringsstrategi og er afklaret med hvor meget risiko man ønsker at tage og om man er defensiv eller aktiv.
En computerskærm giver det bedste overblik (synes jeg)
Husk også at undersøge handelsomkostninger.
Jeg havde tidligere nordea online investering, men er gået over til saxobank. Dette er dog en noget mere avanceret platform. Og jeg ved flere er glade for nordnet, når det kun er til aktiehandel.

God fornøjelse.


Skrevet af: Steve Jones
Skrevet den: 11-Juli-2013 kl. 08:48
Tak for litteraturforslaget - jeg vil ligge den til resten af min indkøb som er:

Shopping Basket

Quantity
Price
Items to buy now.






Skrevet af: act_dk
Skrevet den: 11-Juli-2013 kl. 12:07
The Intelligent Investor er en klassiker, så den bør du læse (fås så vidt jeg ved også gratis). De andre kender jeg ikke, men ville nok vælge lidt litteratur inden for nogle andre genrer (ikke ren Buffet-value) for at få en bred forståelse for hvordan forskellige markedsdeltagere handler.

Vælger du en tilgang til markedet som Buffet og Graham får du dog ikke brug for en iPad med livekurser ved din side. Faktisk kan du nøjes med at se på kurser engang om måneden lidt groft sagt. Jeg ved fra mig selv at jeg handler bedst hvis jeg ikke følger markedet alt for tæt - der er simpelthen for meget støj i løbet af en enkelt dag (men jeg daytrader naturligvis heller ikke - de lever jo af den "støj").


Skrevet af: droida38
Skrevet den: 16-August-2013 kl. 11:29
Og når du får brug for en app som kan vise dig udviklingen i dine aktier i en bestemt periode, så prøv Aktieportefølje herfra  http://www.bastaware.com - http://www.bastaware.com


Skrevet af: JanPeter
Skrevet den: 17-August-2013 kl. 19:50
Jeg vil klart anbefale dig at holde dig fra salg og køb af enkelte aktier. Hvis du ikke har indsigt i aktiehandel på nuværende tidspunkt er det et rent gamble. Til gengæld vil jeg også fraråde dig at investere i investeringsforeninger... mener det er omkring 20% af dem der slår markedet, og rygterne går at det bliver brugt som bankernes affaldskasse for egne uheldige investeringer... i hvert fald lugter det, at det 80% af de bedste aktiehandlere i DK ikke kan slå markedet...  Hvad så - ja gem pengene under hovedpuden eller sæt dem i markedet per se... For mig at se er det sådan noget som at investere i indekses, da det er langt sikrere investeringer end at gamble på enkelte aktier, og så slår markedet 80 % af investeringsforeningerne ;-)

Held og lykke med det!


Skrevet af: Splinten
Skrevet den: 18-August-2013 kl. 09:26
JanPeter: jeg tror du har misforstået hvad en investeringsforening går ud på, og rygterne om skraldespand for investeringer er ganske fejlagtige.

Hver enkelt investeringsforening har f.eks. et givent geografisk eller forretningsmæssigt område, der investeres i. Det kan være aktier eller obligationer med meget brede eller smalle porteføljer indenfor f.eks. Asien, Sydamerika, medico-området, luksusvarer, teknologi, ejendomme, højrenteobligationer, statsobligationer (typisk lavrenteobligationer, med mindre der er ikke-europæiske obligationer involveret), realkreditobligationer eller en hvilken som helst kombination af forestående. Der er mange hundreder forskellige afdelinger bare i danske investeringsforeninger, med hver deres specielle område, der investeres i. Hver enkelt forening kan altså spænde meget bredt indenfor mange forskellige geografiske områder eller brancher, eller være målrettet enkelte geografier eller brancher. Hver enkelt investeringsforening er underlagt hvilke værdipapirer, der må investeres i, og det offentliggøres på investeringsforeningens hjemmeside hvilke papirer, der er sat midler i for hver enkelt afdeling, uanset om investeringsforeningen hedder Danske Invest, Nordeainvest, Sparinvest eller Bankinvest (eller mange af de andre, der findes på markedet).

Og det er netop fordelen ved en investeringsforening: du får som investor mulighed for at få en portefølje, der er spredt ud på så mange forskellige værdipapirer, som du som privatperson ikke ville have mulighed for at have i din egen portefølje, fordi det simpelthen vil være for omkostningstungt pga. handel med meget små mængder værdipapirer, som ædes op af handelsomkostningerne på børserne. Endvidere er fordelen at du ikke er hængt op på en enkelt investering, der kan knække hele din investeringsplan.

Ulemperne ved investeringsforeninger er så, at du ikke selv bestemmer hvilke værdipapirer, der er i porteføljen, samt mængden af disse enkeltpapirer i foreningen. Endvidere vil du heller ikke have fordelen af en enkelt aktie og obligation, der giver den store gevinst/avance, da der er andre værdipapirer, der højst sandsynligt trækker ned.

Hver enkelt afdeling i (danske) investeringsforeninger er certificeret til at opfylde betingelserne indenfor et ønsket risikospænd, således at enkeltpapirer i en given afdeling ikke stikker ud fra de øvrige. Certificeringen vil fremgå under hver enkelt afdeling, og vil være angivet med farverne rød (højrisiko), gul (middelrisiko) eller grøn (lavrisiko). Der er således tale om den samme risikoprofil indenfor samtlige papirer i en en afdeling. Der vil således nok ikke forekomme bolivianske obligationer i samme afdeling, hvor der også er danske statsobligationer, da profilen på papirerne er vidt forskellig. Hvis du som privatperson selv investerer i investeringsforeninger gennem din bank, og du vel at mærke modtager rådgivning i denne forbindelse, vil du derfor også opleve at have udfyldt en risikoprofil, således at dine investeringer ikke kommer ud over den ønskede risiko, som du selv ønsker. Hvis du ikke ønsker bolivianske obligationer, så kommer der heller ikke det i din portefølje. Profilen hænger sammen med din tidshorisont for investeringen eller risikovillighed. Hvis du har 30 år til du skal bruge pengene eller siger "all in", så kan du sagtens vælge at få nogle røde produkter i din portefølje, mens det måske ikke er en god ide, hvis du skal bruge (alle) pengene om blot et par år. Så vil et grønt produkt nok være at foretrække.

Essensen i ovenstående vil være, at hvis du som investor kun har en begrænset formue at investere, men ønsker en bred portefølje af aktier eller obligationer, så kan en investeringsforening være en mulighed forstå dette. Hvis du derimod ønsker at styre dine egne papirer, så må du - med en begrænset formue - nok leve med relativt få papirer i din portefølje.

Håber at ovenstående kan være med til at forklare modellen bag investeringsforeninger lidt bedre.

-------------
Semper fidelis

https://onedrive.live.com/?invref=e8a3e0efed806092&invsrc=90" rel="nofollow - Brug OneDrive via mit link og få 0,5 GB ekstra gratis plads.



Print side | Luk vindue