Print side | Luk vindue

Hvilke skruer?

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Visnings- og lytte-udstyr
Forumnavn: Hi-Fi
Forumbeskrivelse: Hi-Fi stereo, grej og tilbehør
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=124337
Udskrevet den: 28-Maj-2025 kl. 14:46


Emne: Hvilke skruer?
Skrevet af: mhras
Emne: Hvilke skruer?
Skrevet den: 10-Juli-2013 kl. 21:57
Hej
 
Jeg har købt (brugt) VM Acoustics W1 vægbeslag som jeg vil bruge til at hænge mine Monitor Audio BX2'ere op med.
 
Problemet at jeg på ingen måde er en DIY-mand, så bare tanken om at skulle skulle bore i mine højttalere gør naller.
 
Så jeg håbede lidt at der var en fag-mand eller anden kyndig person der kunne hjælpe mig med hvilke slags skruer der ville være de rigtige til at sætte min MA fast på beslaget med...?
Man kunne være heldig at finde en herinde der måske havde prøvet det samme :)
 
På forhånd tak!



Svar:
Skrevet af: Denraretiger
Skrevet den: 10-Juli-2013 kl. 22:12
Følger der ingen skruer med selvom de er brugt? Ellers er det letteste at tage beslaget med ned til din lokale isenkræmmer/tømmerhandel og finde nogen der passer.
 
Det skal være rundhovedet skruer ca ø 4 mm. Og vil skyde på en længde på ca 30 mm maks. Udover det skal du bruge skruer til montering i væg.


Skrevet af: Mufti
Skrevet den: 11-Juli-2013 kl. 08:35
Oprindeligt skrevet af mhras mhras skrev:

Hej
 
Jeg har købt (brugt) VM Acoustics W1 vægbeslag som jeg vil bruge til at hænge mine Monitor Audio BX2'ere op med.
 
Problemet at jeg på ingen måde er en DIY-mand, så bare tanken om at skulle skulle bore i mine højttalere gør naller.
 
Så jeg håbede lidt at der var en fag-mand eller anden kyndig person der kunne hjælpe mig med hvilke slags skruer der ville være de rigtige til at sætte min MA fast på beslaget med...?
Man kunne være heldig at finde en herinde der måske havde prøvet det samme :)
 
På forhånd tak!
 
Pas på skruerne ikke rammer delefilter og lign inde i højtalerne.
 
Jeg ville tage en enhed ud og kigge efter inden jeg satte en skrue i.
 
Desuden vil jeg forbore et lille hul først.
 


Skrevet af: Totoronto
Skrevet den: 11-Juli-2013 kl. 11:09
Skruernes bredde skal passe ned i de udskæringer/riller der er i beslagene.
Vær opmærksom på længden af skruerne, da du ikke ved, hvad der er monteret på indersiden af bagvæggen i højttaleren. Delefilteret er allerede nævnt, men der er også konstruktionen af BX-serien at tage hensyn til.

Quote: 
Single Bolt-Through Drivers

Taking a page from Monitor Audio's highly acclaimed RX speakers, all BX drivers are secured on a single rigid bolt, which is fixed to the back panel and passes through the cabinet. This means that the driver effectively 'floats' in the front baffle and cannot transmit vibrations to the cabinet itself, thereby eliminating a common source of box coloration in more conventional speaker designs. The driver bolts also act to further brace the cabinet, adding rigidity and transparency to the system.


Måske kunne man montere en lille krydsfinér plade under beslaget, som kunne skrues fast med 8-10 korte skruer, som ikke går længere ind i bagpladen end 12-15 mm? Men spørgsmålet er selvfølgelig, hvilken tykkelse bagpladen har Geek.

Kontakt evt. Monitor Audio, og spørg dem, hvor et beslag bør placeres, og med hvor lange skruer.



Skrevet af: mhras
Skrevet den: 11-Juli-2013 kl. 17:03
Tak skal i have - jeg kontakter firmaet :)


Skrevet af: Totoronto
Skrevet den: 11-Juli-2013 kl. 18:07
For sjov skyld søgte jeg lige efter et billede af bagsiden, og der kan man tydeligt se monteringen af den gennemgående stang på midten af bagpladen. Delefilteret befinder sig sandsynligvis bagved kabelterminalerne forneden. Prøv at skrue de fire skruer som holder terminalerne løs og kig bagved. Du kan sikkert også se godstykkelsen, når du gør det Wink.
Dermed kan du formodentlig sagtens montere beslaget på den øverste halvdel af bagpladen.






Skrevet af: AlJones
Skrevet den: 11-Juli-2013 kl. 20:06
Skriv til VM acoustics, de er meget flinke til at sende reservedele uden beregning. jeg ved det, for det er mig der sender det.
Mvh Lars (på Al' s Ipad)


Skrevet af: mhras
Skrevet den: 22-Juli-2013 kl. 11:20
Tusind tusind tak til VM Acoustics for den flotte service. Det må jeg sgu sige...

Nu er tilbehøret modtaget og nu skal de bare sættes op.

Endnu en gang MANGE tak for den fine service :)


Skrevet af: javilha
Skrevet den: 22-Juli-2013 kl. 11:45
Ja, super service.

-------------
Snell A/ll*Acurus A150/RL11/P10*DAC 10*Vincent CD 400*Thorens TD321/Helius Aurum/Benz Gold*Polypush vacuum sug*AKG 280 Parabolic*Argon HA1*Sony DVD*Onkyo T404*Panasonic Plasma* P. Körner EL filter*


Skrevet af: mhras
Skrevet den: 26-Juli-2013 kl. 14:54
Beslagene kom og det var super!
 
Så er det bare næste problem (eller "udfordring" som det så flot hedder inden for det kommunale):
 
VM ACOUSTICS W1 - når jeg ser på Hifi-klubbens hjemmeside, så skal det beslag som skal sidde i væggen, sidde vertikalt. Ved I om det kan beslag kan vendes, så det sidder horisontalt?
Vil det mon miste noget af bære-evnen?
 
Beslaget er desværre lige en kende for bredt, men hvis jeg kunne vende det, så det ville sidde horisontalt, ville det sidde bedre bagpå højttaleren.
Jeg spørger fordi jeg som sagt IKKE er en DIY-mand.
 
Pft og god weekend :)


Skrevet af: Lars M
Skrevet den: 26-Juli-2013 kl. 15:45
Du kan sagtens vende vægdelen om. Når det er vandret, er trækket på skruerne lidt større, men det bør ikke være noget problem, og beslaget skal nok holde . Nøglehullerne på højttalerdelen er netop drejet 45 grader for at man har mulighed for at vende tingene, som det bedst passer en.
mvh
Lars



Skrevet af: mhras
Skrevet den: 26-Juli-2013 kl. 23:21
Super, Lars! Tak for hurtigt svar :)

Jeg fik taget delefilteret ud og kunne liiiige får min telefon ind og tog et billede så jeg kunne se hvad der sidder på den side hvor beslaget skal sidde.
Umiddelbart ser det ud til at der sidder en printplade, så nu blev jeg endnu mere bekymret. Den ser ikke ud til at sidde direkte på bagpladen, men en cm eller halvanden udfra. Så jeg er sgu bange for at bruge de skruer jeg har fået tilsendt, men jeg har selv nogle i samme tykkelse - blot lidt kortere. Mon ikke det går an?

Jeg tør simpelthen ikke gå i krig med det - er SÅ bange at for at ramme den printplade og ødelægge noget. Men måske man bare skulle springe ud i det? :)


Skrevet af: bruger udmeldt 23
Skrevet den: 26-Juli-2013 kl. 23:26
Var det mig - så ville jeg lade være... Hellere skruer, som er kortere og dermed ikke går igennem kabinettet, end skruer, som er unødvendigt længere og går igennem og smadrer printpladen. LAD VÆRE med at bruge de tilsendte. Hvor tyk er bagpladen - og hvor lange er dine egne skruer? Det er det afgørende.


Skrevet af: strandvasker
Skrevet den: 27-Juli-2013 kl. 08:01
Oprindeligt skrevet af mhras mhras skrev:

Jeg tør simpelthen ikke gå i krig med det - er SÅ bange at for at ramme den printplade og ødelægge noget. Men måske man bare skulle springe ud i det? :)
Mit bud:

Læg højttaleren ned på forsiden og skru på den skrue i midten på bagsiden for at få basenheden løs. 

Løft højttaleren forsigtigt op, basenheden burde blive liggende på bordet hvis jeg har forstået opbygningen korrekt.

Tag nogle billeder så du kan huske hvilken vej tingene vender, samt hvordan de to signalkabler på basenheden er monteret. 

Afmontér de to signalkabler til basenheden.

Kig ned i hullet, find delefilteret og tag evt. et billede af hvilken vej det vender.

Fjern skruerne der holder delefilteret.

Mål op til beslaget, bor op til skruerne med et lille bor så du ikke flækker fineren, skru beslaget på.

Kig ind i kabinettet igen for at se om skruerne er gået igennem og om de kommer i karambolage med der hvor delefilteret skal sidde.

Montér delefilteret igen, evt. med et par spændskiver som mellemlæg hvis du vurderer at skruerne stikker lige lovligt langt ind.

Montér signalkablerne på basenheden igen, læg højttaleren ovenpå basenheden og skru bolten på bagsiden der holder basenheden i igen.



Print side | Luk vindue