Print side | Luk vindue

Boxer TV i flere rum

Udskrevet fra: recordere.dk - Danmarks AV Forum
Kategori: Modtagelse og distribution
Forumnavn: Modtagelse og udstyr generelt
Forumbeskrivelse: Generelt om modtagelse af TV, radio og andet media
Web-adresse: https://forum.recordere.dk/forum_posts.asp?TID=130175
Udskrevet den: 28-April-2024 kl. 20:01


Emne: Boxer TV i flere rum
Skrevet af: DragonDK
Emne: Boxer TV i flere rum
Skrevet den: 08-Februar-2014 kl. 18:40
Hej kloge hoveder på recordere.dk

Jeg betaler i dyre domme til Boxer TV, hvor jeg også har købt ekstra kort til, men jeg forstår ikke at der ikke findes en anden og mere smart løsning. Jeg er af den opfattelse at jeg har købt og betalt et produkt, som alle i husstanden dermed lovligt kan se. Jeg kan dog kun købe 2 ekstra kort, som i øvrigt er ret dyre!

Kan det virklig passe, at der i denne digitale tidsalder ikke findes et produkt der kan tage Boxer DVB-T signalet ned, kodede som ukodede kanaler, og splitte det ud i et slags DVB-C signal, eller for den sags skyld DVB-T signal, så alle fjernsyn i husstanden kunne få fornøjelse af den indkøbte TV-pakke, via et fordelt antenne netværk i huset?

Jeg kender godt til løsninger, hvor man splitter et boxerkort, trådløst - bl.a. smartwi. Men denne løsning har en del begrænsninger i et større ældre hus, hvor den pga. den meget begrænsede rækkevidde, ikke kan nå rundt i hele huset!

Håber nogen kan give et praj om mulige løsninger Smile



Svar:
Skrevet af: Allan Jensen
Skrevet den: 08-Februar-2014 kl. 18:53
Nej, ikke muligt lovligt. Så 1kort i hvert tv og så ellers splitte signalet ud til hvert tv.
Du skriver dyrt - det syntes jeg ikke det er i forhold til alternativerne.


Skrevet af: DragonDK
Skrevet den: 08-Februar-2014 kl. 19:52
Når jeg skriver dyrt, så mener jeg at hvert kort som koster kr. 299.- kræver et boxer CI modul af yderligere kr. 399.- altså 698.- pr ekstra tv. Samtidig med begrænsningen af maks 3 kort i alt. Hvor vi er 4 i familien, er det i underkanten. Vil gerne kunne tage TV pakken i køkkenet, i soveværelset, børnenes spillerum, børnenes værelser, stuen, hjemmebiografen., samt en optager - altså har jeg brug for ikke mindre end 8 kort og CI moduler X kr 698.- altså ca. kr 5600 i kort og moduler. Jeg mener da både stofa kabel og yousee kabel tilbyder et stik ind i huset som kan fordeles efter godt befindende, så burde boxer, eller for den sags skyld satellit udbyderen kunne tilbyde en boks der kunne det samme.
Hvor jeg bor, har jeg ikke andre muligheder end boxer eller satellit.


Skrevet af: dkscan
Skrevet den: 08-Februar-2014 kl. 20:21
Oprindeligt skrevet af DragonDK DragonDK skrev:

Jeg mener da både stofa kabel og yousee kabel tilbyder et stik ind i huset som kan fordeles efter godt befindende, så burde boxer, eller for den sags skyld satellit udbyderen kunne tilbyde en boks der kunne det samme.
Forskellen er netop, at Stofa og YouSee tilbyder et individuelt stik ind i huset. Her kan de med filtre i fordelingsboksen uden ved vejen styre hvilken pakke, der leveres. Denne kan så leveres helt uden kryptering og kan ses på alle husstandene tv uden yderligere kort m.v.
Den mulighed har Boxer ikke, da de jo leverer et signal, der kan modtages af alle og enhver.
Der er ikke nogen bokse på markedet, der kan lave en tilsvarende funktionalitet, for det vil rent teknisk kræve, at boksen har en tuner for hvert tv, og det er næppe realistisk. Så er løsningen med separat kort for hvert tv alligevel det enkleste.




-------------
Per H. Nielsen
http://www.dkscan.dk - Dansk Scanner Information


Skrevet af: korsholm_jeppesen
Skrevet den: 09-Februar-2014 kl. 09:58
Prøv at kigge på denne løsning. Der er skrevet lidt om det i forummet her på recordere. Bare søg på Smartwii
http://smartwi.net/ - http://smartwi.net/


Skrevet af: Radiomanden
Skrevet den: 09-Februar-2014 kl. 10:31

Som der i starten blev skrevet, den kan ikke bruges.

-------------
Marantz NR1403 - Shield TV - Nokia 8000 Streaming boks - Samsung 40UE7005 - ARVANI TA210 SOUNDBAR - Panasonic TX-49FX623E


Skrevet af: DragonDK
Skrevet den: 09-Februar-2014 kl. 13:49
Jeg har faktisk en smartwii og den fungerer godt sammen med boxer, men dens rækkevidde er meget ringe. Flere TV har dobbelttuner, har jeg bemærket og tænker derfor at det ville være teknisk muligt med en boks der der videregiver signalere ukodet ud til flere tv på husstandene antenne netværk.


Skrevet af: Radiomanden
Skrevet den: 09-Februar-2014 kl. 13:58
 
 
Oprindeligt skrevet af DragonDK DragonDK skrev:

Flere TV har dobbelttuner, har jeg bemærket og tænker derfor at det ville være teknisk muligt med en boks der der videregiver signalere ukodet ud til flere tv på husstandene antenne netværk.
 
 Det findes som tidligere skrevet ikke.


-------------
Marantz NR1403 - Shield TV - Nokia 8000 Streaming boks - Samsung 40UE7005 - ARVANI TA210 SOUNDBAR - Panasonic TX-49FX623E


Skrevet af: avh
Skrevet den: 09-Februar-2014 kl. 17:11
En mulighed er at lave en såkaldt klient/server løsning.

Anvender et sådan løsning..

Der er opstillet en central TV-server (en Windows PC) med et antal tuner kort,i dette tilfælde 3 dvb-t(2) tuner (2 med CI-interface).
Software dvbviewer recording service,
Antenne kun ført frem til denne TV-server.
Dvs. kabling frem til de forskellige TV kun er netkabel.

Foran hver TV er placeret en mini-PC, som kører Windows 8.

Hver TV kan vise live TV eller central optaget TV-programmer.
Betjening af TV via MCE-remote (software=dvbviewer)
Disse miniPCer kan også anvendes til Netflix, TV2 play Viaplay, Youbio, youtube, netradio m.v.

Ingen af boxers HD-kanaler kan vises, fordi Boxer har valgt at krybtere deres kanaler med CI+ i stedet for CI og dermed ødelægge HD-modtagelse, selvom man har abonnement...

Der kan vises optages 2 Boxer kanaler samtidigt plus yderlig alle DR kanaler også samtidigt.
Tv2 programmer og Dr.dk programmer kan i stedet for at optage dem blot vises fra nettet..

-------------
DVBviewer, Technotrend DVB-S2, Technotrend CT2-4500 DVB-T2, TeVii s470 DVB-S2, Anysee T2C DVB-T2


Skrevet af: DragonDK
Skrevet den: 09-Februar-2014 kl. 20:50
Oprindeligt skrevet af avh avh skrev:

En mulighed er at lave en såkaldt klient/server løsning.

avh

Det er en spændende løsning, men jo i bund og grund ikke en fair løsning overfor kunderne, slet ikke nu hvor flere og flere af Boxers kanaler overgår til CI+.

Min pointe er blot at det ikke er helt rimeligt med den måde Boxer tilbyder deres kunder en "multi-room" løsning, da jeg jo betaler for at min husstand kan se deres betalingskanaler.

Forestil dig, hvis din internet udbyder tillod sig det samme at du kun kunne have 3 enheder koblet på internettet af gangen.

Det jeg efterlyser er i bund og grund en slags TV-switch, der kan håndtere at sende de kanaler jeg betaler for ud på min husstands antenne netværk.

Den tidligere omtalte løsning med 8 kort er slet ikke muligt med Boxer, og hvis det var, så ville det koste mange tusinde kroner, som jeg heller ville betale for en DVB-T2 boks der kunne løse ovenstående.


Skrevet af: Radiomanden
Skrevet den: 09-Februar-2014 kl. 21:12

Meget kan løses, men som det er for nuværende, er der ikke en sådan enhed. Det nærmeste man kommer noget sådan er fiberudbyderen Waoo, som har mulighed for at udsende deres signaler på Coax (DVB-C) til de enkelte enheder i huset.

-------------
Marantz NR1403 - Shield TV - Nokia 8000 Streaming boks - Samsung 40UE7005 - ARVANI TA210 SOUNDBAR - Panasonic TX-49FX623E


Skrevet af: DragonDK
Skrevet den: 09-Februar-2014 kl. 21:18
Oprindeligt skrevet af Radiomanden Radiomanden skrev:


Meget kan løses, men som det er for nuværende, er der ikke en sådan enhed. Det nærmeste man kommer noget sådan er fiberudbyderen Waoo, som har mulighed for at udsende deres signaler på Coax (DVB-C) til de enkelte enheder i huset.

Det kribler da i fingerne på mig, for at lave crowdfunding, så jeg kan komme i gang med at udvikle sådan en boks.... de fleste DVB-T og satellit udbydere burde da været meget interesseret i det, da de derved kunne sløjfe deres multikort løsning og dermed have en mere sikker og fair løsning overfor deres kunder.... er det kun mig der øjner en lille million forretning, hvis jeg kunne løse ovenstående problematik? Star


Skrevet af: avh
Skrevet den: 09-Februar-2014 kl. 23:15
Den løsning jeg beskriver udfører rent faktisk det du ønsker...
Den omformer det modtaget dvb-t signal til datatrafik over et lokalt netværk og kan bruges af alle enheder tilsluttet ens lokal net, også trådløst, jeg kan f.eks. se Boxer på en Windows tablet...

Der findes også egentlige netværkstuner (se digital devices og HDhomerun) som udfører det samme som en PC ned TV-tuner-kort, se mere her

http://digitalt.tv/octopus-net/


Klienterne behøver ikke være egentlige PC-er, det kan være diverse mediaafspillere, (ikke alle faciliteter).
Også smart-Tv kunne måske efterhånden være et alternativ så klientdelen direkte findes i selve TV-et..

En satellit-løsning med Canal digital kan klare noget tilsvarende..

-------------
DVBviewer, Technotrend DVB-S2, Technotrend CT2-4500 DVB-T2, TeVii s470 DVB-S2, Anysee T2C DVB-T2


Skrevet af: Rasmus8D
Skrevet den: 09-Februar-2014 kl. 23:53
Men det bliver vel stadig en relativ dyr løsning, i og med han skal have afspillere ved alle tv?

-------------
Audiovector Mi3 Super / Ki3 center / Kx-x / Earthquake FF 12 / Nad T758


Skrevet af: avh
Skrevet den: 10-Februar-2014 kl. 08:47
Ja det koster noget..

Men i princippet omformes signalet til distribution på ens lokal netværk til en lokal streamningstjeneste, som efterhånden kan modtages af mange typer enheder, også simple metoder som DLNA, som findes i en del TV.

Ideen er at centralisere brugen af tuner og herfra er det bare streamning...




-------------
DVBviewer, Technotrend DVB-S2, Technotrend CT2-4500 DVB-T2, TeVii s470 DVB-S2, Anysee T2C DVB-T2


Skrevet af: KlausDM
Skrevet den: 10-Februar-2014 kl. 08:58
Oprindeligt skrevet af DragonDK DragonDK skrev:

Kan det virklig passe, at der i denne digitale tidsalder ikke findes et produkt der kan tage Boxer DVB-T signalet ned, kodede som ukodede kanaler, og splitte det ud i et slags DVB-C signal, eller for den sags skyld DVB-T signal, så alle fjernsyn i husstanden kunne få fornøjelse af den indkøbte TV-pakke, via et fordelt antenne netværk i huset?


Selvfølgelig findes det.
x antal tunere, med efterfølgende antal encodere til nyt format.
Prøv at spørg både TDC/YouSee og Stofa, de har masser af sådanne apparater.

Spørgsmålet er bare om ikke det så er billigere blot at købe en 2-3 abonnementer mere.....

Klaus


-------------
Min modelbane, http://modelbaneeuropa.dk" rel="nofollow - http://modelbaneeuropa.dk
Min hjemmeside, http://moppe.dk" rel="nofollow - http://moppe.dk


Skrevet af: Allan Jensen
Skrevet den: 10-Februar-2014 kl. 09:22
Er detikke sjældent at i har alle TV i brug samtidig og måske aldrig. Så er det vel lettest at tage et kort med fra et TV til et andet der skal ses på.


Skrevet af: Bruger udmeldt 43
Skrevet den: 10-Februar-2014 kl. 09:46
Hmnn, "Hos Boxer har du frihed til dit TV" skriver de selv. Det er vist en sandhed med modifikationer...


Skrevet af: Allan Jensen
Skrevet den: 10-Februar-2014 kl. 14:06
Tja, der er vist begrænsninger eller kald det få valgmuligheder hos stort set alle udbydere.
Har lige i en gruppe gennemgået udbydere af TV og kom frem til at Boxer faktisk er den billigste udbyder. Dog har vi ikke undersøgt udbydere af fiber da ingen af os har den mulighed.


Skrevet af: DragonDK
Skrevet den: 10-Februar-2014 kl. 18:03
Oprindeligt skrevet af Allan Jensen Allan Jensen skrev:

Er detikke sjældent at i har alle TV i brug samtidig og måske aldrig. Så er det vel lettest at tage et kort med fra et TV til et andet der skal ses på.

Det kan du i og for sig have ret i, men et scenarie kunne sagtens være følgende, som nemt kan lade sig gøre med f.eks. Stofa Kabel:
Konen vil se håndbold fra TV3 sport i stuen og jeg vil se en film fra TV2 Film i hjemmebiografen. Samtidig kommer en udsendelse på Discovery, som jeg vil optage til senere brug. Ungerne gider ikke se nogen af delene og går på deres væresler for at se hhv. nickelodeon og Disney XD. Ved godt det lyder lidt ekstremt, men tænk den lige igennem... Stofa kunder, f.eks., vil ikke på noget tidspunkt opleve ovenstående som et problem.

Desuden skal jeg have TV'et ned af væggen i køkkenet, for at montere kort i TV'et. Det er ikke lige hvad jeg forbinder med komfort TV-kigning Wink


Skrevet af: DragonDK
Skrevet den: 10-Februar-2014 kl. 18:20
Oprindeligt skrevet af avh avh skrev:

Den løsning jeg beskriver udfører rent faktisk det du ønsker...
Den omformer det modtaget dvb-t signal til datatrafik over et lokalt netværk og kan bruges af alle enheder tilsluttet ens lokal net, også trådløst, jeg kan f.eks. se Boxer på en Windows tablet...

Der findes også egentlige netværkstuner (se digital devices og HDhomerun) som udfører det samme som en PC ned TV-tuner-kort, se mere her

http://digitalt.tv/octopus-net/

avh - misforstå mig ikke - jeg sætter virkelig pris på dine oplysninger. Jeg har da fået øjnene op for et produkt der kan noget i retning af det jeg efterspørger.

Men i gamle gamle dage købte man en dekoder boks man satte ind som det første på sit antennestik. Herefter monterede man antenneudgangen på dekoder boksen til resten af antenne kablerne i huset, med diverse splitterer osv på, for at man kunne få sine 2 VHS maskiner, ungernes 14" TV og stuealteret på hele 28" koblet på, så man kunne se den pakke man havde betalt for.

Så indtog D2Mac kodning på satellit TV i starten af 90'erne og siden har vi som ikke kan få kabel TV været stavnsbundet til kun at kunne se én af vores kanaler i den dyrt indkøbte TV pakke - nuvel i 2012 åbnede forskellige udbydere op for at man til nøds kunne få et ekstra kort eller to.

Men hvor er udviklingen henne på området... det har jo næsten stået stille de sidste 20 år... vi "boxer" stadig med at vi ikke kan få fuldt udbytte af vores pakke, fordi vores TV-kigning er begrænset til max 3 kort og dermed max 3 forskellige kodede kanaler på samme tid. Det virker fint i en husstand på 2 personer, men ikke i en moderne børnefamilie.

Men jeg takker for alle jeres inputs, og undre mig bare, ikke i stilhed mere, over at TV-udbyderne kan slippe afsted med så ringe en multiroom (læs max 3 rum eller 2 og en optager) løsning.Thumbs Down


Skrevet af: avh
Skrevet den: 10-Februar-2014 kl. 18:57
Spøgsmålet er om man efterhånden ikke skal se tuner-tv, som en mulighed for at se indhold, som ellers ikke kan få over nettet...

DR og TV2 programmer kan sådan set klares næsten udelukkende over nettet.
Film og serier er tradionel flow TV ikke egnet til alligevel, altså hvis man satser på primært på indhold via nettet og supplerer det med tuner-tv til det man ikke kan finde på anden vis, så er her måske en vej frem.
Streamning er fint til indhold til børn...

Dvs. et tv skulle være gearet mod streamning, herunder lokal fra egen TV-server med tuner kort (f.eks. både dvb-t(2) og dvb-s2)...

-------------
DVBviewer, Technotrend DVB-S2, Technotrend CT2-4500 DVB-T2, TeVii s470 DVB-S2, Anysee T2C DVB-T2


Skrevet af: Guests
Skrevet den: 11-Februar-2014 kl. 01:39
Oprindeligt skrevet af DragonDK DragonDK skrev:

Oprindeligt skrevet af avh avh skrev:

Den løsning jeg beskriver udfører rent faktisk det du ønsker...
Den omformer det modtaget dvb-t signal til datatrafik over et lokalt netværk og kan bruges af alle enheder tilsluttet ens lokal net, også trådløst, jeg kan f.eks. se Boxer på en Windows tablet...

Der findes også egentlige netværkstuner (se digital devices og HDhomerun) som udfører det samme som en PC ned TV-tuner-kort, se mere her

http://digitalt.tv/octopus-net/

avh - misforstå mig ikke - jeg sætter virkelig pris på dine oplysninger. Jeg har da fået øjnene op for et produkt der kan noget i retning af det jeg efterspørger.

Men i gamle gamle dage købte man en dekoder boks man satte ind som det første på sit antennestik. Herefter monterede man antenneudgangen på dekoder boksen til resten af antenne kablerne i huset, med diverse splitterer osv på, for at man kunne få sine 2 VHS maskiner, ungernes 14" TV og stuealteret på hele 28" koblet på, så man kunne se den pakke man havde betalt for.

Så indtog D2Mac kodning på satellit TV i starten af 90'erne og siden har vi som ikke kan få kabel TV været stavnsbundet til kun at kunne se én af vores kanaler i den dyrt indkøbte TV pakke - nuvel i 2012 åbnede forskellige udbydere op for at man til nøds kunne få et ekstra kort eller to.

Men hvor er udviklingen henne på området... det har jo næsten stået stille de sidste 20 år... vi "boxer" stadig med at vi ikke kan få fuldt udbytte af vores pakke, fordi vores TV-kigning er begrænset til max 3 kort og dermed max 3 forskellige kodede kanaler på samme tid. Det virker fint i en husstand på 2 personer, men ikke i en moderne børnefamilie.

Men jeg takker for alle jeres inputs, og undre mig bare, ikke i stilhed mere, over at TV-udbyderne kan slippe afsted med så ringe en multiroom (læs max 3 rum eller 2 og en optager) løsning.Thumbs Down
Den løsning du beskriver du havde engang var jo også en kabel tv løsning. Dengang kunne du modtage DR og TV2 med luftantenne.
Når folk vil have flere kanaler at vælge i mellem og frit kunne vælge mellem dem bliver løsning mere besværligt end tidligere løsning.
Det du oplever med DVB-T nu vil alle komme ud for med DVB-C hvis/når der bliver frit kanal valg.



Skrevet af: DragonDK
Skrevet den: 13-Februar-2014 kl. 16:48
Der er blevet nævnt at stofa og yousee anvender en filterløsning, der kan distribuere afhængig af pakke til hele huset.
Det burde være simpelt, at lave en lignende løsning til terrestialt tv. Hvis Boxer kunne lave en sådan løsning, ville de pludselig blive en meget alvorlig konkurrent til internet, satellit og kabel udbyderne.


Skrevet af: Radiomanden
Skrevet den: 13-Februar-2014 kl. 17:15
 
 You See og Stofa leverer 3 pakker Grund Mellem og Fuld, det er rigtigt det med filter, men det er SAMME pakke til ALLE TVer. Ønskes der kanaler udover dem i de enkelte pakker, så er det med kort i TVet, ganske som Boxer, alle kort har samme programmer.


-------------
Marantz NR1403 - Shield TV - Nokia 8000 Streaming boks - Samsung 40UE7005 - ARVANI TA210 SOUNDBAR - Panasonic TX-49FX623E


Skrevet af: KlausDM
Skrevet den: 13-Februar-2014 kl. 22:31
Oprindeligt skrevet af DragonDK DragonDK skrev:

Der er blevet nævnt at stofa og yousee anvender en filterløsning, der kan distribuere afhængig af pakke til hele huset.
Det burde være simpelt, at lave en lignende løsning til terrestialt tv. Hvis Boxer kunne lave en sådan løsning, ville de pludselig blive en meget alvorlig konkurrent til internet, satellit og kabel udbyderne.



Hvis bokser laver en filterløsning, hvad skulle så hindre mig i at fjerne filtret og få alle kanaler (gratis)?

Den store forskel er at kabeltv leverandørerne har fat kablet inden det rammer den enkelte slutbruger, det har boxer ikke....


Klaus

-------------
Min modelbane, http://modelbaneeuropa.dk" rel="nofollow - http://modelbaneeuropa.dk
Min hjemmeside, http://moppe.dk" rel="nofollow - http://moppe.dk


Skrevet af: DragonDK
Skrevet den: 14-Februar-2014 kl. 17:23
Klaus

Først og fremmest skulle din samvittighed hindre dig i at få noget du ikke betaler for . Vel vidende at en del andre mennesker ikke tænker således, så vil jeg jo antage at den løsning der skal laves, vil minde om kort løsning i dag. Så hvis du ikke har noget kort, så er dit signal krypteret. Jeg tror såmænd at løsningen er forholdsvis simpel, men igen bremses vi formentlig af rettigheds hyænerne... Jeg tror simpelthen at en brydning af en filterløsning måske er for nem at bryde og at frygten for piratTV overskygger kundernes komfort og krav til moderne TV løsninger.


Skrevet af: Anders.A
Skrevet den: 28-Juli-2014 kl. 19:39
Jeg har for sjov købt en Green Eight RF-600 kortsplitter til mit boxer kort og den virker fint også til HD kanaler. Den kan uden problemer nå ud til alle 3 fjernsyn på mit matrikelnummer (også garagen 50m væk).
Jeg kender en som har købt en Smartwii kortspiltter som har problemer med at nå ud i alle rum og den er langsom med at skifte/vise kanal, derfor købte jeg en Green Eight RF-600 med lang rækkevidde.


Jeg købte:

http://www.satpro.se/default.asp?id=96001&art_nr=7001&cat_nr=114&ucat_nr=0

og en løs enhed til kabel (RJ11):

http://www.satpro.se/default.asp?id=96001&art_nr=8002&cat_nr=114&ucat_nr=0


virker fint med CI+ modul og Triax T-HD505VA modtager.

Det er nok en dyr løsning i forhold til at købe løse boxer kort, men som
sagt var det bare for sjov.

[:)


Skrevet af: d19s
Skrevet den: 08-December-2014 kl. 11:42
Hej Anders.A.

Kunne godt tænke mig at se/høre lidrt mere omkring det, hvor kommer du fra??






Skrevet af: Henno
Skrevet den: 31-Januar-2017 kl. 10:30
Nogle der ved om SmartWi løsningen er blevet bedre med hensyn til hvor langt den kan række?


Skrevet af: DragonDK
Skrevet den: 31-Januar-2017 kl. 11:13
Henno,

Jeg er ikke vidende om at den skulle være blevet bedre. Jeg har nu haft min smartWii 4 år og den kører upåklageligt, så længe den er tæt på sine klientkort. Jeg har ikke problemer med at den skal genstartes eller noget. Klientkortene kører også upåklageligt, dog har jeg oplevet med en tuner, hvor CI modul var integreret, at klienkortet lige nøjagtigt var for tykt til at kunne fungere i den specefikke tuner. (kan ikke huske modellen - returnerede den øjeblikkeligt)


Skrevet af: Swingking
Skrevet den: 15-November-2017 kl. 16:44
min Smartwi kører af h til. med boxer tv Det falder hele tiden ud....

-------------
Sony Bravia KD-65X8505C



Skrevet af: Danny66
Skrevet den: 08-September-2018 kl. 13:26
Hej, er der nogen der har fundet et alternativ til SmartWi 3, mit kører yderst dårligt, jeg har 4 Boxer kort og skal bruge tv til 4 rum mere ?


Skrevet af: Danny66
Skrevet den: 08-September-2018 kl. 13:27
Hej, er der nogen der har fundet et alternativ til SmartWi 3, mit kører yderst dårligt, jeg har 4 Boxer kort og skal bruge tv til 4 rum mere ?


Skrevet af: Mufti
Skrevet den: 08-September-2018 kl. 14:46
Jeg har ingen problemer med smartwi.

Dog havde jeg en periode med udfald. Opdagede at dioden blinkede. Efter at have tumlet lidt rundt skiftede jeg til en ny usb strømforsyning. Og Wupti problemet var løst.



Print side | Luk vindue