Hej recordere!
Jeg har fået et problem omkring lyd i min opbygning af min lille hjemmebio. Jeg synes, jeg har tænkt det hele igennem og investeret i de ting, jeg skal bruge - jeg håber, nogen har et bud på, hvordan mit problem kan løses.
Det drejer sig om samarbejdet mellem en HP Elitebook8560p og mit harmon/kardon-anlæg (BDS 270). HP'en har ikke en HDMI-udgang, men i stedet HP's egen DisplayPort (DP). Jeg har købt en omformer fra DP til HDMI og derfra HDMI-stik til en af harman/kardon'ens HDMI-indgange. Derfra sendes videosignalet til en BenQ W1070. Og billedet kommer fint frem på projektoren.
Men lyden er et kapitel for sig... Den kommer ingen steder...
- Jeg har testet DP->HDMI-omformeren på mit fjernsyn - lyden kommer automatisk igennem uden problemer. - Jeg har testet DP->HDMI-omformeren ved at koble den direkte på projektoren - den går fint igennem og projektoren afspiller både lyd og billede. - Jeg har testet harman/kardon'en ved at sætte en anden computer til, der har HDMI-udgang. Anlægget spiller fint lyden og sender billedet til projektoren (som det skal være).
Så alle dele virker som de skal. I alle andre opsætninger virker det uden problemer - men når DP->HDMI-omformeren er involveret, kan lyden ikke komme ud af anlægget.
Jeg tror nok, det hænger således sammen (jeg er langt fra særlig meget inde i feltet, så ret mig endelig). Computeren detekter, om DP->HDMI-stikket er koblet til et fjernsyn/projektor, og hvis det finder det, så markerer den TV som tilsluttet som mulig lydudgang på computeren (under Kontrolpanel->Hardware og lyd->Lyd->Administrer lydenheder) - og bruger denne lydudgang som standard. Men hvis den ikke detekter, at det er et fjernsyn/projektor i den anden ende, så er denne lydudgang slet ikke mulig at vælge - og den står som "ikke tilsluttet". Så jeg har brug for - på den ene eller den anden måde - at få computeren til at opfatte gennem DP->HDMI stikket, at harmon/kardon-anlægget er et "fjernsyn/projektor". Kan nogen hjælpe mig med det?
På forhånd mange tak
|