Den helt nye DOCSIS 3.1 standard til kabel-modems er færdig og frigivet i USA. Det forventes, at chip leverandører ret hurtigt vil have de første DOCSIS 3.1 chips på markedet og at DOCSIS 3.1 kabel modems vil komme kort efter.
http://www.cablelabs.com/news/pr/2013/13_pr_DOCSIS31_Spec_Release_103013.html - http://www.cablelabs.com/news/pr/2013/13_pr_DOCSIS31_Spec_Release_103013.html
I modsætning til de nugældende DOCSIS (1.0 -3.0) standarder, som anvender 6 MHz tv-kanaler i USA og 8 MHz tv-kanaler i Europa til internet download, og derfor findes en en DOCSIS og en EuroDOCSIS version, anvender DOCSIS 3.1 langt mere bredbåndede kanaler måske 50 MHz og er ikke afhængig af de gamle analoge frekvenskanaler (6 eller 8 MHz).
Det er således tanken, at anvende samme fysisk signal i både USA og i Europa. Medens DOCSIS 3.1 kan ligne en mindre opdatering (fra 3.0 til 3.1) er det kun tilfældet set mod brugeren. Ned mod kablet er det en helt forskellig måde at modulere og fejlrette signalerne.
Det giver over 50% mere kapacitet indenfor de nuværende frekvensrammer for coax kablerne.
Vigtige forhold er naturligvis en meget højere bitrate i forhold til kanalbåndbredde på kablet. Men man har også bestemt, at hvor de nuværende kabelsystemer fx typisk kun dækker op til 862 MHz (UHF kanal 69), skal DECSIS 3.1 dække til over 1200 MHz og kan dækkes helt op til 1794 MHz.
Herved kan der skabes mulighed for en meget stor forøgelse af download kapaciteten, hvis coax-kablerne ellers er af god kvalitet.
Ligeledes er der skabt mulighed for at upload båndbredden - en flaskehals synes mange - kan forøges fra 5-65 MHz nu til 5-208 MHz i fremtiden. Det vil koste både FM båndet og en del af de nuværende tv-muxer. Men værre er, at vores coax husinstallationer jo er bygget til kun at lade 5-65 passere up i nettet, så mange skal have nye udtag, forstærkere mv. hvis man vælger at bruge den forøgede upload-båndbredde.
Der tales op 1 Gbit/s upload og 10 Gbit/s download kapacitet af et kabelsegment. men den enkelte kunde kommer naturligvis kun til at kunne bruge en del af denne kapacitet.
Det er i alle tilfælde en betydelig forøgelse af den nuværende kapacitet i kabel-tv nettene.
Lars 
------------- Send mindst én DR kanal HEVC kodet, så alle forstår at alt nyt skal kunne HEVC.
|